Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

lørdag den 15. december 2018

Læseliste for december 2018 - TBR #12


Det er blevet tid til årets sidste læseliste. Jeg havde egentlig planlagt at læse Letters from Father Christmas af J R R Tolkien, jeg havde bestilt den (sammen med en anden stak bøger), og ventede så bare spændt på at modtage den. Desværre fik jeg et par dage efter en mail om at den manglede hos leverandøren og ville blive slette på min oprindelige ordre og derefter bestilt på ny. Det er nu ved at være en uge siden og der er ikke sket noget siden da, så jeg ved ikke rigtig om jeg når, at få den før jul, men jeg krydser selvfølgelig fingre for det.

Jeg har derfor ændret mine læseplaner en smule, og har fundet to bøger jeg har biblioteket, som jeg gerne vil nå at læse inden de skal afleveres igen. Bøgerne er:

  • Hunting Prince Dracula af Kerri Maniscalco (435 sider). Jeg læste Stalking Jack the Ripper i år, og selv om der var visse ting, jeg ikke var så vild med, vil jeg meget gerne læse den næste bog. Mest fordi den handler om Dracula. Så jeg håber på en spændende og ikke mindst bloddryppende historie eller bliver jeg skuffet.
  • Hvor der er fugle af Maren Uthaug (304 sider). Da Maren Uthaug kommer forbi mit bibliotek næste år, og flere af mine kollegaer har rost hendes seneste bog, har jeg også stor lyst til at læse den. Så forhåbentlig får jeg det gjort inden den skal retur.
Foruden disse to bøger deltager jeg også i Magical Readathon: Christmas at Hogwarts, hvor jeg ligeledes har fundet en stak bøger, som jeg gerne vil læse. Dem viser jeg frem på søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar