Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 28. marts 2017

Nye bøger #15 - Februar


Med dette lille haul kommer jeg up to date med mine bookhauls. Og denne gang er der kun 9 bøger og en enkel graphic novel at vise frem. Størstedelen af bøgerne er del af en serie, mens en enkelt skulle være en selvstændig roman (så vidt jeg ved).

Rise, Symbiont og Chimera af Mira Grant. Grant har skrevet en af mine ynglings trilogier Newsflesh, og jeg var ret trist da den sluttede. Men det var jeg heldigvis ikke særlig længe for nu har hun udgivet en novellesamling, Rise, med historie fra universet (der skulle også komme en anden bog senere på året). Symbiont og Chimera er bog 2 & 3 i en ny serie af Grant, hvor jeg læste bog 1 Parasite tilbage i februar.

Alice og Red Queen af Christina Henry. Denne serie er en genfortælling af Alice i Eventyrland. Jeg elsker genfortællinger, så på et tidspunkt vil jeg også prøve kræfter med disse to bøger.

A Conjuring of Light af V.E. Schwab. Tredje og sidste(?) bind i serien Shades of Magic. En serie der er blevet pænt hypet. Og nu da jeg har dem alle tre regner jeg med at bingelæse dem forhåbentlig senere på året.

The Wrath & the Dawn og The Rose & the Dagger af Renee Ahdieh. Igen en genfortælling, denne gang af 1001 nats eventyr. Lyder meget spændende og ikke som noget jeg har læst før.

Udyret af Peternelle van Arsdale. Udyret lyder til at være en rigtig spændende dark fantasy roman, som jeg glæder mig til at læse. (Og så skulle den være en selvstændig roman - sjældent nu til dags). Den er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen.

American Vampire, Vol. 8 af Scott Snyder & Rafael Albuquerque. Jeg mangler at læse vol. 7 i denne serie, før jeg kan kaste mig over vol. 8, men da det er nogle år siden jeg har læst de første albums regner jeg med at genlæse hele serien for at få mest ud af den.

2 kommentarer:

  1. Hold da op en skøn og blandet stak! :D Jeg har overhovedet ikke fået hverken læst eller købt bøger i februar eller marts, men så er det jo godt at man kan savle lidt over andres ... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg har allerede købt flere bøger som jeg venter spændt på, så der kommer mere at savle over senere ;)

      Slet