"Storstad har været belejret i årevis. Byens indbyggere har længe dukket hovederne og frygtet det værste. Sult og sygdom hærger. Belejrerne har ligeledes problemer. Lediggang og skørlevned gør tiden lang og slagsmålene mange.
Derfor beordrer bjergmændenes leder, Vigfus Folkvard, belejringen afsluttet efter midvinternatten. Storstad skal stormes, byens modstand knuses. Indenfor murene arbejder Aliestors Orden for at holde angriberne ude, mens de desperat håber på at blive undsat.
Flere fremmede er på vej mod byen, hver især af deres egne grunde. En mand med en bjørn, en sørgende dværg og et muntert drikkelaug er blot nogle af dem, der søger mod kampens midte."
○ Krigsmager ○
Der også gået et stykke tid fra slutningen af første bog og til starten af anden. Det vigtigste er, at Guderne nu går rundt i Verdenen og krigen nærmer sig fra flere fronter, og påvirker flere forskellige folkeslag. Det er den klassiske kamp mellem de gode og de onde, men det er bare ikke helt nemt at finde ud af, hvem der er hvem.
I romanen møder vi en ny række karakterer, hvor nogle af dem har været hovedpersoner og bipersoner i den første bog, mens andre er helt nye bekendtskaber. Dværgen Wilhelmina var min yndlingskarakter fra 1éren, men hun er desværre ikke med (af grunde jeg ikke kan afsløre uden af spoile). Og desværre var der ikke rigtig nogle af de nye hovedpersoner, der rigtig fangende min interesse.
Vi følger dværgen Birge, ridderen Honsour, munken Albrecht sammen med hans drikkelaug, Sofran der har tilknytning til bjergmændene, ridderen Löfsticke samt den mystiske Sædemand.
Honsours kapitler fandt jeg meget langtrukne. I det første af hans kapitler, bliver det beskrevet, hvordan han forelsker sig i en kvinde, som sidenhen rejser væk. Han tager derfor ud på en rejse for at finde hende igen og erklære sin store kærlighed. Jeg fandt det kedeligt og urelevant. Jeg havde ikke brug for en kærlighedshistorie midt i al krigen.
Den anden ridder, Löfsticke, var arrogant og bedrevidende. Han gik ikke særlig meget op i at tage hånd om andre folks lidelser, og var mildest talt ikke særlig ridderlig.
Sofrans historie og jagt på Birge var til gengæld mere interessant. Birge havde slet ikke samme rygrad som Wilhelmina, og han traf nogle sjove valg undervejs.
Albrecht og drikkelauget havde deres øjeblikke, men mosescenen var jeg ikke så vild med.
Jeg kunne godt have tænkt mig at der havde været nogle flere kapitler med guderne, nu hvor de kan gå rundt i Verdenen. De var nærmest ikke med, hvilken jeg synes var en stor skam for handlingen. Det kunne have været rigtig interessant at følge de forskellige guders færden. Jeg håber, det bliver anderledes i den sidste bog.
Ligesom med 1'eren synes jeg tempoet i handlingen er alt for langsomt. Bevares der sker ting og sager hele tiden, og der var nogle scener, som jeg synes var meget fede, men jeg kunne godt have tænkt mig noget mere fremdrift. Igen bliver det lidt af en kamp, at tygge sig igennem 600+ sider.
Til gengæld var jeg glad for at der ikke var særlig mange voldtægter med i denne bog. Fortællingen har stadig sine mørke og brutale øjeblikke, men det var rart ikke at få overgreb smidt i ansigtet i tide og utide.
Stridsmand er en fin efterfølger til Krigsmager. Jeg var i hvert fald bedre underholdt denne gang, selvom jeg stadig finder handlingen en smule langtrukken, men den har skam også sine øjeblikke.
2,5/5 stjerner
Titel: Stridsmand
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Serie: Krigen #2
Sprog: dansk
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 15. september 2023
ISBN: 9788771715446
Sideantal: 627
Ingen kommentarer:
Send en kommentar