Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 22. maj 2025

Powerless af Lauren Roberts

"The Elites have possessed powers for decades, gifted to them by the Plague, while those born Ordinary are just that, banished from the kingdom of Ilya and shunned from society.

No one knows this better than Paedyn Gray, an Ordinary posing as a Psychic to blend in with the Elites. When she unsuspectingly saves one of Ilya’s princes, Kai Azer, she’s thrown into the Purging Trials, a brutal competition showcasing the Elites’ powers.

If the Trials and the opponents within them don’t kill her, the prince she’s fighting feelings for will if he discovers what Paedyn is . . . completely Ordinary."


Powerless er en roman, der er/har været en stor hype omkring, og så er det også en roman, der virkelig deler vandene. Det var med det mindset, som jeg gik ind i romanen med. Jeg kendte ikke rigtig noget til dens plot andet end at genren er ya og romantasy. 
Og jeg endte på den side, der synes at den var god letbenet underholdning. Ja, den minder en del om andre populære ya bøger, og den kunne godt trænge til lidt mere worldbuilding og en generel opstramning af plottet, men jeg havde det sjovt, da jeg læste den, og det har man brug for. 

For mange år siden hærgede en pest landet Ilya, og utrolig mange mennesker døde. Dem der ikke døde udviklede overnaturlige kræfter, og blev derefter kaldt the Elites. 
Paedyn Gray har dog ingen kræfter og er derfor en Ordinary. Og det er bestemt ikke ønskværdigt at være, da alle Ordinarys bliver dræbt, da de er mistænkt for at bære på en sygdom, der vil ødelægge the Elites kræfter. 
Paedyn lever i slummen og overlever ved at stjæle og ved at fake at have psykiske kræfter, når kongens soldater vil se beviser på hendes kræfter. 
En dag redder Paedyn en ung mand fra et overfald, men det viser sig at han ikke er hvem som helst. Han er nemlig en af kongens sønner, Kai. På grund af hendes indblanding bliver hun udtaget til de dødelig Purging Trials, hvor hun skal dyste mod andre unge, heriblandt Kai.

Som sagt minder den her bog mig om flere andre bøger, heriblandt The Hunger Games, The Red Queen og The Selection. Bøger bliver næsten altid sammenlignet med andre bøger, især indenfor ya og fantasygenren, og det er også en måde, hvorpå de kan blive markedsført på. Jeg synes måske ikke nødvendigvis, at det gør noget, når bøger minder om hinanden (så længe, der ikke er tale om åbenlyst tyveri og plagiering). Og jeg måske også håbet på en større grad af originalitet eller i hvert fald af worldbuildingen blev endnu mere udfoldet og her mener jeg både de kræfter, som the Elites her, men i den grad også the Purging Trials, for her følte jeg virkelig at forfatteren kunne have sat sit aftryk.

Jeg synes måske også det trekantsdrama, der foregik mellem Paedyn, Kai og Kitt (tronarving og Kais bror), ikke rigtig lykkedes, fordi at det i bund og grund ikke var et reelt trekantsdrama. Paedyn og Kai havde helt bestemt noget kørende, og Kitt viste også stor interesse for Paedyn. Men Paedyn var aldrig rigtig for alvor interesseret i Kitt, fordi han minder hende for meget om kongen, som hun hader. Derudover var det kun Paedyn og Kais synvinkel som vi fik. Vi hørte kun Kitts synsvinkel til sidst, og da var det alt for sent. Så jeg ved ikke helt, hvad denne her storyline skulle gøre godt for. Den føltes lidt som spild af plads.

Paedyn har også en bedsteveninde ved navn Adena, som vi hører om i starten og som rent faktisk bliver bragt til slottet, da Paedyn skal deltage i the Purging Trials. Før Adena kommer til slottet er Paedyn meget bekymret for, hvordan Adena mon skal overleve, da hun ikke kan finde ud af at stjæle ligesom Paedyn. Men da Adena så kommer til slottet er det som Paedyn fuldstændig glemmer hendes eksistens, og det gjorde jeg som læser også. Og det var jeg faktisk meget træt af, for Adena spiller en ret stor følelsesmæssig rolle til slut i romanen, og det fik slet ikke det kapow det fortjente, fordi jeg havde glemt, hvor vigtig hun var for Paedyn (for det havde Paedyn selv glemt).  

Nu kan det måske godt lyde som jeg hater lidt på Powerless, fordi jeg fremhæver ting, som ikke helt fungerer for mig, men jeg var altså virkelig godt underholdt, da jeg læste den. Det er ikke det bedste jeg har læst, men bestemt heller ikke det værste, og det er helt fint. 
Jeg kan helt klart se, hvorfor folk bliver fanget af den, og jeg kan også se hvorfor folk hader den.
Jeg ved blot, at jeg er mega spændt på at finde ud af hvad der sker i de næste bøger. 


3,5/5 stjerner

Titel: Powerless
Forfatter: Lauren Roberts
Serie: The Powerless Trilogy #1
Sprog: engelsk
Forlag: Simon & Schuster UK
Udgivet: 6. juli 2023
ISBN: 9781398529489 
Sideantal: 502

Ingen kommentarer:

Send en kommentar