Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 11. november 2018

Læseliste for november 2018 - TBR #11


Jeg kom lige i tanke om at jeg endnu ikke har fået lavet en tbr for denne måned. Jeg har simpelthen haft gang i for mange ting på det sidste, så jeg havde svedt det helt ud. Heldigvis tog det mig ikke lang tid at finde et par bøger, som jeg vil gerne vil læse i denne måned.

Lige nu er jeg i gang med to fysiske bøger, som jeg selvfølgelig gerne vil læse færdig og gerne hurtigst muligt. Den første bog jeg allerede er startet på er De fejlfødte af Linette Harpsøe og som er den første bog i Exiluim trilogien. Jeg har allerede læst over halvdelen, så jeg regner ikke med at det vil tage mig lang tid at læse de sidste par sider.
Den anden bog jeg læser pt. er Shadow and Bone af Leigh Bardugo (jeg kunne ikke lige finde smudsomslaget, da jeg skulle tage billeder). Jeg er ikke kommet så langt endnu, men den er ganske spændende indtil videre.

Nu til de bøger, som jeg endnu ikke er begyndt på:
  • Vejen til Panteon af Boris Hansen. Jeg læste enten denne bog tilbage i 2016 eller 2017. Nu er det sidste bind udkommet i serie, og det er derfor på tide at få læst den i sin helhed. Siden jeg kan huske meget lidt fra den første bog, må jeg hellere lige genlæse den inden jeg læser videre.
Dette er åbenbart en tbr liste for nogle af de serier, jeg gerne vil læse, så derfor fortsætter vi i samme spor med de to sidste bøger.
  • Summer Knight af Jim Butcher. Dette er fjerde bog om troldmanden/privatdetektiven Harry Dresden, hvor Harry denne gang bliver blandet i the Winter Queen of Faeries affærer.
  • Circus of the Damned af Laurell K. Hamilton. Den tredje bog om Anita Blake, som jeg læst et par gange efterhånden, men jeg arbejder mig lige så stille igennem den efterhånden lange serie, fordi det er en af mine yndlings serier.
Jeg håber selvfølgelig at få læst alle de bøger jeg har listet her, men der kan jo ske ændringer. Desuden deltager jeg også i Tome Topple Readathon (tbr kommer mandag).

Har du planlagt noget spændende for november?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar