Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 30. april 2020

Golden Son af Pierce Brown

"Golden Son continues the stunning saga of Darrow, a rebel forged by tragedy, battling to lead his oppressed people to freedom from the overlords of a brutal elitist future built on lies. Now fully embedded among the Gold ruling class, Darrow continues his work to bring down Society from within."


Red Rising

Der er gået et par år efter Red Rising, hvor Darrow kom ud som den store helt og næsten alle ønskede at tage ham under deres vinger. Han lever stadig blandt the Golds, hvor han forsøger at finde en måde, hvorpå han kan ændre tingenes tilstand og styrte the Golds fra magtens tinder. Men han føler sig meget alene, for han kan jo ikke tage kontakt til hverken hans familie (som tror han er død) eller dem der sendte ham på hans mission i første omgang i frygt for at han afslører enten dem eller ham selv. Samtidig er han utrolig splittet, da han har fået rigtig gode venner blandt the Golds og måske endda fundet kærlighed.

Da jeg første gang læst Golden Son fandt jeg det en kende forvirrende at komme ind i historien igen. Ikke så meget at handlingen havde sprunget et par år frem, men mere det at Darrow havde mødt en del nye karakterer (hvorfra flere var vigtige for plottet) samt at han havde oplevet en del, hvor noget af det fik vi fortalt i flashbacks. Men der går tid før det sker, og det smed mig lidt ud af mit læseflow, hvilket var rimelig træls. Men det var heldigvis kun i starten at jeg følte mig lidt lost, for jeg blev snart revet med at alle de politiske intriger, dobbeltspil, flere af de fantastiske karakterer, hårdslående action og ikke mindst universet. Der er virkelig knald på alle fronter, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med i, hvem der er på hvilken side.

Jeg er stadig helt vild med Darrow som karakter. Han er en utrolig spændende og kompleks personlighed. Jeg kunne især godt lide hans indre kampe. Hans tanker og følelser bliver virkelig udfordret undervejs og mere end de gjorde i den første bog. Hans venskaber bliver i høj grad også sat under pres- Det kan godt være lidt hårdt at være vidne til, for jeg synes jo også godt om flere af hans venner, selvom de bliver set som fjender og monstre af de lavere farver. Men det er jo sådan de er opdraget, og de kender derfor ikke til andet. Det hele er bare en ond cirkel, som Darrow prøver på at bryde.

Slutningen er simpelthen for vild og en mega ond cliffhanger. Golden Son er meget mørkere i tonen, og det går hurtigt op for én, at ingen er sikre og at alt kan ske. Det er en suveræn og velskrevet science fiction og dystopi blanding, der underholder hele vejen igennem. Jeg bliver nødt til at læse videre i serien - og det snart!


4/5 stjerner

Titel: Golden Son
Forfatter: Pierce Brown
Serie: Red Rising Saga #2
Sprog: engelsk
Forlag: Del Rey
Udgivet: 6. januar 2015
ISBN: 9780345539816
Sideantal: 442

tirsdag den 28. april 2020

O.W.L.'s Magical Readathon 2020 - uge 4


[Kaldet fra Galathea er et anmeldereksemplar fra Turbine]

Mandag d. 20. april
I dag fik jeg ikke læst særlig meget i The Final Empire. Jeg var ikke rigtig i humør til det, da jeg var en kende træt. I stedet for fik jeg trænet, arbejdet, slappet af med nogle afsnit af Westworld og YouTube, men det var nu også meget fint.

Antal O.W.L.'s bestået: 9
Antal læste sider: 2.950


Tirsdag d. 21. april
Dagen startede med træning efterfulgt af arbejde. Efter arbejde fik jeg afleveret min cykel ved cykelsmeden for at få fikset mine bremser. Derefter fik jeg læst lidt i The Final Empire og snuppet en lille lur. Efter luren læste jeg noget mere og arbejdede lidt på bloggen. Jeg spiste aftensmad tidligt og fik set de sidste to afsnit i første sæson af Westworld. Det er en virkelig fed serie, så jeg glæder mig til at starte på sæson 2. Inden sengetid fik jeg læst noget mere af The Final Empire. Jeg blev ved med at sige til mig selv bare et kapitel mere, men jeg blev nødt til at stoppe mig selv og få noget søvn, hvis jeg ville være frisk til i morgen.

Antal O.W.L.'s bestået: 9
Antal læste sider: 3.024


Onsdag d. 22. april
Endnu en dag med morgentræning og arbejde. Efter arbejde slappede jeg lidt af, og fik gået en lille tur i solskinnet. Det var en stille og rolig dag, hvor jeg ikke havde lagt alt for mange planer. Jeg fik startet på sæson 2 af Westworld og fik læst 74 sider i The Final Empire.

Antal O.W.L.'s bestået: 9
Antal læste sider: 3.098


Torsdag d. 23. april
Jeg er startet på et egentlig træningsprogram med en plan og det hele. Tidligere har jeg bare sat programmet sammen fra dag til dag, og alt efter hvad jeg lige følte for den dag. Men nu har jeg fundet et egentlig program der varer 25 dage, og jeg krydser fingre for, at jeg vil kunne mærke en forskel, når de 25 dage er gået. Det var min første dag i dag og det var hårdt, men godt.
Derefter stod den på arbejde, hvor jeg havde online møder det meste af tiden. Efter arbejde læste jeg lidt i The Final Empire og var henne at hente min cykel hos cykelsmeden. Det var dejligt at komme ud at cykle igen selvom jeg ikke havde særligt langt hjem.
Resten af eftermiddagen og en del af aften gjorde jeg rent, og fik endelig helt styr på mit kontor, hvilket var virkelig dejligt.

Antal O.W.L.'s bestået: 9
Antal læste sider: 3.142


Fredag d. 24. april
Jeg havde fri i dag, så efter træning spiste jeg morgenmad og tog ud for at handle, da mit køleskab var blevet ret tomt. Derefter læste jeg i The Final Empire og bagte cookies til i Dewey's 24 Hour Readathon som starter i morgen. Derefter læste jeg lidt igen, før jeg gik ud for at klargøre mit drivhus til en ny sæson. Det tog nogle timer, men jeg er rigtig glad for resultatet, og glæder mig til at plante agurker og forhåbentlig også vandmeloner.
Jeg havde rigtig svært ved at slippe The Final Empire, så jeg brugte faktisk det meste af dagen og natten på at læse, dog lige afbrudt af aftensmad og en film på Netflix. Det er en virkelig spændende bog, men jeg var nødt til at få noget søvn, så de 50 sidste sider må vente til i morgen.

Antal O.W.L.'s bestået: 9
Antal læste sider: 3.375


Lørdag d. 25. april
Jeg sov længe i dag, da jeg faldt temmelig sent i seng i går. Mens jeg spiste morgenmad læste jeg The Final Empire færdig og den var SÅ god. Glæder mig rigtig meget til at læse den næste bog i serien. Derefter gik jeg en tur i haven for at fjerne ukrudt fra min urtehave og nye blomsterbed, hvor der endnu ikke er plantet blomster, men det ændrer sig forhåbentlig i næste uge.
Det er også i dag at Dewey's 24 Hour Readathon starter, og der har jeg planer om at læse mine to sidste bøger til O.W.L.'s eller i hvert fald komme så langt i dem som muligt. Læs mere her.
Jeg fik læst en stor del af Bloody Bones af Laurell K. Hamilton i løbet af i dag og det var herligt at være tilbage i dette univers.

Antal O.W.L.'s bestået: 10
Antal læste sider: 3.795


Søndag d. 26. april
Jeg blev oppe længe efter min normale sengetid og fik læst Bloody Bones færdig. Det er virkelig en herlig serie indtil videre.
Da jeg havde været sent oppe sov jeg derfor også længere end normalt. Efter jeg stod op, begyndte jeg på Kaldet fra Galathea og den var virkelig spændende. Efter readathonet var ovre, lavede jeg ikke så meget andet end at se film og arbejde på bloggen. Jeg var en kende træt efter nogle intense læsedage.

Antal O.W.L.'s bestået: 11
Antal læste sider: 3.989

I uge fik jeg således læst to O.W.L.'s, og mangler derfor kun én bog, nemlig Kaldet fra Galathea, som jeg vil hygge mig med de sidste dage af april.

Charms - The Final Empire (Mistborn #1) af Brandon Sanderson
Transfiguration -  Bloody Bones (Anita Blake, Vampire Hunter #5) af Laurell K. Hamilton

lørdag den 25. april 2020

Readathon #10 - april 2020

Dette blogindlæg vil løbende blive opdateret


[Kaldet fra Galathea er et anmeldereksemplar fra Turbine]


Klokken 13.23
Så er det blevet lørdag og klokken nærmer sig readathontid. 
Jeg startede dagen med at sove længe, fordi jeg var i underskud på grund af The Final Empire, som jeg læste i indtil kl. 1 i nat. Jeg endte med at læse den færdig i morges, så derfor er der kun to bøger på min tbr. Hvis jeg bliver færdig med dem, har jeg andre bøger, jeg kan tilføje til listen (det har jeg altid, og det håber jeg aldrig ændrer sig).
I formiddags var jeg også en tur i haven, og derefter tog jeg et bad og begyndte at gøre klar til readathonet. Og nu er det bare med at vente til klokken bliver 14.
Jeg vil dog lige besvare Dewey's Opening Survey:

1) What fine part of the world are you reading from today?
Mit lille hus i Østjylland, Danmark.

2) Which book in your stack are you most looking forward to?
Dem begge to!

3) Which snack are you most looking forward to?
Jeg bagte cookies i går og de er så lækre. Derudover har jeg chokolade, nødder, æbler og vinduer. Problemet bliver bare at huske at spise dem.

4) Tell us a little something about yourself!
Jeg er bibliotekar og håbløs dagdrømmer.

5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to?
Jeg har været med mange gange både officielt og uofficielt, så jeg er ved at have styr på, hvad der virker for mig. Denne gang vil jeg dog tage nogle bevægelsespauser indimellem, hvor jeg bevæger mig rundt i ca. 7 min, så jeg ikke kommer til at sidde ned for længe af gangen.


Klokken 14:00
Så er vi i gang, og jeg starter med Bloody Bones af Laurell K. Hamilton. Jeg har også fundet en Harry Potter inspireret amsr, som kommer til at køre i baggrund.
Rigtig god læselyst!

Antal bøger læst: 0
Antal læste sider: 0

Klokken 18:14
Jeg har fået læst de første 170 sider af Bloody Bones, og jeg nyder den virkelig, selvom den er virkelig grum visse steder. Jeg nyder også at læse den langsomt, og føler ikke det store behov for at opdatere min læsning hele tiden. Det føles rart bare at være i nuet med en god bog. 
Nu holder jeg dog lige en lille pause, hvor jeg vil spise aftensmad og se lidt YouTube, og derefter vil jeg læse videre.

Antal bøger læst: 0
Antal læste sider: 170

Klokken 01:21
Så blev jeg færdig med Bloody Bones og det var en virkelig god og fængende læseoplevelse. Jeg er en kende træt, men ikke så træt at jeg kan sove. Så jeg vil derfor begynde på Kaldet fra Galathea.

Antal bøger læst: 1
Antal læste sider: 434

Klokken 13:56
Readathonet er slut og jeg endte med at få læst 128 sider af Kaldet fra Galathea. Det her readthon har været meget mærkeligt for mit vedkomne. Jeg havde glædet mig meget, men blev ramt af alvorlig metaltræthed som weekenden skred frem, og jeg fandt aldrig rigtig min normale readathonstemning. Når det nu er sagt var Bloody Bones fantanstisk læsning og Kaldet fra Galathea er også mega spændende, og jeg glæder mig til at læse mere. Men nu har jeg brug for en lille pause, så jeg kan lade op igen.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend.

Antal bøger læst: 1
Antal læste sider: 562

torsdag den 23. april 2020

Dewey's 24 Hour Readathon TBR - foråret 2020

[Kaldet fra Galathea er et anmeldereksemplar fra Turbine]

Jeg trænger virkelig meget til et hyggeligt readathon i disse tider, og så er det jo godt at Dewey's 24 Hour Readathon finder sted her i weekenden. Det er virkelig god timing. Readathonet begynder på lørdag kl. 14 og slutter igen søndag kl. 14, så det står på 24 timers læsehygge. Du kan læse mere om readathonet her, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig, hvis du skulle have lyst til det.

Jeg har fri i morgen, så jeg har god tid til at få handlet ind, bagt cookies, gjort rent og gøre mit læsehjørne hyggeligt. (Og måske smutte en tur i haven).

Normalt plejer jeg at læse korte bøger, når det kommer til så intense readathons, men da jeg også deltager i O.W.L.'s Magical Readathon, har jeg besluttede at koncentrerer mig om de tre bøger, som jeg mangler at få læst, og som jeg vil veksle imellem i løbet af de 24 timer.


  • The Final Empire af Brandon Sanderson (647 sider). Jeg er allerede godt i gang med denne, og håbet er at jeg kan blive færdig med den i løbet af weekenden.
  • Bloody Bones af Laurell K. Hamilton (452 sider). Jeg bliver altid opslugt af Anitas eventyr, så jeg både vil læse dem hurtig og få dem til at vare ved. 
  • Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane (558 sider). Jeg har hørt så meget godt om denne fantasyroman, så jeg glæder mig virkelig meget til at læse den.


Som altid vil jeg lave et blogindlæg herinde, som løbende vil blive opdateret, som mit læsedøgn skrider frem. Jeg vil ligeledes forsøge at være aktiv på Instagram (@pthoustrup). Smid gerne link til din blog, Instagram eller andet i kommentarerne, hvis du også deltager, og fortæl også gerne hvad du har planer om at læse :)

tirsdag den 21. april 2020

O.W.L.'s Magical Readathon 2020 - uge 3


Mandag d. 13. april
Sidste dag i min påskeferie, hvor jeg fik fræset min urtehave og et gammelt blomsterbed, som jeg gerne vil omlægge. Jeg fik også fjernet noget ukrudt og klippet nogle grene af forskellige buske.
Om eftermiddagen ryddede jeg en smule op, og fik skrevet nogle anmeldelser til bloggen.
Om aften fik jeg startet forfra på Westworld, da det er længe siden jeg har set den første sæson. Det er altså en fed serie. Jeg fik selvfølgelig også set 60 uger til udgivelse livestream på Instagram. Det var jeg nødt til efter den cliffhanger i det sidste afsnit.
Jeg fik læst A Spy in the House of Love af Anaïs Nin færdig, og den var desværre ikke rigtig noget for mig. Det var en okay bog, men heller ikke mere.

Antal O.W.L.'s bestået: 7
Antal læste sider: 1.955

Tirsdag d. 14. april
Første arbejdsdag efter påskedagen, og jeg er tilbage i min rutine med morgentræning før arbejde. Dernæst stod de næste syv timer på hjemmearbejde. Efter arbejde smuttede jeg en lille tur i haven for lige at rive min urtehave og blomsterbed.
Derefter have jeg alle intentioner til at begynde The Final Empire af Brandon Sanderson, og jeg nåede at læse 10 sider, før jeg faldt i søvn. Ups... Det er hårdt at starte op igen efter ferie.
Efter min lur holdt jeg lige en træningssession med en tur i romaskinen og gåtræning. Så faldt jeg da ikke i søvn igen.
Efter aftensmaden fik jeg set det næste afsnit af Westworld og jeg fik rent faktisk læst i The Final Empire, og den starter meget lovende.

Antal O.W.L.'s bestået: 7
Antal læste sider: 2.038


Onsdag d. 15. april
Jeg havde lidt svært ved at komme op i dag, men jeg kom dog op til sidste og fik trænet inden arbejde. Min arbejdscomputer var også lidt træt i dag (eller det var ikke kun min, der var problemer med, så jeg krydser fingre for at det er fikset i morgen). Men jeg fik da lavet det, jeg skulle selvom det foregik i et andet tempo end planlagt.
Efter arbejde var jeg lige ude og gå i en kort tur i solskinnet og få hentet min Illumicrate boks ved samme lejlighed.
Om aften fik jeg set endnu et afsnit af Westworld og fik læst lidt mere i The Final Empire.

Antal O.W.L.'s bestået: 7
Antal læste sider: 2.089

Torsdag d. 16. april
Startede dagen med træning og derefter arbejde. Efter arbejde tog jeg en lur, da jeg var en smule træt. Derefter fik jeg læst lidt i The Final Empire, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om den, selvom den har været spændende so far. Derfor besluttede jeg at gå i gang med Jack of Hearts (And Other Parts) af L. C. Rosen, som jeg straks blev fanget af.

Antal O.W.L.'s bestået: 7
Antal læste sider: 2.143


Fredag d. 17. april
Jeg havde alle planer om at træne om morgen, men jeg var knapt begyndt før jeg blev ramt af kvalme. Og da det ikke rigtig ville gå væk, droppede jeg at træne og lagde mig på sofaen i håb om at den ville gå væk inden jeg skulle arbejde. Det gjorde den heldigvis.
Efter arbejde gik jeg lidt videre med mine husprojekter, og fik ryddet op i nogle af mine ting på kontoret. Jeg er endnu ikke færdig endnu, men jeg fik gjort et godt indhug.
Efter aftensmaden så jeg en film og fik læst noget mere af Jack of Hearts (And Other Parts). Jeg gik i seng til den tid jeg plejer, men jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn. Efter et par timers søvnløshed lagde jeg mig på sofaen i stuen med Jack of Hearts (And Other Parts). Jeg endte da også med at få nogle timer på sofaen, men det var ikke fantastisk, så jeg håber det ikke gentager sig.

Antal O.W.L.'s bestået: 7
Antal læste sider: 2.318

Lørdag d. 18. april
Efter en skodnat, droppede jeg træning for at læse Jack of Hearts (And Other Parts) færdig. Det var en virkelig dejlig læseoplevelse, og Jack var en skøn person.
Jeg brugte min formiddag på at lave en del havearbejde i det skønne solvejr. Derefter slappede jeg af og så en film.
Om aftenen så jeg The Phantom of the Opera at the Royal Albert Hall, som var tilgængelig på YouTube i en kort periode. Jeg havde set den før, men det er nogle år siden, så det var et glædeligt gensyn.
Jeg fik også startet en ny bog, nemlig A Curse So Dark and Lonely af Brigid Kemmerer, og jeg var fanget fra først side. Den var godt nok svær at lægge fra mig, da jeg først var begyndt.

Antal O.W.L.'s bestået: 8
Antal læste sider: 2.495

Søndag d. 19. april
Jeg valgte at sove længe i dag, og da jeg vågnede gik jeg straks igang med at læse A Curse So Dark and Lonely. Hold kæft, hvor er den fængende, jeg var helt opslugt af den. Jeg holdt en lille pause undervejs, hvor jeg var ude og lægge kartofler, for det havde jeg lovet mig selv at gøre i denne weekend, men så snart det var gjort, var det tilbage til min bog for at læse den færdig. Og færdig blev jeg. Den var virkelig fantastisk.
Om aftenen fik jeg set to afsnit af Westworld og fik læst en lille smule af The Final Empire.

Antal O.W.L.'s bestået: 9
Antal læste sider: 2.935


I uge tre fik jeg således læst og bestået tre O.W.L.'s. Jeg er stadig godt i gang med The Final Empire og håber at jeg får læst den færdig i løbet af uge fire. Jeg regner også med at få startet på de sidste to bøger fra min tbr.

Potions - A Spy in the House of Love af Anaïs Nin
Ancient Runes - Jack of Hearts (and Other Parts) af L. C. Rosen
Divination - A Curse So Dark and Lonely (Cursebreakers #1) af Brigid Kemmerer

søndag den 19. april 2020

Illumicrate #12 - Worlds Collide Marts 2020


Så har jeg modtaget min Illumicrate boks for marts, hvor temaet var Worlds Collide. Det var et meget bredt tema, så jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af indholdet.


Den første ting jeg så var dette krus, og jeg elsker simpelthen Illumicrates krus, fordi de altid er i en virkelig god kvalitet og har et lækkert design. Jeg ved desværre ikke, hvem der er på kruset, da spoilerkortet bare skriver "our favourite fire queen and her fae prince practising their magic".
Kruset er designet af @rosiethorns88.


Det næste ting var et duftlys inspireret af bogen Strange the Dreamer. Jeg kan godt lide den blå farve og guldglimmeret, og duften er også behagelig.
Lyset er lavet af @ameliakitchenscandles.


Den næste ting jeg fiskede op var denne søde lille nøglering inspireret af Alice i Eventyrland. Jeg kan godt lide designet, men er lidt spændt på hvor holdbar den er.
Designeren er @itsbabypears.


Dette fine artprint er med karaktererne Nahri og Dara fra City of Brass. (Det ville være rart, hvis Illumicrate satte navne på hver gang).
Designeren er Slaymate.


Den næste ting var denne flotte og enkel halskæde inspireret af His Dark Materials og forestiller Pantalamion og Lee Scoresbys luftballon.
Halskæden er designet af @hannahhitchmanart.


Der var to samlemønter med i denne boks (der manglede nemlig en sidste måned). Igen ved jeg ikke hvem de skal forestille, da det ikke står på kortet. Men jeg kan vældig godt lide designet.
@monolimeart står bag dem.


Så er vi kommet til månedens bog, og det er virkelig en forsideskønhed. Bogen er Havenfall af Sara Holland. Jeg har hørt om den før, og jeg skal også helt klart læse den, nu jeg har bogen.
Der var også et brev fra forfatteren og en signeret bookplate.


Alt i alt var det en ganske fin boks med nogle velvalgte ting. Jeg glæder mig allerede til den næste boks.

torsdag den 16. april 2020

The Lunatic Cafe af Laurell K. Hamilton

"You don't fall in love with a werewolf. It interferes with your work. Especially when you're a preternatural expert, like me. My name is Anita Blake. My business brings me up close and personal with all shapes and sizes of monsters. And not all of them want to kill me. 
Take, for instance, the local pack of lycanthropes - they're werewolves to you. A number of them are missing, and they've come to me for help. Maybe because I'm dating one of the alphas in the pack. I've survived a lot - from jealous vampires to killer zombies - but this love thing may kill me yet." 



The Lunatic Cafe er fjerde bog i serien om Anita Blake, og selvom det er en afsluttende historie, vil jeg anbefale at man har læst de første tre bøger, da mange af karakterne går igen, og fordi der sker en udvikling med karakterne. Vi bliver også præsenteret for nye karakterer, heriblandt en af mine favoritter.

Anita bliver kontaktet af lederen af de lokale varulve, der er talsmand for byens forskellige shapeshifters. En række shapeshifters er forsvundet, og de beder Anita om at undersøge sagen nærmere. Samtidig har politiet også brug for Anitas viden om det overnaturlige, da der er sket et grusomt mord. Edward (Anitas dusørjægerven) har også en sag, som han gerne vil have Anita til at kigge på. Man kan roligt sige, at Anita har nok at se til.

Anita er også begyndt at date Richard, som er alfa varulv. Forholdet er meget nyt, men de vil gerne hinanden. Jean-Claude har endnu ikke opgivet Anita, og han forsøger at kile usikkerhed ind i deres forhold, som dog allerede er der i en eller anden form. Anita er ikke helt sikker på alt det varulvehalløj, og da hun får et lille indblik ind i, hvordan det kan gå til (og det er voldeligt og blodigt), bliver hun usikker på deres forhold. Det hjælper heller ikke på det hele, at Richard ikke har fortalt at han er i problemer, fordi han har sat sig op imod flokkens leder.
Jeg kunne rigtig godt lide, at der også var fokus på forelskelse og forhold i denne roman, og jeg kan rigtig godt lide at følge Anitas tanker omkring det at være i et forhold. Der er både glæder og bekymringer, og det virker meget troværdigt, at alt ikke bare er lyserøde skyer. Jeg har læst nogle anmeldelser, da siger at kærlighedsdramaet fylder for meget, men jeg må bare sige, at jeg er en sucker for det.

Laurell K. Hamilton udvider endnu en gang sit univers, og denne gang kommer vi tættere på varulvene. Her møder vi også ganske kort Jason som er ny varulv og en af mine favoritter. Heldigvis får han en meget større rolle i de næste bøger. Vi møder også kort nogle hekse, men desværre er de ikke så meget med i bogen, som jeg havde håbet på. De er et lille sideplot, og det er altså en skam, så jeg håber forfatteren vender tilbage til hekse på et andet tidspunkt.
Jeg kan rigtig godt lide at forfatteren bliver ved med at gøre sit univers større og større, og nogle gange er det bare ganske små detaljer der sætter prikken over i'et. Der er altid et nyt monster, en myte eller noget helt tredje, som Anita skal prøve kræfter med Det er virkelig fascinerende og jeg elsker at man kan mærke den research, som forfatteren har foretaget. I mine øjne gør det universet endnu mere troværdigt og ikke mindst spændende.

The Lunatic Cafe er endnu et godt og fængende bridrag til sagaen om Anita Blake, Vampire Hunter. Jeg vil anbefale den til alle, der elsker en god fantasy serie med blod, vampyrer, zombier og så meget mere.


4/5 stjerner

Titel: The Lunatic Cafe
Forfatter: Laurell K. Hamilton
Serie: Anita Blake, Vampire Hunter #4
Sprog: engelsk
Forlag: Headline
Udgivet: 7. januar 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1. januar 1996
ISBN: 9780755355327
Sideantal: 392

tirsdag den 14. april 2020

O.W.L.'s Magical Readathon 2020 - uge 2


[107 danske Pippi-piger er anmeldereksemplar fra forfatteren]


Mandag d. 6. april
Jeg er tilbage på track med morgentræning og yoga, og det var en skøn måde at starte dagen på. Derefter satte jeg vasketøj over og spiste morgenmad. Så blev det tid til en tur i haven, hvor jeg gravede lidt over halvdelen af min urtehave igennem. Det var hårdt arbejde, men godt at komme i gang med det.
Jeg lavede frokost og så ca. halvdelen af Avengers Endgame, før jeg tog en pause og en lur. Bagefter arbejdede jeg lidt på bloggen. Så var det blevet tid til at lave aftensmad, og jeg fik set det sidste af Avengers Endgame. Klokken var ikke særlig mange, så jeg satte mig til at læse i Elementprøven i et par timer. Jeg fik også snakket med min mor i telefonen, inden det blev tid til sengetid. Elementprøven er virkelig spændende, så jeg var selvfølgelig nødt til at læse efter min sengetid indtil jeg ikke kunne tvinge mine øjne åbne mere. Den bliver helt klart læst færdig i morgen.

Antal O.W.L.'s bestået: 2
Antal læste sider: 882


Tirsdag d. 7. april
Endnu en dag, der startede med morgentræning og yoga. Herefter spiste jeg morgenmad og så lidt YouTube, inden det stod på endnu en tur i haven, hvor resten af urtehaven skulle graves igennem og græsset skulle slås.
Jeg tog endnu en lille lur, før jeg læste Elementprøven færdig. Den var rigtig god, og jeg er glad for at have to'eren, for den skal helt klart læses, så snart jeg er færdig med mine O.W.L.'s.
Dernæst begyndte jeg på Beneath the Sugar Sky af Seanan McGuire, som jeg har glædet mig utrolig meget til at læse. Jeg nåede at læse den første halvdel inden sengetid, og den var lige så magisk, som jeg havde håbet på.

Antal O.W.L.'s bestået: 3
Antal læste sider: 1.056


Onsdag d. 8. april
Jeg startede min morgen med træning og yoga efterfulgt af morgenmad og YouTube. Derefter ryddede jeg op rundt omkring i huset, og tog nogle billeder til bloggen. Så var det blevet tid til at læse, så jeg fik læst Beneath the Sugar Sky af Seanan McGuire færdig. Den her serie bliver bare bedre og bedre, og jeg var stor fan af denne bog, som er den tredje i serien.
Dernæst gik jeg videre med Best New Horror 23, hvor jeg også fik læst en del, men det var bare ikke nogle særlig spændende eller for den sags skyld skræmmende noveller.

Antal O.W.L.'s bestået: 4
Antal læste sider: 1.181


Torsdag d. 9. april
Dette var en meget sløv læsedag, til gengæld fik jeg både dyrket træning og yoga, samt gået nogle lange gåture i det dejlige solskin.
Jeg er simpelthen gået død i Best New Horror 23. Jeg skal tvinge mig selv til at samle den op, og jeg læser den langsomt. Jeg må konkludere at den ikke er en bog for mig, og den bliver derfor dnf med det samme. Jeg vil ikke spilde min tid på bøger, som jeg ikke nyder at læse. Det er livet for kort til. Jeg vil derfor lige gå mine reoler igennem og finde en erstatning, så jeg stadig kan bestå min O.W.L. i Care of Magical Creatures.

Antal O.W.L.'s bestået: 4
Antal læste sider: 1.207


Fredag d. 10. april
Endnu en dag, der begyndte med træning (jeg sprang dog over yogaen). Og så har jeg fundet en ny bog til i Care of Magical Creatures, nemlig The Hunger Games af Suzanne Collins. Jeg har læst den flere gange, men det er ved at være nogle år siden sidst, og da der udkommer en prequel lige om lidt, vil jeg gerne have genlæst serien inden da. Jeg har også fundet min læseglæde igen, hvilket er skønt.
Jeg har også været en del udenfor, for at nyde det skønne solskin, selvom det har været en anelse kold for fingrene.

Antal O.W.L.'s bestået: 4
Antal læste sider: 1.299


Lørdag d. 11. april
Endnu en god læsedag, hvor jeg har fået læst en hel del af The Hunger Games.
Jeg har også været ude at købe læggekartofler og frø til min urtehave og drivhus.
Det har været en stille og rolig dag, hvor jeg har fået slappet af, læst og set YouTube. Jeg har dog ikke været så meget udenfor, da det har regnet en stor del af dagen.

Antal O.W.L.'s bestået: 4
Antal læste sider: 1.433


Søndag d. 12. april
Endnu en afslapningsdag på skemaet (og det er bare skønt), hvor jeg fik læst The Hunger Games færdig. Den er stadig så fed en læseoplevelse, og jeg glæder mig til at læse videre i serien på den anden side af O.W.L. Readathon.
I løbet af formiddagen fik jeg også handlet ind og var en tur på kirkegården, hvor mine bedsteforældre ligger med en lille blomst.
Jeg fik både begyndt og færdiglæst 107 danske Pippi-piger af Merete van den Berg, som er en virkelig fed fagbog til børn om danske kvinder, der på den ene eller den anden måde har flyttet grænser og turdet skille sig ud. Den var virkelig inspirerende at læse om alle de seje danske kvinder, og jeg har stor lyst til at lære mere.
Jeg fik også startet på A Spy in the House of Love af Anaïs Nin, som jeg fik læst de første 20 sider af.

Antal O.W.L.'s bestået: 6
Antal læste sider: 1.851


Her i uge 2 fik jeg læst og bestået fire mere O.W.L.'s og påbegyndt én ny.

History of MagicElementprøven (Sprækken til Luscuro #1) af Julie Midtgaard
Astronomy - Beneath the Sugar Sky (Wayward Children #3) af Seanan McGuire
Care of Magical Creatures - The Hunger Games (Hunger Games 1) af Suzanne Collins
Arithmancy - 107 danske Pippi-piger af Merete Van Den Berg (anmeldereksemplar fra forfatteren)

Jeg fik dog ikke startet på The Final Empire af Brandon Sanderson, så det er et af mine mål for denne uge.

søndag den 12. april 2020

Draugen af Åsa Larsson & Ingela Korsell

"For længe siden forudsagde orakelkortene, at der ville ske en katastrofe for ravnebrødrene. Nu ser det ud til, at spådommen går i opfyldelse. På søndag skal Viggo og Alrik flytte fra Mariefred og fra Anders og Laylah. Det hele er Iris' skyld, synes Viggo. Men der bliver alligevel tændt et lille lys i mørket, da han kommer på sporet af koden, der kan læse bibliotekets gåde. Kan han og de andre nå at redde Mariefred og verden, inden Sortheksen får adgang til biblioteket og vækker draugen?"


⚬ Nidstangen ⚬ Grimmen ⚬ Mylingen ⚬ Bjæren ⚬ Gespenst ⚬ Nøkken ⚬ Pestmageren 
⚬ Hvidslangen ⚬ Maren

Draugen er den sidste bog i den episke serie om Alrik og Viggo, og det var både en slutning jeg havde glædet mig til at læse, samtidig med at jeg frygtede den en smule. For om noget har forfatterne virkelig fået bygget en stemning op til det endelige opgør mellem det gode og det onde.

Sortheksen har fået fat på hemmeligheden, der kan åbne det magiske bibliotek for hende, og hun planlægger derfor at vække det frygtelige monster, Draugen, der sover under biblioteket.
I sidste bog blev det besluttet at Alrik og Viggo skulle skilles fra hinanden og at de ikke længere måtte blive boende hos deres plejeforældre eller i Mariefred. Vores helte er derfor ude på dybt vand, og de er slet ikke sikre på at de kan stoppe sortheksen i tide. Katastrofen truer Mariefred, men Alrik og Viggo er jo ikke dem, der giver op, når tingene virkelig brænder på.

Alting er sat på spidsen her i Draugen, og jeg synes at forfatterene kommer rigtig godt i mål. Det er en meget tilfredsstillende slutning, hvor den endelige kamp er virkelig nervepirrende, men også en smule trist. Det er ikke let at overvinde ondskaben, og man kan være nødt til at bringe ofre undervejs, og det må jeg sige at de to drenge har gjort. Det er en stærk slutning.

Som altid var det en velskrevet, letlæst og spændende læseoplevelse, hvor man virkelig sidder på kanten af sofaen, mens man læser.
Jeg var dog skuffet over en lille ting. Det viste sig i sidste bog at sortheksen ikke har arbejdet helt alene. Hun har nemlig haft en "kollega" hele vejen igennem, og det blev afsløret, hvem det var her i Draugen. Jeg ville gerne have set at denne afsløring var kommet i et tidligere bind, da det bare virkede lidt forhastet her, da der skete så meget andet. Det er en lille detalje, men jeg synes, at det ville have givet et andet flow i historien.

Det er ikke alle bøger, som jeg fandt lige vellykket i Pax serien, men som et hele har serien været gennemført og underholdende. Så har man nogle børn, der elsker fantasy og lidt gys, kan jeg varmt anbefale denne serie.


4,5/5 stjerner


Titel: Draugen // Originaltitel: Draugen
Forfattere: Åsa Larsson & Ingela Korsell // Illustrator: Henrik Jonsson
Serie: PAX #10
Originalsprog: svensk / læst på dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2018
ISBN: 9788771058574
Sideantal: 278

torsdag den 9. april 2020

Down Among the Sticks and Bones af Seanan McGuire

"Twin sisters Jack and Jill were seventeen when they found their way home and were packed off to Eleanor Wests Home for Wayward Children.
This is the story of what happened first.
Jacqueline was her mothers perfect daughterpolite and quiet, always dressed as a princess. If her mother was sometimes a little strict, its because crafting the perfect daughter takes discipline.
Jillian was her father’s perfect daughter—adventurous, thrill-seeking, and a bit of a tom-boy. He really would have preferred a son, but you work with what you've got.
They were five when they learned that grown-ups can’t be trusted.
They were twelve when they walked down the impossible staircase and discovered that the pretense of love can never be enough to prepare you a life filled with magic in a land filled with mad scientists and death and choices."




Første gang vi mødte tvillingerne Jack og Jill var i Every Heart a Doorway, hvor de allerede boede i Eleanor Wests Home for Wayward Children. Der havde de allerede fundet deres dør og besøgt deres eventyrland, men havde været nødt til at forlade det igen. Og nu får vi deres historie, og hvilken historie det var.

Jeg vil sige, at jeg er mere vild med Down Among the Sticks and Bones end var jeg med Every Heart a Doorway, og jeg elskede den bog. Down Among the Sticks and Bones gjorde bare noget ekstra for mig. Det er et mørkt og twistet eventyr i et gotisk univers med blodsugede vampyrer og gale videnskabsmænd.

Serena og Chester er besat af at være det perfekte par både i deres egne og i andre folks øjne. De har aldrig ønsket at være forældre indtil de indser, at en kernefamilie er næste skridt på perfekthedstrappen. De får to tvillingepiger, Jacqueline og Jillian (Jack og Jill), hvilket er det første skår i glansbillet for en dreng og pige ville have været bedre. Men det er der råd for, for de kan jo helt selv bestemme, hvordan og hvem deres piger skal, så derfor gør de Jack til en lille prinsesse i lyserøde kjoler, der ikke må lege udenfor, for det ville jo være ganske forfærdeligt, hvis hendes fine tøj blev beskidt. Jill må derimod blive lige så beskidt, som hun ønsker, for hun skal nemlig erstatte den dreng, som de aldrig fik.
Som pigerne bliver ældre opdager de at de kasser, som deres forældre har tvunget dem ind i, ikke passer til dem og gør dem mere skade end gavn. Og det er her de finder en dør ind til The Moors, hvor de for første gang får lov til at være dem, de har lyst til at være, og hvor de for første gang føler sig rigtig hjemme og ikke mindst velkomne og ønskede. Men dette kan selvfølgelig ikke få lov til at vare ved, for The Moors kan være et yderst grusomt sted.
“The Moors exist in eternal twilight, in the pause between the lightning strike and the resurrection. They are a place of endless scientific experimentation, of monstrous beauty, and of terrible consequences.”

Vi følger mest Jacks vinkel, hvilket som udgangspunkt er fint, for hun er en interessant person og hendes historie er spændende, og jeg elsker hendes relation til Dr. Bleak og hendes forhold til Alexis. Men jeg må sige, at jeg gerne ville have haft lidt flere indblik i Jills liv i The Moors. Hun har nemlig erstattet sine kontrollerede forældre med en ny faderfigur, som på flere planer er værre end det hun kom fra. Og hun ændrer sig ret radikal for hans skyld, og den udvikling ville jeg gerne som læser, have været involveret i. Der er stor fokus på identitet. Om at finde ud, hvem man er og ikke mindst at bryde ud af de kasser, som andre har proppet én i. Det kan være utrolig svært, og det beskriver forfatteren på en meget elegant måde i den første del af romanen.

Jeg har altid elsket uhyggelige historier, og hvor Down Among the Sticks and Bones som sådan ikke er uhyggelig, er jeg vild med dens gotiske stemning. Vi får både en vampyr på et uhyggeligt slot, en gal videnskabsmand, der vækker de døde til live og som bor i en vindmølle, samt en uhyggelig hede, som nogle gange er jagtmark for varulve og andre grumme monstre. Det er virkelig gennemført og en fryd at læse. Det er pigernes fortælling, der står i forgrunden, men The Moors er med til at sætte en ramme omkring deres liv, og det er altså prikken over i'et for mig.

Seanan McGuire er en af mine yndlingsforfattere, og det har hun været efter jeg første gang stiftede bekendtskab med hende for nogle år. Hun skriver utrolig smukt og stemningsfuldt, og så er hendes historier altid utrolig idérige, kreative og tankevækkende. Det samme gør sig gældende for Down Among the Sticks and Bones, som er utrolig velskrevet og en historie, som man sluger på ingen tid, for den er så hjerteskærende og medrivende.

Down Among the Sticks and Bones kan godt læses som en selvstændig historie, men jeg vil alligevel anbefale, at man læser Every Heart a Doorway først, da den giver en god intro til, hvordan de forskellige verdener kan fungere.
Det er en virkelig magisk serie, som jeg vil anbefale til dem, der godt kan lide stemningsfulde eventyrinspireredehistorier, der tager fat i vigtige emner.
“Some adventures require nothing more than a willing heart and the ability to trip over the cracks in the world.”

5/5 stjerner

Titel: Down Among the Sticks and Bones
Forfatter: Seanan McGuire
Serie: Wayward Children #2
Sprog: engelsk
Forlag: Tor.com
Udgivet: 13. juni 2017
ISBN: 9780765392039
Sideantal: 187

mandag den 6. april 2020

O.W.L.'s Magical Readathon 2020 - uge 1


Onsdag d. 1. april
Så er det endelig blevet den 1. april og startskuddet for dette års O.W.L.s har lydt.
Jeg har så småt fundet en morgenrutine, hvor jeg står op, tager træningstøj på, går ind i stuen og tænder min computer og laver en playliste med træningsvideoer, som jeg så følger. Jeg slutter det hele af med en omgang yoga, som jeg også er begyndt at dyrke. Derefter står den på bad, morgenmad og derefter arbejde.
Jeg havde en kort arbejdsdag i dag, da jeg havde noget afspadsering, som jeg skal have brugt.
Så efter arbejde satte jeg mig på sofaen og begyndte at læse Er du okay, Helene? af Anika Eibe, som er til min Muggle Studies. Jeg blev virkelig hurtigt fanget af historien, og fik den læst på ingen tid. Den var rigtig god, da var lige en enkel ting, som jeg ikke var så vild med, men udover det var det en virkelig god og vigtig bog.
Derefter tog jeg en lille pause og fik ryddet op i mine bogmærker, postkort og artprints. Jeg var tæt på at give op da jeg kom til bogmærkerne, for jeg har virkelig mange! Men jeg kom igennem det.
Vejret har ikke været så godt i dag, så jeg skippede havearbejdet og bagte pølsehorn i stedet for. Jeg fik også arbejdet lidt på bloggen, set en film og snakket med min mor i telefonen.
Jeg fik også begyndt på min næste bog Best New Horror 23, som er en novellesamling af horror noveller. Jeg læser den til min Care of Magical Creatures. Jeg regner med at læse lidt sporadisk i den, så jeg kan snuppe en novelle, når jeg har lyst.

Antal O.W.L.'s bestået: 1
Antal læste sider: 327


Torsdag d. 2. april
Endnu en omgang morgentræningen i stuen efterfulgt af yoga. Derefter gjorde jeg mig klar til arbejde. Fordelen ved at arbejde hjemme, er at man hjemme, når postbuddet kommer. Nu har jeg en lille stak nye bøger, som jeg glæder mig til at læse.
Jeg havde håbet at jeg kunne komme i haven i dag, men ak vejret er igen skod, nu med blæst og regn, så det blev et nej tak herfra. Så jeg tog en lur på sofaen i stedet for, da jeg var lidt træt i hovedet.
Jeg fik læst én enkelt novelle i Best New Horror 23.
Efter aftensmad fik jeg arbejdet en smule på bloggen og set en film. Jeg valgte at begynde på Mulm af Teddy Vork før sengetid, og det skal jeg måske ikke have gjort, for den er faktisk ret creepy. Jeg fik læst de første 60 sider, og så var jeg nødt til at lægge den fra, hvis jeg skulle have mulighed for at sove uden onde drømme. Og det tog også lidt tid at falde i søvn. Men den er virkelig god, så jeg vil gerne læse den færdig i løbet af fredagen.

Antal O.W.L.'s bestået: 1
Antal læste sider: 404


Fredag d. 3. april
Min dag startede med morgentræning og yoga, og selvom jeg stadig er dårlig til det, er jeg ved at blive ret vild med det. Derefter gjorde jeg mig klar til arbejde, spiste morgenmad og læste nogle kapitler i Mulm, inden jeg skulle arbejde.
Efter arbejde læste jeg Mulm færdig, og f**k, hvor var den god og creepy og uhyggelig. Kan klart anbefales, hvis du elsker uhyggelige og psykologiske historier.
Jeg har sat mig selv opgaver, hvor jeg får ryddet op og evt. ud i nogle af mine ting, så i dag ryddede jeg op i mine film, hvor jeg lavede bunker for dem, jeg ville beholde, dem jeg ville af med og dem jeg enten ikke har set endnu/er i tvivl om. Jeg ryddede op i to skabe og jeg fik renset de smykker, der trængte til det. Det var rigtig rart, så det er helt sikkert noget jeg fortsætter med til jeg har været hele huset rundt. Og heldigvis ryddede jeg op i mine bøger tilbage i marts, og det var helt sikkert svært, så jeg regner med at alle de andre områder bliver meget nemmere.
Inden sengetid startede jeg på Elementprøven af Julie Midtgaard, som passer til min History of Magic O.W.L. Den startede virkelig spændende ud, så jeg glæder mig til at læse videre.

Antal O.W.L.'s bestået: 2
Antal læste sider: 618


Lørdag d. 4. april
Ingen grund til at ødelægge ens rutine, når man endelig er ved at finde én igen, så jeg stod op omkring klokken 5 for at træne og lave yoga. Jeg lavede pandekager til morgenmad, da det var rigtig længe siden jeg har fået dem. I går besluttede jeg at jeg ville bruge weekenden på at gøre rent, så i dag fik jeg gjort rent i biblioteket, soveværelset, badeværelset og af mine gange.
Jeg har selvfølgelig også fået læst lidt. Det blev ikke til så meget, da jeg var pænt træt, men jeg fik læst to noveller i Best New Horror 23 og ét kapitel i Elementprøven.

Antal O.W.L.'s bestået: 2
Antal læste sider: 659

Søndag d. 5. april
Jeg vågende i nat med en voldsom hovedpine, så selvom jeg tog nogle hovedpinepiller, har jeg ikke sovet særlig godt. Derfor besluttede jeg mig for at springe over morgentræning/yoga og sove længe i stedet for. Min formiddag gik med at se gyserfilm og arbejde på bloggen. Derefter ryddede jeg op på min kontor, og bagte chokoladeboller.
Jeg havde ikke den store læselyst, så det blev kun til 24 sider i Elementprøven.

Antal O.W.L.'s bestået: 2
Antal læste sider: 683



Jeg fik bestået to O.W.L.s og påbegyndt to andre i løbet af den første uge.

Muggle StudiesEr du okay, Helene? af Anika Eibe
HerbologyMulm af Teddy Vork (anmeldereksemplar fra forfatteren)

Jeg vil fortsætte med at læse Elementprøven og Best New Horror 23 i uge 2, og så vil jeg rigtig gerne starte på The Final Empire (Mistborn #1) af Brandon Sanderson, som er en lang bog.

søndag den 5. april 2020

Nye bøger #58 - tilføjelser i marts


[Indeholder anmeldereksemplarer]

En ny måned betyder for det meste nye bøger på hylden, og marts var ingen undtagelse. Jeg har både selv lagt i indkøbskurven, og så har forfatter og forlag også været søde at sende bøger min vej. Det er jeg rigtig glad for, så tusind tak for det.



Teddy Vork har netop udgivet en ny bog, Mulm, som han var så venlig at spørge om jeg ville anmelde. Og det ville jeg rigtig gerne, for han skriver virkelig godt! Mulm er desuden også på min tbr for O.W.L.'s Magical Readathon.


Forlaget Facet har været så søde, at sende mig nogle af Nicole Boyle Rødtnes' ældre bøger, som de netop har genoptrykt og genudgivet. Dem glæder jeg mig virkelig meget til at læse. Det løfte du gav mig er en realistisk ya roman, mens Dødsbørn, Blodtåge og Ildfugl er de tre første bøger i fantasy serien Skeletter i skabet.


Turbine har været så venlig at sende mig Brevet til kongen af Tonke Dragt. Jeg havde ikke hørt om bogen før, men den lyder spændende, og når jeg har fået den læst, skal jeg også tjekke Netflix serien ud.


En af mine mest ventede nye udgivelse er House of Earth and Blood af Sarah J. Maas, som er første bind i hendes nye serie. Jeg glæder mig så meget til at læse den! Og så er coveret så smukt.


Jeg købte en enkelt Stephen King paperback i løbet af marts, som var The Green Mile. Jeg har en plan om at læse hele hans forfatterskab, men da han har skrevet rigtig meget, kommer det nok til at tage et godt stykke tid, selvom jeg allerede har læst en del. Men man skal jo starte et sted.
Jeg købte også Amanda Lovelaces tredje digtsamling The Mermaid's Voice Return In This One. Jeg har læst de to første og var rigtig glade for dem, så derfor vil jeg også gerne læse den her.
Jeg købte også en lille fagbog af Anne Bogel, der hedder I'd Rather Be Reading, som handler om læsning. Jeg forventer en hyggelig læseoplevelse.


Jeg modtog også to bogbokse fra Illumicrate og FairyLoot, som henholdsvis indeholdte The Midnight Lie af Marie Rutkoski og The Shadows Between Us af Tricia Levenseller. Jeg har lavet unboxing for begge bokse, så hvis du vil se hele indholdet, kan det findes her. // Illumicrate // FairyLoot //


Har du købt nogle spændende bøger i løbet af marts?