Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
Viser opslag med etiketten lyrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lyrik. Vis alle opslag

tirsdag den 21. marts 2017

Verdens PoesiDag 2017


I dag er det Verdens PoesiDag. Formålet med dagen er at fremme læsning, skrivning, udgivelse af poesi samt undervisning i selvsamme genre.

Jeg har læst lyrik on and off i en del år nu. Jeg læste dem i folkeskolen og gymnasiet, men lærere med hang til overanalyse dræbte en del af min lyst, så efter gymnasiet læste jeg meget sporadisk og med mange, lange pauser imellem. Sidste år besluttede jeg mig for at lave et af mine læsemål skulle være at jeg læste mere lyrik. Helt præcist en digtsamling om måneden. Og jeg kom i mål med det. Jeg fik læst 12 digtsamling i løbet af 2016. Og det er jeg på den ene side glad for, og på den anden side synes jeg ikke at jeg gav mig tid nok til at nyde digtene, til at nyde det jeg var igang med at læse. Og det synes jeg er en skam.

I 2017 har jeg endnu ikke læst en hel digtsamling. Jeg har læst digte, for på mit arbejde har vi et koncept der hedder Månedens digt som jeg er med i, og det kræver sjovt nok at jeg læser nogle digte ;)
Men min lyriklæsning har været spredt og det er jeg træt af. Så det kræver en ændring. En ændring af den måde jeg læser lyrik på. For jeg vil gerne læse lyrik igen og jeg vil gerne nyde det jeg læser. Jeg vil ikke sætte mig et mål for det vil bare stresse mig. Men jeg vil forsøge at tage mig den tid det tager at læse lyrik og nyde det. Og hvilken dag er bedre at starte på en Verdens PoesiDag.

Håber I har en god dag!


torsdag den 18. februar 2016

Samlede digte af Tove Ditlevsen


Samlede digte af Tove Ditlevsen består af 8 digtsamlinger, nemlig: Pigesind (1939), Lille verden (1942), Blinkende lygter (1947), Kvindesind (1955), Den hemmelige rude (1961), De voksne (1969), Det runde værelse (1973) samt Til en lille pige - efterladte digte (1978).

Jeg har i flere år været fascineret af Tove Ditlevsen og hendes digte. I flere omgang har jeg lånt Samlede digte med hjem fra biblioteket, for at læse digtene. Jeg nåede dog aldrig at læse alle digtene, men valgt nogle ud som jeg så læste igen og igen.
Men så fik jeg endelige selv bogen i gave for nogle år siden, og var derfor ikke længere nødt til at aflevere bogen igen, og kunne tage den tid jeg ville.

Januar 2016 blev måneden og året hvor jeg læste Tove Ditlevsens digte fra start til slut. Og jeg elskede det. Jeg elskede den tid jeg tilbragte med Ditlevsens digte, og hendes legende, beskrivende og smukke sprog. Når jeg læser hendes digte skabes der oftest smukke billeder, stemninger og følelser i mit indre. Samtidig vil jeg også sige at hendes digte er lette at gå til og lade sig beruse af.

Jeg kunne sagtens havde brugt længere tid på digtene. Og jeg er da også helt sikker på, at jeg vender tilbage til mine yndlingsdigte i ny og næ.




4,5/5 stjerner

Samlede digte af Tove Ditlevsen
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindeligt udgivet i 1996
335 sider