Chimera af Mira Grant

"The outbreak has spread, tearing apart the foundations of society, as implanted tapeworms have turned their human hosts into a seemingly mindless mob.
Sal and her family are trapped between bad and worse, and must find a way to compromise between the two sides of their nature before the battle becomes large enough to destroy humanity, and everything that humanity has built...including the chimera.
The broken doors are closing. Can Sal make it home?"

[Bogen er min egen]

Chimera er tredje og sidste del i serien Parasitology. Mine anmeldelser af de første to bøger Parasite og Symbiont kan læses her og her. Jeg ikke give et resume af handlingen, da det er tredje bog i serien, men i stedet for fortælle lidt om hvad jeg kunne lide ved bogen.

Så fik jeg læst (og ikke mindst endelig anmeldt) denne bog. Jeg har været lidt nervøs for at læse slutningen, fordi jeg synes at Symbiont trak handlingen i langdrag. Men det skete der slet ikke i Chimera. Den har et helt andet flow end Symbiont, selvom om den også tager sin tid til at bygge op til den store slutning. Men det har jeg ikke noget imod fordi jeg ved at vi bevæger os et sted hen og ikke bare går i tomgang.

En anden ting jeg rigtig godt kunne lide, var at Sal (hovedpersonen) endelig for alvor ved at få ben i næsen og udvikle en rygrad. Hun bliver stadig påvirket af andre folks handlinger, men nu er hun begyndt at stå fast og slå igen, i stedet for bare at tage slagene uden at kæmpe imod. Det er jeg så glad for. Hun bliver aldrig en af mine ynglings karakterer, men hun voksede i mine øjne med denne bog. Og for at være fair overfor hende, er hun mere en familietype, der hellere vil være hjemme ved familien og sørge godt for den, end at kæmpe mod skurke. Og det er også ganske fint, men jeg havde nok forventet noget andet, da jeg startede på denne serie. Sally voksede, historien voksede, og jeg fulgte med hele vejen og nød også det meste af det. Kunne serien have været cuttet ned til en duologi? Ja, det synes jeg faktisk den skulle have været, for den var lidt langtrukken til tider, især bind 2 Symbiont led under det, men den gode skrivestil opvejer det meste af det.

Men hvor Sally fandt sine egne ben, forsvandt en anden karakters ben (metaforisk set). Tansy var badass i de første bøger, men i denne blev hendes potentiale bare spildt. Og det var sådan en skam, for Grant er virkelig god til at skrive seje kvinder det meste af tiden (læs eksempelvis Feed serien - den er fantastisk!). Tansy var bare ikke Tansy i Chimera. Tansy kommer ud for nogle frygtelige ting i løbet af serien, som selvfølgelig påvirker hende og sådan er det, men jeg synes bare at det kunne have blevet gjort lidt mere elegant, for jeg synes ikke rigtig at hun var Tansy mere. Hun var blevet til en helt anden karakter, som jeg ikke kunne genkende.

Chimera var en fin afslutning på Parasitology trilogien. Jeg elsker grundideen bag serien, jeg elsker videnskaben, og jeg elsker den snigende ubehag der stille og roligt siver ud af siderne. Mira Grant kan bare det med at skrive spændende bøger, og jeg skal bestemt læse flere fra hendes pen.

4/5 stjerner

Titel: Chimera
Forfatter: Mira Grant
Serie: Parasitology #3
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 2. august 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 24. november 2015
ISBN: 9780316381000
Sideantal: 512