Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
Viser opslag med etiketten graphic novel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten graphic novel. Vis alle opslag

torsdag den 21. marts 2024

Heartstopper: Volume Five af Alice Oseman

"Nick and Charlie are in love. They've finally said those three little words, and Charlie has almost persuaded his mum to let him sleep over at Nick's. He wants to take their relationship to the next level... but can he find the confidence he needs?

And with Nick going off to uni next year, is everything about to change?"



Så er vi nået til den femte og næstesidste volume af Charlie og Nicks fortælling. Det er næste ikke til at bære at deres historie, snart når dens slutning, for det er virkelig en historie, som jeg har nydt at følge med i.

I Volume Five møder Nick og Charlies forhold nye højder og ikke mindst nye udfordringer. Charlie kæmper mod tvangstanker omkring mad og spisning, og så selvskader han. Han får professionel hjælp og i det sidste bind var han indlagt i en periode. Nick har været og stadig er en stor støtte for Charlie, men nu er der måske et opbrud på vej. Nick er nemlig snart færdig med skolen og skal på universitet, men Charlie stadig har et år tilbage. Kan de to klarer sig uden hinanden, og hvordan kommer det til at påvirke deres forhold?
Nick og Charlie snakker også om, de er klar til at tage det næste skridt i deres forhold, nemlig sex, og det kommer der nogle rigtig fine snakke ud af. 

Heartstopper: Volume Five er en virkelig god tilføjelse til serien, som kommer ind på nogle nye temaer, og gør dem tilgængelige og relevante for læseren. 
Skrivestilen er nem og ligetil, og bliver fint understreget af den enkle, men udtryksfulde tegnestil. Siderne vender sig selv, og man kommer hele følelsesregisteret rundt, men for det meste har man bare en dejlig varm følelse i maven, når man er i selskab med Nick og Charlie.

Jeg knuselsker denne serie, og kan på det varmeste anbefale den, samt tv-serien på Netflix. De er et comfort read og comfort watch. 


5/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume Five
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #5
Sprog: engelsk
Forlag: Hachette
Udgivet: 7. december 2023
ISBN: 9781444957655 
Sideantal: 320

fredag den 20. maj 2022

Heartstopper: Volume Four af Alice Oseman

"Charlie didn’t think Nick could ever like him back, but now they’re officially boyfriends. Charlie’s beginning to feel ready to say those three little words: I love you.

Nick’s been feeling the same, but he’s got a lot on his mind – not least coming out to his dad, and the fact that Charlie might have an eating disorder.

As summer turns to autumn and a new school year begins, Charlie and Nick are about to learn a lot about what love means."



Trigger Warning: Spiseforstyrrelse, selvskade, mentalt helbred

Jeg skriver denne anmeldelse dagen efter, jeg har binge watching hele den første sæson af Heartstopper tv-serien. Det er en fantastisk og hjertevarm serie, som jeg bare har lyst til at se igen og igen.
Jeg genlæste også Heartstopper volume 4 et par dage før tv-serien udkom, selvom tv-serien slet ikke er nået dertil endnu - men det håber jeg den gør.

Nick og Charlie er officielt blevet kærester, og så skulle alt være godt, ikke? Men sådan er virkeligheden desværre ikke... Nick er nervøs for skulle fortælle sin far, at han er biseksuel og har en kæreste. Samtidig er han bange for at Charlie har en spiseforstyrrelse, men han ved ikke, hvordan han kan hjælpe. 

Så dette er et lidt hårdt volume at læse. Der er stadig meget af den velkendte sødme mellem Charlie og Nick, og som jeg elsker. De er simpelthen så søde sammen. Men der er også stor fokus på spiseforstyrrelse, mentalt helbred og selvskade. Der er ligeledes fokus på, hvad man som pårørende kan eller måske ikke kan gøre for at hjælpe. Og det er også en vigtig samtale, for det er ikke altid, at man kan hjælpe ens kære selvom man rigtig gerne vil og selvom man elsker hinanden.
Jeg synes, at forfatteren fortæller og skriver rigtig godt om de svære emner. Det er hjerteskærende at læse om, men det er så vigtig og relevant!

Jeg elsker denne serie, og jeg kan ikke anbefale den nok. Læs den nu!
Der er desværre lang tid, at det femte og sidste(!) volume kommer, men jeg glæder mig SÅ meget. Men heldigvis kan jeg altid genlæse og gense serien igen, når jeg mangler noget Nick og Charlie kærlighed.


5/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume Four
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #4
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder Children's Books
Udgivet: 6. maj 2021
ISBN: 9781444952797
Sideantal: 384

søndag den 15. november 2020

Through the Woods af Emily Carroll

"It came from the woods. Most strange things do."


Through the Woods er en grafisk roman skrevet og illustreret af Emily Carroll. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg opdagede dens eksistens i første omgang, men jeg har ejet den siden 2015 og har læst den tre gange (indtil videre).

Through the Woods består af fem små historier, Our Neighbor's House, A Lady's Hands Are Cold, His Face All Red, My Friend Janna og The Nesting Place.

Jeg synes at alle historierne var gode, og jeg synes at de bliver bedre, jo flere gange, jeg har læst dem. Jeg var for eksempel ikke så vild med His Face All Red første gang, jeg læste den. Jeg synes den var alt for mærkelige, og jeg synes, at jeg manglede et eller anden. Men da jeg læste den igen her i oktober, forstod jeg den på en anden måde, og jeg var mere glad for den. Det samme kan jeg sige om A Lady's Hands Are Cold, som jeg heller ikke var så fanget af første gang, jeg læste den. Men det var jeg den her gang. Det er fedt at genlæse historier efter nogle år, og se om man har ændret syn på dem. (Jeg genlæser mest for hyggens skyld og fordi jeg elsker historierne, men det er også virkelig fedt at få noget nyt eller andet ud af historierne end første gang man læste dem).

Historierne er alle sammen åbne for fortolkning, og det kunne jeg faktisk rigtig godt lide. Det gav mulighed for at man kunne digte videre bagefter. Det er ikke alle, der kan lide åbne slutninger, og jeg er da heller ikke altid fan, men jeg synes det fungere fint her. Det bidrog til den creepy stemning. 
Historierne giver mig både en stemning af blodige eventyr, gotiske spøgelseshistorier og dystre skove, og det fungerer virkelig godt. Min eneste anke er at historierne godt måtte være mere uhyggelige. De er virkelig spændende, men ikke helt så uhyggelig som jeg havde håbet.

Through the Woods er en helt utrolig smuk grafisk roman. Tegningerne er virkelig stemningsfulde, og farvevalget passer perfekt til de forskellige historiers atmosfære. Jeg kunne stirre på tegningerne i timevis, så flot er den.

Elsker du, stemningsfulde, smukke og urovækkende grafiske romaner, vil jeg anbefale dig Through the Woods. Den server ikke alt på et sølvfad, men giver én en del at tænke over. 



4/5 stjerner

Titel: Through the Woods
Forfatter: Emily Carroll
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Margaret K. McElderry Books
Udgivet: Julli 2014
ISBN: 9781442465954
Sideantal: 208

tirsdag den 6. oktober 2020

Heartstopper: Volume Three af Alice Oseman

"Boy meets boy. Boys become friends. Boys fall in love."



Heartstopper: Volume Three udkom tidligere i år, og jeg skulle selvfølgelig læse videre i historien om Charlie og Nick. De to første bind var virkelig rørende og bind 3 fortsætter i samme spor. 

Nick er blevet mere sikker på sis selv, og har fortalt sin mor, at han er biseksuel. Charlie og Nick er også blevet kærester, men de har endnu ikke fortalt det til deres venner og klassekammerater, da Charlie tydelig husker, den mobning han blev udsat for, da det kom frem, at han var homoseksuel. De skal på en skoletur til Paris, hvor alt kan ske.

I Heartstopper: Volume Three er Charlie og Nick kommet endnu tættere på hinanden, og der er derfor endnu mere romantik i luften. Jeg synes, det er godt at man får set, hvordan deres forhold udvikle sig. De er dog stadig dårlige til at få snakket om nogle vigtige ting, som giver grund til bekymringer hos dem begge. Vi finder blandt andet ud af at Charlie tidligere har skadet sig selv, og Nick er også bekymret over hvor lidt han spiser. På den anden side er Charlie bange for at Nick eller dem begge to vil blive mobbet, hvis de forkerte finder ud af, at de er kærester. Men de snakker ikke rigtig om tingene. Nogle bliver nævnt i forbifarten, mens jeg tror at andre ting kommer med i bind 4. Jeg ville dog gerne have set at nogle af disse emner, blive behandlet lidt mere i dybden. Det ville også give lidt mere kød på handlingen. Det kommer måske, men det havde været rart, hvis der havde været lidt mere med i dette bind. 

Jeg er helt vild med Charlie og Nicks venneflok. De er virkelig herlige, og det er rart at der er mere fokus på dem i dette bind, og at man kommer til at lære dem bedre at kende. Kærlighedshistorien mellem Nick og Charlie er sød, men jeg er altså en sucker for godt beskrevet venskaber. De to lærere, der er med på turen, var også nogle utrolig herlige fyre.

Heartstopper: Volume Three er endnu en god tilføjelse til Nick og Charlies historie, hvor det store fokus er på kærlighed og venskab. Det er en meget let og sød fortælling, og selv om jeg ville have haft lidt mere kød på handlingen, så er det em underholdende graphic novel, som man ikke bør snyde sig selv for.


4/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume Three
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #3
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder Children's Books
Udgivet: 6. februar 2020
ISBN: 9781444952773
Sideantal: 384

torsdag den 16. juli 2020

Livet – Illustreret af Lisa Aisato

"Ingen illustrerer menneskers drømme, frygt og håb som Lisa Aisato. I denne bog har hun samlet sine bedste illustrationer - både klassikere og helt nye - og skrevet en livsbekræftende tekst om det liv, som vi alle forsøger at mestre. Kærlighed, sorg, tvivl og stor glæde bliver skildret i Aisatos særegne stil, som rører os i vores inderste."



Jeg havde set forsiden af Livet - illustreret af Lisa Aisato på Instagram, men det var først, da jeg fik anbefalet bogen af kollega, at jeg rent faktisk fik den lånt hjem fra biblioteket. Hvor er jeg glad for, at jeg gjort det.
Livet - illustreret er en af de smukkeste bøger som jeg har læst. Samtidig er det også en utrolig rørende og livsbekræftende bog, der går lige i hjertekulen.

Bogen er inddelt i seks afsnit, der har overskrifterne Et barneliv, Et teenageliv, Dit eget liv, Et nyt liv, Et voksenliv og Et langt liv. Disse afsnit fører os igennem et levet liv, hvor vi starter med barndommen, for at tage videre til ungdomsperioden, dernæst voksenalderens forskellige faser og til sidst alderdommen. Vi kommer både forbi nostalgien i barndommen, ungdommens stærke følelser, voksenlivets bekymringer og alderdommens ensomhed. Alle livsfaserne bliver beskrevet på både godt og ondt. Det er de store følelser, der kommer i spil, når man læser bogen.

Lisa Aisatos illustrationer er utrolig farverige, fulde af liv og simpelthen bare vidunderlige. Jeg kunne stirre på mange af dem i uendelig lang tid. Der var også flere af dem, som jeg ville ønske, at jeg kunne tage ud og hænge på mine vægge. Hun illustrerer både de mere hverdagsagtige situationer, men også mere drømmeagtige scenarier bliver skildret.
Illustrationerne bliver bundet sammen med korte, men rammende sætninger. De er med til at skabe en rød tråd igennem bogen, men teksten kan ikke stå alene. De underbygger på det fineste vis, de stemninger som Lisa Aisato illustrerer.

Jeg vil anbefale Livet - illustreret til alle! Det er en helt igennem magisk bog. Den er både for børn og gamle og alle dem midtimellem. Den er også virkelig oplagt som en gave til en man holder af. Jeg skal i hvert fald på jagt efter et eksemplar.


5/5 stjerner

Titel: Livet – Illustreret // Originaltitel: Livet
Forfatter: Lisa Aisato
Serie: -
Originalsprog: norsk // læst på dansk
Forlag: Straarup & Co
Udgivet: 25. marts 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet oktober 2019
ISBN: 9788770186216
Sideantal: 190

torsdag den 28. maj 2020

Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden 2 af Pénélope Bagieu

"Pénélope Bagieu har igen samlet 15 inspirerende kvinders livshistorier. Fra røverdronningen der blev politiker, til barnebruden der blev rapper. Fra bedstemoren der løste mordmysterier til husmoren der forvandlede utopi til virkelighed. 15 forskellige kvinder med vidt forskellige liv, men med én ting til fælles: deres rebelske ånd."


○ Skamløs 1○

Jeg har fået læst Skamløs 2, og den var lige så inspirerende som den første. Jeg håber, at forfatteren laver en treer.

Endnu engang har Pénélope Bagieu fundet frem til 15 forskellige kvinder, hvor hun tegner og fortæller deres livshistorie. Det er med en bred pensel hun har fundet disse kvinder, der stammer fra forskellige verdensdele, tidsaldre og ikke mindst samfundslag. De har også påvirket verden på hver deres måde.
Denne gang var der ikke så mange af kvinderne, som jeg kendte på forhånd. Det synes jeg var fedt, fordi jeg således lærte nogle nye inspirerende kvinder at kende. De få kvinder, jeg allerede kendte lærte jeg noget nyt om, hvilket jo også er helt vildt dejligt.

Ligesom i det første bind fortæller Pénélope Bagieu kort om kvindernes livshistorie og hvilke bedrifter de er kendte for. Historierne skal ses som en appetitvækker og et springbræt til at lære endnu mere om disse talentfulde og passionerede kvinder.
Tegnestilen er enkel og holdt i afdæmpede farver, men er både udtryksfuld, smuk og stemningsfuld. Til tider er dog meget tekst presset ind på siderne, hvilket selvfølgelig kan være nødvendig for at fortælle historierne, men jeg synes nogle steder at teksten var lidt for dominerende og derved fjernede fokus fra den flotte billedside. Når det nu er sagt, er Pénélope Bagieu virkelig god til at portrættere kvinders historie, og der er både humor og bid i fortællingerne.

Skamløs 2 er en underholdende og livsbekræftende graphic novel. De 15 kvinders liv og kampe er både tankevækkende og inspirerende. Jeg vil varmt anbefale Skamløs serien til alle. De fortjener at bliver læst, og det gerne flere gange.


4,5/5 stjerner

Titel: Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden 2 // Originaltitel: Culottées - Des femmes qui ne font que ce qu'elles veulent 2
Forfatter: Pénélope Bagieu
Serie: Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden #2
Orginalsprog: fransk / læst på dansk
Forlag: Cobolt
Udgivet: 7. november 2019 (denne udgave) // oprindelig udgivet 26. januar 2017
ISBN: 9788770857888
Sideantal: 168

torsdag den 10. oktober 2019

Heartstopper: Volume Two af Alice Oseman

"Nick and Charlie are best friends. Nick knows Charlie's gay, and Charlie is sure that Nick isn't.
But love works in surprising ways, and Nick is discovering all kinds of things about his friends, his family ... and himself."



Charlie er vild med Nick, men tror at Nick er heteroseksuel. Nick er dog ikke så længere sikker på sin seksualitet, og han begynder så småt at finde ud af hvem han er. Han ved i hvert fald sikker på at Charlie er den bedste ven han nogensinde har haft og at han ikke vil miste ham.

Heartstopper: Volume Two er en virkelig god opfølger til Heartstopper: Volume One. Noget af det bedste er at Nick kommer mere på banen her. Der var nogle glimt ind i hans liv og tanker i det første bind, men her er der endnu mere Nick og det bare helt perfekt. Jeg elsker også Charlies søster Tori, Nicks mor og deres rugbytræner, som dog ikke er så meget, men som nogle vigtige roller.

Det er fedt at se hvordan de to drenge virkelig kan være sig selv, når de er i hinandens selskab. Og ikke mindst hvordan de beskytter hinanden mod andres fordomme og onde ord. Men jeg må sige at de nogle gange er virkelig dårlig til at tale med hinanden, hvis der er noget de er i tvivl om eller hvis de har nogle bestemt følelser. Heldigvis er de selv klar over det og gør også hinanden opmærksom på det. Men der var nogle følelsesture de nemt kunne have undgået, hvis de havde talt sammen. Normalt kan jeg godt blive lidt irriteret hvis karaktere gentagende gange ikke taler sammen om problemer, der nemt kunne have været undgået hvis de netop havde talt sammen. Her kan jeg godt lide at de anerkende at de nogle gange er dårlige til at tale sammen. Men Charlie og Nick burde virkelig tale lidt mere sammen om nogle ting efter min mening.

Heartstopper: Volume Two er mindst lige så sød og romantisk som det første bind. Det er virkelig en hjertevarm historie, der udspiller sig imellem de to drenge. Man får lyst til at give dem begge et ordentlig kram, men jeg må jo nok nøjes med at kramme bogen i stedet for.

Jeg troede at dette var sidste bind om Charlie og Nick, men heldigvis viste det sig ikke at holde stik. Der kommer et tredje bind i 2020 (måske flere? - Goodreads siger der også kommer et bind 4), så nu skal jeg bare have den svære ventetid til at gå. Imens vil jeg anbefale Heartstopper til alle der gerne vil have en rørende og romantisk historie.


4/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume Two
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #2
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder Children's Books
Udgivet: 11. juli 2019
ISBN: 9781444951400
Sideantal: 296

torsdag den 3. oktober 2019

Heartstopper: Volume One af Alice Oseman

"Charlie, a highly-strung, openly gay over-thinker, and Nick, a cheerful, soft-hearted rugby player, meet at a British all-boys grammar school. Friendship blooms quickly, but could there be something more...?"


Charlie Spring går på Truham Grammar School for Boys. Det sidste år har ikke været så sjov for ham, da han blev moppet rigtig meget på grund af hans seksualitet. Men nu går det bedre, mobningen er holdt op igen, og han har endda en form for kæreste, der dog kun vil mødes med ham i hemmelighed.
Nick Nelson går en klasse over Charlie og er på skolens rugbyhold. Han har hørt om Charlie, men har aldrig snakket med ham. Det kommer til at ændre sig, den dag de to kommer i samme gruppe og skal sidde sammen. Dette bliver starten på et spirende venskab.

Åh, det her er altså den sødeste historie, jeg længe har læst. Charlie er vores primære hovedperson, men vi får også enkle glimt ind i Nicks liv og tanker undervejs. Jeg var rigtig glad for at Charlie allerede var ude med hensyn til sin seksualitet. Derved kom der mere fokus på hvilke følelser han får for Nick og hans bekymringer om at han har forelsket sig i en heteroseksuel. Jeg elsker også at forfatteren giver sig tid til at udfolde Charlie og Nicks venskab. Deres venskab går simpelthen lige i hjertet på én. Det gør Charlies følelser for Nick også og man håber virkelig at de to finder sammen selvom de kommer fra forskellige baggrunde.

Tegnestilen er meget enkel i det, men utrolig udtryksfuld. Der er ikke altid så meget tekst på siderne, men jeg synes for det meste at forfatteren finde en god balance mellem tekst og tegning. Derudover er jeg vild med at hun selv både tegner og skriver.
Heartstopper: Volume One er lidt af en pageturner og meget stemningsfuld, der nok skal ramme én eller flere hjertestrenge undervejs.

Et lille tip her til sidst: Søg for at have det næste volume klar, når du går i gang med Heartstopper: Volume One ellers kommer du højst sandsynligt til at fortryde det. Det kom jeg i hvert fald noget så grueligt til. Jeg havde kun fået det første bind fra biblioteket og da den sluttede med en stor cliffhanger var det svært at vente på volume to. Heldigvis kom det ret hurtigt, så jeg kunne få den næste del af historien.


4/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume One
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #1
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder Children's Books
Udgivet:7. februar 2019 (denne udgave) // oprindelig udgivet oktober 2018
ISBN: 9781444951387
Sideantal: 288

torsdag den 26. september 2019

Kvinder i kamp: 150 års kamp for frihed, lighed, søsterskab! af Marta Breen

"For 150 år siden levede kvinder og mænd helt forskellige liv. Kvinder måtte ikke stemme ved valg eller tjene deres egne penge. De havde heller ikke retten over deres egen krop. Det var først, da kvinderne begyndte at organisere sig, at der skete ændringer."


Efter at have læst Skamløs tidligere i år, fik jeg lyst til at læse noget lignede og gerne i tegneserieformat. Og det var her i min søgning at jeg (gen)opdagede Kvinder i kamp: 150 års kamp for frihed, lighed, søsterskab! skrevet af Marta Breen og illustreret af Jenny Jordahl. Jeg havde set den før på SoMe, men havde glemt den lidt igen i alle de bøger og tegneserier jeg dagligt bliver bombarberet med. Men jeg kom i tanke den igen og bestilte den derfor straks hjem fra biblioteket.

Kvinder i kamp handler om nogle af kvindebevægelsens mange dramatiske kampe for retfærdighed og ligestilling. Heriblandt er retten til at få en uddannelse, retten til at stemme og retten til at bestemme over egen krop. Historisk strækker tegneseriens sig fra kvindekampen under slaveriet i 1700-tallet og frem til Malalas kamp for at gå i skole og kunne tale frit. Undervejs har den forskellige nedslag i kvindekampens historie, hvor den også fremhæver nogle af de kvinder der stod i fronten.
Illustrationerne er holdt i farvetemaer som skifter for hvert afsnit, hvilket jeg synes var en virkelig god detalje og det fungere rigtig godt under læsningen. Illustrationerne er måske en kende enkle i det til tider, men det er smagssag. Ellers synes jeg at det er en meget flot og gennemført udgivelse.

Kvinder i kamp er en fremragende tegneserie, der gav mig lyst til at fordybe mig endnu mere i kvindekampens historie og ikke mindst de kvinder, som har haft en meget fremtrædende rolle. Det er tankevækkende og inspirerende tegneserie, der omhandler en vigtig del af vores historie. Jeg vil anbefale den til alle, der ønsker at læse en feministisk og historisk tegneserie.


4/5 stjerner

Titel: Kvinder i kamp: 150 års kamp for frihed, lighed, søsterskab! // Originaltitel: Kvinner i kamp - 150 år med likhet, frihet, søsterskap
Forfatter: Marta Breen // Illustrator: Jenny Jordahl
Serie: -
Originalsprog: norsk // læst på dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2018
ISBN: 9788702271393
Sideantal: 212

torsdag den 13. juni 2019

Anbefaling #8 - Sådan overlever du livet af Maren Uthaug


Så det er blevet tid til endnu en anbefaling, og denne gang har jeg kastet min kærlighed på Sådan overlever du livet - 100 gode råd til teenagere om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed af Maren Uthaug, som jeg meget gerne ville have læst, da jeg selv var teenager. Men selvom man ikke er teenager mere, er den stadig meget sjov og helt klar værd at læse.

Maren Uthaug kommer i bogen med 100 gode råd til teenagere om livet. Det er korte og kontante råd om alle mulige forskellige emner såsom: "Bliv et bedre menneske", "Lad være med at lave underlige fotofjæs", "Hold fridag fra at hade dine søskende", "Du får, hvad du giver" og "Din barndom er snart forbi. Det er slut med at tro på nisser og eventyr og på, at verden kun er et godt sted". Man kan altså finde råd til lidt af hvert i denne bog.

Uthaugs streg er letgenkendelig og fuld af humor og knivskarpe pointer. Hendes tegnede alter ego viger i denne omgang pladsen som hovedperson og indtager i stedet for en birolle som mor til to teenagere. Nemlig en ung dreng, der aldrig lægger sin kasket fra sig og en pige, der altid har sine høretelefoner med sig. Disse to teenagere bliver således udsat for de 100 gode råd, og det er bare mega sjovt. Uthaug har ingen løftede fingre, for en del af livet er at begå fejltagelser. En anden pointe er at der skal være balance i livet, og det kan man finde i striberne flere gange undervejs.

Sådan overlever du livet - 100 gode råd til teenagere om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed er en virkelig underholdende bog, som alle bør læse uanset alder. Den er fuld af varme og humor, og man bliver i virkelig godt humør af at læse den. Hvis man mangler en gave til en fødselsdag eller lignede, så er Sådan overlever du livet et rigtig godt bud.
Og måske er der ét råd eller 10 som man kan tage til sig og forsøge at efterleve.


tirsdag den 4. juni 2019

Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden af Pénélope Bagieu

"»Skammer De Dem ikke, unge dame?« Amerikansk politi til Annette Kellerman i 1907, da hun blev arresteret for at vise sig på en offentlig strand ‘kun’ iført badedragt. 

Skamløs fortæller 15 kvinders livshistorier. Fra dem vi alle kender, til dem vi alle burde kende. Forskellige kvinder fra forskellige tidsaldre med vidt forskellige liv, men med én ting til fælles: deres rebelske ånd. Skamløst hævede de deres stemmer mod samfundets normer, overvældende modgang og overmagt. Og ændrede verdenshistorien. 
Med unik humor og brillante tegninger profilerer den franske tegneserieskaber Pénélope Bagieu 15 af historiens mest rebelske kvinder. Fra Christine Jorgensen til Tove Jansson. Fra Joséphine Baker til Agnodike. Deres historier vil med garanti inspirere nye generationer af skamløse kvinder."


Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden er en tegneserie, der har været svært at undgå. Jeg har set den mange gange på Instagram og så havde jeg også en god kollega, der anbefalede den til mig. Og jeg er så glad for, at jeg har fået den læst, for den er virkelig god.

I Skamløs møder vi 15 meget forskellige kvinder, der alle på den ene eller anden måde har påvirket deres samfund og verdenshistorien. Nogle af kvinderne kendte jeg i forvejen såsom Tove Jansson og Joséphine Barker, men de fleste var faktisk helt nye bekendtskaber, og det var jeg rigtig glad for. Derved kommer der mere opmærksomhed på de mere ukendte kvinder, hvilket de helt klart fortjener, og jeg er samtidig blevet klogere på nogle helt fantastiske kvinders livshistorie.

Pénélope Bagieu tegner og fortæller på en helt unik måde, som jeg var meget fascineret af. Hvert portræt er skarpt fortalt og tegningerne veksler mellem en sort/hvid streg og farvelægning af nogle af panelerne. Hvert portræt afsluttes med en dobbeltside farvelagt illustration. Det er en virkelig gennemført, flot og lækker udgivelse, som jeg helt sikkert skal have købt til mig selv på et tidspunkt.

Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden er helt fantastisk læsning. Jeg blev helt opslugt af de 15 kvinders livshistorie, som var virkelig inspirerende. Jeg vil anbefale den til alle, der elsker at læse om enestående kvinder. Skamløs er første bind af to, så jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre, når andet bind forhåbentlig snart bliver oversat.


4,5/5 stjerner

Titel: Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden // Originaltitel: Culottées 1 - Des femmes qui ne font que ce qu'elles veulent
Forfatter: Pénélope Bagieu
Serie: Skamløs - rebelske kvinder der ændrede verden #1
Orginalsprog: fransk / læst på dansk
Forlag: Cobolt
Udgivet: 13. november 2018
ISBN: 9788770857420
Sideantal: 144

søndag den 17. marts 2019

Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen

"Anna bor alene med sin mor. I skolen er det hele lidt svært, så Anna bruger det meste af sin tid på at spille Lonely Journey. 
Hun lever sig mere og mere ind i den virtuelle verden, hvor hun kan udlede sine drømme, og langsomt begynder spil og virkelighed at smelte sammen."


Jeg fandt en dag Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen på biblioteket, og jeg lånte den med hjem. Jeg havde tidligere set den på Instagram, men jeg havde med vilje ikke sat mig ind i dens handling, for ikke at komme til at spoile mig selv ved et uheld.

Lonely Journey handler om teenageren Anna der bliver mobbet i skolen og føler sig udenfor. Hun har ingen venner, og bryder sig ikke om at gå i skole. Hendes mor aner ikke, hvad der foregår og forstår derfor heller ikke, hvorfor Anna ikke vil i skole. En dag opdager Anna det virtuelle spil Lonely Journey, som hun bliver helt opslugt af, faktisk så meget at hun ikke altid kan kende forskel på virkelighed og fantasi. En dag får Anna en ven i spillet og langsomt begynder hun at føle sig mindre ensom.

Lonely Journey er en grafisk roman, hvor der ikke er så meget tekst, men det er derimod billedsiden, der driver fortælling frem. Vi får små glimt af Anna og hendes mors dagligdag. Det er som sådan fint nok. Jeg kan godt lide det, men dog synes jeg, at der nogle steder mangler noget. Jeg mangler simpelthen mere underbyggende historie. Jeg forstod heller ikke lige hvad den scene med Anna, moren og den ukendte bredbåndssælger skulle gøre godt for andet end at illustrere at sælgeren kaldte Anna for Anne og moren bare synes hun spiller computer. Den gav ikke så meget mening for mig andet end at moren måske også til tider føler sig ensom ligesom Anna.
Jeg synes også at historien slutter meget brat og lige når det er ved at blive endnu mere spændende at følge Anna. Jeg kunne godt ønsket mig noget mere, men det er virkelig flot tegnet.

Til gengæld er jeg vild med hvordan Ida Rørholm Davidsen illustrerer Annas ensomhed og hendes stigende afhængighed af spillet Lonely Journey. Det bliver beskrevet og tegnet så godt. Tegnestilen er også meget unik og spændende, og jeg kan godt lide at den veksler mellem at være sort/hvid og i farver. Jeg kan også godt lide den måde hvorpå figurer fra spillet begynder at dukke op i Annas virkelighed.

Lonely Journey beskriver meget fint, hvordan det føles at være ensom og bliver holdt udenfor og mobbet i skolen. Den beskriver hvordan man kan søge trøst i en virtuel verden, hvor man enten kan ignorere følelserne eller får det bedre igennem online venskaber. Den fortæller at selv om det hele ser sort ud, så er der håb.
Den henvender sig nok mest til unge, men jeg vil sige at alle der har prøvet at føle sig ensomme, om det så var i et kort sekund, vil få noget ud af at læse den grafiske roman.


3/5 stjerner

Titel: Lonely Journey
Forfatter: Ida Rørholm Davidsen
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Cobolt
Udgivet: 26. oktober 2018
ISBN: 9788770857345
Sideantal: 120

tirsdag den 15. januar 2019

Mowgli af Sarah Engell

"Pigen har aldrig set himlen. Hun bor i mørke bag en låst dør. Men hun er ikke alene, og gennem ristens tremmer kan hun høre nogen synge."


En pige bor i et mørkt, aflåst rum. Hun har aldrig set hverken stjernerne, himlen eller solen. Heldigvis bor hun der ikke alene, mor er der nemlig også. Mor er god til alt, meget bedre end pigen, der kan være temmelig klodset i forhold til mor. Mor kan godt være væk i flere dage, men kommer heldigvis altid tilbage igen når pigen har brug for hende. Nogle gange hører pigen gennem ventilationsristen en sang, der bliver sunget meget stille og smukt, men mor er bestemt ikke glad for sangen.

Mowgli er ligesom Hader, hader ikke en del af serien Carlsens billednoveller, som er målrettet unge. Hvor Hader, hader ikke havde en meget mere konkret handling er Mowgli meget mere svævende i sit udtryk, og den føles til tider lidt som en drøm, man halvt har glemt.
Mowgli var et puslespil, hvor jeg efter endt læsning følte, at jeg manglede en brik eller to for at få det hele til at gå op. Det var ikke en negativ følelse, for den gav mig noget at tænke og forundre mig over. Samtidig gav det mig lyst til at læse den en ekstra gang (hvilket jeg gjorde) for at se om jeg ville få noget andet eller mere ud af den i anden omgang. Jeg synes helt klart at det var godt med en genlæsning. Ikke at jeg fik alt forklaret, for der er som sådan heller ikke så meget handling i historien. Det er mere pigens nu samt hendes sansninger, som læseren bliver præsenteret for, uden at alt for meget bliver forklaret. Det kan godt virke afskrækkende på nogle at man mangler nogle puslespilsbrikker, men jeg synes også at det er en meget smuk og til tider meget trist og skræmmende fortælling.

Sarah Engells skrivestil er helt fantastisk. Man kan virkelig mærke at der er kælet for ordene og at de er valgt med omtanke når de skal beskrive pigens virkelighed og forestillinger. Sproget er også med til at gøre sit for at man mærker at alt ikke er som man tror, og i et godt flow bliver der lukket endnu en sprække op for læseren, så denne kan få et større indblik i pigens verden, hvad enten det er den virkelig verden eller den forstilte. Det hele er blot antydninger og fornemmelser, men det virker virkelig godt.
Det er Cato Thau-Jensen der har illustreret bogen, og i første omgang var jeg ikke særlig fanget af hans stil. Der var et par enkle illustrationer jeg godt kunne lide under min første gennemlæsning, og jeg var vild med forsiden. Men som med historien voksede illustrationer også for mig, da jeg læste den anden gang, og nu er jeg rigtig glad for dem og synes at de passer så godt til historien.

Mowgli var en bog som voksede og som jeg blev gladere for jo flere gange jeg læser den. Det er en historie man skal gå til med et åbent sind, nyde de smukke ord og interessante illustrationer og ellers bare lade ens fantasi få frit spil.


3,5-4/5 stjerner

Titel: Mowgli
Forfatter: Sarah Engell / Illustrator: Cato Thau-Jensen
Serie: Carlsens billednoveller
Sprog: dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: september 2018
ISBN: 9788711697672
Sideantal: 48

tirsdag den 8. januar 2019

Hader, hader ikke af Glenn Ringtved

"Kim hader alt: boksning, sin familie, sit liv. Men der må jo være noget, han kan elske..."


Kim går til boksning, og han er så god til at han er dansk drengemester. Problemet er bare, at Kim hader at bokse. Faktisk hader Kim rigtig mange ting, nærmest alt, men især hader han det had, han skal bruge i bokseringen. Kim bor sammen med sin far og storebror Kenneth, som også er bokser, men bare ikke lige så god som Kim. Faren hepper på dem begge, når de er i bokseringen, men kan ikke se at Kim hader at bokse. I skolen får Kim til opgave at skrive en stil om kærlighed og om at elske, men det kan Kim ikke. Han kan kun skrive om had. Kim for 12 for stilen og roser ham for hans evner. Men derhjemme udløser stilen konflikter mellem Kim og Kenneth, og især mellem Kim og hans far. Kim hader sin familie, og det må man jo ikke, men der må jo også være noget som Kim elsker.

Glenn Ringtved har med Hader, hader ikke skrevet er en virkelig barsk historie, hvor Kim føler at han ikke rigtig høre til, fordi han minder mere om sin mor end sin far og bror. Og om at omverdenens forventninger kan veje meget tungt på Kims selvopfattelse og derved få Kim til at gøre ting, som han hader, men som han gør for at få andre til at lide ham.
Familieforhold kan være svære størrelser, de kan være gode, de kan være dårlig, de kan være smertefulde, og mest af alt kan de være mange ting på én gang. Jeg synes at Glenn Ringtved beskriver det pågældende familieforhold så smukt i Hader, hader ikke, ikke mindst Kims had til faren og broren og hans tanker om hvorfor han hader dem, og hvorfor han ikke kan holde op igen. Kims mor er ikke fysisk til stede i familien mere, men det betyder skam ikke, at hun ikke er med i historien, snarere tværtimod. Hun er som et spøgelse hele vejen igennem fortælling, og bliver blandt andet brugt som et middel af faren til at nedgøre Kim.

Kim tomler med mange tanker igennem den korte historie. Glenn Ringtveds skrivestil er fantastisk at læse og får Kims tanker om had og kærlighed til at stå knivskarpe og ramme lige i hjertekulen, men ordene står ikke alene. Otto Dickmeiss har lavet de smukkeste illustrationer, der virkelig formår at understrege Ringtveds historie. Illustrationerne er holdt i sort/hvid og er utrolige detaljerede, og lige så lette at fordybe sig som Ringtveds ord.

Hader, hader ikke er en del af Carlsens nye serie af billednoveller, som henvender sig til unge. Og unge skal da helt klart læse dem efter min mening, men jeg synes også at voksne burde kigge med og ikke snyde dem selv for en virkelig god historie.


4/5 stjerner

Titel: Hader, hader ikke
Forfatter: Glenn Ringtved / Illustrator: Otto Dickmeis
Serie: Carlsens billednoveller
Sprog: dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: september 2018
ISBN: 9788711698068
Sideantal: 48

mandag den 5. november 2018

Sadly Never After af Skottie Young

"What started as a normal, everyday, child-sucked-into-a-magical-land-to-fulfill-an-inane-quest has changed Fairyland forever. In the continuation of SKOTTIE YOUNG'S saccharine fantasy-satire, Gertrude hands over the spotlight to Larry, Duncan Dragon, and some of Fairyland's other supporting cast, misfits, and forgotten threats."




Under efterårets readathon fik jeg endelig læst det fjerde og sidste bind i I Hate Fairyland med titlen Sadley Never After. Det udkom i september, hvor jeg forudbestilte det og så har jeg ellers ventet på at det blev readathon tid, så jeg kunne læse det. Det blev til en lidt blandet læseoplevelse.

Jeg var rigtig glad for at være tilbage i universet, som jeg synes er fedt gennemført og interessant at læse om. Derudover endte Good Girl med en cliffhanger, så jeg var selvfølgelig nødt til at vide, hvad der ville komme til at ske. Det starter også mægtig godt ud. Gertrude er endt i helvede og må lide alverdens pinsler for at bøde for sin opførsel i livet. Imens er der en ny ondskab der truer med at udslette Fairyland og alle dens beboer. Den eneste der kan stoppe denne trussel? 10 point, hvis du kan gætte den udvalgte...

Det var en lidt bittersød oplevelse at læse det sidste bind i I Hate Fairyland serien, for på den ene side bliver der bygget så meget op til en episk afslutning på hele sagaen, som ikke helt bliver opfyldt efter min mening. Vi bruger nemlig rigtig meget tid og sider på bikarakterer og dermed ikke nok tid på Gertrude efter min mening. Det er jo det sidste album og derfor havde jeg forventet at hun ville være med på flere sider. Det bliver også lidt meget superhelteagtig efter at Gertrude for givet flere kræfter af et magisk råd, så hun kan banke den nye ondskab. Jeg havde nok håbet på en lidt anden løsning, der havde passet mere til Gertrudes karakter. Hele historien går lidt for hurtig efter min mening og man kunne måske have dvælet lidt mere undervejs. Når det nu er sagt kunne historien heller ikke have sluttet på en anden måde end den nu engang gjorde. Det er en slutning, der passer helt perfekt til historien og karaktererne.

Tegnestilen er som altid virkelig farvestrålende og en stor fornøjelse for øjnene. Det er stadig noget af det jeg bedst kan lide ved serien. Det er som at være fanget inde i en farvestålende slikbutik, hvor du gerne vil spise alt slikket, men samtidig ved at det højst sandsynligt vil være en meget dårlig ide.

Sadley Never After var et bittersødt farvel til Fairyland, men det var heller ikke et farvel jeg ville have undværet. Jeg har læst rygter om at forfatteren måske vender tilbage til Fairyland på et tidspunkt. Hvis det viser sig at blive sandt håber jeg at det bliver en spin-off fortælling med eksempelvis Duncan Dragon, og ikke Gertrude, da jeg føler at hendes historie har nået sin naturlige slutning og det vil være synd af ændre slutningen at Sadley Never After, som stod så stærk efter endt læsning.


3,5/5 stjerner

Titel: Sadly Never After
Forfatter: Skottie Young
Serie: I Hate Fairyland #4
Sprog: engelsk
Forlag: Image Comics
Udgivet: 28. august 2018
ISBN: 9781534306806
Sideantal: 120

tirsdag den 25. september 2018

The Prince and the Dressmaker af Jen Wang

"Paris, at the dawn of the modern age:

Prince Sebastian is looking for a bride―or rather, his parents are looking for one for him. Sebastian is too busy hiding his secret life from everyone. At night he puts on daring dresses and takes Paris by storm as the fabulous Lady Crystallia―the hottest fashion icon in the world capital of fashion!

Sebastian’s secret weapon (and best friend) is the brilliant dressmaker Frances―one of only two people who know the truth: sometimes this boy wears dresses. But Frances dreams of greatness, and being someone’s secret weapon means being a secret. Forever. How long can Frances defer her dreams to protect a friend?"


Jeg opdagede The Prince and the Dressmaker på biblioteket ved et tilfælde. Forsiden vakte min interesse med dens enkle stil, og jeg besluttede mig for at undersøge den nærmere. Det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde, for The Prince and the Dressmaker er en virkelig sød historie om de unge mennesker og deres drømme.

Frances er en ung kvinde, der arbejder på en systue. Hun drømmer om at komme til at designe fantastiske kjoler, og en dag får hun chancen. Hun bliver hyret til at designe kjoler til en mystisk kunde, der hurtigt viser sig for at være Prins Sebastian. Sebastian kan godt lide at gå med kjoler, men det er en stor hemmelighed, da han er bange for, at hans forældre vil slå hånden af ham, hvis de fandt ud af det. Derfor påtager han sig identiteten Lady Crystallia, og det er kun Frances og tjeneren Emile, der kender hemmeligheden. Frances og Sebastian bliver hurtigt bedstevenner og sammen indtager de Paris' modeverden, men alt bliver ikke ved med at gå perfekt for dem.

The Prince and the Dressmaker er simpelthen så sød en historie, der er fuld af drømme, håb, længsler og mod. Modet til at være anderledes og gå imod omverdens forventninger. Det er virkelig interessant at følge Sebastians identitetskamp. Han ved hvem han er, og ved hvad der gør ham glad, men samtidig frygter han omverdens dom, for hvem vil bryde sig om at have en prins, der elsker at gå i kjoler?
Frances er nødt til at være en hemmelighed på grund af Sebastians hemmelighed, men hun savner at kunne få omverdens anerkendelse for hendes fantasifulde designs. Frances og Sebastian er to karakterer, som er vældig nemme at holde af. Man følger deres op- og nedture, mens de forsøger at findes deres plads i livet. Jeg kom også til at holde meget af Sebastians far, kongen. Han var simpelthen så sjov til tider og en vældig flink omend en meget bestemt mand.

Tegnestilen er enkel, men meget udtryksfuld. Den er fuld af farver og fine detaljer. Jeg synes virkelig godt om den og den understøttede historien meget smukt. Historien måtte meget gerne have været længere for min skyld, da den var så sød (uden at være alt for sukkersød), og fordi jeg holdt meget af Frances og Sebastians forhold.

The Prince and the Dressmaker er en dejlig historie, som jeg vil anbefale til alle, der ønsker at læse en hjertevarm historie.


4/5 stjerner

Titel: The Prince and the Dressmaker
Forfatter: Jen Wang
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: First Second
Udgivet: 13. februar 2018
ISBN: 9781626723634
Sideantal: 288

torsdag den 6. september 2018

Good Girl af Skottie Young

"Gert finally realizes that being such a murderous maniac might be the reason she's not been able to find her way out of the candy-coated world of Fairyland that has been her nightmare for over forty years. She sets off on a new quest to redeem herself and tries to earn her way back home with good deeds and kindness and love and whatever other mushy, touchy-feely things she can manage."



Gertrude, også kendt som Gert, er stadig fanget i regnbuelandet kendt som Fairyland, og hun har efter lidt refleksion (så meget som hun nu er i stand til) kommet til den konklusion at grunden til, at hun ikke kan finde vejen ud af Fairyland er fordi hun simpelthen er en morderisk galning. Derfor beslutter Gert sig for at hun nu vil til at gøre gode gerning og hjælpe folk i stedet for at myrde dem i håbet om, at hun så endelig vil kunne komme hjem. Lad os bare sige at det er virkeligt underholdende at læse om Gerts forsøg på at være god.


Det bedste ved Good Girl:
  • Vi nu igen tilbage til en lang sammenhængende historie, i stedet for de korte historier som i Fluff My Life, som jeg fandt en smule fragmenteret, og som lagde lidt af en dæmper på min læseoplevelse.
  • Historien er virkelig medrivende og spændende. 
  • Gert tager til en messe - Dungeon Festexpocon - hvor hun møder sin største helt Gwag the Barbarian (jeg kan løfte sløret for at det ikke går helt som Gert havde håbet på). På messen møder Gert også Maddie, som er fan af Gert (muligvis også hendes eneste fan). Maddie rejser med Gert og Larry, og da det viser sig at Maddie er virkelig lærenem, bliver det for alvor sjovt.
  • Når Gert forsøger at gøre gode gerninger.
  • Labyrinten og ikke mindst Gerts ansigtsudtryk.
  • Jeg er simpelthen stadig helt vild med tegnestilen og farverne. Det er som at bo inde i en meget voldelig regnbue, hvis sådan noget var muligt.
  • Jeg grinte flere gange undervejs.
  • Den virkelig fede cliffhanger. Jeg glæder mig så meget til at læse næste bind.

Det knap så gode ved Good Girl:
  • Vi får at se, hvordan Larrys liv kunne have været, hvis han ikke havde mødt Gert, og selvom det var en fin ide, blev der efter min mening brugt alt for mange sider på det, og til sidst blev det lidt kedeligt, og satte tempoet på historien ned.
Alt i alt var Good Girl en rigtig god læseoplevelse, og jeg er spændt på hvilke eventyr Gert og Larry for rodet sig ud i næste gang. Jeg har forudbestilt det næste bind og fået besked på at den er på vej til mig, så jeg må væbne mig med tålmodighed, selvom det er lidt svært i øjeblikket :)


4/5 stjerner

Titel: Good Girl
Forfatter: Skottie Young
Serie: I Hate Fairyland Vol. 3
Sprog: engelsk
Forlag: Image Comics
Udgivet: 24. oktober 2017
ISBN: 9781534303300
Sideantal: 128