Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 24. september 2017

Nye bøger #26


[Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer, som er tydeligt markeret]

Så er det igen blevet tid til at vise nogle nye tilføjelser til reolerne (jeg er håbløst bagefter med disse indlæg, men får det vel indhentet på et tidspunkt). Denne gang er det blevet til 11 nye bøger, hvoraf 3 af bøgerne er anmeldereksemplarer, mens resten har jeg selv købt.


Jeg lægger ud med at vise anmeldereksemplarerne som Harper Collins Nordic har været så venlige at sende min vej. Det drejer sig om forsættelser på to serier som Julie Kagawa har skrevet. Klonerne er fjerde del af Sagaen af Talon, en serie om drager mens Jerndronningen og Jernridderen er henholdsvis tredje og fjerde del i Iron Fey sagaen, som sjovt nok handler om feer. Jeg håber så meget på, at Harper Collins Nordic også oversætter Kagawas serie om vampyrer. Jeg siger i hvert fald mange tak for de skønne bøger.


De næste bøger har jeg som sagt selv købt og vi starter med et fokus på monstre. Dem der kender mig ved at jeg elsker horror og monstre, så da jeg faldt over disse to var jeg nødt til at købe dem. Jeg har længe været fascineret af John Kenn Mortensens post-it monstre og hans kunst i det hele taget. Så da jeg så den røde sag ved navn Monstre på biblioteket, var jeg simpelthen nødt til at låne den og da jeg havde "læst" (der er et interview i starten, men ellers består bogen af skønne og uhyggelige monstre) den var jeg simpelthen nødt til at købe den. Jeg planlægger at vise den mere frem i et senere indlæg.
The Science of Monsters af Matt Kaplan er en fagbog om emnet, som jeg håber er både spændende og oplysende om emnet.


Jeg købte også denne fantasy trilogi ved navn Wildwood Chronicles. Bøgerne er skrevet af Colin Melot og bærer navnene Wildwood, Under Wildwood ogWildwood Imperium. Serien har fået en del blandet anmeldelser, så jeg har med vilje ikke sat mig for meget ind i dem, da jeg ikke vil have min egen læseoplevelse "ødelagt" før jeg får læst serien.


De sidste tre bøger er lidt af en sjov blanding. Jeg har tidligere læst og synes godt om The Hen Who Dreamed She Could Fly af Sun-mi Hwang, så selvfølgelig skulle jeg også have The Dog Who Dared to Dream. Jeg regner med en sød og hjertevarm fortælling, hvis den er i stil med The Hen Who Dreamed She Could Fly, men nu må vi se hvad jeg kommer til at få. Roar af Cora Carmach fik jeg i min første FairyLoot boks. Jeg viste ikke at forfatteren også skrev fantasy, men jeg glæder mig til at læse denne.
Den sidste bog i denne omgang er en bog jeg allerede ejer andre eksemplarer af, men jeg er en Harry Potter fan, så selvfølgelig skulle jeg have et eksemplar af 20 års udgaven. Det er selvfølgelig Harry Potter and the Philosopher's Stone af J. K. Rowling, som udkom første gang i 1997.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar