Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 29. november 2020

Bøger jeg gerne vil genlæse inden 2021


2021 nærmer sig efterhånden med stormskridt, og jeg har nogle bøger, som jeg gerne vil genlæse inden december bliver til januar (løgn - jeg har rigtig mange bøger, som jeg gerne vil både læse og genlæse, men jeg kan ikke nå dem alle på én måned, så jeg blev nødt til at begrænse mig).

Valget faldt derfor på 5 bøger. Det var dem der trak mest i mig. Ved et tilfælde viser de sig alle til at være fantasy, men det passer nu også meget godt på mit humør. 

Livets blod af Malene Sølvsten er virkelig god tilføjelse til et fantastisk univers, og jeg er i den grad #teamElias.

Jeg var totalt opslugt af A Curse So Dark and Lonely af Brigid Kemmerer, da jeg læste den tilbage i foråret. Jeg har bog 2 stående og bog 3 skulle gerne udkommer i januar 2021. Jeg vil derfor gerne have læst bog 1 og bog 2 inden den udkommer, så jeg er klar til at læse den, så snart jeg modtager den.

Jeg har endnu ikke fået læst den tredje bog i A Court of Thorns and Roses serien, selvom jeg efterhånden har haft bogen i lang tid. Så jeg tænker at det er på tide, at få gjort noget ved det. Men da jeg har glemt en del detaljer ved de første to bøger, starter jeg ud med en genlæsning.

Darkdawn af Jay Kristoff er afslutningen på en serie, som hører blandt mine favoritter. Jeg har netop genhørt de to første bøger i serien, så jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke også læste 3'eren.

tirsdag den 17. november 2020

Grimm II af Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker

"Velkommen tilbage til Grimms grumme verden og til ti historier, der på en og samme tid er både gamle og helt nye.
Forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet endnu ti af brødrene Grimms bedste og mest grufulde eventyr, så vi kommer helt ind i fortællingerne og langt ind i den farlige verden, der var engang.
Glæd dig til en samling rigtig gode historier, der får hårene til at rejse sig, og som samler familien."


Grimm ○

Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har endnu en gang slået hovederne sammen og genfortalt 10 af Grimms eventyr. Og igen er det den talentfulde monstertegner John Kenn Mortensen, der illustrerer de grumme eventyr.

Da jeg fandt ud af, at der ville komme en Grimm II, blev jeg vildt begejstret, for deres første eventyrsamling Grimm, er virkelig fantastisk. Så mine forventninger var naturligvis høje, og heldigvis blev de også indfriet. 

Bogen har også et forord, hvor forfatterne kort fortæller om eventyrgenrens kendetegn, samt et efterskrift, hvor de kort fortæller om det oprindelige eventyr sammen med deres ændringer og bemærkninger.
De 10 eventyr er denne gang: Snehvide // Hånden og kniven // Bjørnemanden // Sommer og vinterhaven // Det blå lys // De tre håndværkere // Enebærtræet // Sesambjerget // Mariabarnet // Tornerose.
Eventyrene er tro mod Grimms originale, og de selvfølgelig virkelig grumme. Vi kommer både omkring misundelse, hævn, barnemord og kannibalisme, for at nævne nogle få ting. De her eventyr er selvsagt ikke for svage sjæle, for der bliver ikke lagt fingre eller andre kropsdele imellem. De er uhyggelige, grusomme og rædselsvækkende. 

Den frygt som gennemsyrer eventyrene er nærmest til at tage og føle på. Frygten for ikke at blive elsket, blive forladt af en forælder eller ligefrem hadet af ens nærmeste. Frygten for døden, mørket eller de monstre, der gemmer sig i det bliver berørt. Også følelser som jalousi, misundelse og hævn kommer i spil. Håbet spiller også en rolle i nogle af eventyrene, og for det meste er det godt. Men nu har vi jo med to gysermestre at gøre, så håbet kan nogle gange også blive en bittersød affære.

Endnu en gang brillerer John Kenn Mortensen med sin mørke og dyster streg. De giver lige det ekstra til de makabre historier. Jeg kunne kigge på hans tegninger hele dagen. 

Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har atter en gang fremtryllet en velskrevet samling af uhyggelige fortællinger. Grimm II er solid og tankevækkende underholdning, som får den varmeste (eller ondeste) anbefaling herfra.


5/5 stjerner

Titel: Grimm II - Grumme eventyr genfortalt for gamle og unge
Forfattere: Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker // Illustrator: John Kenn Mortensen
Serie: Grimm #2
Sprog: dansk
Forlag: People's Press
Udgivet: 3. oktober 2019
ISBN: 9788770365789
Sideantal: 235

søndag den 15. november 2020

Through the Woods af Emily Carroll

"It came from the woods. Most strange things do."


Through the Woods er en grafisk roman skrevet og illustreret af Emily Carroll. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg opdagede dens eksistens i første omgang, men jeg har ejet den siden 2015 og har læst den tre gange (indtil videre).

Through the Woods består af fem små historier, Our Neighbor's House, A Lady's Hands Are Cold, His Face All Red, My Friend Janna og The Nesting Place.

Jeg synes at alle historierne var gode, og jeg synes at de bliver bedre, jo flere gange, jeg har læst dem. Jeg var for eksempel ikke så vild med His Face All Red første gang, jeg læste den. Jeg synes den var alt for mærkelige, og jeg synes, at jeg manglede et eller anden. Men da jeg læste den igen her i oktober, forstod jeg den på en anden måde, og jeg var mere glad for den. Det samme kan jeg sige om A Lady's Hands Are Cold, som jeg heller ikke var så fanget af første gang, jeg læste den. Men det var jeg den her gang. Det er fedt at genlæse historier efter nogle år, og se om man har ændret syn på dem. (Jeg genlæser mest for hyggens skyld og fordi jeg elsker historierne, men det er også virkelig fedt at få noget nyt eller andet ud af historierne end første gang man læste dem).

Historierne er alle sammen åbne for fortolkning, og det kunne jeg faktisk rigtig godt lide. Det gav mulighed for at man kunne digte videre bagefter. Det er ikke alle, der kan lide åbne slutninger, og jeg er da heller ikke altid fan, men jeg synes det fungere fint her. Det bidrog til den creepy stemning. 
Historierne giver mig både en stemning af blodige eventyr, gotiske spøgelseshistorier og dystre skove, og det fungerer virkelig godt. Min eneste anke er at historierne godt måtte være mere uhyggelige. De er virkelig spændende, men ikke helt så uhyggelig som jeg havde håbet.

Through the Woods er en helt utrolig smuk grafisk roman. Tegningerne er virkelig stemningsfulde, og farvevalget passer perfekt til de forskellige historiers atmosfære. Jeg kunne stirre på tegningerne i timevis, så flot er den.

Elsker du, stemningsfulde, smukke og urovækkende grafiske romaner, vil jeg anbefale dig Through the Woods. Den server ikke alt på et sølvfad, men giver én en del at tænke over. 



4/5 stjerner

Titel: Through the Woods
Forfatter: Emily Carroll
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Margaret K. McElderry Books
Udgivet: Julli 2014
ISBN: 9781442465954
Sideantal: 208

torsdag den 12. november 2020

Illumicrate #19 - Life & Death Oktober 2020


Jeg har glædet mig til denne boks lige siden Illumicrate løftede sløret for at månedens bog ville være V. E. Schwabs nyeste bog The Invisible Life of Addie LaRue, og at merch'en ville være inspireret af temaet liv & død, som også er et stort tema i bogen.


Den første ting i boksen er denne metalboks, som vil egne sig fint som penalhus eller lignende. Jeg kan virkelig godt lide designet, som @crimsonpins og @chattynora står bag.


@awildtaleshop står bag denne værelsesduftspray. Jeg ved ikke om, jeg kommer til at bruge den. Det kommer an på hvor kraftig duften af roser er. 

Den første af hele to pins er inspireret af solen og månen. der forbundet med en kæde, og den er simpelthen så fin. Designeren er @novemberandmay.shop.


Jeg har aldrig modtaget en fotoramme i en bogboks før, men jeg synes at det er en virkelig sjov og fed idé. Den er lavet i to klare plastklodser med gyldne stjerne/sole på den ene side og små magneter i hvert hjørne, der holder klodserne sammen. Den kommer også med et artprint fra Addie LaRue designet af @rosiethorns88, som man kan skifte ud, hvis man har lyst.


@elinthienart står bag disse utrolig flotte tarotkort af træ, og som forestiller Hades & Persephone.


Månedens pin er som altid inspireret af månedens bog og designet af @stacey.mcevoy-caunt. Jeg elsker bogstakkedesignet, og det er bare en virkelig flot pin.


Månedens bog er som sagt The Invisible Life of Addie LaRue af V. E. Schwab. Denne udgave er holdt i sølv og sort, og den er så flot. Under støvcoveret er der et utrolig flot design også holdt i sølv. Siderne er ligeledes sorte og forfatteren har selvfølgelig også signeret bogen. Jeg glæder mig så meget til at læse den.


Illumicrate har lavet en utrolig flot boks med mange fede ting. Jeg er vild med det hele og jeg synes at det er en meget gennemført boks. 

søndag den 8. november 2020

Nye bøger #65 - tilføjelser i oktober


[Indeholder anmeldereksemplarer]

Oktober bød på 11 nye bøger til bogreolen, som jeg ikke kan vente med at læse. Det er en god blanding af anmeldereksemplarer og bøger som jeg selv har købt. 


Jeg har ventet på denne bog i årevis, så jeg er utrolig glad for at Valeta har sendt den til mig. Regnum Mortis er afslutningen på Patrick Leis' zombietrilogi. Jeg har allerede læst bogen, og en anmeldelse skulle gerne komme snart. 


Gutkind Forlag har været så søde at sende mig Bare lidt til af Simona Ahrnstedt. Jeg har endnu ikke læst nogle af hendes bøger, men jeg hørte hende på BogForum, da hun var der sidst, og jeg er spændt på at prøve kræfter med hendes forfatterskab.


Jeg modtog en skøn pakke fra Eva Munk, som indeholdte hendes nyeste bog Stormflod som er første bog i serien Grøn Klode. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.
Bogen udkommer d. 14. november på Forlaget Klippe.


Jeg fik den skønneste pakker fra GyldendalUng, som indeholdte alt muligt lækkert Spektrum merch (se min Instagram) samt de nye udgaver af de fire første Spektrum bøger skrevet af Nanna Foss. 
Jeg glæder mig så meget til at genlæse serien.


Jeg forudbestilte V. E. Schwabs nyeste roman The Invisible Life of Addie Laure fra Forbidden Planet for flere måneder siden, og nu er den endelig min. Den er i et virkelig lækkert design, og jeg glæder mig til at læse den. Jeg tror historien vil passe godt til årstiden.


Jeg vil slutte af med bøgerne fra Illumicrate og FairyLoot, som jeg pt. har et abonnement på. 
I Illumicrates september boks modtog jeg A Deadly Education af Naomi Novik.
Jeg modtog både augusts og septembers FairyLoot boks om henholdsvis indeholdte Star Daughter af Shveta Thakrar og Fable af Adrienne Young.

tirsdag den 3. november 2020

Summer Knight af Jim Butcher

"Since his girlfriend left town to deal with her newly acquired taste for blood, Harry's been down and out. He can't pay his rent. He's alienating his friends. He can't recall his last shower. Then when things are at their worst, the Winter Queen of Faerie saunters in with an offer Harry can't refuse. All he has to do is find out who murdered the Summer Knight, the Summer Queen's right-hand man, and clear the Winter Queen's name.
It seems simple, but Faerie politics seldom work out that way. Then Harry discovers the fate of the entire world rests on this case. So no pressure..."



Summer Knight foregår ni måneder efter Grave Peril, og Harry har det ikke godt - mildt sagt. Han er besat af at finde noget der kan hjælpe kæresten Susan, som har forladt byen. Han kan ikke betale sine regninger, og så har han startet en krig mellem vampyrerne og troldmændene, så derfor skal han stilles for en høring foran troldmandsrådet. Og som om Harry ikke havde nok problemer i forvejen, bliver han også mod sin vilje blandet ind i de magtfulde feers problemer. 

Der sker virkelig mange ting i denne bog, hvilket er meget underholdende. Men indimellem fik jeg den fornemmelse af, at Harry bare blev smidt frem og tilbage mellem de forskellige magtpoler, der alle gerne ville have ham til at gøre noget for dem. Og det trak lidt ned for mig, for jeg følte ikke altid at han kunne gøre så meget ved det, andet end at blive ledt fra sted til sted, karakter til karakter. 

Når det nu er sagt, er der rigtig meget på spil for Harry (og de andre karakterer) i Summer Knight. Harry skal træffe nogle virkelig svære valg, hvor han samtidig skal reflektere over hvem han gerne vil være. Han vokser og udvikler sig som karakter, og det er fascinerende at følge. Vi får også mere at vide om Harrys fortid, som i den grad har efterladt nogle ar på hans sjæl.
Jeg var også vild med hvordan hans venskab med Karrin Muphy udviklede sig i løbet af historien. Hun er en interessant karakter med et stort potentiale, og det var dejligt at hun kom endnu mere på banen. Forhåbentlig bliver deres venskab også mere balanceret i de næste bøger.
Generelt set skriver Butcher bare nogle virkelig spændende karakterer som er en fryd at følge.

Summer Knight har et rigtig godt flow i historien, og man keder sig ikke et eneste øjeblik. Det er et spændende plot med mange tråde, og det er tydeligt at mærke at de tre første bøger har bygget op til denne bog. Man får svar på gamle spørgsmål, mens andre stadig står ubesvaret og nye er kommet til. Dem får vi forhåbentlig svar på i de efterfølgende bøger.

The Dresden Files er en serie, der bliver bedre og bedre efter hver bog, og jeg har elsket alle dem, som jeg har læst indtil videre. Jeg skal helt klart læse videre meget snart.


4/5 stjerner

Titel: Summer Knight
Forfatter: Jim Butcher
Serie: The Dresden Files #4
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 5. maj 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 3. september 2002
ISBN: 9780356500300
Sideantal: 417

søndag den 1. november 2020

Oktober 2020


[Udød er et anmeldereksemplar fra forfatteren/forlaget]

I oktober var jeg hjemme og besøge mine forældre i en weekend, og det var virkelig tiltrængt. 
Jeg kom en smule videre med mit husprojekt, og så havde jeg gang i mange ting på arbejde.
Jeg var også til to online forfatterevents i løbet af oktober. Den første var Eva Munks VIP event for Mellem træernes grene, som var superhyggeligt, og den anden var Spektrum-reboot med Nanna Foss, som også var meget hyggeligt. 

__________

Det blev til 33 bøger, hvoraf 4 blev hørt som lydbog. I alt blev det til 5.923 sider.
Det blev samtidig til 11 nye tilføjelser til reolen.

Den længste bog jeg læste var Sorcery of Thorns 453 sider, mens den korteste var Festen48 sider.

Jeg fik læst en del gode bøger i løbet af måneden heriblandt Sorcery of ThornsTre, Grimm II, Welcome to Lovecraft, UdødThrough the Woods samt Lusingandos fælde.

Jeg fik læst vol. 13 og 14 i Lumberjanes, og nu gider jeg simpelthen ikke mere. Historierne bliver tyndere og tyndere og kører i ring, den nuværende tegnestil er overhovedet ikke mig og karakterne er ikke til at kende længere. Jeg kommer ikke til at læse videre i denne serie.

__________

I 2020 har jeg sat mig nogle læsemål, hvor jeg gerne vil færdiglæse flere serier, læse flere digte, fagbøger og klassikere. Jeg vil derfor bruge min månedsopsamling på at gøre status over, hvor meget jeg har nået i løbet af måneden. Derudover vil det forhåbentlig gøre, at jeg ikke så let glemmer udfordringerne.


Færdiglæse 10 serier:
15. Krøniker fra Kvæhl af Dennis Jürgensen
16. Tænkehatten Præsenterer af Michael Kamp
17. Exilium af Linette Harpsøe
18. Lumberjanes af Shannon Watters (serien er ikke komplet, men jeg er færdig med den)
19. Striber på højkant af Maren Uthaug
20. Rovdyrenes klub af Valérie Mangin & Steven Dupré

Læse 10 faglitterære bøger:
20. Atomic Habits: An Easy & Proven Way to Build Good Habits & Break Bad Ones af James Clear
21. Alt om K-pop : den ultimative guide til de største idoler af Malcolm MacKenzie
22. Ro af Iben Have

__________

Jeg har nogle biblioteksbøger, som jeg gerne skulle have læst inden november er ovre, så det er dem, jeg satser på først.
Ellers vil jeg gerne ud og gå nogle lange ture, så jeg håber at vejret er med mig. 



Læste bøger:
Dennis Jürgensen: Lusingandos fælde (Krøniker fra Kvæhl #5)
James Clear: Atomic Habits: An Easy & Proven Way to Build Good Habits & Break Bad Ones (lydbog)
Michael Kamp: Grisedamen (Tænkehatten Præsenterer #3)
Linette Harpsøe: Ingenmandsland (Exilium #3) (lydbog)
Leïla Slimani: Vuggesang
Steffen Nohr: Amazonas
Jeaniene Frost: One Foot in the Grave (Night Huntress #2) (lydbog)
Shannon Watters: Indoor Recess (Lumberjanes #13)
Shannon Watters: X Marks the Spot (Lumberjanes  #14)
Maren Uthaug: Parforhold (Striber på højkant #3)
Maren Uthaug: Børn (Striber på højkant #4)
Alessandro Perissinotto: En grim lille historie (Anna Pavesi #1)
Tomas Lagermand Lundme & Fred Tornager: Min nat med dig
Valérie Mangin & Steven Dupré: Bogeyman (Rovdyrenes klub #1)
Valérie Mangin & Steven Dupré: Festen (Rovdyrenes klub #2)
Ralph Meyer & Xavier Dorison: Rigmandens sidste måltid (Undertaker #1)
Ralph Meyer & Xavier Dorison: Gribbenes dans (Undertaker #2) 
A. Silvestri: Tre
Maren Uthaug: Livet (Striber på højkant #2)
Kazu Kibuishi: Byen bag skyerne (Amulet #3)
Kazu Kibuishi: De sidste stenvogtere (Amulet #4)
Gretelise Holm: Dødfunden
Joe Hill & Gabriel Rodríguez: Welcome to Lovecraft (Locke & Key #1)
Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker: Grimm II - Grumme eventyr genfotalt for gamle og unge
Margaret Rogerson: Sorcery of Thorns (lydbog)
Emily Carroll: Through the Woods
Ruben Greis: Udød (anmeldereksemplar)
Scott Snyder & Sean Gordon Murphy: The Wake
Ralph Meyer & Xavier Dorison: Slagteren fra Sutter Camp (Undertaker #3)
Ralph Meyer & Xavier Dorison: Hippokrates' skygge (Undertaker #4)
Malcolm MacKenzie: Alt om K-pop : den ultimative guide til de største idoler
Ralph Meyer & Xavier Dorison: Den hvide indianer (Undertaker #5)
Iben Have: Ro (Tænkepauser #74)