Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

onsdag den 29. maj 2019

De Fejlfødte af Linette Harpsøe

"I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.

Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?"


I en ikke så fjern fremtid er Danmark blevet sat i karantæne. Menneskeædende monstre hærger landet og de mennesker der stadig er i live forsøger desperat at overleve nætternes terror. Monstrene angriber nemlig kun når det er mørkt, og de er næsten umulige at se og endnu svære at slå i ihjel. I halvandet år har den 17-årige Fry sammen med hendes familie overlevet monstrene, men situationen bliver hele tiden værre og værre. Monstrene kommer hele tiden tættere på og maden er ved at slippe op, så derfor bliver den lille familie nødt til at flygte ud i natten for at finde ny sikkerhed. Fry kommer dog væk fra resten af familien og må sammen med nabodrengen Timo forsøge at overleve.

"Kl. 02.56
Det ukendte er udenfor ... Jeg kan høre det. Mor, far og onkel er nede i stuen. Jeg er på loftet ved vinduet. Jeg kan høre bevægelse ude på gårdspladsen ... Det lyder, som om noget stort og tungt bliver trukket hen over småstenene. Og det kommer nærmere. Det kommer tættere og tættere på huset. Hvad helvede er det?" 

I den første del af bogen fortæller Fry om hendes tanker og hverdagen i karantæne til en gammel diktafon. Det fungerer uhyre godt for historien, da man nærmest brutalt bliver smidt ind i den virkelighed som Fry og hendes familie befinder sig i. Og det er en grum virkelighed, hvor de lever i evig frygt for de menneskeædende monstre, indespærret i deres hus mens de langsomt sulter ihjel.
I anden del af bogen er Fry stadig vores hovedperson og hovedfortæller, men vi møder også andre karaktereres synsvinkler, som er med til at give et nuanceret indblik i den dystopiske verden, som Danmark er blevet til, samt disse karaktereres agendaer. Vi befinder os nu i en hel anden setting, som jeg også synes er virkelig interessant. Det er ikke et sted, som jeg nogensinde ville ønske at besøge, men Harpsøe skaber en virkelig creepy atmosfære, hvor man sammen med Fry aldrig er rigtig sikker på, hvem man kan stole på, hvem der er ven og fjende, og som læser lever man sig virkelig ind i det hele med liv og sjæl. Og jeg kan godt love for, at det bestemt ikke er som man tror.

Harpsøe har med De Fejlfødte skruet en utrolig god og spændende dystopisk/science fiction roman sammen. Den har en feministisk tone hele vejen igennem, som virkelig tiltalte mig, og jeg synes det er nogle interessante spørgsmål romanen rejser, især når man ser på hvad der sker rundt omkring i verden lige nu med kvinders rettigheder eller nærmere bestemt mangel på samme. Det er i sandhed nogle grusomme tanker man kan få.

De Fejlfødte er en virkelig velskrevet og utrolig fængende dystopisk/science fiction roman, som man bestemt ikke må snyde sig selv for. Den får min varmeste anbefaling, og jeg glæder mig så meget til at læse det næste bind i trilogien. Jeg tror nemlig, at Harpsøe har endnu flere overraskelser i ærmet til os, som nok skal gøre det til en forrygende læseoplevelse. Det var De Fejlfødte i hvert fald.


4/5 stjerner

Titel: De Fejlfødte
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Exilium #1
Sprog: dansk
Forlag: DreamLitt
Udgivet: 7. oktober 2017
ISBN: 9788771713572
Sideantal: 368

søndag den 26. maj 2019

Illumicrate #1 - Your Majesty April 2019


Jeg havde egentlig ikke planlagt at abonnere på flere bogbokse, men da jeg så at Illumicrates boks for maj ville indeholde Aurora Rising af Amie Kaufman og Jay Kristoff, var jeg simpelthen nødt til at have den. Jeg tegnede derfor et abonnement på Illumicrate allerede gældende for deres april boks, så jeg var sikker på at få fingere i en Aurora Rising boks, når den ville komme her engang i maj. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for den solgte ud ret hurtigt.
Temaet for Illumcrate var Your Majesty, men jeg havde ikke sat mig så meget ind i hvilke fandoms, den boksen ville indeholde, bortset fra at det selvfølgelig ville have noget med kongelige at gøre.


Det første jeg fik øje på i boksen var dette fine krus. Det er inspireret af Holly Blacks The Cruel Prince, som jeg endnu ikke har fået læst, men som jeg har stående på min reol. Men jeg ved at den handler om feer, kongelige og kærlighed, så jeg regner stærkt med, at jeg får den læst på et tidspunkt, og nu har jeg jo det perfekte krus. Kruset er designet af @rosiethorns88.


Den næste ting var duftlys med navnet Crown of Power, som dufter helt fantastisk af hindbær. Det er lavet af @flickerinkuk.


Den næste ting var en magnetisk mønt samt tilhørende halskæde. Det er meningen at man hver måned fremad får en ny magnetisk mønt med en ny karakter, som man så enten kan bruge som halskæde, sætte på køleskabet eller noget helt tredje. Den første mønt var med Rhysand fra ACOMAF. Den er designet af @monolimeart.


Den næste ting jeg fiskede op var denne meget fine tinboks med citater fra Throne of Glass. Jeg skal lige finde ud af hvad jeg vil opbevare i den, men jeg skal nok få den brugt.
Den er designet af @moledrocraftco.


Jeg får ikke brugt denne Iron Throne Phone Ring, da jeg har et cover på min telefon, men det er da en sjov ide. Den er designet af @fableandblack.


Det sidste før månedens bog var disse tre art prints inspireret af Three Dark Crowns. Jeg synes at de er meget fine, og jeg kan godt lide det enkle design og de tre farver. De er designet af @pinapali.


Så er vi nået til månedens bog som var Descendant of the Crane af Joan He. Jeg har hørt om den tidligere enten på Instagram eller BookTube. Det er en kinesisk inspireret fantasy fortælling, hvor hovedpersonen Hesina er opsat på at bevise at hendes far blev myrdet.

"Princess Hesina of Yan has always been eager to shirk the responsibilities of the crown, but when her beloved father is murdered, she’s thrust into power, suddenly the queen of an unstable kingdom. Determined to find her father’s killer, Hesina does something desperate: she engages the aid of a soothsayer—a treasonous act, punishable by death... because in Yan, magic was outlawed centuries ago.
Using the information illicitly provided by the sooth, and uncertain if she can trust even her family, Hesina turns to Akira—a brilliant investigator who’s also a convicted criminal with secrets of his own. With the future of her kingdom at stake, can Hesina find justice for her father? Or will the cost be too high?"

Den lyder meget spændende, og jeg glæder mig meget til at læse den. Indtil videre er det en standalone, hvilket er en sjældenhed, når det kommer til fantasy. Nu får vi at se, hvor længe det varer.

Alt i alt synes jeg at det var en meget gennemført boks med ting af høj kvalitet. Og så glæder jeg mig mega meget til min Aurora Rising boks. Jeg har muligvis også bestilt deres special edition boks af Darkdawn af Jay Kristoff (#sorrynotsorry). Den glæder jeg mig også virkelig meget til at modtage.

torsdag den 23. maj 2019

Series Crackdown 7.0 tbr


Series Crackdown er tilbage igen! Og jeg er så spændt.
Series Crackdown er et readathon, hvor man fokuserer på at læse bøger, der indgår i en serie. Jeg har deltaget et par gange før, og det har været en rigtig hyggelig oplevelse, så derfor er jeg selvfølgelig også med igen med håbet om at få læst et par serier.

Readathonet starter fredag d. 24. maj og løber indtil søndag d. 2. juni, så man har altså 10 dage til at få læst sine serier i. De har en Twitter, hvor de afholder læsesprints m.m. Derudover kan man læse mere om readathonet, tilmelde sig samt se læseudfordringerne lige her.

Jeg har valgt at se bort fra læseudfordringerne i denne omgang og lave lige den tbr, som jeg har lyst til. Alle mine valgte bøger er selvsagt en del af serier. Jeg er pt. i gang med flere serier, de to som jeg læser fysisk er Glasmuren af Linette Harpsøe som er anden del i Exilium serien og Golden Son af Pierce Brown som er anden del af Red Rising serien. Jeg krydser fingre for at jeg bliver færdig med Glasmuren inden fredag, men det må vi få at se. Golden Son læser jeg lidt langsommere, men jeg ved at jeg bare lige skal have taget hul på den for så flyver jeg igennem den (det var nemlig det samme med den første bog).
På lydbog hører jeg pt. Kampen om sværdet af Lars-Henrik Olsen som er anden del i Erik Menneskesøn samt Harry Potter and the Half-Blood Prince af J.K. Rowling, som er nr. 6 i serien. Jeg når nok ikke at blive færdig med den inden readathonet starter, men de er jo også dejlige at have, når man skal lave noget praktisk, hvor man ikke kan holde en fysisk bog.

Disse er selvfølgelig ikke de eneste bøger jeg har på min tbr, så derudover vil jeg gerne læse:

  • Chew vol. 9-12 af John Layman & Rob Guillory. Jeg er i gang med at genlæse tegneserien Chew, som jeg læste for 4 år siden. Det er en virkelig fed serie, og jeg kan hurtigt læse de sidste 4 bind.
  • Tokyo Mew Mew vol. 1 af Mia Ikumi. Jeg så animen, da jeg var barn og holdt meget af den, men jeg har faktisk aldrig læst mangaen bag. Det er derfor på tide at gøre noget ved det, så derfor har jeg lånt det første bind på biblioteket.
  • Ingenmandsland af Linette Harpsøe. Så snart jeg er færdig med Glasmuren, skal jeg læse det tredje og sidste bind i trilogien.
  • The Painted Man af Peter V. Brett. Forfatteren kommer til Fantasyfestivalen til september, og da jeg har haft bogen stående siden 2015 er det vist på høje tid at få den læst.
Min tbr er ganske ambitiøst, hvis jeg selv skal sige det, men heldigvis har jeg et par fridage, så forhåbentlig får jeg læst noget imellem have- og blogarbejde.
Jeg regner med at lave en opsamling når readathonet er slut, men jeg håber også på at være aktiv på Instagram (@pthoustrup), hvis du skulle have lyst til at følge med.

søndag den 12. maj 2019

Grindelwalds forbrydelser af J.K. Rowling

"Den magtfulde Mørke troldmand Gellert Grindelwald er med Newt Scamanders hjælp blevet taget til fange i New York. Men præcis som han havde truet med, undslipper Grindelwald sit fangenskab og begynder at samle tilhængere. De fleste af dem har dog ingen mistanke om Grindelwalds skumle planer, som går ud på at opdrage fuldblodstroldmænd, der skal regere over alle ikke-magiske væsener.

I et forsøg på at spænde ben for Grindelwald overtaler Albus Dumbledore igen Newt, hans tidligere Hogwarts-elev, til at hjælpe; men Newt er ikke klar over, hvilke farer der venter ham. I en mere og mere splittet troldmandsverden bliver kærlighed og loyalitet sat på prøve, selv mellem venner og familie."



Som mange andre fans af Harry Potter og det udvidede univers, havde jeg set frem til at se den næste film i Fantastiske skabninger serien - Grindelwalds forbrydelser. Jeg kunne godt lide den første film, Fantastiske skabninger og hvor de findes fra 2016, og fandt den underholdende det meste af vejen. Så jeg skulle selvfølgelig se film nr. 2, og det var her det gik galt. For selvom der var ting, jeg synes fungerede godt i filmen (jeg er fan af Newt og den unge Dumbledore), er der godt nok mange ting, som overhovedet ikke fungere i filmen, og som jeg enten er skuffet over eller står undrende over for eller som jeg bare rent ud sagt hader. Men da jeg elsker Harry Potter universet og da jeg for et par år siden læste manuskriptet til den første film, besluttede jeg at give filmmanuskriptet til Grindelwalds forbrydelser en chance. Det kunne jo være at den ændrede mit syn på filmen...
Spoiler alert - det gjorde den ikke! Og jeg vil med det samme sige at min utilfredshed ikke kommer af at jeg har læst et filmmanuskript i stedet for en roman eller lignende. Min utilfredshed stammer fra nogle af de valg, som karakterne foretager (som går fuldstændig imod karakterens personlighed), dele af handlingen, klipningen (som var utrolig rodet) samt uregelmæssigheder der simpelthen ikke passer ind i tidslinjen.

Historien foregår i 1927, få måneder efter begivenhederne i den første film. Vi møder et væld af de kendte karakterer fra den første film samt en hel del nye karakterer. Det lykkes Grindelwald at stikke af var hans fangevogtere, og han går straks i gang med at samle flere følgere for at kunne udføre sine planer om at troldmandsverdenen skal regere over Mugglerne. Credence leder efter svar på hvem han er, mens Newt passer sine magiske skabninger og drømmer om Tina indtil han igen bliver viklet ind i tingene og må forsøge at løse dem, før der bryder åben krig ud mellem de troldmænd der støtter Grindelwalds ideer og dem der er imod.


Lad os starte med det jeg godt kan lide:
Jeg kan godt lide de magiske skabninger. Jeg er faktisk rigtig vild med dem, og de måtte gerne have været endnu mere med for min skyld. Vi møder en del nye skabninger, nogle har mere scenetid end andre, og så er der selvfølgelig også plads til nogle udvalgte skabninger, som vi mødte i første film. Kort sagt synes jeg bare det er utrolig spændende at få flere informationer om de magiske skabninger. Og så var det simpelthen herligt at læse om Newts kærlighed til dem. Den skinnede tydeligt igennem siderne, og det var bare beskrevet rigtig godt.

Jeg kunne også rigtig godt lide at læse om unge Dumbledore. Han er nemlig en af mine yndlingskarakterer fra Harry Potter serien (bøgerne ikke filmene). Dumbledore er en mand, der har begået flere fejl, og han er bestemt ikke perfekt, men jeg synes at han virkede meget menneskelig, og der var et godt sammenspil mellem ham og Newt.

Selvom jeg ikke er specielt glad for filmen eller filmmanuskriptet, vil jeg sige, at jeg fangede enkle detaljer som jeg havde misset, da jeg så filmen. Her taler jeg om navnene på nogle af Grindelwalds tilhængere og andre små detaljer, som måske ikke er så vigtige, men fint at få med. Men jeg må bare sige at forfatteren vil at for meget på for få sider, så det ender bare med at blive en kende rodet.


Nu til det som jeg ikke kunne lide:
Jeg HADER det der sker med Queenie. Hun var min yndlingskarakter fra den første film (sammen med Newt), og jeg forstår slet ikke at man vælger at bevæge hendes karakter i den retning, som man nu engang har valgt. Det giver ingen mening overhovedet! Seriøst hun kan læse tanker, og kan derfor afsløre når nogle lyver for hende eller holder informationer tilbage og burde derfor ikke handle som hun nu gør. Hold nu op hvor er jeg bitter og vred over dette.

Jeg blev også rigtig glad for Leta Lestrange, men hun virkede mere som en karakter, hvis eneste formål var at "komme imellem" Newt og Tina og at føre Credence plottet videre. Hun havde ærlig talt fortjent bedre.

På de sidste sider bliver det afsløret, hvilken familie Credence tilhører, og undskyld mig, hvis det passer, er det simpelthen så åndssvagt at jeg ikke ved om jeg skal le eller græde. Jeg håber virkelig ikke at det passer...

Man kan vist godt sige, at jeg ikke var så glad for Grindelwalds forbrydelser. Der var nogle ting, som jeg var rigtig glad for, men der var godt nok også ting, der virkelig trak ned. Skal jeg se den næste film/læse det næste filmmanuskript, når de engang kommer? Det ender jeg nok med at gøre, men lige nu er jeg godt nok meget ambivalent omkring det hele.


2/5 stjerner

Titel: Grindelwalds forbrydelser // Originaltitel: The Crimes of Grindelwald
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Fantastic Beasts The Original Screenplay #2
Originalprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 28. november 2018 // oprindelig udivet 16. november 2018
ISBN: 9788702277197
Sideantal: 271

torsdag den 9. maj 2019

Nye bøger #47 - tilføjelser i april


[Indeholder anmeldereksemplarer]

April bød på mange gode oplevelser, mange læste bøger og ikke mindst mange nye bøger, som jeg vil gennemgå nu. I alt blev det til ikke mindre end 38 nye bøger. Hvornår jeg lige får tid til at læse dem er en helt anden snak.
Som altid vil jeg starte med anmeldereksemplarerne, og en stor tak til de forlag, der har sendt bøger min vej i løbet af april.


Hr. Ferdinand sendte Kevin Kwans Rige menneskers problemer, som er tredje og sidste bog i den populære trilogi Crazy Rich Asians.
Politikens Forlag sendte mig Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen, som jeg længe gerne har villet læse. Jeg har hørt forfatteren fortælle om den et par gange, senest på Krimimessen, så nu må jeg bare se at komme i gang med den.


Forlaget Facet har sendt mig Skygger i skumringen af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum. Det er en novellesamling på 8 noveller, og jeg var rigtig glad for deres sidste novellesamling, så derfor er jeg meget spændt på denne her.


Krimimessen købte jeg seks bøger, som var Det Grufulde Bibliotek, Bird Box af Josh Malerman, Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn, Slør af A. Silvestri samt Cthulhu kalder og Ved vanviddets bjerge som begge er af H. P. Lovecraft.


Jeg købte de første 5 bøger af Patricia Briggs Mercy Thompson sidste år, og nu har jeg købt de næste 5 bøger, der er udkommet i paperback. Det er en urban fantasy serie, som jeg har store forventninger til efter jeg mødte forfatteren på Fantasyfestivalen sidste år. De fem bøger er Frost Burned, Night Broken, Fire Touched, River Marked og Silence Fallen.


Tilbage i februar eller marts forudbestilte jeg V. E. Schwabs debutroman The Near Witch, der blev genudgivet efter 8 år væk fra markedet. Det er altid spændende at læse en forfatters debut, når man har læst nogle af deres senere værker, for så kan man se, hvor meget de udviklet sig.
Jeg så The Tough Guide to Fantasyland af Diana Wynne Jones på Instagram og viste med det samme at den måtte jeg bare læse på et tidspunkt.


Viper af Bex Hogan og To Best the Boys af Mary Weber er fra marts' FairyLoot boks, mens Nocturna af Maya Motayne er fra aprils FairyLoot boks.


Jeg ejer godt nok allerede Nevernight og Godsgrave af Jay Kristoff, dog i UK udgaven, og da jeg også gerne ville have US udgaven bestilte jeg den hjem fra Bookdepository. Da jeg modtog den opdagede jeg at Godsgrave rent faktisk var en signeret udgave, hvilket var en herlig overraskelse.


Jeg havde også bestilt en række danske bøger, som jeg modtog sidst på måneden. Den ene er Venus fluefanger af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum og den anden er novellesamlingen Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri, som jeg læste tilbage i marts.


Jeg købte også en række af Kenneth Bøgh Andersens bøger, som jeg manglede på hylden. Det drejede sig om Lysets hjerte samt novellesamlingerne Blandt skovens skygger, Døde drømme og Black Out.


Jeg købte også den nyeste Outlander bog der er udgivet på dansk. Denne gang har forlaget valgt at dele bogen op i to, hvilket nok er en meget god ide, for det er altså lidt af nogle mobbedrenge. Bogen er Et pust af sne og aske af Diana Gabaldon.


En bog jeg længe har haft et godt øje til har været The Tales of Beedle the Bard af J. K. Rowling og illustreret af Chris Riddell. Jeg elsker Riddells stil, men har holdt mig tilbage fra at købe bogen, da den har været en kende dyr (den danske udgave koster 400 kr.). Men så så jeg at den engelske udgave var knap så dyr, så jeg endte med at købe den, og den er bare så fin.


Jeg købte også denne fine bog Faeries af Brian Froud. En af mine yndlingsforfatter har anbefalet den, så jeg glæder mig til at læse den.


Jeg endte også med at købe de bind jeg manglede i John Laymans Chew tegneserie. Jeg læste dem for nogle år siden, og de var virkelig sjove og gode, og jeg vil meget gerne læse dem igen. Jeg købte Major League, Space Cakes, Bad Apples, Family Recipes, Chicken Tenders, Blood Puddin', The Last Suppers og Sour Grapes.

Har du købt nogle spændende bøger for nyligt?

tirsdag den 7. maj 2019

FairyLoot #22 - Dark Magic April 2019


Aprils FairyLoot boks havde temaet Dark Magic, og jeg havde set frem til at modtage boksen, da det lød som et meget spændende tema.


Øverst i boksen lå denne lille sorte æske, som indeholdte Mister Kindly som teæg. Nu er jeg ikke den store tedrikker, men jeg elsker Mister Kindly fra Jay Kristoffs Nevernight serie. Jeg havde nu håbet at Nevernigt merchet ville være noget andet end et teæg, for så ville der være større chance for at jeg rent faktisk fik det brugt. Men måske kan jeg udstille Mister Kindly et eller andet sted på reolen. Teægget er lavet af FairyLoot.


Den næste ting i boksen var en håndsæbe formet som Philosopher's Stone fra Harry Potter. Den har en rigtig fin rød farve med lidt glimmer i. Kortet fortæller hvilke ting den er lavet af, som er en meget god ide, hvis man nu skulle være allergisk. Jeg synes det er en meget sjov ide, men det kan være jeg vælger at udstille den på reolen frem for at bruge den som sæbe. Den er lavet af Pretty Suds.


Den var også en notesbog med denne gang, og jeg plejer at være vild med notesbøger. Det var jeg desværre ikke denne notesbog. For det første har den spiralryg og jeg er bare ikke særlig vild med spiralrygge. For det andet har den mega meget glimmer på forsiden, som gør at det ikke er helt let at læse citatet som er fra Children of Blood and Bone af Tomi Adeyemi. Hvem ved måske får jeg den brugt på et tidspunkt? Designet er af Stella Bookish Art.


Endnu en gang var der en pin med. Denne var designet af Literary Emporium og er inspireret af A Curse So Dark and Lonely af Brigid Kemmerer, som var månedens bog tilbage i februar. Jeg synes det er en meget fin pin, der dog ikke var helt let at tage billeder af.


Da FairyLoot afslørede at der ville være en book sleeve i denne boks blev jeg ellevild, fordi jeg elsker book sleeves. Den er inspireret af serien A Darker Shade of Magic af V. E. Schwab, som jeg stadig har til gode at læse, men som jeg har stående på reolen. Den er rimelig stor i det, hvilket er ganske dejligt, og så her den to forskellige designs på forside og bagside. Jeg er selv mest vild med det design, hvor der ikke er karakterer på. Det er en rigtig fin book sleeve, som jeg helt sikkert nok skal få brugt. Den er designet af Monolimeart.


Jeg er også ret vild med muleposer, og der var sørme en med i boksen. Muleposen er inspireret af Leigh Bardugo's Grisha trilogi. På den ene side er der artwork af The Darkling og der er et citat på en anden side. Jeg kan godt lide de blå farver, men stoffet virker en smule tyndt, så jeg ved ikke lige hvor meget vægt den kan holde til. Den er designet af Morgana0anagrom der har stået for at designe The Darkling, mens KDP Letters har stået for citatet.


Der var selvfølgelig endnu en gang to nye tarotkort med. Ligesom sidst er det karakterer fra Leigh Bardugos Six of Crows. Jeg synes at de er rigtig fine, og jeg glæder mig allerede til det næste par. De er designet af Artbyemmilinne.


Så er det blevet tid til at vise månedens bog frem, som var Nocturna af Maya Motayne, som jeg aldrig har hørt om før. Den lyder meget interessant og jeg elsker det blå cover, som er eksklusiv for FairyLoot (den normale udgave er rød). Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse den, når jeg en gang for tid. Som altid var der et brev fra forfatteren, månedens FairyScoop og månedens bogmærke.


Jeg synes, at det var en god boks og jeg kommer helt sikkert til at bruge flere at tingene. Og så glæder jeg mig meget til at få læst bogen.

søndag den 5. maj 2019

Månedens serie #3 - Maj 2019


Jeg holdte en lille pause med månedens serie i april, da jeg deltog i O.W.L.'s Magical Readathon, og følte at det ville blive lidt for meget også at skulle fokuserer på at få læst en serie. Men nu er månedens serie stærkt tilbage. Den serie jeg ønsker at læse i løbet af maj er Exilium af Linette Harpsøe. Det er en trilogi, der består af De Fejlfødte, Glasmuren og Ingenmandsland.

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.
Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?

Jeg læste faktisk De Fejlfødte sidste år, og synes den var ganske spændende. Men jeg er nogle gange virkelig dårlige til at læse videre i serier, mens jeg stadig har historien i frisk erindring. Så derfor har jeg besluttet at starte med at genlæse De Fejlfødte og så læse de næste to bøger. Jeg er nemlig ret spændt på, hvad der kommer til at ske med karakterne i de efterfølgende bind.

Har du læst serien?

torsdag den 2. maj 2019

April 2019


[Vilde dyr er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand // Der var engang i en mørk skov er et anmeldereksemplar fra Turbine // Dødt kød - dag 1 & Dødt kød - dag 2 er anmeldereksemplarer fra Facet // Nordiske guder er et anmeldereksemplar fra Alvilda // Virtropolis er et anmeldereksemplar fra Valeta //Legenden om Querqus Skjoldet er et anmeldereksemplar fra forfatteren]

April har til tider været en meget travl måned, men den har også været utrolig spændende og der har også været tid til at slappe af i form af en lang påskeferie, der stod på familiebesøg, venindehygge, havearbejde, forfatterforedrag, læsning og bare ren og skær afslapning på sofaen.
I den første weekend af april var jeg et smut på Krimimessen, som du kan læse mere om her,
Ugen efter havde vi på Randers Bibliotek Galaksedage med altings Star Wars, forfatterforedrag, kreative aktiviteter, ballet, sværdkamp, paneldebat og meget meget mere. Det var nogle virkelig gode dage, hvor humøret var højt og Kræften var med os.

Jeg deltog også i et par readathons i løbet af mig. Jeg var med i Dewey's 24 Hour Readathon igen, igen, og så var jeg for første gang med i et månedslangt readathon, nemlig O.W.L.'s Magical Readathon, hvor jeg har lavet en opsamling for hver uge: O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 1 // O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 2 // O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 3 // O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 4

I alt fik jeg læst 42(!) bøger på sammenlagt 8.639 sider. Igen var det en god blanding af børne- og voksenbøger.

De korteste bøger jeg læste i april var Og de onde lo - amoralske fablerDer var engang i en mørk skov og Tidens mester, der alle var på 32 sider.
Den længste bog var Feedback på 525 sider.

Jeg læste rigtig mange gode bøger i løbet af april. Nogle af dem var Dødt kød - dag 2BaglænskCircus of the DamnedVirtropolis, Feedback og Legenden om Querqus Skjolde. Men som sagt læste jeg rigtig mange.

Jeg hoppede over månedens serie i april på grund af min deltagelse i O.W.L.'s Magical Readathon, men jeg vender stærkt tilbage her i maj. Jeg har faktisk ret mange serier, som jeg gerne vil læse.

Hun bad selv om det var nok den mest overraskende læseoplevelse jeg havde i april. Jeg viste godt den ville være hård at læse, men den ramte mig virkelig i alle følelserne. Den er så god - læs den!

Jeg ved endnu ikke helt hvad maj kommer til at byde på, så det tager jeg som det kommer.


Læste bøger
Ellen Holmboe: Ønskebørn
Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen: Og de onde lo - amoralske fabler
Ellen Holmboe: Lykkemageren og andre gys
Ellen Holmboe: Felt nummer 13
Tina Sakura Bestle: Bogen om Blom
Gin Phillips: Vilde dyr (anmeldereksemplar)
Dennis Jürgensen: Dansende røde bjørne (Roland Triel #2) (lydbog)
Seanan McGuire: Dusk or Dark or Dawn or Day
Chris Riddell: Der var engang i en mørk skov (anmeldereksemplar)
Nick Clausen: Dødt kød - dag 1 (anmeldereksemplar)
Nick Clausen: Dødt kød - dag 2 (anmeldereksemplar)
Johan Egerkrans: Nordiske guder (anmeldereksemplar)
Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker: Grimm
Nicole Boyle Rødtnes: Rådne soldater (Zombie-jæger - Den nye verden #1)
Nicole Boyle Rødtnes: De dødes mission (Zombie-jæger - Den nye verden #2)
Nicole Boyle Rødtnes: Menneskenes bedrag (Zombie-jæger - Den nye verden #3)
Nicole Boyle Rødtnes: Den sande fjende (Zombie-jæger - Den nye verden #4)
Nicole Boyle Rødtnes: Ekspeditionen (Zombiekrigen #1)
Nicole Boyle Rødtnes: Forræderi (Zombiekrigen #2)
Nicole Boyle Rødtnes: Overlevelsens pris (Zombiekrigen #3)
J.K. Rowling: Grindelwalds forbrydelser - Filmmanuskriptet (Fantastiske skabninger #2)
Benni Bødker: Kraken
Ellen Holmboe: Marionetdukken 
Ellen Holmboe: Jernkysten 
Robert Kirkman & Charlie Adlard: The Walking Dead, Vol. 31: The Rotten Core
Line Høj Høstrup: Det rette element
Dennis Jürgensen: Hviskende lig (Roland Triel #3) (lydbog)
Mira Grant: Feedback (Newsflesh #4)
Erin Watt: Papirprinsessen (The Royals #1)
Anna Jacobina Jacobsen: Baglænsk
Becky Albertalli: Simon vs. the Homo Sapiens Agenda (Creekwood #1)
Cormac McCarthy: The Road
Freddy E. Silva: Virtropolis (anmeldereksemplar)
Laurell K. Hamilton: Circus of the Damned (Anita Blake, Vampire Hunter #3)
Lars-Henrik Olsen: Erik Menneskesøn (Erik Menneskesøn #1) (lydbog)
Amie Kaufman & Meagan Spooner: These Broken Stars (Starbound #1)
Mats Letén: Finn Herman
Oren Lavie: Bjørnen, som ikke havde været der før
Helle Laursen: Tidens mester
Eva Egeskjold: Legenden om Querqus Skjoldet (Næslandet #1) (anmeldereksemplar)
Louise O'Neill: Hun bad selv om det
Ellen Holmboe: De døde dukkers hævn