Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 15. marts 2020

FairyLoot #32 - Rulebreakers Februar 2020


Temaet for februars boks var Rulebreakers, og jeg synes at det var et interessant tema, og jeg var spændt på, hvad FairyLoot ville forbinde med det.


Det der med det samme tiltrak min opmærksomhed, da jeg åbnede boksen, var dette utrolig flotte tørklæde i sort stof og med et mønster i guld. Det er et letvægtstørklæde og føles virkelig behageligt. Gulddetaljerne forstiller en kat, der sidder på en stak bøger og omkranset af tronerænker. Jeg er vild med det og kommer helt sikkert til at bruge det indtil det er så slidt at det falder fra hinanden.
Tørklædet er baseret på Sorcery of Thorns af Margaret Rogerson, og designet af @taratjah.


Den næste ting, var dette fine krus, der er inspireret af Serpent & Dove af Shelby Mahurin, og som var månedens bog i en boks fra sidste år. Karakterne fra bogen, Lou og Reid, bryder selvfølgelig kruset, og derudover kan man også finde både en slange og en due. Designerne bag er @merwildandco og @taratjah.


Denne læbepomade var inspireret af Malachiasz fra Wicked Saints af Emily A. Duncan, som jeg ikke har læst og derfor har jeg ingen ide om, hvem det er. Den har en frisk, jordbæragtig duft, så jeg skal lige have testet dens kvalitet en dag. Den var lavet af Little Heart Gifts.


Den næste ting var dette bagageskilt, som jo helt tydeligt er inspireret af Ringenes Herre og med et meget populært citat, der har inspireret utallige memes.
Designerne bag var @bookmarkd.tattoos og @loveyoumorestudio.


Jeg er vild med alt merch, da har med Nevernight at gøre, og jeg synes at disse to bogmærker og klistermærket er noget af det fineste, og jeg er så vild med dem, at det godt kan være at jeg ikke kan nænne at bruge dem til deres oprindelige formål, men i stedet for udstille dem sammen med mit andet Nevernight merch.
De var designet af @noverantale.


Den næste ting var dette artprint, som stammer fra We Hunt the Flame af Hafsah Faizal, som jeg heller ikke har læst. Jeg synes måske det er lidt for enkelt i det eller i hvert fald ikke siger særlig meget om bogen, men det er jo smag og behag.
@noverantale er igen designeren.


Månedens tarotkort er inspireret af Strange the Dreamer af Laini Taylor, og jeg er vild med designet og de blålige toner. Jeg synes de er virkelig flotte.
Designeren er @gabriella.bujdoso.


Så er vi kommet til månedens bog, som er The Shadows Between Us af Tricia Levenseller.
Den lyder spændende, så jeg glæder mig til at sætte tænderne i den.
Bogen har et eksklusivt cover, er signeret af forfatteren og der var både forfatterbrev og postkort med, foruden månedens FairyScoop og bogmærke.


Jeg synes at FairyLoot har sammensat en rigtig god boks med flere brugbare ting og noget fedt kunst, der kommer til at pryde mine reoler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar