Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 1. september 2019

August 2019


[Virtropolis er et anmeldereksemplar fra Valeta]

August startede med 2½ ugers ferie og det var både dejligt og tiltrængt. Jeg nåede helt ned i gear og fik hygget med familien. Jeg fik dog ikke læst så meget i løbet af de to uger, som jeg havde håbet på. Jeg brugte min tid på andre ting, og jeg endte da også med at få sat min læsespeed op igen sidst på måneden, så jeg fik faktisk læst flere bøger, end jeg lige havde regnet med. Jeg deltog også i det månedslange readathon N.E.W.T.s Magical Readathon, og der vil komme en opsummering inden for ganske kort tid. Det var også godt at komme på arbejde igen og jeg fandt ret hurtigt ind i rytmen igen, hvilket var dejligt.

Jeg nåede at få læst 18 bøger, hvoraf 4 blev hørt som lydbog. I alt blev det til 5.596 læste sider.

Den korteste bog jeg læste var Det vi har mistet af Sarah Engell, som var på kun 32 sider, mens den længste var Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten på 621 sider.

Jeg læste mange gode bøger i løbet af august, men den bedste var uden tvivl Godsgrave af Jay Kristoff, som er anden bog i hans trilogi. Bog 3 udkommer her i september, som jeg forudbestilte for længe siden, og jeg må sige at ventetiden på den er noget nær uudholdelig.

Den største overraskelse var Rest In Peace, som var det allersidste bind i Robert Kirkman & Charlie Adlards The Walking Dead. Det var ikke det bedste bind i serien efter min mening, men det var meget rart endelig at få slutningen.

Månedens skuffelse var Små hænder af Andrés Barba, som lovede uhygge, men som aldrig på noget tidspunkt blev uhyggelig. Den havde potentiale, men endte med at blive en flad læseoplevelse, der mest bare var kedelig.

I september skal jeg til Fantasyfestivalen i Esbjerg og det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg mangler lige at få styr på de sidste praktiske ting, men det regner jeg med at få klaret så hurtigt som muligt. Derudover er der rigtig mange bøger, som jeg gerne vil læse, så dem tænker jeg lige, at jeg skal have styr på. Men jeg kan allerede sige nu at så snart jeg modtager Darkdawn af Jay Kristoff, smider jeg alt hvad jeg har i hænderne.

Læste bøger:
Teri Terry: Afsløring (Mørkt stof #2)
Freddy E. Silva: Virtropolis (anmeldereksemplar)
Andrés Barba: Små hænder
Kenneth Bøgh Andersen: Den faldne engel (Den Store Djævlekrig #5)
Rick Riordan: Thors Hammer (Magnus Chase og de Nordiske Guder #2) (lydbog)
Nanna Foss: Leoniderne (Spektrum #1)
J.K. Rowling: Harry Potter and the Deathly Hallows (lydbog)
Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2 (Ravnenes hvisken #2)
Scott Snyder, Stephen King & Rafael Albuquerque: American Vampire Vol. 1 (American Vampire #1)
Linette Harpsøe: Glasmuren (Exilium #2) (lydbog)
Chris Carter: Krucifix-morderen (Robert Hunter #1) (lydbog)
Jay Kristoff: Godsgrave (The Nevernight Chronicle #2)
Robert Kirkman & Charlie Adlard: Rest In Peace (The Walking Dead Vol. 32)
Holly Black: The Cruel Prince (The Folk of the Air #1)
Henrik Einspor: Tåge over Kuldskær (Rosa & Viola #1)
Henrik Einspor: Lærerens Darling (Rosa & Viola #2)
Henrik Einspor: Bøgers Burgers (Rosa & Viola #3)
Sarah Engell & Rasmus Bregnhøi: Det vi har mistet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar