Mørkets mærke af Anja Nalholm Nielsen

"Alt ændrer sig, da 15-årige Mila bliver optaget på Akademiet – en skole for børn med særlige evner.

Her møder hun nye venner, blandt dem den modige Walker, der drømmer om at blive kriger. Da en farlig prøve opstår, kaster Mila sig ud i farligt eventyr fyldt med mørke kræfter og mystiske væsener.

Samtidig vågner magiske kræfter i hende selv. Kræfter, hun ikke ved hvor kommer fra, og som måske har noget at gøre med hendes ukendte far. Hvem er Mila egentlig, og hvad betyder det mystiske mærke, hun har bag øret?"

15-årige Mila er sammen med sin mor flyttet til en ny by, da hun er blevet optaget på Akademiet. Mila er ikke som de andre elever, da hendes magiprøve opfører sig anderledes end de andres. Hun kender heller ikke sin far, og hendes mor er meget tilbageholdende med at fortælle noget om ham. 

Mørkets mærke starter midt en i en scene, hvor læseren ikke får forklaret særlig meget (hvis noget overhovedet), men man skal bare følge med uden at få svar eller blive klogere. Og sådan føltes hele bogen for mig. Der skete en del, men man fik meget få forklaringer, og jeg ved stadig ikke rigtig hvorfor Mila er speciel eller hvorfor hendes form for magi er speciel eller hvordan magien generelt fungerer. 

At man som læser ikke får særlig meget at vide om hverken magien eller verdenen virker er også frustrerende, når nu det skal forstille at de unge går på et magisk Akademi, hvor de netop skal lære deres kræfter at kende. Men der bliver brugt utrolig lidt tid på undervisningen og worldbulidningen generelt, og det trak voldsomt ned i min læseoplevelse. 

Mila og de andre unge skal forstille at være 15 år eller deromkring, men især Mila opfører sig som én på 12. Det blev hurtig meget trættende at læse, og jeg er med på at hun har haft en anden opvækst end de andre unge, men stadigvæk. Hun var utrolig barnlig til tider, og det var de andre også indimellem. 

Mørkets mærke var desværre ikke en bog for mig især på grund af den manglende worldbulding og hovedpersonen, men jeg tænker at den helt bestemt nok skal finde sine læsere, da den er actionfyldt og også her en fin humor.  

2/5 stjerner

Titel: Mørkets mærke

Forfatter: Anja Nalholm Nielsen

Serie: Ravnheksen #1

Sprog: dansk

Forlag: Nordstjernen

Udgivet: 24 januar 2026

ISBN: 9788797675502

Sideantal: 336

The Wolf King af Lauren Palphreyman

"When a princess is kidnapped by an alpha, war rages between the humans and the wolves. But soon, forbidden attraction starts to grow...

Princess Aurora longs to escape the castle and the marriage that has been arranged for her. But on the night before her wedding, at a dog fight where captured werewolves are made to fight for sport, she spares the life of a young wolf. It puts her on the radar of the powerful alpha who was going to kill him. And it changes everything.

That night, when the alpha escapes, he kidnaps her and takes her to the rugged lands north of the border — where the once warring werewolf clans are beginning to unite. He thinks that she is the key to winning the war against the humans.

Only, as they spend time around one another, forbidden attraction starts to grow. And as Aurora learns that not all wolves are bad, the alpha discovers that she is in danger from both his enemies, and those he once considered friends.

With monsters on both sides, a bloodthirsty war between humans and wolves raging, and undeniable passion growing between them — will their story end in love? Or tragedy?

And will Aurora ever get home? Does she even want to?"

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse The Wolf King, og den startede da også rigtig fint ud, hvor vi bliver introduceret til hovedpersonen Aurora, som er datter af en konge, og som skal giftes med Lord Sebastian, som også er en stor kriger. Det er hun knap så begejstret for, da Sebastian er en ret brutal mand, som også ynder at jagte varulvene som hører til i Northlands. Aurora bliver "bortført" af en alfavarulv Callum, som bringer hende til en af deres herregårde i Northlands. Varulvene håber på at kunne bytte hende for en magisk sten (har glemt hvad den hedder). Men Aurora og Callum bliver selvfølgelig tiltrukket af hinanden, men i kulissen spørger en anden varulv, nemlig den mystiske Blake.

Men jeg endte faktisk med ret hurtig at tabe det meste af min interesse, for ja bogen er fin som sådan, men det er sådan en historie, hvor der sker en hel masse uden at der rent faktisk sker noget som helst, og så er knap 500 sider altså ret mange sider at tygge sig igennem. Skrivestilen var også noget, der trak ned i min læseoplevelse.  

Jeg synes måske også at romancen mellem Aurora og Callum var lidt kedelig... Altså jo han er da en sød varulv med massive muskler og som ser godt ud i en kilt (vi har med skotske varulve at gøre og de går i kilt og siger aye hele tiden). Men jeg synes faktisk at Blake var en mere interessant karakter, selvom han er et røvhul, men der var bare mere kød på ham som karakter, hvor Callum var meget tør og intetsigende som karakter. Det er Aurora også som karakter, men hun viste mere gnist, når hun var sammen Blake. 

Romancen er slow burn, som jeg faktisk foretrækker i mine romancer, men her var den for slow, og jeg manglede en ordentlig gnist mellem Aurora og Callum.

The Wolf King er ganske simpelthen ikke en bog for mig. Eller sagt på en anden måde, nogle af tingene kunne jeg rigtig godt lide, og havde et håb om at forfatteren ville udforske dem mere (hvilket hun desværre ikke gjorde), og så var der andre dele, som jeg bare ikke kunne lide, og de endte desværre med at fylde for meget i forhold til det gode. 

Men for den rette læser tænker jeg at The Wolf King er helt perfekt, så læs den hvis du er til skotske varulve og en meget slow burn romance. 

2/5 stjerner

Titel: The Wolf King

Forfatter: Lauren Palphreyman

Serie: The Wolf King #1

Sprog: engelsk

Forlag: Wayward

Udgivet: 23. oktober 2025 // oprindelig udgivet 12. september 2023

ISBN: 9781911751052

Sideantal: 496

Elkins skole for magi af Ry Kristensen

"Elias er rifter og skal starte på Elkins skole for magi, en skole for børn, der besidder en magisk kraft. Alle har enorme forventninger til Elias og regner med, at han bliver lige så dygtig som sin far og farfar.

Det hjælper ikke på presset, at Elias må kæmpe mod et frådende bæst, risikere en mulig bortvisning og bliver draget ind i et farligt mysterium."

Elias føler et stort forventningspres, da han skal tage optagelsesprøven for at finde ud af, om han er god nok til at komme på Elkins skole for magi. Både hans far og farfar er nemlig store rifter, som er den mest prestigefyldte kraft. Heldigvis går det godt og Elias bliver optaget på skolen. Men alt er ikke fryd og gammen, og det finder Elias snart ud af. 

Nogle gange er man bare ikke den rigtige læser til en bog. Og det er desværre tilfældet her. Jeg bryder mig ikke rigtig om bogen, men den er heller ikke dårlig som sådan, men jeg er slet ikke dens målgruppe.

Jeg synes, at den er al for overfladisk både i forhold til worldbuilding og beskrivelse af karakterne. Plottet går også stærkt, og der bliver aldrig rigtig udbygget noget. Skrivestilen er heller ikke mig, og forsiden falder heller ikke min smag. Derfor blev jeg heller aldrig fanget af noget. Jeg manglede simpelthen en krog, der kunne trække mig ind og fastholde og underholde mig. 

Bogen slutter på en cliffhanger, men jeg kommer ikke til at læse videre i den. Og jeg er lidt usikker på, hvem jeg skal anbefale den til. Måske tweens, der ikke har læst så meget fantasy endnu, kunne være et bud.

2/5 stjerner

Titel: Elkins skole for magi

Forfatter: Ry Kristensen

Serie: Rifter #1

Sprog: dansk

Forlag: Krabat

Udgivet: 30. januar 2025

ISBN: 9788794569989

Sideantal: 256

Sejrherre af Jacob Hedegaard Pedersen

"Det afgørende slag nærmer sig. Ingen i Verdenen ved det, hverken guder eller mennesker, men på hver deres måde gør hærenes ledelser sig forberedelser til krigens afsluttende træfning. General Caspian Koks forsøger at rejse en hær, der kan afskære Jernbjergsdværgene deres adgang til hans besatte hjemland, Bjergriget. Hvis fjenden ikke får støtte fra Jernbjergsdværgene, vil dværgene i Bjergriget kunne rejse sig til modstand og vende krigslykken.

Hærføreren Vigfus Folkvard, bjergmændenes leder, forbereder sig i sin lejr på det afgørende slag ved i tankerne at genbesøge vigtige minder fra sit liv. Sammen med en vis sjælefred håber han på at gennemskue sine fjenders styrker og svagheder, samtidig med at han ser sit eget mørke i øjnene. Højfaderen, Aliestors Ordens øverste leder, forsøger at rejse en ny hær, efter at Ordenens mistede sin styrke ved Storstads fald. Han søger sammen med sine storriddere til Sortmark for at få kejserens hjælp. En hjælp, han kun kan få, hvis han skaber ro for sørøverne i Stridshavn, der truer med at destabilisere kejserdømmets magt.

Alt dette går for sig, mens tiden rinder ud, og det afgørende slag nærmer sig."

○ Krigsmager ○ Stridsmand ○

Sejrherre er tredje og sidste bind i Krigen, hvor krigens væsen bliver undersøgt fra forskellige vinkler. I denne installation følger vi tre nye hovedpersoner, som tidligere har optrådt som bipersoner, men som nu får deres helt egen fortælling. De tre hovedpersoner er bjergmændenes leder, Vigfus Folkvard, Højfaderen for Aliestors Orden samt dværgegeneralen Caspian Koks.

De tre hovedpersoner starter også med tre forskellige tidslinjer, der bliver til én ved det endelige slag.

Vigfus Folkvard følger vi aften og natten før det afgørende slag, men hans tidslinje består også af utallige flashbacks, hvor han ser tilbage på, hvordan han er endt som han er.

Højfaderens tidslinje starter nogle år før det endelige slag, hvor han sammen med storriddere, riddere og væbnere forsøger at rejse en hær, som skal kæmpe mod bjergmændene. 

I Caspian Koks' tidslinje foregår måneder før det endelige slag. Til sidst når vi frem til det endelige slag, men her følger vi nærmest kun Caspians synsvinkel, hvilket var lidt en skam, for jeg ville gerne have fulgt Vigfus Folkvard også, i og med han rent faktisk deltager i slaget.

Sejrherre har samme problem som både 1'eren og 2'eren, og det er tempoet. Det er så langsomt, og det trak ned i min læseoplevelse. Det er ikke fordi, der ikke sker ting, for det gør der (selvom jeg godt kunne have undværet Højfaderens kapitler), men det føltes lidt som en krig at læse den.

Og forfatteren skriver rigtig godt, så det er heller ikke der, der er noget. Det er simpelthen tempoet, der ikke fungerer for mig.

Det kunne også have været rart, at Vigfus Folkvards flashbacks havde været markeret på en eller anden måde, for de første par gange var jeg pænt forvirret, da den flyder direkte fra nutid til fortiden, og det opdagede jeg ikke lige med det samme.  

Som allerede nævnt var jeg ikke særlig vild med Højfaderens kapitler. Ligesom Vigfus lever Højfaderen også til tider i fortiden, men det er ikke for at mindes fortiden, men mere fordi han er ved at blive dement eller noget lignede, da han hele tiden kommer til at blande fortiden sammen med nutiden, og glemmer ting konstant. Han er også en gammel mand, og er heller ikke særlig handlingsorienteret, men alle er mere eller mindre afhængige af han, da han er den øverste indenfor Aliestors Orden. Hans kapitler var de sværeste for mig at komme igennem, og jeg havde gerne undværet dem.

Der er mere action og fremdrift i Caspian Koks' kapitler. Han er en handlingens dværg, og det var interessant at følge hans kapitler. Han var dog også arrogant og bedrevidende til tider, og behandlede ikke altid hans allierede på en ordentlig måde. Men jeg fortrak helt klart Koks og Vigfus' kapitler.

Jeg savnede dog flere kapitler med guderne. Der var kun et par stykker, og det var virkelig en skam for guderne spillede en yderst relevant del i et plot twist. Og så synes jeg bare at guderne var virkelig interessante, og jeg havde håbet, at de fik mere plads i historien. 

Krigen er for dem, der ønsker sig en brutal og mørk trilogi om krig, vold, intriger og meget mere. De er nogle murstensromaner, så der er til flere timers fordybning. 

2,5/5 stjerner

Titel: Sejrherre

Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen

Serie: Krigen #3

Sprog: dansk

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 15. september 2024

ISBN: 9788771719635

Sideantal: 581

En gang macchiato altid macchiato af Sarah Feddersen Thomsen

"Afmagtens vrede boblede i Europas blod samtidig med at panikken trængte sig på. Hvordan skulle de nogensinde finde Daniel? 'Undskyld, hvad?' spurgte hun d det gik op for hende at Lucilla havde sagt et eller andet hun ikke havde hørt. 'Måske skal vi tage det hele lidt mere bogstaveligt," gentog Lucilla.

Daniel er forsvundet - og tiden er ved at rinde ud. Febrilsk sætter Europa alt ind på at finde ham, men det er ikke nemt, for hun har stort set intet at gå efter.

Og som om det ikke er nok rejser Disciplinærudvalgets efterfølgende rapport om sagen langt flere spørgsmål end den afklarer. Spørgsmål som Europa ikke kan lade stå uafklarede hen..."

○ En macchiato kommer sjældent alene ○ Der er mere macchiato hvor den kommer fra ○

En gang macchiato altid macchiato er tredje og sidste del i trilogien om Europas eventyr som mareridtsjæger. Bogen tager tråden direkte op fra den sidste bog, og man følger Europas desperate eftersøgning efter Daniel, som er forsvundet. Jeg bliver nødt til at spoile handlingen lidt, for ellers kan jeg ikke skrive om det, som jeg gerne vil. Så dette er din advarsel til at stoppe med at læse nu, hvis du ikke vil vide mere...

De har held med at finde Daniel igen, men han er mærket af sit fangeskab og det eksperiment, han er blevet udsat for. Han kan nemlig ikke se de frygtede natteravne længere, og kan han så overhovedet forsætte arbejdet som mareridtsjæger? Der bliver lavet en rapport over hele forløbet med Daniels kidnapning, men den er yderst mangelfuld, og Daniel mangler svar. Han flytter ind i Europas lejlighed, da han mangler et sted at bo, og de indgår hurtigt i en kærlighedsrelation. Og det er måske her at det kammer lidt over for mig. For deres kærlighedsrelation fylder så utrolig meget (især i starten), og det skaber lidt en skævvridning i plottet for mig. For hele opklaringsdelen med den mangelfulde rapport bliver skubbet i baggrund i et godt stykke tid, og mareridtsravnene og jægerdelen, som jeg fandt det mest interessante er nærmest ikke eksisterende i handlingen. Jeg havde håbet at netop mareridtsravnene ville få en større rolle i denne bog, og at deres lore ville blive mere udfoldet, for det savnede jeg i de to første bøger. Men det skete bare aldrig. 

Der er en lang opbygning til opklaring af mysteriet om rapporten (fordi vi lige skal igennem hele kærlighedsdelen), og så skal jeg da lige love for at går mega stærkt til sidst med at få samlet alle trådene. Der kunne man godt have udfoldet historien på nogle flere sider, så det ikke blev så forhastet.  

En gang macchiato altid macchiato er ikke den stærkeste bog i trilogien, men jeg var stadig fint underholdt. Jeg ville nok have foretrukken flere mareridtsravne og et dybere indblik i det at være mareridtsjæger, og så behøvede kærlighedsplottet ikke at fylde så meget for min skyld.

En gang macchiato altid macchiato er cosy fantasy, som har en meget afslappet skrivestil, og hvor vi ikke er oppe på den store klinge i forhold til, hvad der er på spil. Så hvis du er til bøger, der har humor og action, men hvor du ikke behøver at regulere dit blodtryk er denne trilogi lige noget for dig.

2/5 stjerner

Titel: En gang macchiato altid macchiato

Forfatter: Sarah Feddersen Thomsen

Serie: Natteravn #3

Sprog: dansk

Forlag: Tellerup

Udgivet: 31. marts 2025

ISBN: 9788758849973

Sideantal: 280

Den lærde af Alexandra Vinther

"Ellen er blevet knivsbærer. Bæreren af den magiske kniv, der kan helbrede. Hun er rejst ud i verden med sine tre nye venner. En smed, en formskifter og en skyggegænger. Sammen besøger de en apoteker, der skal gøre Ellen klogere på det at helbrede. Men har Ellen det, der skal til?"

○ Den skibbrudne ○

Ellen er blevet valgt af de magiske kniv og kan nu kalde sig knivsbærer. Men det er farligt at kunne magi og efter at have helbredt sin ven Villum, der var dødssyg, er hun tvunget til at flygte med sine nye venner Taddeo, Ernesto og Abel. De rejser til en by, hvor der bor en apoteker, Ludovicus, som kan lære Ellen om medicin. 

Min største udfordring med denne bog er, at der ikke sker noget handlingsmæssigt. Det går så trægt, og det var faktisk først til sidst, at jeg synes at den blev bare lidt spændende. Jeg kedede mig desværre det meste af tiden. 

Skrivestilen er sådan set lige ud af landevejen, og jeg vil faktisk sige, at romanen er meget mere historisk roman end den er fantasy. Det er tydeligt at mærke, at forfatteren har en stor viden om historiske ting og ligeledes en stor interesse i at formidle den viden videre, og det kunne jeg rigtig godt lide.  

Jeg forstår ikke majorens bevæggrunde for at løslade hverken Ellen eller hendes venner. Nu har han endelig fået fat i den kniv som han har eftertragtet, men han lader den forsvinde efter en samtale med Ellen. Skulle de fremmede soldater ikke forestille sig at være en trussel for Ellen og co.? For det synes jeg virkelig ikke var tilfældet her. Majoren torturer godt nok Ellen med magi, men det var også den eneste gang, der var noget på spil imellem dem. 

Det viser sig ganske sent i bogen at Taddeo og Ernesto er i et forhold, og at Ellen føler sig lidt forrådt over at de ikke har sagt det til hende. Det havde måske haft en større indvirkning, hvis der var blevet tid til at udvikle bikarakterne, og hvis der havde været det mindste hint om at de holdt et eller andet skjult for hende. Men det var ikke tilfældet, så derfor glemmer Ellen det hurtigt igen, og det gjorde jeg sådan set også.

Jeg synes generelt at der mangler noget mere kød på karakterne, og jeg håber de bliver lidt mere udfoldet i den næste roman.   

Den lærde faldt desværre ikke i min smag. Men måske vil den have mere held hos målgruppen?

2/5 stjerner

Titel: Den lærde

Forfatter: Alexandra Vinther

Serie: Ellen Knivsbærer #2

Sprog: dansk

Forlag: Krabat

Udgivet: 22. februar 2024

ISBN: 9788794433815

Sideantal: 268

Stridsmand af Jacob Hedegaard Pedersen

"Storstad har været belejret i årevis. Byens indbyggere har længe dukket hovederne og frygtet det værste. Sult og sygdom hærger. Belejrerne har ligeledes problemer. Lediggang og skørlevned gør tiden lang og slagsmålene mange.

Derfor beordrer bjergmændenes leder, Vigfus Folkvard, belejringen afsluttet efter midvinternatten. Storstad skal stormes, byens modstand knuses. Indenfor murene arbejder Aliestors Orden for at holde angriberne ude, mens de desperat håber på at blive undsat.

Flere fremmede er på vej mod byen, hver især af deres egne grunde. En mand med en bjørn, en sørgende dværg og et muntert drikkelaug er blot nogle af dem, der søger mod kampens midte."

○ Krigsmager ○ 

Stridsmand er andet bind i trilogien Krigen, hvor krigens væsen bliver undersøgt fra forskellige vinkler. Jeg var ikke så begejstret for den første bog, Krigsmager, og var derfor meget spændt på om 2'eren ville falde mere i min smag. Og det gjorde den - til dels.

Der også gået et stykke tid fra slutningen af første bog og til starten af anden. Det vigtigste er, at Guderne nu går rundt i Verdenen og krigen nærmer sig fra flere fronter, og påvirker flere forskellige folkeslag. Det er den klassiske kamp mellem de gode og de onde, men det er bare ikke helt nemt at finde ud af, hvem der er hvem.

I romanen møder vi en ny række karakterer, hvor nogle af dem har været hovedpersoner og bipersoner i den første bog, mens andre er helt nye bekendtskaber. Dværgen Wilhelmina var min yndlingskarakter fra 1éren, men hun er desværre ikke med (af grunde jeg ikke kan afsløre uden af spoile). Og desværre var der ikke rigtig nogle af de nye hovedpersoner, der rigtig fangende min interesse. 

Vi følger dværgen Birge, ridderen Honsour, munken Albrecht sammen med hans drikkelaug, Sofran der har tilknytning til bjergmændene, ridderen Löfsticke samt den mystiske Sædemand.

Honsours kapitler fandt jeg meget langtrukne. I det første af hans kapitler, bliver det beskrevet, hvordan han forelsker sig i en kvinde, som sidenhen rejser væk. Han tager derfor ud på en rejse for at finde hende igen og erklære sin store kærlighed. Jeg fandt det kedeligt og urelevant. Jeg havde ikke brug for en kærlighedshistorie midt i al krigen.

Den anden ridder, Löfsticke, var arrogant og bedrevidende. Han gik ikke særlig meget op i at tage hånd om andre folks lidelser, og var mildest talt ikke særlig ridderlig.

Sofrans historie og jagt på Birge var til gengæld mere interessant. Birge havde slet ikke samme rygrad som Wilhelmina, og han traf nogle sjove valg undervejs.

Albrecht og drikkelauget havde deres øjeblikke, men mosescenen var jeg ikke så vild med.

Jeg kunne godt have tænkt mig at der havde været nogle flere kapitler med guderne, nu hvor de kan gå rundt i Verdenen. De var nærmest ikke med, hvilken jeg synes var en stor skam for handlingen. Det kunne have været rigtig interessant at følge de forskellige guders færden. Jeg håber, det bliver anderledes i den sidste bog.

Ligesom med 1'eren synes jeg tempoet i handlingen er alt for langsomt. Bevares der sker ting og sager hele tiden, og der var nogle scener, som jeg synes var meget fede, men jeg kunne godt have tænkt mig noget mere fremdrift. Igen bliver det lidt af en kamp, at tygge sig igennem 600+ sider.

Til gengæld var jeg glad for at der ikke var særlig mange voldtægter med i denne bog. Fortællingen har stadig sine mørke og brutale øjeblikke, men det var rart ikke at få overgreb smidt i ansigtet i tide og utide.   

Stridsmand er en fin efterfølger til Krigsmager. Jeg var i hvert fald bedre underholdt denne gang, selvom jeg stadig finder handlingen en smule langtrukken, men den har skam også sine øjeblikke. 

2,5/5 stjerner

Titel: Stridsmand

Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen

Serie: Krigen #2

Sprog: dansk

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 15. september 2023

ISBN: 9788771715446

Sideantal: 627

Brændt jord af Karen Ravn

"Pigen gik som om hun så noget i horisonten der var usynligt for andre. Vaklende som en genganger.

Højelverbonden Panthell Saphi har netop fået høsten i hus da et skæbnesvangert møde vender op og ned på hans verden. Hjemlandet Ki’heertas - der ikke har oplevet andet end fred i årtusinder – er truet af angribende mennesker. Sammen med sin bedste ven, Jilaan, og storebroren, Lethan, drager Panthell ud i en krig som hverken Ki’heertas eller han er klar til.

Højelverne venter på gudinden Halanishs indgriben, men efterhånden som krigen skrider frem, står det klart for Panthell at højelverne er overladt til at kæmpe for sig selv – og de bliver hårdt trængt af to forsmåede brødre fra nord."

Højelverfamilien Saphi arbejder hårdt på deres gård, men da de hjælper en ung forvildet kvinde, hvis

familie er blevet dræbt af mennesker, ændres deres liv for altid. Panthell Saphi tager sammen med hans bror Lethan og bedstevennen Jilaan ud på en rejse til højelvernes hovedstad for at fortælle om overfaldet, men snart er de blevet til soldater i hæren som er den eneste værn mod den frygtede menneskehær, Blodsbrødrene.

Brændt jord er en klassisk fantasyfortælling om kampen mellem de gode og de onde. På papiret lyder det som en bog for mig, men virkeligheden viste sig desværre at være en anden. Men lad os tage de gode ting først:

Sproget er ligetil og meget læseligt. Kapitlerne er korte, og ende flere gange på en cliffhanger, så romanen er relativ hurtig at læse, selvom den er over 500 sider lang.

Selvom fokusset er på krig, bliver temaer som venskab, rasisme, klasseforskel, sorg og kærlighed også berørt, hvilket jeg synes er meget fint.

Universet har også potentiale, men jeg savner noget mere uddybning, og generelt noget mere worldbuilding.

Nu til det knap så gode:

Et af mine problemer med romanen er, at forfatteren hopper let og elegant hen over flere ting, som jeg gerne have set udfoldet meget mere. Romanen tager flere store tidsmæssige spring, såsom når de rejser (det gør måske ikke så meget), men da Panthell og Jilaan melder sig til reservehæren springes der igen i tid, og vi oplever intet af deres krigstræning. Når krig fylder så meget i historien havde det været rart at se, hvordan de to bønder udvikler sig til at blive krigere. Især når Panthell ender med at blive general (han har næsten ingen erfaring) og Jilaan ender med at blive livvagt for dronningen (som han heller ikke har noget erfaring med). Det virker for letkøbt, at de får de stillinger, for vi har ikke set vejen derhen. 

Forholdet mellem dronningen og Jilaan har betydning for plottet, men det eneste vi oplever af deres forhold er et par samtaler og en hånd på en kind (og de skal forstille at være vildt forelsket og skjult deres forhold i måneder indtil dronningen ikke længere kan skjule sin graviditet - for selvfølgelig bliver hun gravid). Men vi ser intet af deres skjult kærlighed, før den bliver afsluttet, og det gør, at jeg finder deres forhold og alt det drama det medfører forceret og utroværdig. 

Generelt mangler jeg noget mere kød på karakterne. De er alt for overfladiske og papirtynde. Jeg følte i hvert fald aldrig, at jeg rigtig kom ind under huden på dem og lære dem samt deres motiver bedre at kende.

Selvom Brændt jord desværre ikke var en bog for mig, kan den måske være noget dig.

2/5 stjerner

Titel: Brænd jord

Forfatter: Karen Ravn

Serie: Den forsvundne gudinde #1

Sprog: dansk

Forlag: Tellerup

Udgivet: 16. september 2023

ISBN: 9788758850948

Sideantal: 564

Krigsmager af Jacob Hedegaard Pedersen

"Asp, Kragdish og Wilhelmina bliver på hver deres måde hvirvlet ind i den verdensomstyrtende og altfortærende krig, der skyller ind over verden. Deres skæbner forandres og forsegles, mens forskellige krigsmagere forsøger at etablere deres egen nye verdensorden.

Alkoholiserede og gældsatte Asp hutler sig igennem tilværelsen. Nok drømmer han om et bedre liv for sig selv og sin familie, men hans indre og ydre dæmoner driver ham til stadighed ud på tilværelsens rand.

Den unge, sværmeriske Kragdish ønsker at skabe sig et ry og omdømme, så han kan vinde den skønne Luzindjas hjerte. Han slår følge med en gruppe kampvante krigere, der på hver deres måde søger at forme ham og umærkeligt fører ham længere og længere bort fra sin elskede.

Idealistiske Wilhelmina må se sit land besat og sin regering overgive sig uden kamp, da fjendtlige tropper trænger ind over grænsen. Selvom der prædikes samarbejde og velvilje overfor besættelsesmagten af magthaverne, brænder følelsen af uretfærdighed i hende og hendes frænder, der langsomt ægger dem til modstandskamp og sabotage."

Krigsmager blev desværre ikke det episke fantasyroman, som jeg havde forventet og håbet på. Præmissen er fin, hvor der kigges nærmere på, hvordan krig påvirker et land, og de væsner der bor der. Der er fokus på krigens brutalitet, og genren er grim dark fantasy, så det er voldsomt, udpenslende og blodigt. Det har jeg som sådan ikke noget imod at læse, men det skal give mening, og ikke kun være der som chokeffekt. Jeg havde måske også håbet at nogle af karakterne blev straffet for deres handlinger, men sådan skulle det ikke være. Krigsmager er i grunden en ret mørk bog. Der er ikke rigtig noget håb eller lyspunkter.

Tempoet er meget langsomt, og jeg tror at det især er det, der trækker min læseoplevelse ned. Det går så langsomt, og det havde måske været fin, hvis bogen ikke havde været over 600 sider lang. Jeg håber, der kommer mere tempo på handlingen i den næste bog. 

Bogen har måske også mere fokus på personerne end handlingen, og synsvinklen skifter imellem mennesket Asp, bjergmanden Kragdish og dværgen Wilhelmina.

Jeg kunne slet ikke udholde Asp. Han er så fuld af selvmedlidenhed, og har så ondt af sig selv, men han gør ikke noget ved det. Han dropper ikke alkoholen eller behandler sin familie bedre, og han tager absolut ingen skyld på sig. Det er alle andres skyld at det går dårligt for ham. Han siger også, at han elsker hans kone, men han voldtager hende alligevel (og det foran børnene), og han slår hende ved flere lejligheder. Det er som om han kun kommer i tanke om sin familie, når han lige føler for det. I hans kapitler er der også meget fokus på beskrivelser af lort, opkast og lignede, og det er måske ikke lige det, jeg synes er mest spændende at læse.

Kragdishs kapitler følger hans rejse mod at blive kriger ved bjergmændene. Han er oprindelig fårehyrde og ulvetæmmer, men vil gerne skabe sig et navn. Han har dog ingen kamptræning, så det er lidt vildt at han ikke kommer til skade i sin første kamp. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om han. Han går ikke ind for voldtægt, men han gør heller ikke noget for at forhindre hans krigskammerater i at voldtage. Jeg var heller ikke så vild med samtalerne om, hvordan voldtægt var okay, fordi det skete under krig og fordi andre jo også gør det. Generelt bliver kvinder ikke behandlet særlig godt i denne bog, men jeg havde måske håbet at flere blev straffet for deres handlinger.

Wilhelmina er den karakter, som jeg synes bedst om. Hun er stærk, modig og handlingsvillig. Hun er dværg, og krigen er allerede kommet til hendes rige. Hun kan ikke udstå bjergmændene, som dværgene nu skal "samarbejde" med (deres ledere har overgivet sig uden kamp), og hun ønsker at gøre modstand mod besættelsesmagten, og det gør hun.

Selvom jeg måske ikke var så vild med alle karakterne, så fremstod de meget levende og troværdige, selvom jeg var nok så uenig i deres beslutninger (gældende især for Asp og til dels Kragdish).

Universet er spændende, så det håber jeg bliver mere udfoldet i 2'eren. Det er som sagt en brutal historie, hvor der ikke lægges fingre imellem. Det er voldeligt og blodigt, hvor ingen kan vide sig sikker. 

Kan du godt lide grim dark fantasy, så tjek endelig dette danske bidrag ud.

2/5 stjerner

Titel: Krigsmager

Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen

Serie: Krigen #1

Sprog: dansk 

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 1. november 2018

ISBN: 9788771711615

Sideantal: 622

Queen Takes Knights af Joely Sue Burkhart

"A lost virgin vampire queen. Two vampire knights sworn to protect her.

It’s about to get very hot… and bloody…

Ever since her mother was murdered by monsters five years ago, Shara Isador has been on the run. Alone, scared, and exhausted, she’s finally cornered in Eureka Springs, Arkansas. Out of hope with nowhere else to turn, she’s ready to end it all when two men come to her rescue.

They say she’s a lost queen descended from Isis, and they’re her Blood, vampire knights sworn to protect her. It all seems like a crazy nightmare, until the alpha offers his blood. Then she realizes she’s never wanted anything more. Except maybe his body… and his friend’s, too.

But they’re not the only ones searching for a lost queen. Shara must learn how to wield her new powers quickly and conquer her fears if she intends to keep them all alive."

Shara har været alene siden monstre dræbte hendes mor for 5 år siden. Hun er den eneste, der kan se monstrene, og hun er på en evig flugt fra dem. Hun rejser fra by til by, har småjobs, og er altid parat til at rejse videre. Hun er meget påpasselig med at bløde, da det tiltrækker monstrene. En aften går det dog galt og monstrene omringer hende, men så dukker to fremmede mænd (Alrik & Daire) op og redder hendes liv. De påstår, at hun er en forsvunden dronning, de er hendes Blood, hvis hun vil have dem (det en slags riddere/krigere, der beskyttere dronningerne), og nåh ja, så er hun også vampyr. Ikke så lidt at tage ind for Shara. 

Jeg vidste ikke særlig meget om bogen, da jeg gik i gang med den, andet end den handlede om vampyrer og sex. Så jeg var positiv overrasket over at den også har et plot. Det lyder måske lidt voldsomt, men jeg havde faktisk kun forventet, at den handlede om sex og blod (som der selvfølgelig også var en del af). Men der var mere kød på historien tilsat noget worldbuilding. Dele af plottet kunne måske godt have været mere udfoldet, det samme gælder for worldbuildingen, men jeg var fint underholdt undervejs.

Skrivestilen er lidt for gentagende og ikke rigtig noget særligt, men den kan læses.

Jeg brød mig dog ikke rigtig om insta-lust delen. Shara har kendt de to mænd i mindre end 15 min og derudover er hun jomfru, men på trods af det må hun bare knalde med dem begge to lige efter de har mødt hinanden. Det går sgu lidt stærkt, og de kunne godt have brugt lidt tid på i det mindste at lære hinandens efternavne, yndlingsfarver eller sådan noget. Jeg ved godt, at det ikke er sådan en bog, men deres romance ville have virket mere troværdig på mig, hvis det rent faktisk havde haft lidt flere sider at udvikle sig på. Jeg har også problemer med at mændene gik så meget op i at hun var jomfru, for det fik det til at virke som om, at der er noget galt i at være jomfru.

Shara tager det også meget rolig, da hun få at vide, at hun er en vampyrdronning, som jeg vil våge at påstå er en ret stor livsændring, men jeg er hverken vampyr eller dronning, så hvad ved jeg. Men det virkede heller ikke særlig troværdig, og trak mig ud af historien.

Queen Takes Knights er ikke en historie, man skal tage alt for alvorlig, men den er sjov og lidt fjollet med en del sex og blod. Jeg ved endnu ikke, om jeg læser videre i serien, men det kan være at det sker en dag.

2,5/5 stjerner

Titel: Joely Sue Burkhart

Forfatter: Queen Takes Knights

Serie: Their Vampire Queen #1

Sprog: engelsk 

Forlag: CreateSpace

Udgivet: 25. oktober 2017

ISBN: 9781979168786

Sideantal: 188

Månen over Morka af Frida Borello

"Da santinske Eluna pludselig mister sin moder, hviler alles øjne på hende. Landsbyen er nu uden et overhoved, og kun ved at gennemføre Adelighedsprøven, kan Eluna følge i sin slægts fodspor. Men prøven går ikke som planlagt. En mystisk fremmed blander sig, og Eluna bliver bundet af et farligt løfte. Snart bliver hendes virkelighed vendt på hovedet, da hun får adgang til en skjult del af sin moders liv. For hvad var det egentlig, der skete den dag? Og hvad er det, den mystiske fremmede ved, men ikke fortæller? Før Eluna ved af det, er hun viklet ind i intriger og hemmeligheder, alt sammen koblet på en urgammel legende, der kan få betydning for hele den verden, hun kender. Hun sætter sig for at finde svar på sine spørgsmål, men nogen ønsker hende død, og hun ved ikke hvem. For hvem er venner og fjender i en magtkamp om Himmelkronen?"

Eluna skal gennemføre Adelighedsprøven for at kunne bliver urtemager og overhoved for hendes landsby. En stilling hendes mor havde før hun døde. Adelighedsprøven går dog ikke helt som forventet, og Eluna ender i gæld til nogle mystiske folk. En gæld hun skal betale, før det er for sent. Mens Eluna forsøger at afbetale gælden kommer hun også på sporet en meget farlig hemmelighed, som hendes mor også faldt over.

Månen over Morka har en fin worldbuilding, hvor man som læser får flere og flere informationsbidder, jo længere man kommer i historien. Temaerne er en blanding af samfundsnormer/kritik, klasseforskelle, racisme, traditioner, forventninger, familie og venskab. 

Tempoet i historien er meget varieret. I starten er den langsomt opbyggende, mens den imod slutningen går mega stærk. Jeg var mest fanget i starten, for jeg tabte interessen i midten, og så blev jeg fanget igen mod slutningen.    

Eluna er til tider en temmelig irriterende person. Hun behandler både sin bror, Gabriel, og bedsteveninden, Lyricca, utrolig dårligt efter hun består Adelighedsprøven og bliver urtemager, fordi så er hun adelige, og dermed højere i hierarkiet end dem. Jeg forstår ikke, hvorfor de finder sig i det, og hvorfor hun ikke er villig til at bryde reglerne for dem. Hun virker som en meget selvoptaget person, som nyder at være vigtigere end andre, selvom hun skal lyve sig til det.

Klasseforskelle er et af temaerne i bogen, og Elune bliver da også gjort opmærksom på det. Der går bare en rum tid, før det slår igennem hos hendes egen tankegang,

Månen over Morka er Frida Borellos debut. Det er en fin debut, der tager fat i vigtige emner, og den er også fint skrevet. Den var måske ikke lige min kop te, når det kom til stykket, men jeg tænker at andre vil have en fest med den. 

2,5/5 stjerner

Titel: Månen over Morka
Forfatter: Frida Borello
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 30. november 2023
ISBN: 9788794320351
Sideantal: 405

Hunt on Dark Waters af Katee Robert

"Evelyn is a witch with a perfect storm of impulses: terrible taste in bed partners, sticky fingers, and a lust for danger. After she steals from her vampire ex and falls through a portal to another realm, she’s fished out of the waters by a band of seafarers and their telekinetic captain. She’s immediately given a choice—join their group or die.

Bowen has no memory of his life before he became one of the Cŵn Annwn. He and his pirate crew are bound by vow to patrol through Threshold, the magical sea in between realms, keeping the portals to other worlds safe. When he rescues Evelyn, he doesn’t expect to be attracted to the unflappably brassy pickpocket. The longer he spends in her presence, the more he begins to question if his heart is the next thing she’ll steal.

But as tension heats up between Bowen and Evelyn, danger escalates as well. Because Evelyn has no intention of keeping her vows to the Cŵn Annwn, and if she betrays the crew, both she and Bowen will pay the ultimate price...."

Evelyn er en heks, der elsker farer og eventyr. Hun lever i nuet, har en trang til at impuls stjæle ting og ikke mindst træffe uheldige valg hvad angår sengepartnere. Hendes nuværende partner er Lizzie, en sexet vampyr med morderiske tendenser, og som hun ender med at stjæle fra i et ophedet øjeblik. For at undgå vampyrens vrede flygter Evelyn igennem en portal, hvor hun ender i en anden verden. Her bliver hun samlet op af et piratskib, der er en del af Cŵn Annwn. Deres mission er, at beskytte de utallige portaler, der befinder sig i denne verden, ved at jage og dræbe de monstre, der truer deres sikkerhed. Evelyn får valget mellem at blive en del af mandskabet eller at blive dræbt. Hun vælger at joine mandskabet, dels fordi hun har sit liv kært og dels fordi kaptajnen er den utrolig lækker mand, Bowen, med telekinetiske evner og et skulede blik.

Der er lagt op til svingede sabler, farlige monstre, hede blikke og fortryllende magi i denne letbenede roman, som byder på alt godt fra havet i form af genkendelige væsner fra fantasygenren og (desværre) en lidt for instaloveagtig romance. 

Jeg kunne rigtig godt lide worldbuildingen. Den var fascinerende, og den måtte godt have fyldt noget mere.

Lizzie var helt klart en af mine favoritter, og hun måtte godt have været mere med. Jeg havde måske håbet på en trekant (af den sexede slags) mellem Evelyn, Lizzie og Bowen, men det skete desværre ikke. Bowen var lidt for meget en træmand, men han har potentiale til at få lidt mere personlighed. Romancen mellem Evelyn og Bowen var alt for instalove til min smag. Jeg havde gerne set at den have taget lidt mere tid til at udvikle sig mere naturligt. 

Hunt on Dark Waters havde dens øjeblikke, hvor den var sjov, let og underholdende, men det er ikke noget man skal tage alt for alvorligt, men den var helt perfekt til nogle timers dagdrømmeri.

2,5/5 stjerner

Titel: Hunt on Dark Waters

Forfatter: Katee Robert

Serie: Crimson Sails #1

Sprog: engelsk

Forlag: Berkley

Udgivet: 7. november 2023

ISBN: 9780593639085

Sideantal: 320

Nathuset af Jo Nesbø

"I den lille by Ballantyne taler man helst ikke højt om det forladte hus i skoven. Og man bryder sig heller ikke ret meget om fremmede, der stiller spørgsmål. Da to teenagedrenge forsvinder efter senest at have været set i selskab med tilflytteren, den forældreløse Richard, er der ingen, der tror på Richards besynderlige forklaringer." 

Nu har jeg haft lidt tid til at tænke over Nathuset, og jeg må erkende at jeg stadig ikke ved, hvad det er jeg har læst. Det er min første Jo Nesbø, og jeg læste den, fordi jeg blev lovet en gyser... 

Er det en gyser? Ikke rigtig efter min mening.

Bogen er delt i tre dele, og jeg kan ikke rigtig beskrive, hvad de handler om, fordi så vil jeg komme til at spoile hele handlingen. De føles lidt som tre forskellige historier om de samme karakterer, men som ikke har så meget til fælles andet end selvsamme karaktere, som også forandrer sig undervejs. Hvad der skiller de tre dele af, er to plottwist, hvor den ene er meget større end den anden. Og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om dem, især den sidste. Jeg synes ikke rigtig de fungerede eller var særlig troværdige for den sags skyld. (Den første kunne godt være troværdig, men den del endte bare meget weird). De havde mere en chokeffekt end en reelt sammenhæng.

Hvad angår gyserdelen, så fungerede den bedst i den første del, som også var den del, som jeg synes bedst om. Den havde nogle fine gyserelementer, men var til tider lidt ujævn. Denne ujævnhed bliver endnu mere udtalt i de to næste dele. Der er horrorelementer i del to, men ikke rigtig i del tre. Det vigtigste er dog, at jeg aldrig rigtig blev skræmt eller følte gåsehuden rejse sig. Jeg vil gerne have en form for fysisk reaktion, når jeg læser horrorromaner, og det fik jeg bare ikke her. Måske fordi jeg blev lidt for irriteret over den retning, som handlingen tog undervejs.

Nathuset levede ikke om til mine forventninger om at være en uhyggelig gyserroman. Den føltes lidt for tandløs. Men er du til vilde plottwist er Nathuset måske en bog for dig. 

2,5/5 stjerner

Titel: Nathuset // Originaltitel: Natthuset

Forfatter: Jo Nesbø

Serie: -

Originalsprog: norsk // læst på dansk

Forlag: Modtryk

Udgivet: 24. oktober 2023

ISBN: 9788770078467

Sideantal: 242

Blodrus af Karina Sejerø Bell

"'Vores øjne mødes, men der er noget helt galt med hans. Den blå farve bevæger sig, pulserer og flakker som flammer. Blå flammer.'

Livas liv består af arbejde, træning af selvforsvar og kun meget lidt socialt. Det er sådan, hun gerne vil have det. Arrene fra et voldeligt forhold er stadig friske, og Liva er fast besluttet på aldrig at lukke sit hjerte op for nogen igen. Men da en fremmed med intense lyseblå øjne dukker op på Livas arbejde, begynder hendes ensformige hverdag langsomt at krakelere. Snart mærker hun en uforklarlig trang til at være i nærheden af den fremmede mand igen, men da det endelig lykkedes, sker der noget, som forandrer Livas liv fra den ene dag til den anden."

Uhh, den er svær denne her, for jeg havde virkelig set frem til at sætte tænderne i Blodrus. For det første er det noget så sjældent som en dansk vampyrroman, og for det andet er romanen henvendt voksne. Så på papiret lød det til at være et rigtig godt match for mig. Og jeg synes også at romanen starter stærkt ud.

Vi følger den unge kvinde Liva, som kæmper med følgende af et voldeligt forhold. Hun er ude af forholdet, men bærer rundt på både fysiske og psykiske ar. Hun bor med bedsteveninden Gaby, og dyrker selvforsvar, men hun er bestemt ikke klar til at lukke en ny mand ind igen. Men en nat møder hun en fremmed mand med flammende lyseblå øjne. Det viser sig at manden, Vincent, er en vampyr, og han har svært at holde sig fra Liva, og det ender med at han kidnapper hende, fordi han ikke kan slette hendes hukommelse efter at have bidt hende.

Et af mine største problemer er romancedelen. Liva bliver kidnappet af Vincent og holdt indespærret i mange måneder på Slottet (Vincent er en del af vampyrkongefamilien), og som hun selv siger et par gange er det nok stockholmsyndrom, der er på spil. Der opstår en sjælebinding (Amic) imellem dem, som gør at de bliver meget tiltrukket af hinanden, Vincent har svært ved at styre sin blodtørst, men forbindelsen bliver først endelig knyttet, når de har sex, hvilket kan være fatalt for Liva, da hun jo er menneske. 

Det føles desværre lidt for meget som instalove for mig. Jeg forstår ikke hvorfor Liva er tiltrukket af Vincent, for jeg synes ikke rigtig, at han har en personlighed, andet end at være lækker, veludrustet og tilpas truende. Hans bedsteven Cas har meget mere personlighed, og faktisk også en bedre kemi med Liva.  

Jeg køber simpelthen ikke deres romance, for jeg mangler kemi og troværdig tension imellem Liva og Vincent, som ikke komme af et magisk bånd.

Et andet problem er, at jeg savnede noget mere plot. Der sker utrolig lidt, hvis man ser bort fra dramaet mellem Liva og Vincent, som jeg ikke fandt særlig spændende efter et stykke tid. Jeg savnede også noget mere vampyrlore. Vi fik en lille smule info, men jeg ville gerne have haft mere. Jeg havde måske også håbet, at der var lidt mere blod med i den, men det er bare fordi jeg godt kan lide gore i mine vampyrromaner, så det er mere en smagssag.

Blodrus er letlæst og til tider temmelig underholdende. Cas endte med at blive min favorit karakter. Jeg vil også fremhæve beskrivelserne af Livas angstanfald var meget godt beskrevet og lette at leve sig ind i.  

Så selvom Blodrus desværre ikke lige var en bog for mig, vil jeg stadig anbefale den til dem, der ønsker at læse dansk spicy romance tilsat en lille smule vampyr.

2/5 stjerner

Titel: Blodrus

Forfatter: Karina Sejerø Bell

Serie: -

Sprog: dansk

Forlag: Superlux

Udgivet: 16. september 2023

ISBN: 9788775672905

Sideantal: 337

Den skibbrudne af Alexandra Vinther

"Ellen er tjenestepige hos fattige fiskere. En ganske almindelig pige. Næsten. Ellen er nysgerrig og interesserer sig for videnskab, og hvordan verden hænger sammen,

En stormfuld nat forandrer hendes liv sig for altid. Et fremmed skib kommer i havsnød, og en overlevende bringes i land. En overlevende, der er såret og ejer af en magisk kniv. En kniv, der for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder."

Ellen er en forældreløs pige, der bor hos madmor og husbond, som hun er i tjeneste hos. De bor i et lille fiskerleje, og hendes eneste ven er den svagelige Villum, som er søn af præsten fra landsbyen. Efter en voldsom storm går et fremmed skib på grund, og nogle af mændene ombord overlever. En af dem har en kniv med særlige egenskaber, som Ellen får fat i, inden soldater slår manden ihjel. Det er dog ikke tilfældigt at Ellen har fået fat i kniven, men det er yderst vigtig at de forkerte ikke opdager det.

Som udgangspunkt synes jeg at Den skibbrudne var en interessant historie, men jeg var desværre ikke helt solgt på den. 

Romanen er letlæst og skrevet i et ligefremt og fint sprog. Kapitlerne er ikke særlige lange, og det er romanen for den sags skyld heller ikke, så man kan altid lige snuppe et kapitel mere. På den måde er den lidt en pageturner. Ellen og Villum er ligeledes fine karakterer, og deres venskab er godt beskrevet.

Det er ikke en særlig fantasytung historie, og det fantasyelement, der var med var i en light udgave. For fjernede man kniven fra historien, var der ikke andre fantasyelementer, og det savnede jeg lidt. Romanen føltes derfor mere som en historisk roman end som en fantasyroman. 

Jeg savnede i den grad worldbuilding. Det var nogle beskrivelser af omgivelserne og hverdagslivet som jeg synes var fine, men de gik ikke rigtig i dybden. Det var blot en kradsen i overfladen. Jeg håber, at verdenen og magien bliver mere udfoldet i den næste bog.  

Jeg synes, også at det var lidt mærkeligt at næsten alle voksne karakterer blev omtalt ved enten deres funktion eller øgenavn, såsom madmor, husbond, smed og Kuløje. Det irriterede mig, for hvorfor har så vigtige karakterer i Ellens liv ikke et navn? Hun har boet ved madmor og husbond i x antal år, og det kan godt være, at hun kun må kalde dem ved disse navne, men det er mærkeligt at ingen andre bruger deres navne. Det samme gør sig gældende med smeden, som kommer til at betyde en del for Ellen. Skal hun bare kalde ham smed resten af livet? Det virker underligt og ikke særlig gennemført.

Den skibbrudne er en fin bog til dem, som gerne vil i gang med at læse fantasy og gerne vil starte lidt light. Jeg håber dog, at der kommer endnu mere fantasy med i efterfølgeren.

2,5/5 stjerner

Titel: Den skibrudne

Forfatter: Alexandra Vinter

Serie: Ellen Knivsbærer #1

Sprog: dansk

Forlag: Krabat

Udgivet: 25. januar 2023

ISBN: 9788794244732

Sideantal: 214

Askenfjeld af Anne Spanget-Larsen

"Ingen lægger mærke til Mirja, og hun foretrækker det sådan. Hun vil hellere iagttage mennesker og begivenheder på Askenfjeld. Dette ændrer sig natten før solhverv, hvor vildtmaneren Ravn ankommer til borgen. Han vender op og ned på Mirjas liv, og hun må indse, at hun har en rolle i et skæbnesvangert opgør mellem menneske og natur. Til sidst må Mirja træffe det sværeste af alle valg: Kan hun bryde skovens forbandelse og redde dem alle?"

Den forældrelæse Mirja bor på borgen Askenfjeld, hvor hun lever et stille liv i køkkenet. Den omgivende skov har for mange år siden erklæret menneskene fjendskab, så der er langt mellem vildtet, og det er ikke sikkert at man kommer ud af skoven igen, når man først har bevæget sig derind. Da den unge og smukke vildtmaner Ravn kommer til borgen ændrer Mirjas liv sig i et snuptag.

Lad mig starte med at sige, at jeg virkelig godt kan lide Sagnet om Grath og Miramar, som romanen starter med. Den formår at bygge en stemning op, som gør én nysgerrig og interesseret. Forsiden er også spot on i den forbindelse og leder tankerne hen på gamle eventyr. Jeg kan rigtig godt lide ideen bag Askenfjeld, og jeg fandt den også medrivende, men der er desværre nogle ting, som ikke helt fungerer for mig.

Mit største problem med Askenfjeld er, at den er alt for kort. Den vil for meget i forhold til de sider den har, og derfor bliver der bare skrabet lidt i overfladen, hvilket jeg synes er en stor skam. Der er så meget potentiale i historien, og det ville jeg meget gerne have set udfoldet meget mere. 

For jeg synes at præmissen er virkelig interessant. Jeg elsker historier om vældige skove og dyreliv, hvor der er sket et eller andet, som gør at den naturlige balance er blevet skubbet, og i dette tilfælde er det ikke til menneskets fordel. Det havde jeg gerne set endnu mere udfoldet i løbet af historien.

Jeg manglede også flere beskrivelser af den magi, som nogle af karaktererne er i besiddelse af. Det blev en kende for overfladisk.

Forholdet mellem Mirja og Ravn gik alt for hurtigt efter min smag. Jeg havde gerne set, at det havde taget lidt mere tid, for det virkede forjaget. Især når man også tager epilogen i betragtningen. Jeg manglede ganske enkel en større følelsesmæssig investering i de to karakterer og deres forhold.

Forfatteren skriver rigtig godt i et billedskabende sprog, som er både let og flydende. Jeg skal helt klart læse mere af forfatteren. Og jeg kommer også til at læse videre i Askens Magikere, selvom den første bog ikke ramte helt plet for mig. Den har et take på naturen, som jeg rigtig godt kan lide.

2,5/5 stjerner

Titel: Askenfjeld

Forfatter: Anne Spanget-Larsen

Serie: Askens Magikere #1

Sprog: dansk

Forlag: Krabat

Udgivet: 17. september 2022

ISBN: 9788794244404

Sideantal: 244

Pæn pige problemet af Elle Kennedy

"Hvis der er noget, Cooper ikke kan fordrage, så er det de stenrige, superforkælede, rosésippende, respektløse studerende fra Garnet College, som ødelægger stemningen i den ellers så idylliske kystby Avalon Bay. Da rigmandsdrengen Preston i en brandert får Cooper fyret, er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Nogen må give de her mennesker en lærestreg, og Cooper øjner sin chance, da han spotter Prestons kønne kæreste, Mackenzie.

Mackenzie ved godt, hvad folk tænker, når de møder hende: ”sikke en fornuftig pæn pige”. Hvad de ikke kan se er, at det er benhårdt altid at gøre det rigtige, altid opføre sig ordentligt og altid sætte andres behov først. Mackenzie er faktisk dødtræt af det. Og måske er det grunden til, at hun er glad for at støde ind i den bramfri Cooper igen og igen. Cooper får nogle helt nye, eller måske undertrykte, sider frem i Mackenzie, og hvis hun ikke tager meget fejl, udfordrer hun også et par af hans ellers så indgroede fordomme. Men selvom deres spirende venskab føles som det mest ægte i hendes liv, og hans vennegruppe er noget af det tætteste, Mackenzie er kommet på at have en rigtig familie, kan hun ikke slippe følelsen af, at Cooper skjuler noget for hende..."

Jeg er rigtig glad for forfatterens Off-Campus serie, som jeg læste med stor fornøjelse for nogle år siden. Derfor havde jeg også visse forventninger til Pæn pige problemet, men den sad desværre ikke helt i skabet for mig. 

Bad boy'en Cooper bliver fyret efter han har givet Preston, en arrogant rigmandssøn, en velfortjent overhaling. Sammen med sin vennegruppe sværger Cooper hævn over Preston, og målet er Prestons kæreste Mackenzie, som han skal forføre. Det ender selvfølgelige med at Cooper bliver forelsket i Mackenzie, da hjertet ikke sådan er at styre.

Min første og nok største problem er Cooper, for han er virkelig en nar. Han er flere gange yderst nedladende overfor Mackenzie. Han bliver ved med at omtale hende som klon (hvad de kalder de rige, fordi de åbenbart alle ligner hinanden), og han opfører sig også flere gange som en røv. Han har også mulighed for at fortælle Mackenzie sandheden, hun spørger ham direkte, men han bliver ved med at lyve. Han har generelt en problematisk personlighed, som jeg ikke rigtig kan se i en romantisk historie uden at det bliver giftigt.

Mackenzie kunne jeg til gengæld rigtig godt lide. Hun er arbejdsom, smart og målrettet. Hun har nogle forældre, som ikke vil acceptere hende for den hun er, og det vil Preston som sådan heller ikke. De har et fastgroet billede af hende, som hun forsøger at bryde ud af. Hendes udvikling igennem bogen var interessant at følge (det havde været rart, hvis Cooper havde gået igennem én også), og hun var den mest spændende af de to hovedpersoner.

Jeg var også rart vild med hendes roommate, Bonnie. Hun var et festfyrværkeri, og jeg håber, at hun kommer til at få en større rolle i de næste bøger. 

Coopers venner gav jeg ikke rigtig meget for, for de var ikke særlige sympatiske og nogle af dem var lige så giftige som ham.

Det tog mig, hvad der føles som evigheder, at læse Pæn pige problemet færdig. Jeg synes den var lidt for lang til tider, og det kunne have klædt den, hvis den var skåret lidt mere ind til benet. Samtidig havde den også det sprog, humor og glimt i øjet, som jeg forbinder med Elle Kennedys forfatterskab.

Jeg er ambivalent, når det kommer til Pæn pige problemet. Den er bestemt ikke blandt mine favoritter, men jeg har stadig lyst til at læse videre i serien, især fordi jeg har hørt at 2'eren skulle være bedre. Og skulle den også skuffe (hvilket jeg håber, den ikke gør), må jeg genlæse Off-Campus serien.

2,5-3/5 stjerner

Titel: Pæn pige problemet // Originaltitel: The Good Girl Complex

Forfatter: Elle Kennedy

Serie: Avalon Bay #1

Originalsprog: engelsk // læst på dansk

Forlag: Flamingo

Udgivet: 17. november 2022 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. februar 2022

ISBN: 9788702378283

Sideantal: 489

Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan

"Anna er vred. På sin mor, sot liv og ikke mindst på sin specialevejleder på Biologisk Institut. Da han bliver fundet myrdet, ligner det hævn, men har Anna virkelig slået ham ihjel? Politimanden Søren vil lade tvivlen komme Anna til gode, hvis hun hjælper ham med at begribe sagens makabre omstændigheder og ikke mindst med at gennemskue den naturvidenskabelige verdens indædte kamp for magt og prestige. Med ét er Anna midt i et mareridt af sammenhænge mellem sit speciale om dinosaurenes historie, sin egne fortid - og Sørens."

Jeg hørte Sissel-Jo Gazan fortælle om blandt andet sin nyeste bog, Uglens øje, på Ordkraft tilbage i april. Det var en spændende samtale, og det gav mig lyst til at læse Dinosaurens fjer, som jeg straks downloaded som lydbog.

Vi følger Anna, som står til at skulle forsvare sit speciale. Hun har en lille datter, som hun har været nødt til at lade blive passet af sin mor, som hun har et mildest talt anstrengt forhold til. Dertil har hun heller ikke et særlig godt forhold til sin specialevejleder, og da han pludselig falder død om bliver hun viklet ind i mordgåden.

Jeg ville virkelig gerne kunne lide den roman, men der var bare flere ting, som desværre ikke fungerede. Men lad os starte med de positive ting.

Jeg kunne rigtig godt lide den naturvidenskabelig del. Biologi har altid fascineret mig, og derfor synes jeg den del var virkelig spændende. Man kan virkelig mærke at forfatteren er uddannet biologi, for der er lagt meget research i, og det skinner tydeligt igennem, når man læser bogen.

Jeg kan også rigtig godt lide forfatterens skrivestil, som både er ligetil og formår at få formidlet alt den biologiske teori på en forståelig og fængende måde.

Bogen ville desværre alt for mange ting på en gang. For det første er der alt, alt for mange baggrundshistorier. Plottet drukner i alle de baggrundshistorier, og jeg havde simpelthen hverken brug for eller lyst til at høre om dem alle. Det satte også tempoet voldsomt ned i romanen hver gang, vi skulle høre om et nyt flashback. 

For det andet var det som om at mordmysteriet forsvandt. Det er ellers det jeg er mest interesseret i, når jeg en sjælden gang rent faktisk læser en krimi, men her fik man ingen gang lov til at gætte med, for der var ikke særlig meget opklaringsarbejde, og det der var, var en kende overfladisk. Søren Marhauge, som skulle forestille at være den, der skulle opklare sagen, fik ikke engang lov til. Det endte med at være en helt anden, som nærmest faldt over alle puslespilsbrikkerne. Det synes jeg desværre ikke var særlig interessant, og det var lidt at holde ham for nar, når nu han skulle være så god en opklarer.

Jeg er stadig interesseret i at læse andre af forfatterens bøger, men Dinosaurens fjer ramte desværre ikke helt plet. Den er fin, hvis du gerne vil læse en hel masse baggrundshistorier om forskellige karakterer, men den fungerede ikke rigtig som en krimi.

2/5 stjerner

Titel: Dinosaurens fjer

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

Serie: Søren Marhauge #1

Sprog: dansk

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 1. januar 2008

ISBN: 9788702092608

Sideantal: 448

Vi er fem af Matias Faldbakken

"På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund.

Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger."

[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Vi er fem snød mig med sin bagsidetekst samt en blurb af Jo Nesbø, hvor sidstnævnte siger: "Udkants-Norge møder domestic noir og Mary Shelleys Frankenstien. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst." 

Det lyder jo virkelig interessant, og lige som noget for mig. Men det viste det sig overhovedet ikke at være. Det startede ellers ok ud, og jeg læste hurtigt de første 100 sider, men så lagde jeg bogen fra mig, og jeg var faktisk nødt til at tvinge mig selv til at tage den op igen, så jeg kunne få læst de sidste 100 sider. Vi var bare ikke det rigtig match. 

Forfatteren spiller meget på det groteske og det absurde, hvilket jeg normalt godt kan lide, men han hintet også at der skulle ske noget med Tormod, at det skulle slå klik for ham, men det kom aldrig til at ske. Og det var jeg utrolig skuffet over, for det var her at jeg troede at den knugende følelse af gru af hjemlig uhygge, som bogen synes at bygge op til, ville komme til udtryk og slå benene væk under mig, og virkelig få mig til at frygte for den lille familie. Men det kom aldrig til at ske. Det var så uforløst og spild af potentiale - i hvert fald efter min mening.

Slutningen var også meget brat, og der var ting, som aldrig fik en afslutning. Så det hjalp desværre heller ikke på min skuffelse.

Karakterne var heller ikke særlig spændende, og jeg blev aldrig rigtig engageret i dem og deres liv. Det havde nok været noget andet, hvis Tormod rent faktisk havde knækket, men da det aldrig skete, får jeg aldrig at vide om det kunne have ændret min mening. 

Vi er fem var desværre ikke den læseoplevelse, som jeg havde håbet på, hvilket er en skam, for den havde som sagt potentiale. Men den blev aldrig uhyggelig eller særlig domestic noir agtig, og det føltes, som om jeg måtte kæmpe mig igennem den størstedelen af tiden.

2/5 stjerner

Titel: Vi er fem // Originaltitel: Vi er fem

Forfatter: Matias Faldbakken

Serie: -

Originalsprog: norsk // læst på dansk

Forlag: Gutkind

Udgivet: 1. januar 2020

ISBN: 9788743400066

Sideantal: 214