tirsdag den 9. juni 2026

The Hunger Games af Suzanne Collins

"In the ruins of a place once known as North America lies the nation of Panem, a shining Capitol surrounded by twelve outlying districts. Long ago the districts waged war on the Capitol and were defeated. As part of the surrender terms, each district agreed to send one boy and one girl to appear in an annual televised event called, "The Hunger Games," a fight to the death on live TV. Sixteen-year-old Katniss Everdeen, who lives alone with her mother and younger sister, regards it as a death sentence when she is forced to represent her district in the Games. The terrain, rules, and level of audience participation may change but one thing is constant: kill or be killed."'


The Hunger Games er en af mine yndlingsbøger og -trilogier, og det er en, som jeg vender tilbage til med et par års mellemrum. Den var en af de første bøger, som introducerede mig til dystopier, og lige siden har jeg været på udkig efter spændende dystopier, og heldigvis har jeg læst rigtig mange gode. Men ingen har skubbet The Hunger Games af piedestalen.

Katniss Everdeen er en ung teenager, der lever i District 12 sammen med hendes mor og lillesøster Primrose. District 12 er en del af Panem, og er det fattigste af dem alle. Hvert år bliver en dreng og en pige mellem 12-18 år fra hvert disctrict udtaget til The Hunger Games, hvor de skal kæmpe mod hinanden og overleve i en arena indtil der kun er én vinder tilbage. Primroses navn bliver mod alle odds udtrukket og Katniss skynder sig at melde sig i stedet for. Hun ser det som en dødsdom, men lover lillesøsteren at gøre alt for at vinde. 

Jeg synes altid, at det er utroligt svært at skrive anmeldelser af bøger, som jeg elsker, for jeg føler altid, at jeg gentager mig selv, når jeg siger at bøgerne er fantastiske. 
Men The Hunger Games er en perfekt bog for mig. Den er utrolig godt skrevet, sproget flyder og den er spændende og tankevækkende. Og så elsker jeg Katniss som hovedperson. Som læser kommer man helt ind under huden på hende, og hun er en troværdig og levende hovedperson med både styrker og svagheder. Hun er helt fantastisk uperfekt.

Læs den!


5/5 stjerner

Titel: The Hunger Games
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: The Hunger Games #1
Sprog: engelsk 
Forlag: Scholastic Press
Udgivet: 14. oktober 2008
ISBN: 9780439023481
Sideantal: 374

lørdag den 6. juni 2026

Nye bøger #122 - tilføjelser i maj


I maj måned flyttede otte nye bøger ind på mine reoler. Den ene af dem er et anmeldereksemplar, mens resten er købt i København, da jeg var derover på en lille minitur midt i maj.

[Indeholder anmeldereksemplar]


Fan af Eva Munk er forfatterens seneste tilføjelse til HIP serien, som er en letlæsningsserie til unge. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

I København var jeg et smut i tre forskellige boghandlere. Den sværeste kunst var at begrænse mig, da jeg jo også skulle have plads til dem i kufferten hjem... Men det lykkes at finde plads til dem alle.


Den første boghandler var Fantast, hvor jeg købte The Buffalo Hunter Hunter af Stephen Graham Jones.


I Faraos Cigarer (som jeg havde lidt svær ved at finde, selvom jeg har været der før 😅) købte jeg to bøger af Delilah S. Dawson, som var Guillotine og House of Idyll. Derudover købte jeg They Bloom at Night af Trang Thanh Tran samt A Blood as Bright as the Moon af Andrea Morstabilini.


Mit tredje og sidste besøg var hos Politikens Boghandel, hvor jeg endte med at tage Japanese Gothic af Kylie Lee Baker og Nowhere Burning af Catriona Ward med hjem.

Jeg har utrolig stor lyst til at læse horror og gotisk horror for tiden, så jeg tænker at det er derfor stort set alle mine bøger i dette bookhaul er i den genre. Nu skal jeg bare lige have indarbejdet dem ind i mine tbr'er for de næste par måneder, for jeg er så hooket lige i øjeblikket.

onsdag den 3. juni 2026

Maj 2026


Ja, så gik den maj, og jeg føler mig lidt som en broken record, når jeg skal skrive om, hvordan min læsning går for tiden. Så det har jeg skrevet noget om her
I maj var jeg på en lille minikultur tur til København, hvor jeg var på Nationalmuseet, Glyptoteket og Statens Museum for Kunst. Jeg fik også besøgt Den Lille Havfrue, Kastellet, Botanisk Have og Kongens Have. En lille bogshoppetur blev det også til. Det var nogle hyggelige dage, og det havde været helt fantastisk, hvis jeg ikke var blevet syg.
I slutningen af maj var jeg også i London for første gang, hvor jeg var til Mighty Hoopla, hvor jeg fik hørt Perrie, som var helt igennem fantastisk, samt Bardot som en veninde har introduceret mig til. Det var nogle virkelig gode og intense dage.   
_________

Jeg fik læst 10 bøger, hvoraf 3 blev hørt som lydbøger. Det blev i alt til 3.680 sider. 

Månedens længste bog var Empire of the Vampire på 725 sider, mens den korteste var Hemmeligheder på 95 sider.

En af de bedste bøger, som jeg læste var Empire of the Vampire, som er en dyster og helt igennem fantastisk roman. Jeg glæder mig så meget til at læse de sidste to bøger. Jeg tror nemlig, at jeg har en ny kandidat til en favorittrilogi. 
En anden ny favorit er Words of Radiance, som er anden bog i Brandon Sanderson episke fantasyserie The Stormlight Archive. Den serie bliver bare bedre og bedre. 
Alle mørkets farver var min tredje favoritbog i maj. Det var en virkelig god roman, som bare ramte helt plet for mig. 


Serier i maj: 
Færdiglæste serier:


Igangværende serier:
Studier i kærlighed 1, 2 af BéKa & Maya
Empire of the Vampire 1 af Jay Kristoff
Krypto 8 af Hans Jørgen Sandnes
The Stormlight Archive 2 af Brandon Sanderson
The Wolf King 1 af Lauren Palphreyman
Roomies 1 af Line Nordskjold


DNF:


Anmeldelser i maj:

_________

Mit mål for juni er at finde tilbage til en læserutine, og at få gjort et ordentlig indhug i mine manglende anmeldelser. Generelt set skal jeg finde tilbage til gode vaner og få (gen)skabt en god og holdbar rutine i mit liv.


Læste bøger:
BéKa & Maya: Hemmeligheder (Studier i kærlighed #1) 
BéKa & Maya: Kærestesorger (Studier i kærlighed #2) 
Toril Snerle Bækmark: Lilith 
Jay Kristoff: Empire of the Vampire (Empire of the Vampire #1) 
Hans Jørgen Sandnes: Kuldegys (Krypto #8) 
Brandon Sanderson: Words of Radiance, Part 1 (The Stormlight Archive #2) (lydbog)
Lauren Palphreyman: The Wolf King (The Wolf King #1) 496 2025 20-14 2stj
Brandon Sanderson: Words of Radiance, Part 2 (The Stormlight Archive #2) (lydbog)
Line Nordskjold: Jenny og Jack (Roomies #1)
Chris Whitaker: Alle mørkets farver (lydbog) 

torsdag den 28. maj 2026

Er jeg i en reading slump?


Jeg havde sådan glædet mig til et nyt læseår, da vi skrev d. 1. januar 2026. Jeg havde (og har) så mange planer om alle de bøger, som jeg gerne ville læse, udfordringer som jeg ville forsøge mig med, anmeldelser og blogindlæg, som jeg gerne ville skrive. Og meget mere.
Jeg synes faktisk at året startede okay ud, men så var det som om, at jeg mistede pusten allerede i februar, og det blev bare værre og værre som dagene, ugerne og månederne er gået. Jeg begyndte at sammenligne min 2026 læsning med, hvor meget jeg havde læst i 2025 på samme tid, og det var bare en stejl nedadgående kurve, eller sådan opfattede jeg det i hvert fald selv. Og jeg ved godt at man aldrig skal sammenligne sig selv med hverken andre eller sig selv, men jag har svært ved at lade være. Nu er det blevet en form for ond spiral. En spiral, som jeg meget gerne vil ud af igen!

Jeg tror ikke, at jeg er i en reading slump, for jeg læser stadig, bare ikke så meget som jeg "plejer" (aka. har gjort de sidste par år). Men det føles virkelig som slump på flere måder. For jeg er også meget lang bagefter med at få skrevet anmeldelser af de bøger, som jeg får læst. Det har jeg også været utrolig længe. De fleste dage, når jeg sætter mig foran computeren sker der ingenting eller nærmere bestemt laver jeg 100 overspringshandlinger, før jeg får skrevet et eneste ord i en anmeldelse, og det duer bare ikke, for det presser mig at stakken af uskrevne anmeldelser er blevet så høj, og faktisk bare bliver ved med at vokse for tiden. 

Lysten til at læse mere er der. Den hiver og trækker i mig, og jeg vil gerne, men lige nu finder jeg det svært, at få brudt de "dårlige" vaner, som jeg har fået oparbejdet i de sidste par måneder. Jeg har gjort nogle forsøg de sidste par måneder, men måske har de været lidt for halvhjertet? De har i hvert fald ikke rigtig hjulpet. Lysten til at skrive anmeldelser er der også, og der har jeg også forsøgt nogle ting, men dem er jeg heller ikke kommet i mål med.

Så hvad gør jeg? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg har overvejet flere ting. 
Juni bliver en måned, hvor jeg vil forsøge at ændre nogle ting og sætte spirene til nogle nye vaner, som jeg kan se mig selv i, og som forhåbentlig også kan mindske min følelse af utilstrækkelighed. Det må dog ikke blive sådan, at jeg føler mig fanget af mine nye spirer (regler/vaner). Jeg vil ikke gøre min slump værre. 

I juni vil jeg gerne læse min 30-45 minutter hver dag og det må ikke være i min seng. Lydbøger tæller selvfølgelig med, men jeg vil gerne læse i en fysisk bog hver dag. 
I en uge eller 2 måske endda hele måneden vil jeg notere i min reading journal hvor mange sider, som jeg læser hver dag. Måske kan en fysisk reminder hjælpe mig på vej og inspirere mig til at holde fast og forbedre mig.

I juni vil jeg gerne skrive anmeldelser minimum 4 dage om ugen, hvor jeg sætter mig ved mit skrivebord på kontoret eller ved køkkenbordet. Jeg skal væk fra min sofa og mit tv, for jeg har en stor tendens til at køre dobbeltskærm, og det hjælper overhovedet ikke på mit fokus. Jeg vil også arbejde med pomodoroteknikken, for at genopbygge mit fokus, og rent faktisk få skrevet noget om det så bare er nogle få ord eller sætninger. Selvom det er måske bliver ganske lidt i begyndelsen er det mere end, hvad jeg startede ud med. 
 
Det her endte med at blive et længere rant, men jeg tror at det var godt at få det ud af mit hoved og ned på onlinepapir. 
Nu er det bare at komme i gang!

tirsdag den 26. maj 2026

Words of Radiance af Brandon Sanderson

"On Roshar, a world both alien and magical, gigantic storms scour the surface every few days. Roshar is shared by humans and the enigmatic Parshendi, with whom they are at war. It is a war that will ensnare many."



Words of Radiance er anden bog i serien The Stormlight Archive og hvilken efterfølger!

Vi følger stadig fortrinsvis Kaladin, Shallan og Dalinar, men andre karakterer får også plads til at udfolde sig. Kaladin og Bridge Four er blevet forfremmet og sat til at beskyttet Dalinar, hans familie og kongen. Og den beskyttelse har de i den grad behov for, da den frygtede snigmorder i hvidt stadig myrder indflydelsesrige og magtfulde mennesker. Kaladin er stadig en stor beskytter, men han kommer i et stort dilemma, da han endnu en gang møder den mand, som gjorde ham til slave i første omgang. 
Shallan er endelig blevet lærling hos Jasnah og de er på vej mod the Shattered Plains med en stor opdagelse, da en række begivenheder gør at Shallan bliver alene og selv må finde vej. Heldigvis er hun en meget ressourcestærk ung kvinde. Imens spidser krigen mellem menneskene og Parshendi til.   

Hvor den første bog kunne være lidt dvælende i sit tempo, er det slet ikke tilfældet med Words of Radiance. Der er et andet flow i handlingen uden at det bliver for hæsblæsende og forhastet. The Way of Kings var den første intro til universet og karakterne, og derfor var det også nødvendigt at gøre mange ting forståeligt. I Words of Radiance har læseren en større forståelse, og det gør at tempoet lige får et lille nøk opad. Det skal dog ikke forstås sådan, at læseren nu ved alt, for det gør vi slet ikke. Der er stadig meget guf at komme efter, og det er jeg ret vild med.     

Jeg elsker også den karakterudvikling som vores karaktere går igennem, især Kaladin og Shallan. De var virkelig en fryd at følge. Jeg er også spændt på, hvad der kommer til at ske med mange af bikarakterne, og jeg skal da heller ikke holde mig tilbage for at sige, at jeg flere gange frygtede for flere af karakternes liv. Og det gør jeg faktisk stadig, da jeg stadig har flere bøger, som jeg skal have tygget mig igennem. 

Brandon Sanderson forstår at skrive episk fantasy med stort E. Det er medrivende og underholdende, og jeg elsker de store universer og magisystemer, som han skaber. Det er tydeligt at mærke at der er noget på spil både for karakterne og læseren. Det hele spiller så godt sammen at jeg nogle gange glemmer at det er nogle ordentlige moppedrenge, som jeg skal igennem (og de bliver ikke kortere - på nær kortromanenerne)

Er man til episk fantasy, ja så kan man ikke gå fejl af Bradon Sanderson. Words of Radiance får i hvert fald min største anbefaling, og jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien. 


5/5 stjerner

Titel: Words of Radiance, Part 1
Forfatter: Brandon Sanderson
Serie: The Stormlight Archive #2
Sprog: engelsk
Forlag: Gollancz
Udgivet: 5. marts 2016 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. januar 2014
ISBN: 9780575093317
Sideantal: 653

Titel: Words of Radiance, Part 2
Forfatter: Brandon Sanderson
Serie: The Stormlight Archive #2
Sprog: engelsk
Forlag: Gollancz
Udgivet: 5. marts 2016 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. januar 2014
ISBN: 9780575093324 
Sideantal: 564

tirsdag den 19. maj 2026

The Wolf King af Lauren Palphreyman

"When a princess is kidnapped by an alpha, war rages between the humans and the wolves. But soon, forbidden attraction starts to grow...

Princess Aurora longs to escape the castle and the marriage that has been arranged for her. But on the night before her wedding, at a dog fight where captured werewolves are made to fight for sport, she spares the life of a young wolf. It puts her on the radar of the powerful alpha who was going to kill him. And it changes everything.

That night, when the alpha escapes, he kidnaps her and takes her to the rugged lands north of the border — where the once warring werewolf clans are beginning to unite. He thinks that she is the key to winning the war against the humans.

Only, as they spend time around one another, forbidden attraction starts to grow. And as Aurora learns that not all wolves are bad, the alpha discovers that she is in danger from both his enemies, and those he once considered friends.

With monsters on both sides, a bloodthirsty war between humans and wolves raging, and undeniable passion growing between them — will their story end in love? Or tragedy?

And will Aurora ever get home? Does she even want to?"


Jeg havde virkelig glædet mig til at læse The Wolf King, og den startede da også rigtig fint ud, hvor vi bliver introduceret til hovedpersonen Aurora, som er datter af en konge, og som skal giftes med Lord Sebastian, som også er en stor kriger. Det er hun knap så begejstret for, da Sebastian er en ret brutal mand, som også ynder at jagte varulvene som hører til i Northlands. Aurora bliver "bortført" af en alfavarulv Callum, som bringer hende til en af deres herregårde i Northlands. Varulvene håber på at kunne bytte hende for en magisk sten (har glemt hvad den hedder). Men Aurora og Callum bliver selvfølgelig tiltrukket af hinanden, men i kulissen spørger en anden varulv, nemlig den mystiske Blake.

Men jeg endte faktisk med ret hurtig at tabe det meste af min interesse, for ja bogen er fin som sådan, men det er sådan en historie, hvor der sker en hel masse uden at der rent faktisk sker noget som helst, og så er knap 500 sider altså ret mange sider at tygge sig igennem. Skrivestilen var også noget, der trak ned i min læseoplevelse.  

Jeg synes måske også at romancen mellem Aurora og Callum var lidt kedelig... Altså jo han er da en sød varulv med massive muskler og som ser godt ud i en kilt (vi har med skotske varulve at gøre og de går i kilt og siger aye hele tiden). Men jeg synes faktisk at Blake var en mere interessant karakter, selvom han er et røvhul, men der var bare mere kød på ham som karakter, hvor Callum var meget tør og intetsigende som karakter. Det er Aurora også som karakter, men hun viste mere gnist, når hun var sammen Blake. 
Romancen er slow burn, som jeg faktisk foretrækker i mine romancer, men her var den for slow, og jeg manglede en ordentlig gnist mellem Aurora og Callum.

The Wolf King er ganske simpelthen ikke en bog for mig. Eller sagt på en anden måde, nogle af tingene kunne jeg rigtig godt lide, og havde et håb om at forfatteren ville udforske dem mere (hvilket hun desværre ikke gjorde), og så var der andre dele, som jeg bare ikke kunne lide, og de endte desværre med at fylde for meget i forhold til det gode. 
Men for den rette læser tænker jeg at The Wolf King er helt perfekt, så læs den hvis du er til skotske varulve og en meget slow burn romance. 


2/5 stjerner

Titel: The Wolf King
Forfatter: Lauren Palphreyman
Serie: The Wolf King #1
Sprog: engelsk
Forlag: Wayward
Udgivet: 23. oktober 2025 // oprindelig udgivet 12. september 2023
ISBN: 9781911751052
Sideantal: 496

torsdag den 7. maj 2026

Drageskjoldene af Nicole Boyle Rødtnes

"I landet Asindra bliver spædbørn ofret til dragens flammer...

Magiens hof tager imod de spædbørn, der overlever ilden, og oplærer dem som magikere.

Friyas nyfødte søster skal ofres, men Friya har allerede set for mange børn dø, og hun nægter at følge reglerne.

Azack er den dygtigste unge magiker i årtier. Alligevel bliver han fravalgt af Magiens hof. Men Azack vil gøre alt for at ændre sin skæbne, så han lægger en farlig plan..."


Drageskjoldene er første bind i en ny fantasyserie af Nicole Boyle Rødtnes. I den følger vi Friya som bor i Diamantbjergene med sin familie. Hendes mor er gravid igen og Friya frygter for morens liv, da moren var ved at dø sidste gang hun var gravid. Friya er derfor opsat på at gøre alt, hvad hun kan får at redde morens liv. Hun vil endda gå til en af magiens tjenester, for at få en besværgelse, selvom Friya er meget mistroisk overfor magi. 
Azack er den bedste magiker i evigheder, og han er sikker på, at han vil blive udvalgt til Magiens hof. Det går dog overhovedet ikke, som han havde forventet, og han ender i Urnen, hvor han efter et år vil få en chance for en ny chance til at blive en del af Magiens hof. Han kommer dog på sporet af urent spil i Magiens hof, som han sætter sig for at opklare og afsløre.

Synsvinklen skifter mellem Friya og Azack igennem romanen, og det fungerer rigtig godt. De har ikke så meget at gøre med hinanden det meste af historien, men det håber jeg de får i de næste bøger.
Azack er virkelig arrogant i starten, men han bløder en lille smule op i løbet af historien, hvor vrede og hævn kommer til at spille en større rolle. Jeg håber dog, at vi får lov til at se flere sider af ham, for ellers kan han godt blive lidt ensporet. Friya er der mere kød på som karakter, og det er også hende vi følger mest, og får flest forskellige følelser fra. Som nybegynder udi magien er det igennem hende at læseren bliver klogere på magisystemet. Igennem Azack får læseren også et indblik ind i magisystemet, dog på et lidt mere avanceret plan.

Forfatteren er rigtig god til at skrue en medrivende fortælling sammen, og Drageskjoldene er endnu én i bunken. Det er et lidt dysteret og barskt univers, som bliver troværdigt beskrevet. Skrivestilen er klassisk Nicole Boyle Rødtnes, så sproget er flydende og frisk, og siderne vender nærmest sig selv.

Drageskjoldene er rigtig godt ya fantasy, som jeg varmt kan anbefale. Jeg er virkelig spændt på, hvad der kommer til at ske i bog 2, så den glæder jeg mig til at sætte tænderne i. 


4/5 stjerner

Titel: Drageskjoldene
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Magiens alfabeter #1
Sprog: dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 1. november 2024
ISBN: 9788741528632
Sideantal: 429

tirsdag den 5. maj 2026

Nye bøger #121 - tilføjelser i april


[Indeholder anmeldereksemplarer]
 
Så er det blevet tid til at vise aprils bookhaul frem. Det blev til fem bøger i denne omgang, fire blev tilsendt som anmeldereksemplarer og én blev købt på Saxo. Tusind tak til forlag og forfattere for at sende bøger min vej. Jeg glæder mig til at læse dem. 


Som mælkebøttefnug i vinden er den nyeste bog fra Eva Munks hånd. Den er udgivet på Read.Die.Repeat og jeg glæder mig utrolig meget til at læse den.

Støvets arvinger af Casper Præst er en fortælling om, hvad der kan ske når krigen i en nær fremtid rammer Danmark, og de overlevendes desperate kamp for overlevelse. Jeg har fået bogen tilsendt fra Skriveforlaget


Bryllupsgæsterne af Alison Espach er en bog, som jeg har set flere gange på SoMe (dog den engelske udgave), og jeg ved ikke så meget om den, men jeg glæder mig til at finde ud af det.

Løgneralliancen af C. A Wolters aka Evighedsbogen, er en bog, som jeg har glædet mig utrolig meget til. Jeg har lige genlæst den første bog, så jeg satser på at få læst den her meget snart. 
Begge bøger er tilsendt fra Politikens forlag.


Den sidste bog og den eneste som jeg købte var en forudbestilling af A Kiss of Shadows af Laurell K. Hamilton. Bog nr. 10 i serien udkommer senere på året, og derfor har serien fået et nyt design, som jeg er ret vild med, og jeg regner med at få købt resten i takt med at de bliver genudgivet.  

lørdag den 2. maj 2026

April 2026


 [Indeholder anmeldereksemplarer]

April er fløjet forbi, og jeg blev endelig frisk efter en heftig omgang influenza. Jeg var dog stadig træt i et stykke tid efter og havde også en hoste, der bare ikke ville gå væk. Men nu er min energi endelig vendt tilbage, og jeg hoster næsten ikke mere, så det tager jeg som en sejr. 
For første gang i lang tid var jeg i biografen, hvor jeg sammen med en kollega så Projekt Hail Mary, og det var simpelthen en helt igennem fantastisk film. Vi er begge store fans af bogen, så vi var spændt på om filmen kunne leve op til den, og det kunne den!
April var også en kold måned, men jeg nåede dog et par gange i haven, når vejret tillod det. Jeg havde ikke lige lyst til at blive syg igen, så jeg gik ud på dage, hvor det ikke var alt for koldt. 
April bød også en intimkoncert med Kristine Blond, som jeg var afsted til med en veninde.  
_________

Jeg fik læst 18 bøger, hvoraf 3 blev hørt som lydbøger. Det blev i alt til 4.156 sider. Mit læsegame hænger stadig lidt i bremsen, og nu skal jeg altså få gjort noget ved det! Så det bliver den store opgave i maj. 

Månedens længste bog var Mistborn på 672 sider, mens den korteste var The Tell-Tale Heart på 48 sider.

Jeg læste flere gode bøger i løbet af april, så det var jo helt fantastisk. Rău clovn var en fed horrornovellesamling, mens When the Wolf Comes Home endte med at blive en virkelig hjerteskærende horrorroman. Jeg skal helt klart læse noget mere horror i de næste måneder, for det er bare så godt. Over the Woodward Wall og Nine Goblins var to meget forskellige kortromaner selvom de begge var fantasy, men de var virkelig fede og underholdende. Covenant var en smuk tegnet grafisk roman, som jeg lånte af en kollega, og det var simpelthen en fantastisk start på en serie, som jeg både bliver nødt til eje og læse videre i. En anden smuk, men voldsom grafisk roman var Fluernes herre, som bestemt er en læsning værd, hvis man er fan af klassikeren eller ønsker at stifte bekendtskab med den.

På genlæsningsfronten fik jeg læst den nye udgave af Den som hvisker, og det er bare en utrolig spændende og medrivende roman, og jeg skal så meget have læst 2'eren i maj. Jeg fik også læst Mistborn, og det er bare superb fantasy. Drageskjoldene er ligeledes godt dansk fantasy, som jeg genlæste, så jeg er klar til 2'eren. Jeg genlæste også Ingen som os serien, så jeg også kunne få læst den nyeste bog i serien, Drøm, som var en godt indblik i Mads' liv. 


Serier i april: 
Færdiglæste serier:


Igangværende serier:
The Up-and-Under 1 af A. Deborah Baker
Det røde daggry 1 af C.A. Wolters
Magiens alfabeter 1 af Nicole Boyle Rødtnes
Ingen som os 1, 2, 3, 4 af Eva Munk
Krypto 7 af Hans Jørgen Sandnes
The Mistborn Saga 1 af Brandson Sanderson
Covenant 1 af LySandra Vuong


DNF:


Anmeldelser i april:

_________

Det her er ved lidt af en gentagelse, men jeg håber på at få læst flere bøger og skrevet flere anmeldelser i maj end det var tilfældet i april. Så nu vil jeg arbejde med at skabe en mere målrettet rutine, som jeg rent faktisk kan overholde og som hjælper mig.
Jeg håber også at vejret giver plads til nogle gode havedage, samt nogle lange dejlige gåture. Det er godt for min hjerne. 


Læste bøger:
Mikala Rosenkilde: Rău clovn (anmeldereksemplar) 
A. Deborah Baker: Over the Woodward Wall (The Up-and-Under #1) 
C.A. Wolters: Den som hvisker (Det røde daggry #1) 
Nat Cassidy: When the Wolf Comes Home (lydbog) 
T. Kingfisher: Nine Goblins: A Tale of Low Fantasy and High Mischief 
Askel Aden: Kh Misha 
Aimée de Jongh: Fluernes herre: Graphic novel 
Nicole Boyle Rødtnes: Drageskjoldene (Magiens alfabeter #1) (lydbog)
Eva Munk: Genlyd (Ingen som os #1) (anmeldereksemplar) 
Eva Munk: Rodløs (Ingen som os #2) (anmeldereksemplar) 
Brothers Grimm: The Robber Bridegroom 
Eva Munk: Håb (Ingen som os #3) (anmeldereksemplar) 
Edgar Allan Poe: The Tell-Tale Heart
Eva Munk: Drøm (Ingen som os #4) (anmeldereksemplar) 
Hans Jørgen Sandnes: Under overfladen (Krypto #7) 
Paco Roca: Huset 
Brandon Sanderson: Mistborn (The Mistborn Saga #1) (lydbog) 
LySandra Vuong: Covenant vol. 1

torsdag den 23. april 2026

Piranesi af Susanna Clarke

"Piranesi bor i Huset. Det har han måske altid gjort. Hver dag laver han omhyggelige optegnelser i sine notesbøger om alle dets undere: de labyrintiske sale, de tusindvis af statuer, tidevandene, som buldrer op ad trapperne, skyerne, som langsomt driver gennem de øvre sale. Tirsdag og fredag mødes Piranesi med sin gode ven, Den Anden. Andre gange bringer han offergaver i form af mad og åkander til De Døde. Men for det meste er han alene.

Meddelelser begynder at dukke op, skrevet med kridt på gulvet. Nogen er ankommet til Huset. Men hvem er det, og hvad vil de? Er det en ven, eller bringer de kun ødelæggelse og vanvid med sig, som Den Anden hævder?

Forsvundne tekster skal findes, hemmeligheder afsløres. Den verden, som Piranesi troede, at han kendte, er pludselig mærkelig og farlig.

Husets Skønhed er grænseløs, dets Velvilje uendelig."


Jeg har gået og tygget på denne anmeldelse i godt stykke tid, og det har været nødvendig for Piranesi er en af de vildeste og mest originale romaner, som jeg længe har læst. Faktisk er det en roman, som jeg meget gerne vil læse igen, da jeg vil have en helt anden forståelse af den nu. Og jeg vil gerne se, hvad det gør ved min læseoplevelse af den.  

Piranesi bor i Huset, hvor der er vand på de underste etager og skyer i loftet. Huset er enormt og labyrintisk og har tusindvis af marmorstatuer. Dagligt vandrer han utrætteligt rundt i salene og skriver i sine notesbøger om Husets undere. Piranesi mener, at verden omkring ham er levende og guddommelig, selvom meget tyder på, at det labyrintiske univers kun har været beboet af 15 mennesker, heraf 13, som er blevet reduceret til skeletter, som han jævnligt ærer. To dage om ugen mødes han med Den Anden, en velklædt, ældre mand, som er besat af jagten på den "Store og Hemmelige Viden", som måske er gemt et sted i Huset. En dag begynder, der at dykke mystiske spor beskeder op i Huset, og Piranesi er måske ikke alene i Huset, som han tror...

Piranesi er bestemt ikke en bog, der vil falde i alles smag (jeg tror så heller ikke at en sådan bog overhovedet findes, men det er en anden snak). Den er utrolig gådefuld og mærkelig, og som læser sidder man med utrolig mange spørgsmål undervejs. Men det hele går op i en højere enhed til sidst. Det er en roman, der suger sig fast til én, og som er helt umuligt at ryste af sig igen. Det er en virkelig smuk, tankevækkende, gådefuld og mærkværdig roman, som jeg kan anbefale på det allervarmeste.    


5/5 stjerner

Titel: Piranesi
Forfatter: Susanna Clarke
Serie: -
Sprog: dansk // Originalsprog: engelsk
Forlag: Screaming Books
Udgivet: 26. september 2025 // oprindelig udgivet 15. september 2020
ISBN: 9788785308023
Sideantal: 244

tirsdag den 21. april 2026

Drøm af Eva Munk

"'Jeg tager blidt fat i min saxofin. Glider fingrene hen over overfalden. Det giver altid et sus i maven. Bekræfter mig, at det er det her, jeg skal med mit liv. Spille musik for evigt. Lade tonerne bestemme det hele'.

Mads elsker at spille saxofon. Han drømmer om en dag at kunne leve af musikken. Men hans forældre har helt andre planer for ham.
På ungdomsskolen starter Mads til band. Her føler han sig endelig hjemme. Men så melder hans mor ham til ekstra timer i fransk - på samme tid som bandet. Ni må Mads vælge: Skal han gøre, som hans forældre vil, eller følge sin drøm?" 


○ Genlyd ○ Rodløs Håb 

[Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co]

Drøm er fjerde bog i serien Ingen som os. Bøgerne kan dog læses uafhængig af hinanden, hvis man skulle ønske det, da hovedpersonerne skifter fra bog til bog. Jeg vil dog her anbefale, at man har den første bog Genlyd i god erindring, da Cecilia spiller en rolle i både Mads' tanker og dagligdag. 

Mads går i 7. klasse, og det han elsker allermest i hele verden er musik og at spille saxofon. Han vil meget gerne leve af musikken, men hans forældre har andre planer for ham. Faren vil gerne have at Mads bliver advokat ligesom ham, og moren er meget fokuseret på, at Mads får de højeste karakterer i alle fag. Forældrene er heller ikke særlig meget hjemme, da de altid arbejder, og når de er hjemme, skal de altid rette på ham og sige at han kun må øve i garagen. Så Mads har det ikke altid særlig fedt derhjemme, da han føler at forældrene overhovedet ikke kender ham. Men heldigvis er Mads startet til band i ungdomsskolen, som både giver ham mulighed for at spille musik, men som også sætter han sammen med andre, der deler den samme passion. Og så gør det jo heller ikke noget at den søde Cecilia er forsanger i deres band. 

Drøm er en rigtig god efterfølger til de forgående bøger. Den foregår sideløbende med Genlyd og lidt efter, og det var rigtig fedt at få Mads' perspektiv. Hvor de andre hovedpersoner fra de tidligere bøger havde nogle meget støttende forældre, der bakkede dem op, gælder det ikke for Mads. Mads og forældrene snakker for det meste forbi hinanden, og forældrene har ikke rigtig forståelse for hvad Mads interessere sig for. Jeg kan godt lide at serien nu kaster sig over en barn-forældre dynamik og belyser det tema. Det adskiller sig fra de andre bøger, der har haft meget fokus på venskab. Der er selvfølgelig også venskaber med i denne bog, men selve historiens "konflikter" udspiller sig mellem Mads og hans forældre. 

Sproget bliver holdt i en frisk og nutidig tone, som både er letlæst og tilgængelig. Man flyver igennem den. 
Emilia Rubæk har igen illustreret, og det er virkelig nogle flotte tegninger, som understøtter bogens plot på allerfineste vis. 

Jeg kan varmt anbefale Drøm og resten af serien til tweens, der gerne vil læse om musik, venskab, passion og at stå ved sine drømme, selvom man møder modstand. 


4/5 stjerner

Titel: Drøm
Forfatter: Eva Munk // Illustrator: Emilia Rubæk
Serie: Ingen som os #4
Sprog: dansk
Forlag: Straarup & Co
Udgivet: 2026
ISBN: 9788776276201
Sideantal: 127

torsdag den 2. april 2026

Nye bøger #120 - tilføjelser i marts


[Indeholder anmeldereksemplarer]

Hele 21 nye bøger blev det til i løbet af marts måned. Nogle var planlagte, mens andre var meget mere spontane. Lad os komme i gang. 


Jeg har fået en god stak af Eva Munks nyeste udgivelser, som jeg glæder mig til at læse. Alle bøgerne er anmeldereksemplarer, som jeg har fået af forfatteren
De første bøger er Alle snakker om det og Elsker dig stadig, som er nr. 2 og 3 i Måske Maya serien. 
Den tredje bog er den nyeste bog i HIP serien, og den hedder Spørg.
Jeg har også fået serien 1-0, Sarah, som består af bøgerne Ny, Crush og Ramt.



Hi Reader holdt udsalg, og der besluttede jeg mig for at købe nogle sci-fi/dystopi serier, som jeg har haft øje på i et stykke tid. Håber at de lever op til mine forventninger. 
Den første serie er Experiment 369, som består af De fremmede, De andre og Den udvalgte af Susanne Aalling Ovesen.
Jeg købte også de to første bøger i Fermis Paradoks serien, som er skrevet af Sabine Hein, og som består af De slettede og De returnerede.
Den sidste serie, der røg i kurven var  Elisabeth Hjartdals trilogi Efter Krigen om Solen, som består af Tilflytterne, Menneskeheden og Engleblod.


Jeg har længe haft lyst til at læse noget af Martha Wells, og især hendes Murderbot Diaries serie, og nu har jeg købt de to første, som er All Systens Red og Artificial Condition.
Jeg længes også efter noget godt horror, gerne af den gotiske slags, så derfor har jeg ligeledes købt The Lamb af Lucy Rose og Blood on Her Tongue af Johanna van Veen


Den nyeste udgivelse af T. Kingfisher er som altid et must, og jeg glæder mig så meget til at sætte tænderne i Wolf Worm.
The Wings That Bind af Briar Boleyn er en forudbestilling, som jeg endelig har fået i hænderne. Den er tredje bind i en drageserie, som jeg har høje forventninger til. 
Den sidste bog i denne omgang er en fagbogen Den fantastiske litteratur af Tzvetan Todorov, hvor forfatteren går tæt på fantasy, science fiction og horror, som genrer og litteratur. Jeg har tidligere læst uddrag af bogen, men ville gerne have den på reolen. 

onsdag den 1. april 2026

Marts 2026


Marts deler sig i to for mit vedkomne. Den første del gik jeg og glædede mig utrolig meget til min tur til Hamborg med en skøn veninde, hvor vi skulle se Jade. Oh koncerten var SÅ fantastisk! Det var så fed en oplevelse. Jeg var utrolig tæt på hende, og jeg fik øjenkontakt med hende et par gange undervejs, og vi så hende også efter koncerten. Og så sang hun bare sit hjerte ud, og dansende og det hele var en fest. Min veninde og jeg havde også hyggeligt i Hamborg (hvis man ser bort fra vores togdrama på vej derned), og det var virkelig godt vejr med dejlig solskin.
Nogle dage efter vi vendte tilbage fra Hamborg blev jeg virkelig syg, og det er jeg stadig i skrivende stund (d. 31.03), og det er så pisseirriterende. Til dels fordi det har varet i over 10 dage, og til dels var det ikke lige sådan jeg havde forstillet starten på min påskeferie skulle være. Jeg havde forestillet mig noget havearbejde og lange gåture, men det kommer nok ikke lige til at ske med det første, desværre. Nu håber jeg bare, at jeg snart bliver rask og frisk, så jeg rent faktisk har energi til at gøre ting igen.

_________

Jeg fik læst 14 bøger i løbet af marts, hvoraf 4 blev hørt som lydbøger. Det blev i alt til 3.961 sider. Jeg fik desværre ikke rigtig ændret mit læsegame i marts, men det håber jeg, at april kan gøre noget ved. Det har i hvert fald ikke lige været den start på året, som jeg havde håbet på, men det er heldigvis ikke for sent at gøre noget ved det. 

Månedens længste bog var A ​Court of Silver Flames på 757 sider, mens den korteste var Den gamle mand og havet på 116 sider.

Den bedste bog var hands down min genlæsning af A ​Court of Silver Flames (og kan det snart blive oktober og januar, så vi kan få de næste bøger i serien!). Derudover var jeg ret glad for Huset, som var en interessant og anderledes horrorhistorie (som også vandt årets Horror Pris). En anden fed læseoplevelse var Livsceremoni, som indeholdte nogle virkelig weird og tankevækkende fortællinger. Jeg blev også ret glad for essaysamlingen At tælle til lilla, som havde et lækkert sprog. 

Jeg fik også genlæst Crown of Midnight og Rød stue, og det var også gode fortællinger. Nineteen Eighty-Four bogen har jeg læst før, men det var første gang jeg læste den grafiske roman, og det er stadig en stærk og skræmmende fortælling.

Jeg var desværre ikke særlig vild med Skyggen foran mig, og det havde noget at gøre med fortællerstillen og -stemmen, som bare ikke faldt i min smag. 


Serier i marts: 
Færdiglæste serier:


Igangværende serier:
Throne of Glass 2 af Sarah J. Maas
Household Gramarye 1 af Oliver Darkshire
A Court of Thorns and Roses 5 af Sarah J. Maas
KinnPorsche 1 af Daemi


DNF:


Anmeldelser i marts:

_________

Mit fokus i april, når jeg er blevet frisk igen, er at komme i gang med min træningsrutine igen, at komme i gang med haven, samt at få læst og blogget igen. 


Læste bøger:
Sanne Søndergaard: Huset 
Sarah J. Maas: Crown of Midnight (Throne of Glass #2) (lydbog) 
Teddy Vork: Rød Stue (lydbog) 
Maren Uthaug: Sådan overlever du at have en teenager
Charlotte Weitze: Ulvemælk 
Fido Nesti & George Orwell: Nineteen Eighty-Four: The Graphic Novel
Oliver Darkshire: Isabella Nagg and the Pot of Basil (Household Gramarye #1) 
Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet 
Louise Juhl Dalsgaard: At tælle til lilla 
Sarah J. Maas: A ​Court of Silver Flames (A Court of Thorns and Roses #5) (lydbog)
Kim Fupz Aakeson: Skyggen foran mig 
Samantha Harvey: Seksten solopgange (lydbog) 
Sayaka Murata: Livsceremoni 
Daemi: KinnPorsche (KinnPorsche #1)

torsdag den 26. marts 2026

The Bachman Books af Richard Bachman

"THE LONG WALK: A chilling look at the ultra-conservative America of the future where a gruelling 450-mile marathon is the ultimate sports competition.

ROADWORK: An immovable man refuses to surrender to the irresistible force of progress.

THE RUNNING MAN: TV's future-favourite game show, where contestants are hunted to death in the attempt to win a $1 billion jackpot."


The Bachman Books består af 3 (kort)romaner, som Stephen King har skrevet under pseudonymet Richard Bachman. De tre romaner er The Long Walk, Road Work og The Running Man
_____

I The Long Walk er 100 unge drenge/teenagere blevet udtrukket til en konkurrence, hvor de skal gå indtil der kun er 1 tilbage som bliver kåret som vinder. Hvis de stopper med at gå eller går for langsomt får de en advarsel. En advarsel bliver neutraliseret efter en time. Får de tre advarsler inden for en time bliver de skudt. Hovedpersonen er den 16-årige Ray Garraty, som er fuld af optimisme i startet af løbet. Han drømmer om en bedre fremtid, som vinderen vil få. Han danner venskab med nogle af de andre drenge, men de bliver sat under pres, da de andre drenge begynder at dø.
Det er en nervepirrende historie om spirende venskaber, der bliver sat under et umenneskeligt pres. King er rigtig god til at beskrive menneskelige relationer, og det kommer i høj grad til udtryk i denne roman. Det er helt klart en roman, som jeg kunne finde på at genlæse en gang i fremtiden.
_____

Mine største problemer med Road Work var nok, at jeg fandt den utrolig kedelig, og at fremdriften i plottet var nærmest ikke eksisterende. Den handler om en mand, der får taget alt fra sig. Han bliver derefter gal og sætter sig for at ødelægge alt på sin vej for at få en eller anden form for hævn. Selvom præmissen lyder ok spændende, så kedede jeg mig som sagt det meste af tiden og fandt hovedpersonen utålelig. Jeg kommer helt sikkert ikke til at genlæse den igen.
_____

I The Running Man er vi i en nær fremtid, hvor Ben Richards melder sig til et gameshow, hvor han kan vinde mange penge, hvis han overlever. Han har desperat brug for pengene, da hans lille datter er meget syg og har brug for medicin for at overleve. Tingene går dog slet ikke som forventet, og snart er han på vild flugt samtidig med, at han planlægger en grusom hævn. 
Dette er den mest actionfyldte historie i samlingen. Selvom jeg måske ikke var så vild med hovedpersonen, er det en interessant og ganske underholdende historie.
_____

The Long Walk er helt klart min absolutte favorit af de tre og også størstedel af grunden til at denne bog får 4 stjerner. The Running Man kommer ind på en 2. plads, mens Road Work efter min mening er virkelig dårlig, og lander derfor som en bundskraber.


4/5 stjerner

Titel: The Bachman Books
Forfatter: Richard Bachman
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder & Stoughton
Udgivet: 20. december 2012 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1. januar 1986
ISBN: 978144723533
Sideantal: 978

tirsdag den 24. marts 2026

Isabella Nagg and the Pot of Basil af Oliver Darkshire

"Books can change lives. Magic books can change everything.

In a tiny, miserable farm on the edge of the tiny, miserable village of East Grasby, Isabella Nagg is trying to get on with her equally tiny and miserable existence. Dividing her time between enduring her feckless husband, inadequately caring for the farm's strange collection of animals, cooking up 'scrunge', and crooning over her treasured pot of basil, Isabella can't help but think that there might be something more to life. So, while she's initially aghast when Mr. Nagg comes home with a spell book purloined from the local wizard, she soon starts to think: what harm could a little magic do?

As Isabella embarks on a journey of self-discovery with a grouchy cat-like companion, Darkshire's imagination runs wild, plunging readers into a delightfully deranged world full of enchantment, folklore, and an entrepreneurial villain running a magical Ponzi scheme."


Jeg er ikke den største fan af cosy fantasy fortællinger af den simple grund, at jeg synes, der er for lidt på spil for karakterne og dermed mig som læser. Og måske bliver det hele bare lidt for hyggeligt uden der sker det store...
Så derfor blev jeg alligevel overrasket over, at jeg endte med at synes ret godt om Isabella Nagg and the Pot of Basil. Jeg tror helt klart at det var humoren, der faldt i min smag, og så kunne jeg rigtig godt lide relationen mellem Isabella Nagg og Grimalkin (en kattelignede familiar, men som ikke er en kat).

Isabella Nagg er gift med Mr. Nagg og de har aldrig næret varme følelser for hinanden. Deres ægteskab er knap et praktisk ét, for Mr. Nagg forsøger jævnligt at undgå Mrs. Nagg, og Mrs. Nagg har det bedst når Mr. Nagg ikke laver ulykker eller går i vejen. En dag stjæler Mr. Nagg dog en troldmands grimoire, og det sætter gang i en hel masse hændelser. Samtidig er goblinerne begyndt at røre på sig og tilbyde deres uimodståelige frugt, men alle ved, at man aldrig må spise frugt fra en goblin. Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen, da jeg synes, at man selv skal opleve det her skøre eventyr.

Som sagt kunne jeg rigtig godt lide relationen mellem Isabella Nagg og Grimalkin samt bogens humoristiske skrivestil, og det var helt klart de to ting, som bar fortællingen for mig. Grimalkin har bare en skøn og sarkatisk personlighed, som den tit lader kommer til udtryk og den spiller rigtig godt op ad Isabella Naggs mere fornuftige og ingen-slinger-i-valsen-personlighed. Humoren er også skæv, skør og uventet og rammer derfor meget ofte plet for mig. Bogen inkluderede også nogle sider fra de forskellige grimoirer, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. 
Selvom plottet er fint, rammer jeg stadig ind i, at jeg synes, at der er for lidt på spil, og "skurkene" eller hvad vi nu skal kalde dem, er lidt for svage i det. De er ikke særlig interessante som skurke eller udfordringer, som vores hovedperson skal overvinde, men kan derimod ses som nogle skæve indslag, som gør et eller andet. 

Cosy fantasy bliver måske aldrig rigtig min kop te, men jeg var alligevel godt underholdt af Isabella Nagg and the Pot of Basil, som var fuld af humor og nogle skæve karakterer. Kommer jeg til at læse 2'eren når den engang udkommer - måske...?


3,5/5 stjerner

Titel: Isabella Nagg and the Pot of Basil
Forfatter: Oliver Darkshire
Serie: Household Gramarye #1
Sprog: engelsk
Forlag: Hodderscape
Udgivet: 1. januar 2025
ISBN: 9781399743839
Sideantal: 249

tirsdag den 17. marts 2026

Nye bøger #119 - tilføjelser i februar


[Indeholder anmeldereksemplar]

Februar bød på 11 nye bøger til reolerne, heriblandt 1 anmeldereksemplar. 6 blev købt i Fantast, som jeg besøgte for første gang og de sidste 4 blev bestilt fra Saxo. Jeg havde ellers planer om at købe færre bøger, men det gik ikke så godt. 😅


Drøm af Eva Munk er den fjerde bog i serien Ingen som os, og denne gang følger vi Mads, som indtager hovedrollen. Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co

Den som hvisker af C. A. Wolters er udkommet i en ny flot udgave, som jeg glæder mig til at genbesøge. 2'eren udkommer i april, så jeg vil gerne genlæse 1'eren inden. 


T. Kingfisher er en af mine yndlingsforfattere, så derfor var jeg selvfølgelig nødt til at købe hendes nyeste bog Nine Goblins, samt Clockwork Boys, som er af lidt ældre dato, men som er udkommet i denne fine hardback udgave. 


Jeg opdagede ved en tilfældighed af den nyeste I Hate Fairyland volume - Back Om My Bull Ship var udkommet, så den var jeg også nødt til at have. Jeg har allerede læst den, og selvom den ikke er den bedste i serien, er den stadig underholdende. 

Jeg har planer om at læse mere Brandon Sanderson i år, så derfor røg Edgedancer, som er en novelle i The Stormlight Archive, også med mig hjem. Så har jeg den klar, når det bliver tid til at læse den, hvilket godt kan tage lidt tid, for de er godt nok nogle moppedrenge. 


Jeg faldt over Mate af Ali Hazelwood, som er den selvstændige efterfølger til Bride. Jeg har hørt den skulle være god, så jeg glæder mig til at læse den. 

De næste to bøger kender jeg ikke så meget til, andet end jeg blev fanget af deres forsider og bagsidetekster. Jeg glæder mig til at få den læst. Bøgerne er Witchlore af Emma Hinds og Nightshade & Oak af Molly O'Neill.


De sidste to bøger blev anbefalet i en BookTuber, og de lød bare så spændende, at jeg var nødt til at købe dem. Bøgerne er The Book Of The New Sun: Volume 1 og Volume 2 af Gene Wolfe.