I dag er det Verdens PoesiDag. Formålet med dagen er at fremme læsning, skrivning, udgivelse af poesi samt undervisning i selvsamme genre.
Jeg har læst lyrik on and off i en del år nu. Jeg læste dem i folkeskolen og gymnasiet, men lærere med hang til overanalyse dræbte en del af min lyst, så efter gymnasiet læste jeg meget sporadisk og med mange, lange pauser imellem. Sidste år besluttede jeg mig for at lave et af mine læsemål skulle være at jeg læste mere lyrik. Helt præcist en digtsamling om måneden. Og jeg kom i mål med det. Jeg fik læst 12 digtsamling i løbet af 2016. Og det er jeg på den ene side glad for, og på den anden side synes jeg ikke at jeg gav mig tid nok til at nyde digtene, til at nyde det jeg var igang med at læse. Og det synes jeg er en skam.
I 2017 har jeg endnu ikke læst en hel digtsamling. Jeg har læst digte, for på mit arbejde har vi et koncept der hedder Månedens digt som jeg er med i, og det kræver sjovt nok at jeg læser nogle digte ;)
Men min lyriklæsning har været spredt og det er jeg træt af. Så det kræver en ændring. En ændring af den måde jeg læser lyrik på. For jeg vil gerne læse lyrik igen og jeg vil gerne nyde det jeg læser. Jeg vil ikke sætte mig et mål for det vil bare stresse mig. Men jeg vil forsøge at tage mig den tid det tager at læse lyrik og nyde det. Og hvilken dag er bedre at starte på en Verdens PoesiDag.
Håber I har en god dag!
