Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
Viser opslag med etiketten personligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten personligt. Vis alle opslag

torsdag den 28. maj 2026

Er jeg i en reading slump?


Jeg havde sådan glædet mig til et nyt læseår, da vi skrev d. 1. januar 2026. Jeg havde (og har) så mange planer om alle de bøger, som jeg gerne ville læse, udfordringer som jeg ville forsøge mig med, anmeldelser og blogindlæg, som jeg gerne ville skrive. Og meget mere.
Jeg synes faktisk at året startede okay ud, men så var det som om, at jeg mistede pusten allerede i februar, og det blev bare værre og værre som dagene, ugerne og månederne er gået. Jeg begyndte at sammenligne min 2026 læsning med, hvor meget jeg havde læst i 2025 på samme tid, og det var bare en stejl nedadgående kurve, eller sådan opfattede jeg det i hvert fald selv. Og jeg ved godt at man aldrig skal sammenligne sig selv med hverken andre eller sig selv, men jag har svært ved at lade være. Nu er det blevet en form for ond spiral. En spiral, som jeg meget gerne vil ud af igen!

Jeg tror ikke, at jeg er i en reading slump, for jeg læser stadig, bare ikke så meget som jeg "plejer" (aka. har gjort de sidste par år). Men det føles virkelig som slump på flere måder. For jeg er også meget lang bagefter med at få skrevet anmeldelser af de bøger, som jeg får læst. Det har jeg også været utrolig længe. De fleste dage, når jeg sætter mig foran computeren sker der ingenting eller nærmere bestemt laver jeg 100 overspringshandlinger, før jeg får skrevet et eneste ord i en anmeldelse, og det duer bare ikke, for det presser mig at stakken af uskrevne anmeldelser er blevet så høj, og faktisk bare bliver ved med at vokse for tiden. 

Lysten til at læse mere er der. Den hiver og trækker i mig, og jeg vil så gerne, men lige nu finder jeg det svært, at få brudt de "dårlige" vaner, som jeg har fået oparbejdet i de sidste par måneder. Jeg har gjort nogle forsøg de sidste par måneder, men måske har de været lidt for halvhjertet? De har i hvert fald ikke rigtig hjulpet. Lysten til at skrive anmeldelser er der også, og der har jeg også forsøgt nogle ting, men dem er jeg heller ikke kommet i mål med.

Så hvad gør jeg? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg har overvejet flere ting. 
Juni bliver en måned, hvor jeg vil forsøge at ændre nogle ting og sætte spirene til nogle nye vaner, som jeg kan se mig selv i, og som forhåbentlig også kan mindske min følelse af utilstrækkelighed. Det må dog ikke blive sådan, at jeg føler mig fanget af mine nye spirer (regler/vaner). Jeg vil ikke gøre min slump værre. 

I juni vil jeg gerne læse min 30-45 minutter hver dag og det må ikke være i min seng. Lydbøger tæller selvfølgelig med, men jeg vil gerne læse i en fysisk bog hver dag. 
I en uge eller 2 måske endda hele måneden vil jeg notere i min reading journal hvor mange sider, som jeg læser hver dag. Måske kan en fysisk reminder hjælpe mig på vej og inspirere mig til at holde fast og forbedre mig.

I juni vil jeg gerne skrive anmeldelser minimum 4 dage om ugen, hvor jeg sætter mig ved mit skrivebord på kontoret eller ved køkkenbordet. Jeg skal væk fra min sofa og mit tv, for jeg har en stor tendens til at køre dobbeltskærm, og det hjælper overhovedet ikke på mit fokus. Jeg vil også arbejde med pomodoroteknikken, for at genopbygge mit fokus, og rent faktisk få skrevet noget om det så bare er nogle få ord eller sætninger. Selvom det er måske bliver ganske lidt i begyndelsen er det mere end, hvad jeg startede ud med. 
 
Det her endte med at blive et længere rant, men jeg tror at det var godt at få det ud af mit hoved og ned på onlinepapir. 
Nu er det bare at komme i gang!

søndag den 12. januar 2020

- 2019 -


2019 var et vild læseår!
Jeg fik læst hele 339 bøger (ikke alle var på Goodreads) i løbet af året, hvilket er helt vildt tal, og jeg regnede da også lige efter for at være sikker. Det er virkelig mange bøger. Samlet set blev det til 74.901 sider. I gennemsnit har jeg således læst 28,25 bøger om måneden og 205,21 sider om dagen.
De fleste af mine læseoplevelse for 2019 har været rigtig gode, og det er jeg rigtig glad for. Livet er for kort til bøger, man ikke kan lide.

Antal læste bøger og antal sider fordelt på måneder:

Januar: 34 bøger (heraf 8 lydbøger) og 6.036 sider
Februar: 20 bøger (heraf 4 lydbøger) og 5.525 sider
Marts: 50 bøger (heraf 4 lydbøger) og 7.770 sider
April: 42 bøger (heraf 3 lydbøger) og 8.639 sider
Maj: 28 bøger (heraf 3 lydbøger) og  5.155 sider
Juni: 19 bøger (heraf 4 lydbøger) og 5.291 sider
Juli: 32 bøger (heraf 5 lydbøger) og 6.736 sider
August: 18 bøger (heraf 4 lydbøger) og 5.596 sider
September: 18 (heraf 2 lydbøger) og 5.397 sider
Oktober: 33 bøger (heraf 4 lydbøger) og 7.509 sider
November: 14 bøger (heraf 2 lydbøger) og 3.680 sider
December: 31 bøger (heraf 6 lydbøger) og 7.567 sider


Events jeg deltog i i løbet af 2019:

Bloggeraften med Carolina Setterwall
Krimimessen 2019
Fantasyfestival 2019 - lørdag
Fantasyfestival 2019 - søndag
Bogforum 2019 - fredag
Bogforum 2019 - lørdag
Bogforum 2019 - søndag
Release event i Aarhus med Nanna Foss


Jeg er ret vild med readathons og det endte med at jeg deltog i 9 styks (11 Ghibli-a-thon og Bibreadathon). 2 af dem varede endda en måned hver, så det var lidt vild.

Fairytaleathon
Series Crackdown Readathon #2
Dewey's 24 Hour Read-A-Thon // forår
O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 1
O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 2
O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 3
O.W.L.'s Magical Readathon 2019 - uge 4
Series Crackdown 7.0
N.E.W.T.s Magical Readathon
#Spookathon
Dewey's 24 Hour Read-A-Thon // efterår
Tome Topple Readathon // Runde 9


På den private side skete der også mange ting i løbet af 2019, og jeg vil især grad fremhæver min tur til Edinburgh. Jeg skulle sammen med nogle veninder til koncert med Spice Girls, og det var en episk oplevelse. En af de største oplevelser jeg nogensinde har haft - den kan slet ikke måle sig med noget.
På arbejde skete der også mange ændringer med nye chefer, organisationsændringer og fede arbejdsopgaver.
Jeg har også flere planer for både hus og have, og jeg håber at få udført nogle af dem i løbet af 2020.


Jeg vil slutte af med at sige tak til alle jer, der læser med her. Jeg elsker at dele min læseglæde med andre, og jeg er glad for at I læser med. Tusind tak til de forskellige forlag, som jeg har samarbejdet med og tusind tak til alle forfatterne, hvis bøger jeg har læst i 2019.
Jeg glæder mig til at se hvad 2020 kommer til at byde på.

tirsdag den 25. juni 2019

10 boglige facts #1


  • Jeg læser bøger alt efter hvilket humør jeg er i, men jeg elsker også at lave tbr lister, som jeg dog for det meste har svært ved at overholde. Men jeg arbejder på at blive bedre til at følge mine tbr's.
  • Mine favoritgenrer er fantasy, horror og science fiction.
  • Jeg forsøger at læse mindst 1 time om dagen. Nogle dage bliver det til flere timer, mens andre dage får jeg læst meget mindre.
  • Jeg har ingen anelse om hvor mange bøger jeg ejer. Jeg havde på et tidspunkt et worddokument, hvor jeg havde styr på antallet, men det er snart mange år siden at den er blevet opdateret.
  • Jeg har dog planer om at få ryddet op og ud i og ikke mindst talt mine bøger i løbet af i år. Hvilket også betyder at mine bøger skal omrokeres endnu en gang.
  • Den første "rigtige" bog jeg fik i gave var Erik Menneskesøn af Lars-Henrik Olsen, som jeg fik på min fødselsdag i 1997.
  • Det er også en af mine ældste bøger.
  • Jeg elsker notesbøger og notesblogge, men jeg får desværre sjældent skrevet i dem. 
  • Jeg tager altid støvcoveret af mine hardbacks - dels for ikke at ødelægge det og dels fordi det er virkelig irriterende at læse med dem på.
  • Som barn lyttede jeg altid til lydbøger, når jeg lavede noget kreativt. Jeg lytter stadig til lydbøger, men nu laver jeg bare praktiske ting imens.

fredag den 4. januar 2019

- 2018 -


Endnu et år er gået, og det er derfor på tide at lave en lille opsummering af hvordan det gik.
I november 2017 købte jeg mit hus og flyttede ind. Førstedelen af 2018 stod derfor på få lagt nye gulve i den ene halvdel af huset, få malet væggene og hvidtede lofter. Derefter kunne jeg så indrette soveværelset og biblioteket. Jeg mangler stadig at få indrette kontoret, men jeg har brug for at få købt et skrivebord og kontorstol før jeg kan komme videre med det rum. Billeder er heller ikke kommet op endnu, men det skal de nok komme. Der skal også gøres noget med stuen, men det håber jeg på kommer til at ske her i 2019.


Haven har også fået en lille overhandling. Jeg har fået fjernet nogle grantræer, nogle rosenbuske og pokkers mange thujaer. Jeg har ligeledes fået gravet mange forårsblomster i form af tulipaner og påskeliljer ned, så nu venter jeg bare spændt på at de begynder at pible op. Jeg glæder mig generelt set meget til, at det bliver havevejr igen.
Arbejdsmæssigt bød 2018 også på mange spændende ting, og jeg er bare vild med mit arbejde, for ikke en dag er ens. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad 2019 har at byde på.
Jeg besøgte 6 festivaler/messer i løbet af året. 1 lå om foråret mens de 5 sidste lå om efteråret, så mit efterår var mildest talt travlt i perioder. Læs mere om mine oplevelser lige herunder:


Af bloggerarrangementer var jeg i juni til  Bogbloggerevent hos Leatherbound, hvor Julie M. Day fortalte om den nyeste bog i Trafallas trilogien. Det var en rigtig dejlig dag med god mad, hyggeligt samvær og fantasysnak.


Som altid brugte jeg også året til at deltage i en række readathons. Jeg deltog i 10 readathons (11 med Bibreadathon). Nogle gik bedre end andre, men det er altid hyggeligt at deltage i et readthon.


23 bøger fik 5 stjerner - 135 bøger fik 4 stjerner - 81 bøger fik 3 stjerner - 8 fik 2 stjerner - 6 fik 1 stjerne - 1 fik 0 stjerne

Jeg fik læst 275 bøger i løbet af 2018, så det lykkes mig at overgå min rekord fra 2017, hvor jeg læste 261 bøger. Af de 275 bøger blev 82 af dem hørt som lydbøger. I alt blev det til 74.185 sider. I gennemsnit har jeg således læst 22,91 bøger om måneden og 203,25 sider om dagen.
De fleste af mine læseoplevelser i 2018 har været virkelig gode, hvis man kigger på min stjerne rating. Det er jeg jo kun glad for, for det viser at jeg er god til at vælge bøger, jeg godt kan lide, og derved bruger min tid på gode læseoplevelser.

Den længste bog var It af Stephen King på 1.156 sider, mens den korteste bog var Fyrannosaurus Fræk af Nick Ward på 24 sider,

Antal læste bøger og antal sider fordelt på måneder:

Januar: 20 bøger (heraf 8 lydbøger) og 4.923 sider
Februar: 21 bøger (heraf 6 lydbøger) og 6.474 sider
Marts: 16 bøger (heraf 10 lydbøger) og 5.147 sider
April: 32 bøger (heraf 6 bøger) og 7.130 sider
Maj: 16 bøger (heraf 7 lydbøger) og 6.338 sider
Juni: 21 bøger (heraf 6 lydbøger) og 6.414 sider
Juli: 21 bøger (heraf 7 lydbøger) og 7.241 sider
August: 35 bøger (heraf 8 lydbøger) og 7.115 sider
September: 14 bøger (heraf 6 lydbøger) og 4.347 sider
Oktober: 29 bøger (heraf 6 lydbøger) og 7.118 sider
November: 18 bøger (heraf 5 lydbøger) og 4.488 sider
December: 32 bøger (heraf 7 lydbøger) og 7.450 sider


Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle der læser med her. Tak for kommentarerne og likes på Facebook, Instagram og Twitter. Tak til de forskellige forlag, som jeg har samarbejdet med og tak til alle forfatterne, hvis bøger jeg fik læst i 2018.
Jeg glæder mig til at se hvad 2019 kommer til at byde på. 

fredag den 30. marts 2018

Ting jeg glæder mig til...


  • at endelig blive færdig med at istandsætte mit hjemmebibliotek (og generelt bare få indrettet hele huset, som jeg gerne vil have det).
    • For øjeblikket er i gang med at fjerne det gamle tapet, og det tager godt nok tid. Men jeg glæder mig til at jeg forhåbentlig meget snart bliver færdig, så mine bøger kan komme til deres ret. Det gør de ikke lige nu, hvor de er stakket op i stuen.
  • at få ryddet op og ud i mine bøger. I forbindelse med første punkt, vil jeg gerne have ryddet op i mine bøger. Både dem jeg har i huset og dem der stadig står hjemme ved mine forældre. Jeg regner med at skrive mere om det, når jeg går i gang med projektet, så hold øje med bloggen, hvis du er nysgerrig.
  • forår. Sol og varme, ja tak! Havearbejde, ja tak! Læse udenfor, ja tak! Lange gåture, ja tak!
  • at min træning igen bliver til en vane. Jeg holdte en længere pause fra træning, da jeg flyttede i hus samt under de første omgange istandsættelser. Nu er jeg begyndt igen, og jeg elsker det. Det er stadig en udfordring at komme afsted nogle gange, men jeg arbejder hårdt på at det bliver en vane at træne igen og dermed lettere at komme afsted. Jeg går til holdtræning, og det er super motiverende, da holdtræneren er helt fantastisk.
  • at få mere tid til at læse. Det handler mere om at jeg skal blive bedre til at samle en bog op i stedet for fjernbetjeningen, telefonen eller computeren.

søndag den 17. september 2017

Mens alle andre er til Fantasy Festival...



Har jeg:

  • Bagt de bedste cookies til min forældre
  • Gået tur med hunden ude i juletræerne, som hun elsker, for der kan hun grave løs
  • Hørt lydbog
  • Fået set nogle af de nye videoer fra af de booktubers & youtubers som jeg normalt følger, men som jeg har forsømt i et par uger (jeg er stadig bagud)
  • Snakket med katten
  • Set nærmest intet fjernsyn (i forhold til hvad jeg normalt ser) og jeg har heller ikke haft lyst til at se noget
  • Nydt det overraskende gode vejr vi har haft her
  • Hygget sammen med mine forældre
  • Sovet middagslure
  • Spist lækkert aftensmad hos min lillebror
  • Drukket for lidt vand
  • Været ude at handle
  • Vasket tøj
  • Og så har jeg selvfølgelig fået læst - ikke meget, men lidt har også ret