Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 17. december 2017

Currently reading #10 - Winter is Coming


Jeg er stadig i gang med at læse A Game of Thrones. Det er en bog jeg på den ene side har lyst til at læse i et hug, og på den anden side en bog jeg gerne vil tage min tid med. Så min læsning af den bevæger sig i bølger for tiden. Nogle dage får jeg læst mange sider i A Game of Thrones, andre dage bliver det ikke til så meget. Nu mangler jeg lige knap 200 sider, som jeg regner med at få læst inden jul.
Jeg vil nemlig rigtig gerne snart i gang med Into the Drowning Deep af Mira Grant, som virker meget spændende. Men jeg bliver nødt til at læse A Game of Thrones færdig først, så jeg ikke kommer til at lægge den til side til fordel for Into the Drowning Deep.


Her i weekenden har jeg været et smut hjemme hos mine forældre, da vi skulle til fødselsdag i familien. Derudover har min mor og jeg lavet en smule konfekt til juledagene. Jeg har gået ture med hunden blandt de sne- og rimdækkede juletræer mens jeg nød solens stråler. Lørdag aften slappede vi alle af til Hobbitten - En uventet rejse.

Søndag var vi igen ude i juletræerne, denne gang på jagt efter et træ til stuen. Og vi fandt et ganske flot et. Jeg glæder mig til at det skal pyntes, for jeg elsker juletræer. Resten af søndagen vil jeg bruge på at slappe af og læse videre i A Game of Thrones og høre noget Taylor Swift imens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar