Bare et kapitel mere: Julemandens død af Kenneth Bøgh Andersen

lørdag den 17. december 2016

Julemandens død af Kenneth Bøgh Andersen

"Et mord, der burde være umuligt. En verden, der overgår din fantasi. 24 dage, der vil forandre alt. Selv dig...
Hvis ingen tror på det, findes det så?"

Det er blevet lidt af en tradition for mig at læse Julemandens Død op til jul. Jeg havde egentlig ikke regnet med at læse den i år, fordi jeg ville læse nogle andre julehistorier, som jeg endnu ikke havde stiftet bekendskab med. Men så så jeg den stå på mine reoler hjemme hos mine forældre, og så måtte jeg bare læse den igen. Og jeg holder stadig utrolig meget af den.

Julemandens Død starter med det utænklige, nemlig at Julemanden dør. Den godmodige mand bliver myrdet af den ondeste kraft, Julemandens diametrale modstykke, som ønsker at gøre Julen til hans egen, og har sine egne grumme ideer for hvad Julen skal blive til og ikke mindst hvordan den skal fejres. Julemandens hjælpere, nisserne, bliver myrdet i hobevis af grumme uhyrer. En nisse Aruld Hildemar Torrildsøn III, underslipper massakren ved hjælp af rensdyret Rudalf og opsøger tvillingerne Katrine og Frederik for at bede om deres hjælp til at rede julen før det er for sent for alle. Tvillingernes ven, Jesper, bliver også indblandet og sammen drager de tre børn sammen med nissen til Julemandens Værksted for at stoppe vanviddet. Det bliver en farefyldt rejse, og de oplever sammen mange farer og grumme ting.

Selvom dette er en julehistorie, er den bestemt ikke for de mindste børn eller mennesker, der ikke kan lide bloddryppende historier. For bloddryppende det er den. Den er barsk og den er makaber, men den er også fortryllende. Blandt andet Julemandens værksted må være et af de mest fortyllende og magiske steder, så længe den, da ikke lige er besat af ondskaben selv. Men selv om den det meste af tiden er meget makaber formår Kenneth Bøgh Andersen at få viklet hans karakteristiske humor ind i den, uden at det hverken virker påtaget eller forkert i den ellers rimelig dystre historie, De små bidder af humor er tværtimod små krystaller af lys, der daler ned over historien som små snefnug, der lyser ellers den dystre historie op i små skarpe glimt. For Julemandens Død er en historie om det gode og det onde. Kampen mellem lyset og mørket, hvor Julen er omdrejningspunktet, som både har gode og onde sider, i hvert fald i følge Kenneth Bøgh Andersen.

Igen er jeg blevet forført af Kenneth Bøgh Andersens skrivestil og ikke mindst hans fantasi. Der er så mange interessante ideer i denne historie, så mange forrygende beskrivelser. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor manden får alle de ideer fra - måske kommer de fra selve Julemandens Værksted?
Noget af det jeg elsker ved Julemandens Død er at den gør det hjemlige uhyggelig, den almindelig dagligdag får et twist i retningen mod det ubegribelige, det uhyggelige. Det hyggelige bliver gjort til noget makabre, noget grusomt når brunkager er forgiftet og bamser kan dræbe. Når julemusik kan give hovedpine og sneen er ond. For når så normale ting ikke længere er rare og juleagtige kan man ikke længere vide sig helt sikker, og tør man nu åbne sine julegaver Juleaften, for tænk nu, hvis man nu får lige det man ønsker sig...

Julemandens Død kan snildt kaldes for en utraditionel julefortælling. Med blod og ondskab i lange baner, men det er også en fantastisk historie, der emmer af fortælleglæde, sprudlende fantasifulde ideer og velplacerede referencer til Kenneth Bøgh Andersens tidligere bøger.