Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 27. juli 2023

A Dance with Dragons af George R. R. Martin

"In the aftermath of a colossal battle, Daenerys Targaryen rules with her three dragons as queen of a city built on dust and death. But Daenerys has thousands of enemies, and many have set out to find her. Fleeing from Westeros with a price on his head, Tyrion Lanister, too, is making his way east - with new allies who may not be the ragtag band they seem. And in the frozen north, Jon Snow confronts creatures from beyond the Wall of ice and stone, and powerful foes from within the Night's Watch. In time of rising restlessness, the tides of destiny and politics lead a grand cast of outlaws and priests, soldiers and skinchangers, nobles and slaves, to the greatest dance of all."


○ A Game of Thrones ○ A Clash of Kings ○ A Storm of Swords A Feast for Crows

A Dance with Dragons er den femte og seneste bog i A Song of Ice and Fire.

Som jeg nævnt i min anmeldelse af A Feast of Crows, var bog 4 og 5 oprindelig en bog, som så blev delt op i to, og det kan mærkes. Der er noget off med tempoet og flowet i begge bøger. Det bliver langtrukket og dvælende. Bogen (og bøgerne fristes jeg til at sige) er simpelthen for lange, og der er for meget udenomshandling til min smag. Der mangler drive, og jeg var glad for at lyttede til lydbogen, ellers var det ikke sikkert, at jeg var kommet igennem den.
Det føles dog, som om at der er mere på spil i A Dance with Dragons end der var i den foregående. Det var virkelig fedt, for selvom bogen måske ikke er på højde med bog 1 og 3, så er den stærkere end 4'eren var.

Desuden er Jon, Daenerys og Tyrion med som point-of-view-karakterer igen, og det var virkelig dejligt. Det er som om at der sker mere omkring dem end visse af de andre karakterer, og de er en del af mine yndlingskarakterer, så det var rart at følge med dem igen. 
Men når det nu er sagt, følger vi ikke mindre end 18 forskellige karakterer, i forhold til 12 i den foregående, og det er nok lige på grænsen til at være for mange. Jeg tror godt at man kunne have luret lidt ud i dem, og samtidig strammet lidt op i plottet.

Når det nu er sagt er A Dance with Dragons en underholdende roman om magtkampe, intriger, politik vold, død og overlevelse, og jeg er glad for at have læst den, for den formår alligevel at overraske mig på en positiv måde. 
Om jeg nogensinde får svar på alle mine ubesvarede spørgsmål fra denne og A Feast of Crows er dog en helt anden sag (men jeg krydser fingre).


4/5 stjerner

Titel: A Dance with Dragons
Forfatter: George R.R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #5
Sprog: engelsk
Forlag: Bantam Books
Udgivet: 1. januar 2012 (denne udgave) // oprindelig udgivet 12. juli 2011
ISBN: 9780553841121
Sideantal: 1112

tirsdag den 25. juli 2023

Det forsvundne barn af Elena Ferrante

"1978: den nu anerkendte forfatter Elena flytter med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Pludselig bor hun igen i det kvarter, hun har gjord alt for at komme væk fra, og her folder forholdet til veninden Lila sig ud på ny. Men rystelserne fra det store jordskælv i Napoli i 1980 forplanter sig ind i begge kvinders liv og jager enhver forestilling om ro og stabilitet på flugt."



Så har jeg fået læst det fjerde og sidste bind - Det forsvundne barn - om veninderne Lila og Elena.

Elena forlader ægtemanden, Pietro, for at leve sammen med Nino, som er hendes store (ungdoms)kærlighed. Dette bliver dog ikke set med helt milde øjne af omgivelserne. Elena flytter tilbage til Napoli, hvor hun på ny genoptager venskabet med Lila, som bevæger sig ind i en ny fase. Lila har kæmpet sig ud af fattigdommen og forsøger at balance sit liv mellem succes og magtmisbrug.

Elenas kærlighed til Nino gør hende blind, og jeg må sige at det glædede mig, da hun endelig fik øjnene op for hans sande jeg. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er fan af Nino, og at jeg blev en smule træt at Elenas altopslugende forblindelse i ham, samt hvor meget han fyldte selvom han ikke var fysisk til stede.  

I denne roman fortæller Elena ikke kun om hendes og Lilas liv, men breder også fortællingen ud til døtrene, som bliver ældre og mere selvstændige, og som vi kommer til at kende bedre. Elena er selv blevet ældre og reflekterer mere over sit liv og handlinger. Det virker rigtig godt, og jeg kunne godt lide at følge lidt med i døtrenes liv.

Der sker noget i romanen, som jeg ikke vil afsløre her, men det var noget, jeg ikke lige havde set komme, og det var virkelige overraskende og chokerende. Det var vildt, og tog romanen og nogle af karakterne i en helt anden retning end jeg havde forudset. Jeg var klar over at der ville ske noget, men jeg havde ikke lige regnet med at det ville være dette.  

Jeg er virkelig glad for, at jeg endelig har fået læst Napoli-romanerne - jeg ved ikke hvorfor jeg ventede så længe. Det var nogle intense og fortryllende læseoplevelser, og jeg nød virkelig at følge med i Lila og Elenas fascinerende venskab.


4/5 stjerner

Titel: Det forsvundne barn // Originaltitel: Storia della bambina perduta
Forfatter: Elena Ferrante
Serie: Napoli-romanerne #4
Originalsprog: italiensk // læst på dansk
Forlag: C&K Forlag
Udgivet: 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 2014
ISBN: 9788740044454
Sideantal: 543

torsdag den 20. juli 2023

Where the Drowned Girls Go af Seanan McGuire

"Welcome to the Whitethorn Institute. The first step is always admitting you need help, and you've already taken that step by requesting a transfer into our company.
There is another school for children who fall through doors and fall back out again.
It isn't as friendly as Eleanor West's Home for Wayward Children. And it isn't as safe.
When Eleanor West decided to open her school, her sanctuary, her Home for Wayward Children, she knew from the beginning that there would be children she couldn't save; when Cora decides she needs a different direction, a different fate, a different prophecy, Miss West reluctantly agrees to transfer her to the other school, where things are run very differently by Whitethorn, the Headmaster.
She will soon discover that not all doors are welcoming..."



Cora er en havfrue med hår samme farve som havet. Hun var udsat for et voldsomt traume i the Moors (læs: Come Tumbling Down), og hun har ikke fået det bedre. Snarere tværtimod. Og nu er hun så desperat at hun vil prøve hvad som helst. Også at skifte skole. Hun beslutter sig for, at hun gerne vil overføres til Whitethorn Institute, selvom Eleanor West på det kraftigste fraråder det. Men Cora bliver overført, og hun finder ud af, at det måske ikke var den bedste ide, når det kom til stykket.

Jeg kan ikke fortælle meget om handlingen uden at spoile og der var flere små twist, som jeg ikke vil ødelægge, for de var i den grad med til at give mig en forrygende læseoplevelse.
Det var spændende at se hvordan Whitethorn Institute fungerede, for det var godt nok et skræmmende sted, og det var virkelig ubehagelig at læse om, hvad det sted gjorde mod børnene, og hvad det fik børnene til at gøre mod hinanden. Det giver virkelig et modspil til Eleanor Wests tilgang, og får virkelig sat tingene endnu mere på spidsen.

Bogen har fokus på Coras traume, men også mobning, chikane, kontrol og venskab. 
Cora er en interessant karakter, og jeg er glad for at hun nu får sin egen historie fortalt. Det bliver også til en gensyn til karakterer, som vi har mødt i tidligere bøger.

Jeg holder utrolig meget af Wayward Children, og Where the Drowned Girls Go er endnu en virkelig god tilføjelse til serien. Forfatteren skriver som altid utroligt smukt og med et fantastisk blik for historiefortælling og for at skabe interessante karakterer, som man føler stor sympati med. 

Jeg har varmt anbefale denne bog, serien som den er en del af samt forfatterens andre værker, som altid formår at overraske mig.


4/5 stjerner

Titel: Where the Drowned Girls Go
Forfatter: Seanan McGuire
Serie: Wayward Children #7
Sprog: engelsk
Forlag: Tor
Udgivet: 4. januar 2022
ISBN: 9781250213624
Sideantal: 150

tirsdag den 18. juli 2023

Død i familien af Charlaine Harris

"Den korte, men voldsomme, Fekrig har krævet mange ofre, og Sookie Stackhouse har blandt andet mistet sin feslægtning Claudine. Midt i elendigheden er Sookies eneste lyspunkt kærligheden til vampyren Eric Northmann. Men den nye vampyrkonges repræsentanter er mistænksom og holder ekstra øje med parret. På den politiske scene bliver hamskifternes borgerrettigheder truet, og stemingen blandt varulvefolket bliver mere og mere hadsk. Og selvom dørene til Feriget er blevet lukket, er der stadig nogle feer tilbage blandt menneskene - og en af dem har set sig vred på Sookie. Meget, meget vred."



Sookie har overlevet den frygtelige Fekrig, og er så småt ved at komme sig over den. Hun var udsat for ret voldsom tortur, og har også mistet nogle hun holdt af, deriblandt feen Claudine (og jeg savner personligt varulven Tray). Heksen Amelia flytter tilbage til New Orleans, og Sookies feslægtning Claude flytter ind. Sookie og Eric er sammen, og deres forhold er et lyspunkt for Sookie. Men freden varer ikke ved længe, for et lig bliver fundet på Sookies grund.

Død i familien starter nogle måneder efter hændelserne i sidste bog. Det fungerer rigtig fint, især fordi forfatteren viser nogle af de ting, som Sookie går igennem for at komme sig efter de traumatiske opleveler. Det virker naturligt og troværdigt, og giver en god start på bogen.

En ny trussel truer Sookie på livet og mysteriet er at finde ud af hvem og hvorfor? Så plottet kan overordnet minde om nogle af de andre bøger, hvor Sookie også bliver truet på livet, men jeg er stadig lige så godt underholdt af denne bog, som jeg har været af de andre bøger i serien. 

Jeg kan godt lide at man ser Sookie og Eric have et forhold. Det virker både naturligt og troværdigt og det var virkelig skønt. Det var noget jeg har ventet på, da jeg længe har været fan af deres forhold.
Jeg kan også rigtig godt lide at man ser en ny side af Claude. Han er narcissistisk og nogle gange et røvhul, men har også sin charme, og han er en interessant karakter, der giver noget modspil.

Det er skønt at følge Sookies udvikling igennem bøgerne, for hun har ændret sig samtidig med, at hun stadig er genkendelig, som den Sookie vi mødte i den første bog, hvis det giver mening. Det jeg vil sige er, at det er naturlig og troværdig udvikling hun har gennemgået, og det er interessant at se på hvilke punkter hun har ændret mening og hvorfor.

Jeg er fan af serien. Den er let, underholdende, bloddryppende og spændende. Død i familien kan ikke læses som en selvstændig bog, så sørg for at læse de foregående, hvis du ikke allerede har gjort det.


4/5 stjerner

Titel: Død i familien // Originaltitel: Dead in the Family
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #10
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 19. marts 2012 (denne udgave) // oprindelig udgivet 4, maj 2010
ISBN: 9788711404843
Sideantal: 348

torsdag den 13. juli 2023

Frankenstein af Mary Shelley

"You are my creator, but I am your monster - obey!"


Frankenstein er en bog, som jeg længe har villet læse, og jeg begyndte faktisk på den et par år siden, men lagde den fra mig igen af en grund, som jeg ikke længere kan huske. Jeg har set filmatiseringer, og jeg læste Frankenstein genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen sidste år, så jeg kender den grundlæggende historie, eller i hvert fald hvordan andre har fortolket den. 
Men nu har jeg endelig fået gjort noget ved det, godt hjulpet på vej af mit arbejde, da jeg skulle have en læsekreds omkring bogen. 

Videnskabsmanden Victor Frankenstein er besat af at overvinde døden, og skaber via dele fra døde mennesker et levende væsen. Men væsnet er så grotesk - et monster - at Victor frastødes af det, og monsteret flygter. Monstret ønsker kun at blive mødt af forståelse og kærlighed, men det hverken formår eller ønsker Victor at give, og det kommer til at koste ham dyrt.

Mary Shelley var den første forfatter, der skrev en science fiction roman, og det får hun slet ikke nok kredit for, men sådan er det desværre tit, når det kommer til anerkendelse og kvinder. Hun var heller ikke særlig gammel, da hun skrev den, og selve historie bag, hvordan romanen blev til er også rigtig interessant. Generelt var Marys liv interessant, og jeg var glad for at få mulighed for at få læst op på hende. 

Foruden science fiction er Frankenstein også en horror/gotisk roman, der til tider benytter sig af brevformatet, og så er det selvfølgelig også blevet til en klassiker, der holder helt frem til i dag (og sikkert også flere år fremover). Det er også en fortælling om identitet, hovmod, hævn og hvor lidt vi egentlig kender vores medskabninger.
Jeg vil dog sige, at den var lidt tung at komme i gang med. Men da jeg først blev fanget, var jeg fanget. Dualiteten mellem Victor Frankenstein og monsteret var virkelig interessant, For hvem er egentlig monstret af de to? Er det den med det hæslige udseende eller er det den, der nægter et andet væsen kærlighed og forståelse? Det er uhyre interessant og meget relevant.
Monstrets udvikling er utrolig fascinerende og dragene at følge med i, og alle Victors krumspring for ikke at fremstå med nogen skyld overhovedet er også interessant og en kende foruroligende at følge med i.

Frankenstein er helt klart en roman, som jeg gerne vil genlæse en gang i fremtiden, for at se, hvad jeg vil få ud af den på det tidspunkt. Jeg forstår, hvorfor den betegnes som en udødelig klassiker, og jeg vil sige, at den har meget at give sin læser i dag.  


5/5 stjerner

Titel: Frankenstein; or, The Modern Prometheus
Forfatter: Mary Wollstonecraft Shelley
Serie: -
Sprog: engelsk 
Forlag: Penguin Classics
Udgivet: 1. januar 2013 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. januar 1818
ISBN: 9780143122333
Sideantal: 384

tirsdag den 11. juli 2023

Den skibbrudne af Alexandra Vinther

"Ellen er tjenestepige hos fattige fiskere. En ganske almindelig pige. Næsten. Ellen er nysgerrig og interesserer sig for videnskab, og hvordan verden hænger sammen,
En stormfuld nat forandrer hendes liv sig for altid. Et fremmed skib kommer i havsnød, og en overlevende bringes i land. En overlevende, der er såret og ejer af en magisk kniv. En kniv, der for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder."


Ellen er en forældreløs pige, der bor hos madmor og husbond, som hun er i tjeneste hos. De bor i et lille fiskerleje, og hendes eneste ven er den svagelige Villum, som er søn af præsten fra landsbyen. Efter en voldsom storm går et fremmed skib på grund, og nogle af mændene ombord overlever. En af dem har en kniv med særlige egenskaber, som Ellen får fat i, inden soldater slår manden ihjel. Det er dog ikke tilfældigt at Ellen har fået fat i kniven, men det er yderst vigtig at de forkerte ikke opdager det.

Som udgangspunkt synes jeg at Den skibbrudne var en interessant historie, men jeg var desværre ikke helt solgt på den. 

Romanen er letlæst og skrevet i et ligefremt og fint sprog. Kapitlerne er ikke særlige lange, og det er romanen for den sags skyld heller ikke, så man kan altid lige snuppe et kapitel mere. På den måde er den lidt en pageturner. Ellen og Villum er ligeledes fine karakterer, og deres venskab er godt beskrevet.

Det er ikke en særlig fantasytung historie, og det fantasyelement, der var med var i en light udgave. For fjernede man kniven fra historien, var der ikke andre fantasyelementer, og det savnede jeg lidt. Romanen føltes derfor mere som en historisk roman end som en fantasyroman. 
Jeg savnede i den grad worldbuilding. Det var nogle beskrivelser af omgivelserne og hverdagslivet som jeg synes var fine, men de gik ikke rigtig i dybden. Det var blot en kradsen i overfladen. Jeg håber, at verdenen og magien bliver mere udfoldet i den næste bog.  

Jeg synes, også at det var lidt mærkeligt at næsten alle voksne karakterer blev omtalt ved enten deres funktion eller øgenavn, såsom madmor, husbond, smed og Kuløje. Det irriterede mig, for hvorfor har så vigtige karakterer i Ellens liv ikke et navn? Hun har boet ved madmor og husbond i x antal år, og det kan godt være, at hun kun må kalde dem ved disse navne, men det er mærkeligt at ingen andre bruger deres navne. Det samme gør sig gældende med smeden, som kommer til at betyde en del for Ellen. Skal hun bare kalde ham smed resten af livet? Det virker underligt og ikke særlig gennemført.

Den skibbrudne er en fin bog til dem, som gerne vil i gang med at læse fantasy og gerne vil starte lidt light. Jeg håber dog, at der kommer endnu mere fantasy med i efterfølgeren.


2,5/5 stjerner

Titel: Den skibrudne
Forfatter: Alexandra Vinter
Serie: Ellen Knivsbærer #1
Sprog: dansk
Forlag: Krabat
Udgivet: 25. januar 2023
ISBN: 9788794244732
Sideantal: 214

lørdag den 8. juli 2023

Nye bøger #94 - tilføjelser i juni

 
[Indeholder anmeldereksemplarer]

I juni modtog og købte jeg 11 bøger. 5 af dem er anmeldereksemplar, 2 var forudbestillinger, 2 var fra Saxo og 1 købte jeg for to Rittersport. 


Stav til sorg af Eva Munk er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Jeg betalæste en tidligere version, og jeg glæder mig så meget til at læse den endelig version.

Når frosten kommer af Aske Munk-Jørgensen er et anmeldereksemplar fra Superlux. Det er en horrorroman, og jeg er spændt på om den formår at skræmme mig.


Fra Straarup & Co. har jeg modtaget Håb, som er tredje bog i serien Ingen som os, samt Som familie, som er en del af deres letlæsningsserie HIP. Begge bøger er skrevet af Eva Munk.
Jeg modtog også Dig og mig for altid af Marie Duedahl, som også er en del af HIP.


Gennem Illumicrate har jeg købt Lore Olympus vol. 3 og vol. 4 af Rachel Smythe. Jeg har allerede læst dem begge, og nu glæder jeg mig virkelig meget til vol. 5, som udkommer senere i år.


The Art of Prophecy af Wesley Chu har en af de booktuber jeg følger anbefalet, så den blev jeg interesseret i.
Yellowface af Rebecca F Kuang har jeg planer om at læse inden forfatteren besøger Fantasyfestivalen i september.
Danmarks dagsommerfugle af Ole Fogh Nielsen glæder jeg mig til at studere nærmere og blive klogere på sommerfugle.
Jeg opdagede, efter at jeg havde taget billeder og begyndt på dette bookhaul, at jeg havde glemt at inkludere In the Lives of Puppets af TJ Klune, men den har jeg altså også købt her i juni.

torsdag den 6. juli 2023

Lysets datter af Louise H. A. Trankjær

"Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere, som det kontrollerer med sin ondskab. Menneskene er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der har med lys og magi at føre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Frie Skove bag deres magiske grænser. Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden. der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden? Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset."


Lysets datter og jeg var desværre ikke et særlig godt match. Jeg havde set frem til at læse den, og jeg læste den faktisk også rimelig hurtigt taget i betragtning af, at den er over 400 sider, men det var mere en frustreret læsning end noget som helst andet.

Enilia er jani, halvt menneske og halvt aniatunari. Hvad er en aniatunari? Jeg er faktisk ikke helt sikker. De er vist høje, har lysende øjne (måske?), og kan leve flere liv, men derudover aner jeg det ikke. Mørkets væsner er vist en art skyggefolk, men igen det er ikke særlig meget beskrevet. Og det er min første udfordring med bogen. Jeg savner noget mere detaljeret worldbuilding. For det første vil det være rart med med et kort, så man vidste hvor tingene lå i forhold til hinanden (bog 2 har et kort - så yeah!). For det andet ville jeg gerne have nogle flere definitioner og beskrivelser af de forskellige væsner, for det var alt for diffust for mig. Der er meget infodump i starten, men det gør ikke en særlig klogere på den verden man er i. 
Den store trussel er ligeledes meget diffust, og føles bestemt ikke særlig truende. Så jeg følte aldrig rigtig at der var noget på spil for karakterne, selvom Enilia prøvede at piske en stemning op flere gang.

Hovedpersonen Enilia skal forestille at være 23 år, men hun føltes som en på 13 år. Hun gør uovervejet ting flere gange, hun bliver taget til fange hele tiden, og hun fortæller sin store hemmelighed til den første, den bedste, fordi hun ved at vedkomne ikke vil sige det videre... Du har kendt vedkomne mindre end en dag, og hun er den del af dem, der har taget dig til fange, så hvordan fanden kan du stole på hende uden videre?? 
Og så er der selvfølgelig også et kærlighedsplot med både en sjælemage (en man har elsket igennem flere liv) og en fangevogter, som hun forelsker sig i. Hun har kendt begge disse mænd mindre end en dag, og så bliver hun forelsket i dem, og de i hende. Men hun føler sig ikke værdig nok til at blive elsket af nogen, så det går lidt frem og tilbage utallige gange. Kærlighedsplottene fylder alt, alt for meget, og de er alt for instalove efter min smag. Jeg kørte fuldstændig træt i dem.

Der mangler spænding og fremgang i handlingen. Der sker nærmest ingen handlingsmæssige ting i løbet af de 400 sider, eller det kommer i hvert fald meget i klumper her og der, i stedet for at være spredt jævnt ud. Der sker mange tanke- og følelsesmæssige ting i Enilias hoved, men det kører i ring og er gentagende, så der mistede jeg interessen. Og så irriterede Enilia mig flere gange, så det hjalp ikke rigtig på sagen.
Sproget er til gengæld fint. Det er poetisk og flydende, og gjorde at jeg læste bogen hurtigere end forventet.

Selvom Lysets datter ikke er en bog for mig, giver jeg stadig bog 2 et skud for at se om den kan noget for mig. Hvis ikke bliver serien højst sandsynligt en dnf for mig.


1,5/5 stjerner

Titel: Lysets datter
Forfatter: Louise H.A. Trankjær
Serie: Syvstjernesagaen #1
Sprog: dansk
Forlag: Superlux
Udgivet: 17. september 2020
ISBN: 9788793796249
Sideantal: 439

tirsdag den 4. juli 2023

A Feast for Crows af George R. R. Martin

"After centuries of bitter strife, the seven powers dividing the land have beaten one another into an uneasy truce. But it's not long before the survivors, outlaws, renegades, and the carrion eaters of the Seven Kingdoms gather. Now, as the human crows assemble over a banquet of ashes, daring new plots and dangerous new alliances are formed while surprising faces - some familiar, others only just appearing - emerge from an ominous twilight of past struggles and chaos to take up the challenges of the terrible times ahead. Nobles and commoners, soldiers and sorceres, assassins and sages, are coming together to stake their fortunes... and their lives. For at a feast for crows, many are guests - but only a few are the survivors."



A Feast for Crows er fjerde bog i serien A Song of Ice and Fire, og det er også den svageste bog indtil videre.

A Feast for Crows er en bog, der er blevet delt op i to, (A Feast for Crows og bog fem A Dance with Dragons), fordi den blev for lang, og det kan desværre mærkes, hvor A Feast for Crows er den svageste, mens A Dance with Dragons er stærkere. 
Flere steder på nettet kan man følge læseforslag, hvor man læser de to bøger på samme tid, hvor man skifter imellem de to bøger, hvilket giver mening, da de foregår på samme tid, og samlet set følger man rigtig mange karakterer. Den metode kunne jeg desværre ikke benytte mig af, da jeg hørte bøgerne som lydbøger. 

A Feast for Crows er ikke en dårlig bog, men den føles som en opsamlingsbog og en igangsætter bog på samme tid. Den samler op fra de voldsomme begivenheder i de tidligere bøger, mens den sætter op til fremtidige plotspor i de næste bøger. Den kommer derved aldrig rigtig til at føles som en helstødt roman ligesom de andre har gjort. Meget af romanen føles lidt som unødvendig fyld, hvilket er en skam.

Jeg må også sige, at jeg savnede flere af de "store" karakterer, for jeg må indrømme at der er nogle karakterer, som jeg synes har en mere spændende historie end andre. Til gengæld var der så plads til flere små karakterer, og det var da fint at følge med dem, men igen følte jeg at de blev mere fyldagtige.
Jeg manglede også en afrunding eller opsamling på flere af de plotspor, som romanen satte i gang. Blandt andet vil jeg meget gerne vide, hvad der sker med Brienne, som er en af mine favoritter. Men jeg frygter lidt, at jeg aldrig får svaret, da jeg er begyndt at tvivle på om bog 6 og bog 7 nogensinde udkommer.

Har man læst de andre romaner i serien, skal man selvfølgelige ikke snyde sig selv for denne. Hvis jeg nogensinde genlæser den, tror jeg, at jeg finder en læseguide og læser A Feast for Crows og A Dance with Dragons på samme tid, for at se om det skulle ændre min læseoplevelse.


3/5 stjerner

Titel: A Feast for Crows
Forfatter: George R.R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #4
Sprog: engelsk
Forlag: Bantam Books
Udgivet: 1. januar 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 17. oktober 2005
ISBN: 9780553582024
Sideantal: 1061

lørdag den 1. juli 2023

Juni 2023


[Anmeldereksemplar: Kastanjemanden]

Det føles som om juni gik virkelig hurtigt, men jeg havde også rigtig mange ting, som jeg skulle nå i løbet af måneden. Jeg har blandt andet været til fødselsdagsfejring hos en god veninde, været et smut i biografen med kolleager, været til Sankt Hans med min fars familie, været på Landsskue med familien og meget, meget mere. Det har været en travl, men hyggelig måned både på arbejde og i privatlivet.

_________

Jeg læste 22 bøger, hvoraf 4 blev hørt som lydbøger. I alt fik jeg læst 5.604 sider.

Den korteste bog var Gravsoen50 sider, og den længste var De bedste familier567 sider.

Jeg læste en god stak bøger i løbet af måneden. Lore Olympus vol 4 var endnu en god tilføjelse til serien. Jeg vil gerne have volume 5 nu, tak!
Lydie var også en utrolig smuk og hjerteskærende graphic novel om sorg og et samfunds godhed og barmhjertighed. 
I’m Glad My Mom Died og Geri: Just For the Record var to forskellige, men meget interessante biografier. 
Dræbende høst var en intens thriller, som jeg fløj igennem, og Blodsbånd var en god fantasy efterfølger til Dødedans

Garlic and the Vampire og  Garlic and the Witch var en cute lille graphic novel serie, mens mangaen Spy x Family, Vol. 1 starter spændende ude, og er cute på sin egen måde.
Legends & Lattes er mit første møde med cosy fantasy, og jeg vil helt sikkert læse mere af genren på et tidspunkt.
Kastanjemanden var en meget positiv læseoplevelse. Jeg havde ikke regnet med at blive så fanget af den.

De bedste familier var desværre ikke en bog for mig. Jeg fandt den langtrukken og langsommelig, og karakterne sagde mig meget lidt.
Fangen fra Ulvmarken var desværre heller ikke en bog for mig. Jeg kunne simpelthen ikke snuppe hovedpersonen Pil. Hun var fin nok i starten, men blev hurtig virkelig irriterende. 


Serier i juni: 
Færdiglæste serier:
Garlic af Bree Paulsen
The Inheritance Games af Jennifer Lynn Barnes


Igangværende serier: (som enten forfatteren skriver videre på eller som er afsluttet)
Lore Olympus 4 af Rachel Smythe
Spy x Family 1 af Tatsuya Endo
Vogternes fald 2 af Carsten Bossen Christiansen
Legends & Lattes 1 af Travis Baldree


DNF:
Magismondo af Lene Dybdahl



Anmeldelser i juni:

_________

Jeg har lavet en lille sommer tbr, som jeg håber på at få læst i løbet af juli. 
Ellers har jeg planer om at få trænet, gået nogle lange ture og generelt bare nyde livet.


Læste bøger:
Bree Paulsen: Garlic and the Vampire (Garlic #1)
Bree Paulsen: Garlic and the Witch (Garlic #2)
Rikke Havner Alrø: Lygtemanden
Nicoline Kjærsgaard Møller: Gravsoen
Malene Fabricius Holm: Troldeunge
Kim Blæsbjerg: De bedste familier
Søren Sveistrup: Kastanjemanden (anmeldereksemplar) (lydbog)
Rachel Smythe: Lore Olympus: Volume Four
C.C. Thybro: Ved verdens ende
Geri Halliwell: Geri: Just For the Record 
Karen Strange: Dødbringende Dukker
Jennette McCurdy: I’m Glad My Mom Died (lydbog)
Oliver Jeffers: Der er et spøgelse her i huset
Tatsuya Endo: Spy x Family, Vol. 1
Caroline Ørsum: splinter af lys
Zidrou & Jordi Lafebre: Lydie 
Trine Bundsgaard: Himmeløjne
Carsten Bossen Christiansen: Blodsbånd (Vogternes fald #2)
Jennifer Lynn Barnes: The Final Gambit (The Inheritance Games #3) (lydbog)
Travis Baldree: Legends & Lattes (Legends & Lattes #1)
Paul Cleave: Dræbende høst (lydbog)
Lene Dybdahl: Fangen fra Ulvmarken (Magismondo #1)