"Books can change lives. Magic books can change everything.
In a tiny, miserable farm on the edge of the tiny, miserable village of East Grasby, Isabella Nagg is trying to get on with her equally tiny and miserable existence. Dividing her time between enduring her feckless husband, inadequately caring for the farm's strange collection of animals, cooking up 'scrunge', and crooning over her treasured pot of basil, Isabella can't help but think that there might be something more to life. So, while she's initially aghast when Mr. Nagg comes home with a spell book purloined from the local wizard, she soon starts to think: what harm could a little magic do?
As Isabella embarks on a journey of self-discovery with a grouchy cat-like companion, Darkshire's imagination runs wild, plunging readers into a delightfully deranged world full of enchantment, folklore, and an entrepreneurial villain running a magical Ponzi scheme."
Jeg er ikke den største fan af cosy fantasy fortællinger af den simple grund, at jeg synes, der er for lidt på spil for karakterne og dermed mig som læser. Og måske bliver det hele bare lidt for hyggeligt uden der sker det store...
Så derfor blev jeg alligevel overrasket over, at jeg endte med at synes ret godt om Isabella Nagg and the Pot of Basil. Jeg tror helt klart at det var humoren, der faldt i min smag, og så kunne jeg rigtig godt lide relationen mellem Isabella Nagg og Grimalkin (en kattelignede familiar, men som ikke er en kat).
Isabella Nagg er gift med Mr. Nagg og de har aldrig næret varme følelser for hinanden. Deres ægteskab er knap et praktisk ét, for Mr. Nagg forsøger jævnligt at undgå Mrs. Nagg, og Mrs. Nagg har det bedst når Mr. Nagg ikke laver ulykker eller går i vejen. En dag stjæler Mr. Nagg dog en troldmands grimoire, og det sætter gang i en hel masse hændelser. Samtidig er goblinerne begyndt at røre på sig og tilbyde deres uimodståelige frugt, men alle ved, at man aldrig må spise frugt fra en goblin. Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen, da jeg synes, at man selv skal opleve det her skøre eventyr.
Som sagt kunne jeg rigtig godt lide relationen mellem Isabella Nagg og Grimalkin samt bogens humoristiske skrivestil, og det var helt klart de to ting, som bar fortællingen for mig. Grimalkin har bare en skøn og sarkatisk personlighed, som den tit lader kommer til udtryk og den spiller rigtig godt op ad Isabella Naggs mere fornuftige og ingen-slinger-i-valsen-personlighed. Humoren er også skæv, skør og uventet og rammer derfor meget ofte plet for mig. Bogen inkluderede også nogle sider fra de forskellige grimoirer, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.
Selvom plottet er fint, rammer jeg stadig ind i, at jeg synes, at der er for lidt på spil, og "skurkene" eller hvad vi nu skal kalde dem, er lidt for svage i det. De er ikke særlig interessante som skurke eller udfordringer, som vores hovedperson skal overvinde, men kan derimod ses som nogle skæve indslag, som gør et eller andet.
Cosy fantasy bliver måske aldrig rigtig min kop te, men jeg var alligevel godt underholdt af Isabella Nagg and the Pot of Basil, som var fuld af humor og nogle skæve karakterer. Kommer jeg til at læse 2'eren når den engang udkommer - måske...?
3,5/5 stjerner
Titel: Isabella Nagg and the Pot of Basil
Forfatter: Oliver Darkshire
Serie: Household Gramarye #1
Sprog: engelsk
Forlag: Hodderscape
Udgivet: 1. januar 2025
ISBN: 9781399743839
Sideantal: 249


Ingen kommentarer:
Send en kommentar