Dette blogindlæg vil løbende blive opdateret
Klokken 13:27
Så er der ikke længe til klokken slår 14...
Jeg har brugt morgenen og formiddagen på at træne, handle ind, rydde op og gøre klar til readathonet. Jeg har gjort min læseplads klar (aka min sofa), og nu vil jeg finde ud af hvilken bog, som jeg ønsker at starte med. Jeg har tilføjet lidt flere bøger til min tbr, så nu har jeg noget mere at vælge imellem.
Klokken 14:00
Så er vi i gang!
Min første bog bliver Trold af Rasmus Daugbjerg.
Antal bøger læst: 0
Antal læste sider: 0
Klokken 15:46
Så fik jeg læst Trold færdig, og for at være helt ærligt er jeg slet ikke sikker på, hvad det er jeg lige har læst. Det var godt nok en syret læseoplevelse, og det er en jeg skal tygge lidt på.
Jeg tænker at min næste bog bliver De små trolde og den store oversvømmelse. Jeg skal læse noget der er lidt lettere, da jeg er en smule træls, hvilket er pænt irriterende.
Antal bøger læst: 1
Antal læste sider: 123
Klokken 16:45
Så har jeg vendt sidste side i De små trolde og den store oversvømmelse, og det var virkelig en sød lille historie. Jeg har ikke tidligere læst bøgerne om Mumitroldene, men jeg er vokset op med tegneserien, der blev vist i 90'erne. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien på et senere tidspunkt. Nu vil jeg se, om jeg kan få læst endnu en bog, inden jeg skal lave aftensmad.
Antal bøger læst: 2
Antal læste sider: 195
Klokken 17:50
Min tredje bog blev Den, der hvisker, lyver af Sophie Souid. En virkelig fin begyndelse på en ny mysterie/krimi serie til børn, og jeg håber vi ikke skal vente alt for længe på en efterfølger.
Nu vil jeg gå i gang med at lave noget aftensmad.
Antal bøger læst: 3
Antal læste sider: 347
Klokken 22:50
Aftensmaden er for længst spist, og jeg fik genset et afsnit af Bridgerton.
Jeg har også fået læst The Never King af Nikki St. Crowe, som viste sig at være virkelig underholdende.
Nu vil jeg læse Den Fantastiske Bus af Strid.
Antal bøger læst: 4
Antal læste sider: 553
Klokken 23:27
Wauw, hvor er Den Fantastiske Bus virkelig flot tegnet. Historien er relativt simpelthen, og det er tegningerne, der stjæler showet, i hvert fald for mig.
Nu tror jeg, at jeg vil gøre klar til at gå i seng. Mine forældre kommer forbi til et rundstykke i morgen, og det vil jeg gerne være frisk til. Jeg snupper selvfølgelig en bog med i seng, og så må vi se, hvor meget jeg får læst inden øjnene bliver for trætte.
Antal bøger læst: 5
Antal læste sider: 757
Klokken 12:04
Jeg har haft besøg af mine forældre, som kom forbi med et rundstykke, og så har vi været i Bauhaus, Plantorama, MaxiZoo, Rema og 356, så det har det meste af min formiddag gået med. Jeg nåede dog at læse 350 sider i Uzumaki inden de kom, og nu vil jeg sætte mig til rette og læse resten.
Antal bøger læst: 5
Antal læste sider: 1.107
Klokken 13:22
Sidste side i Uzumaki er blevet vendt. Det var godt nok en vild manga med nogle fede og uhyggelige tegninger. Der er ikke længe til readathonet slutter, men jeg vil forsøge at komme så langt i City of Dragons som muligt,
Antal bøger læst: 6
Antal læste sider: 1.410
Klokken 14:00
Så er readathonet ovre for denne gang. Det var hyggeligt, og jeg er glad for det jeg nåede at læse. Jeg sluttede af med at læse 100 sider i City of Dragons, og som jeg vil læse færdig i løbet af i dag. Det blev til 6½ bøger og 1.510 sider, hvilket er meget fint, taget i betragtning af at jeg ikke har læst særlig i formiddags.
Jeg glæder mig allerede til næste gang!
Antal bøger læst: 6½
Antal læste sider: 1.510
Ingen kommentarer:
Send en kommentar