Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 6. januar 2019

Nye bøger #43 - tilføjelser i december


December bød på 8 nye bøger til reolen. Jeg fik 2 af dem i julegave, mens jeg købte de resterende selv. Antalsmæssigt er dette nok mit mindste bookhaul i hele 2018 (jeg har dog ikke talt efter).


I julegave fik jeg Shirley Jacksons Vi har altid boet på slottet og Diana Gabaldons Det brændende kors, der matcher så fint med deres orange farver.


Det er ikke så tit jeg køber fagbøger, da jeg ikke læser så mange som tidligere og derfor plejer at låne dem på biblioteket. Jeg gjorde dog en undtagelse da jeg så denne fine fagbog om dinosaurer The Rise and Fall of the Dinosaurs: A New History of a Lost World af Steve Brusatte. Jeg er nemlig vild med dinosaurer, så jeg håber at det bliver en interessant og lærerig læseoplevelse.


Jeg besluttede mig også at købe de næste to bind i DC: Icons serien. Batman - Nightwalker af Marie Lu og Catwoman - Soulstealer af Sarah J. Maas, hvor jeg opdagede at sidstnævnte faktisk var signeret.


Jeg købte også de to nyeste (og muligvis sidste?) bøger i Sarah J. Maas' serie Throne of Glass - Tower of Dawn og Kingdom of Ash.

Den sidste bog jeg købte var Terry Pratchetts Father Christmas's Fake Beard, som er skøre og sjove julehistorier. Jeg glemte dog at få taget billeder af den til dette indlæg, men den blev læst under sidste års Magical Readathon

Ingen kommentarer:

Send en kommentar