Kan et enkelt kys være magisk?
Kan et enkelt kys lede til ens frelse,
eller leder det i stedet for én direkte mod ens egen undergang?
I Laini Taylors Lips Touch: Three Times er et kys aldrig bare et kys. I denne lille samling af tre noveller betyder de så uendelig meget. De kan være forførende og de kan være grusomme. Fælles for alle er at de har afgørende betydning for de mennesker som kysset involverer.
Jeg havde ikke tidligere læst noget af Laini Taylor før jeg stødte på Lips Touch: Three Times, hvor kan jeg ikke længere huske, men jeg kan sagtnes huske da jeg læste den første gang. (Og også anden gang for den sags skyld). Jeg var begge gange helt fortabt for omverdenen - indfanget af Laini Taylors smukke ord og fortryllende historier.
Lips Touch: Three Times indeholder tre noveller, hvor man tydelig kan mærke Laini Taylors fortælleglæde og ikke mindst hendes evne til at skabe utrolig smukke, eventyrlige og stemningsfyldte sætninger.
“Kissing can ruin lives. Lips touch sometimes teeth clash. New hunger is born with a throb and caution falls away. A cursed girl with lips still moist from her first kiss might feel suddenly wild like a little monsoon. She might forget her curse just long enough to get careless and let it come true. She might kill everyone she loves...”
Bogen indeholder som sagt tre noveller som er Goblin Fruit, Spicy Little Curses og Hatchling. Titlerne på novellerne skriger på en atmosfære af mørke og dystre eventyragtige fortællinger, der er lige så forførende som løftet om de kys de indeholder.
Goblin Fruit var jeg faktisk ikke helt så vild med første gang jeg læste den. Den sagde mig ikke så meget dengang. Men anden gang jeg læste den var en helt anden sag. Det var som om jeg læste den på ny og denne gang var det en meget bedre eller måske er det mere passende at sige at det var en helt anden læseoplevelse end første gang. Måske fordi der var gået nogle år imellem, måske fordi jeg var blevet lidt ældre, måske fordi jeg læste den på det rette tidspunkt i den rette stemning. Goblin Fruit handler om en ung pige der længes efter en dreng, så meget at hun er villig til at opgive alt for at smage hans læber. Hun kan simpelthen ikke modstod fristelsen. Novellen beskriver den længsel og følelse man kan opleve som teenager, når der noget eller nogen man bare må have for at kunne overleve, lige meget hvad prisen så end må være.
Spicy Little Curses har nok en lidt stærkere følelse af eventyr, idet den handler om en pige, der bliver forbandet fra følelsen. Hun har en utrolig smuk stemme, men hun må hverken snakke eller synge, for hvis hun gør, dræber hun alle, der hører hendes stemme. Men denne selvvalgte tavshed kan selvfølgelig ikke vare ved i længden, især ikke da hun forelsker sig i en ung mand. Denne her novelle har som sagt meget klassisk eventyragtig følelse, men det gør bestemt ikke noget. Den havde den helt rigtig stemning, da gjorde at jeg var henrevet fra starten.
Hatchling er nok den bedste af novellerne. Jeg synes at de alle er fantastiske, men denne løber med prisen. Heri kommer Laini Taylors sprog og evne til at skabe medrivende og smukke fortællinger virkelig til sin ret. Jeg havde lyst til at leve i den verden hun fik skabt med Hatchling og mest af alt fik jeg lyst til at læse mere. Så meget mere, om de personer der befolker og lever i denne fortælling og ikke mindst om den magi, der gennemsyder siderne. Hatchling er simpelthen så hjertegribende og bevægende. Hjertet sad oppe i min hals det meste af tiden, mens mine øjne hektisk slugte alle ordene, nærmest i frygt for at de skulle forsvinde før de kunne få dem læst. Det er simpelthen en så smuk og fortryllende historie, men også på en måde sært grusom, både i handling og også fordi man ikke vil have den til at ende igen.
“She was a girl and she was a queen and back in the mists she was a woman who had seized the moon from the sky and drunk its light so that she would never die. And she never had.”
Jeg føler ikke at jeg kan anbefale Lips Touch: Three Times stærkt nok, men hvis man kun skal læse en novellesamling i år, så lad det være denne. Den er simpelthen fantastisk.
Og som jeg var næsten ved at glemme, har denne udgave de fineste rødlige illustrationer, der indfanger novellernes stemning helt perfekt.
4,5/5 stjerner
Titel: Lips Touch: Three Times
Forfatter: Laini Taylor
Serie: -
Originalsprog: engelsk
Forlag: Arthur A. Levine Books
Udgivet: 1. oktober 2009
ISBN: 9780545055857
Sideantal: 266
Ingen kommentarer:
Send en kommentar