Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 18. august 2019

Illumicrate #4 - It's a Kind of Magic Juli 2019


Julis Illumicrate havde temaet It's a Kind of Magic, og da jeg elsker alt med magi lød det lige som en boks for mig.


Den første ting jeg fandt i boksen var en mulepose med et print af karakterne Agnieszka og The Dragon fra bogen Uprooted af Naomi Novik. Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg har den stående på reolen. Muleposen er lavet i et solidt og kraftig materiale, hvilket jeg er klar for, da man så kan bære tunge ting i den. Den er designet af Em Allen.


Den næste ting var denne pin banner. Jeg kan godt lide at den er i sort med hvide symboler, der er fra bogserien Witchlands (som jeg meget gerne vil læse). Det giver et meget enkelt udtryk og jeg har en del pins efterhånden, så det er rart med et sted at udstille dem. Banneret er designet af Hey Atlas.


Jeg tror aldrig jeg før har modtaget en krukke i en boglig boks før, men det er sket nu. Denne er lavet i keramik og har det samme farve- og mønsterdesign som spoilerkortet og er derudover formet som en bog. Jeg synes det er en sjov ide, og jeg kommer sikkert til at bruge den til kuglepenne eller lignede. Den er designet af Chatty Nora.


Der var også en pin med i denne omgang, hvilket jo var meget smart når der også var et pin banner med. Denne pin er inspireret af bogen A Discovery of Witches (som jeg skal have læst i år). Jeg kan rigtig godt lide designet og synes den giver en følelse af magi og hekseri. Den er designet af Fable & Black.


Den næste ting var dette artprint som forestiller de tre hovedpersoner fra bogen Wicked Saints, der udkom tidligere i år. Det er designet af Nicole Deal.


Jeg havde set frem til at modtage anden del af Fantasy v Reality bogstøttesættet. I junis boks fik jeg Reality bogstøtten, som jeg var vild med, og nu er det blevet tid til Fantasy delen. Og jeg må sige at den rammer plet med dens heksehat, heksegryde, fugl, eliksirflasker og ej at forglemme de mange bogstakke. Jeg er vild med dette sæt, så nu skal jeg bare lige finde ud af, hvor de skal stå henne og hvilke bøger, de skal støtte.


Sidste ting før bogen var månedens samlemagnet, som jeg tror, forestiller the Darkling fra The Grishaverse, men jeg er ikke sikker. Illumicrate har nemlig ikke skrevet hvem det er i spoilerkortet, så derfor er det blot et gæt fra min side.


Så er vi kommet til månedens bog som er Sanctuary af V. V. James, som jeg ikke har hørt om før, men den lyder ret spændende, og så elsker jeg historier om hekse
"The small Connecticut town of Sanctuary is rocked by the death of its star quarterback.
Daniel's death looked like an accident, but everyone knows his ex-girlfriend Harper is the daughter of a witch - and she was there when he died.
Then the rumours start. When Harper insists Dan was guilty of a terrible act, the town turns on her. So was his death an accident, revenge - or something even darker?
As accusations fly and secrets are revealed, paranoia grips the town, culminating in a trial that the whole world is watching..."


Jeg synes at dette var en ret gennemført boks, der i hvert flere af tingene som jeg skal have taget i brug, og så synes jeg bogen lyder interessant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar