Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 31. marts 2016

Ulvebrigaden af LG Jensen

"I en lille østrigsk flække nær grænsen til Tyskland er Mac Mackenzie på flugt fra en rasende flok bønder. Han er pilot, professionel smuler og arving til et falleret whiskeyimperium og for resten kun iført bananskørt og et stykke faldskærm.
Ikke så langt derfra er amerikanske Eric Rivers, kaldet Landstreicher, blevet hyret af Hitlers højre hånd til at uddanne en specialeenhed, som skal gøre det af med en engelsk, cigarrygende statsmand, kaldet 'Den Fede'. 
Det ved Mac selvfølgelig ikke noget om, lige så lidt som han kender til en række dyriske overfald på bøndernes kvæg. Men med Macs sans for problemer går der ikke lang tid, før end han er dybt involveret..."


Mortimer 'Mac' Mackenizie III er en uheldig mand. Han har i hvert fald en udsøgt evne til at havne i yderst uheldige situationer (læs  overstående citat). Han går fra det ene mere vanvittige problem til det næste. Men man skal ikke have alt for ondt af Mac, for Ulvebrigaden er simpelthen så humoristisk skrevet, at man sidder og smågriner over alle Macs genvordigheder.

Ulvebrigaden minder om tegneserien Lysbrigaden (læs min anmeldelse her) som jeg læste tidligere på måneden, hvad angår nogle gennemgående temaer. De foregår begge under 2. verdenskrig og omhandler nazisternes jagt på et overnaturligt fænomen. I Lysbrigaden var det engle og et magtfuldt sværd, i Ulvebrigaden er det varulve, der skal bruges til en særlig opgave.


Ulvebrigaden er en roman, hvor der er fart over felten. Historien kører bare derudaf, kapitlerne er korte og siderne bliver slugt en efter en. Ulvebrigaden blander forskellige genre, og bliver derfor en hybrid mellem gyser, triller, drengerøvshumor og et lille skævt historisk fiktion.
Jeg havde to problemer med romanen. Jeg synes nogle steder at handlingen gik lidt for hurtigt (det er også en rimelig kort bog på kun 224 sider), og at Macs problemer til tider fyldte lidt for meget i forhold til resten af historien. Men udover dette er Ulvebrigaden en rigtig underholdende bog.

Jeg vil anbefale Ulvebrigaden til dem, der ønsker en udsøgt røverhistorie tilsat en ordentlig potion drengerøvshumor.


4/5 stjerner

Ulvebrigaden af LG Jensen
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2006
224 sider

onsdag den 30. marts 2016

Nye bøger #2 - Arnold Busck udsalg

Arnold Busck havde i februar udsalg, og jeg var henne og kigge for at se om noget kunne friste. Jeg var faktisk forbi 3 gange. De sidste par år har jeg synes, at der ikke rigtig har været noget spændende at finde på de forskellige bogudsalg, men dette år fandt jeg dog nogle bøger (16 styk), der kunne friste mig.


I første omgang købte jeg:
Angie Sage: Magik (Septimus Heap #1)
Angie Sage: Flyveri (Septimus Heap #2)
Angie Sage: Alkymik (Septimus Heap #3)
Angie Sage: Qurér (Septimus Heap #4)
Angie Sage: Zirene (Septimus Heap #5)
Angie Sage: Mørkhed (Septimus Heap #6)
Angie Sage: Flammeri (Septimus Heap #7)
Chuck Palahniuk: Fight Club
Umberto Eco: The Name of the Rose
Ernest Hemingway: Green Hills of Africa
Franz Kafka: The Castle


I anden ombæring købte jeg disse fire bøger:
Paul Auster: The New York Trilogy
Fyodor Dostoyevsky: The Double
Nick Hornby: About a Boy
Jørgen Lange Thomsen: Retsmedicineren


Jeg tog en sidste tur, fordi en kollega gerne ville have en bog, og så kunne vi jo snildt dele tilbuddet, så derfor købte jeg:
Roberto Bolano: 2666

tirsdag den 29. marts 2016

Alene hjemme af Kirsten Hammann

"Sara er i slutningen af trediverne, freelance-journalist og bor sammen med den fraskilte forretningsmand Philip i hans store herskabslejlighed i midten af København. Ovenover bor den smukke og lidt skøre Frederikke. Hver anden uge kommer Philips små døtre på besøg.
Sara elsker Philip. Det eneste der mangler er et fælles barn. Og at han var lidt mere hjemme.
En dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun falder i søvn hele tiden. Så begynder hun at se syner. Eller gør hun?
Er der nogen, der prøver at stjæle hendes lykke?"

Jeg havde nogle udfordringer med denne roman, eller nærmere bestemt med hovedpersonen, Sara. Hold da op, hvor fandt jeg hende irriterende til tider. Jeg havde flere gange lyst til at tage fat i hende og ruske hende hårdt, for at få noget fornuft ind i hende og måske også noget kærlighed til sig selv. Hun er så selvdestruktiv, særligt i forhold til Philip, men også i forhold til hendes eget værd som menneske. Jeg fandt en hende også en kende svag, og sammenlagt er disse karaktertræk bare ikke særligt tiltrækkende for mig. Jeg mister den sympati, jeg kunne havde haft for Sara hvis hun kunne have handlet og tænkt anderledes. Jeg ved godt dette er noget hårdt sagt, men hvis så Sara bare havde udviklet sig lidt i løbet af romanen kunne jeg godt have ignoreret det meste af dem. Men det synes jeg ikke rigtig hun gør.

En af grundene til at jeg blev lidt sur på Sara, er nok fordi at Kirsten Hamman beskriver hende så fantastisk godt. Man kommer virkelige ind under huden på denne super neurotiske kvinde, der bare venter på at Philip forlader hende. Man følger hendes tanker, der som de fleste af os andre, går i selvsving når vi tænker noget negativt især om os selv og vores nærmeste. Men til tider blev det bare lidt for meget for mig.

Historien er som sådan også spændende nok, men slutningen (hvis man kan kalde den det) var alt for brat og ikke særlig elegant, og jeg havde desværre regnet ud at det var derhen historien gik meget tidlig. Så meget mysterie var der ikke for mig i historien, så det blev jeg lidt skuffet over. Jeg havde forventet noget mere, og jeg synes at en anden slutning havde klædt romanen bedre.
Et plus ved romanen er Kirsten Hammanns skrivestil, som jeg virkelig godt kunne lide. Sproget flyder, og romanen er meget letlæst. Jeg har efter jeg læste Alene hjemme vaklet mellem 2 og 3 stjerner, men jeg endte til sidst på 3 stjerner.


3/5 stjerner

Alene hjemme af Kirsten Hammann
Forlag; Gyldendal
Udgivet: 2015
313 sider

torsdag den 24. marts 2016

Påskelæsning 2016



Påskeferie. Fem dage hvor jeg ikke skal arbejde. Fem dage hvor jeg ikke har nogle faste planer. Fem dage hvor jeg kan: Kæle for katten. Gå ture med hunden. Hygge med familien. Og naturligvis læse, læse, læse.

I en nogle gange travlt hverdag med arbejde, fitness, og andre forpligtelser savner jeg muligheden for at læse en hel dag/nat, hvis jeg har lyst til. Det var tit noget jeg gjorde, da jeg studererede, for der var jeg herre over min tid på en anden måde end jeg er nu.

Men i påskeferien har jeg tid til det. Så derfor har jeg udvalgt en pæn stak bøger, som jeg længe har haft lyst til at læse. Der er pt. 11 bøger på min tbr liste, men det er slet ikke sikkert at jeg når dem alle, men det er heller ikke meningen. Jeg vil bare gerne have noget at vælge imellem, og vil læse lige hvad jeg har lyst til. God påske :)



tirsdag den 22. marts 2016

Lysbrigaden af Peter J. Tomasi

"Der er krig i Himlen og Jorden er Slagmarken!"



Vi befinder os i Europa under 2. verdenskrig. Her møder vi en flok soldater, der kæmper på de allieredes side mod naziterne. De allierede soldater bliver angrebet af nazisoldater, og forsøger at bekæmpe dem, der er dog et problem: Nazisoldaterne dør ikke, lige meget hvor hårdt de bliver såret. De allierede flygter i stedet for. Men de når aldrig rigtig i sikkerhed, for noget er i frit fald på vej mod jorden. To engle. En god engel og en ond engel. De er begge på jagt efter et magisk sværd, der vil ændre magtforholdene til enten den ene side eller den anden. Soldaterne får til opgave at finde sværdet og beskytte dem mod de onde engle og de mennesker (en gruppe nazister) der er på deres side. Det bliver en kamp på liv og død.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse denne graphic novel. Ikke andet end at jeg havde fået anbefalet den af en kollega, der var rigtig glad for den, samt at den handlede om nazister og engle. Jeg kan godt lide at læse graphic novels uden at jeg ved for meget om deres handling. Jeg tjekke for det meste lige bagsiden, nogle gange står der et lille resume, andre gange står der anbefalinger. Jeg tjekker også for det meste (men ikke altid) tegnestilen, for lige at se om jeg bryder mig om den. De fleste gange bliver jeg positiv overrasket, (og nogle enkle gange bliver jeg slemt skuffet).

Det endte med at jeg blev ganske godt underholdt af Lysbrigaden. Jeg kunne rigtig godt lide blanding af en historisk periode, og et overnaurlig/guddommelig element. Bevares det er set før mange gange, men jeg synes at det virker ret godt i denne graphic novel. Tegnestilen var også ganske spændende, dog havde jeg nogle gange svært ved at adskille de forskellige soldater fra hinanden, og det trak læseoplevelsen ned for mig.

Alt i alt en ganske interessant graphic novel jeg vil anbefale til alle der kan lide blandingen af 2. verdenskrig, mordiske mennesker og en guddommelig mission.



3,5/5 stjerner

Lysbrigaden af Peter J. Tomasi, tegnet af Peter Snejbjerg
Forlag: G. Floy Studio
Udgivet: 2004
200 sider

torsdag den 17. marts 2016

Noget om Virtus af Sigurd Hartkorn Plaetner

"Vitus spiser for mange fryspizzaer og ryger for mange smøger. Han sejler planløst rundt, fordi han gemmer på en dyster hemmelighed, som kun to mennesker kender til. Livet bliver ikke lettere, da hans kæreste, Sara fortæller ham, at hun er gravid og har tænkt sig at beholde barnet.
På flugt fra virkeligheden ender han til en fest, hvor han møder Emma, der flår ilten ud af hans mellemgulv og tænder et lys i horisonten. Sammen bevæger de to sig ud på en rejse, der afvæbner Vitus, så han endelig formår at se sine dæmoner i øjnene.
Bedst som det hele er ved at falde på plads, tager Emma ham med ud på en sindsyg køretur midt om natten og fortæller ham noget, der river hans verden ned til grunden og får altafgørende betydning for hans fortid. Og fremtid (fra bogens bagside)."


Vitus har det ikke nemt i livet. Det kan jeg efter at have læst bogen let give ham ret i. Han har indviklede forhold til stort set alle i hans omgangskreds. Ting bliver fortiet eller holdt hemmelige indtil de til sidst slipper ud og forvolder - for det meste - skade, men også i enkle tilfælde en meget nødvendig forløsning.

Jeg fandt Vitus og Emmas forhold meget rørende. Jeg kunne godt lide den fase, hvor de ikke var kærester, men hvor Vitus blev mere og mere forelsket i/besat af Emma. Og da de så endelige tog springet fuldt ud, tog bogen samtidig en ond drejning, (men det havde jeg nok forventet, men det gjorde stadig ondt). 
Et andet forhold der satte sig spor i mig var Vitus' forhold til hans far Bertram og stedmoderen Tove. Så mange ting imellem især Virtus og Bertram var usagt, næsten fortiet ihjel, men lå stadigvæk som en ond skygge, der havde kilet sig ind imellem dem og lige så stille havde forgiftet deres forhold. Og selv om Tove er den der gerne vil snakke om problemerne, er Vitus bare ikke rigtig modtagelig, for imellem dem lurer usagte ting også. Og det gør immervæk forholdene det mere kompliceret, når man ikke på nogen som helst måder kan kommunikere med hinanden.

Noget om Vitus er en bog om forholdene  imellem mennesker. De forskruede forhold, de respektløse, de kærlige, de sørgelige. Det er en historie om at finde kærligheden, om at miste den igen. Om at blive svigtet af dem tætteste på én. Om at få fortalt de hemmeligheder, der før var skjult for én. Om at genfinde livsgnisten, når alt ser sorteste ud.
Noget om Vitus er en fantastisk velskrevet bog, der bliver hos én efter sidste side er læst. 



4/5 stjerner

Noget om Vitus af Sigurd Hartkorn Plaetner
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015
214 sider

tirsdag den 15. marts 2016

Krimimessen 2016

I lørdags blev Krimimessen afholdt i Horsens. og jeg deltog for første gang.
Randers Bibliotek samlede en busfuld glade, krimihungerende lånere, og drog mod Horsens. Da vi ankom blev lånerne sluppet løs, og jeg fulgtes med en kollega/veninde.




Det første vi gjorde var at gå en runde i bygningen, hvor alle standene og nogle af scenerne var for at danne os et overblik.



Det første foredrag jeg hørte var en anden kollega interviewe Amdi Silvestri om hans kortroman Al kødets gang. Silvestri er en af mine ynglings danske forfattere, og det var sjovt at møde ham for anden gang. Interviewet var meget spændende, og jeg fik også en undeskrift i en af mine bøger af forfatteren :) Det eneste problem jeg havde var, at der manglede en mikrofon. Jeg sad på anden række, og det var svært at høre hvad der bliver sagt, når der også sker en masse andet i rummet.





Jeg mødte også Steen Langstrup, en anden forfatter jeg har læst stort set alt af. Og fik en underskrift af ham også, samt et billede. (Jeg fangirlede en smule, så derfor de meget røde kinder. Det gjorde jeg såmænd også da jeg mødte Dennis Jürgensen for første gang :) )







Vi kom også forbi området for børn, der var gemt lidt af vejen efter min mening, men der var da børn til stede, der morede sig med de forskellige aktiviteter. Her mødte jeg tegner og forfatter John Kenn Mortensen, og her fik jeg såmænd også en autograf og en lille monstertegning :)




Vi tog også en tur rundt i Fængselsmuseet, nu hvor vi nu var der. Det var ikke en tur med rundviser, men hvor vi gik rundt alene. Det var spændende at se og læse om forholdene i fængslet, og de var skræmmende. Det var godt nok ikke meget plads i nogle af de ældste celler. Desuden skete der også flere flugtforsøg fra fængslet, hvoraf nogle af fangerne ikke blev fundet igen. Jeg kunne godt tænke mig at få en rundvisning med rundviser en anden gang for jeg tror at det giver en helt anden oplevelse af fængslet, forholdene, de indsatte samt ansatte.





Efter rundturen hørte vi et foredag med Nanna Foss, der bl.a. talte om Spektrum serien. Det var rigtig spændende at høre om hendes skriveprocesser, og jeg skal helt klart genlæse Leoniderne før jeg begynder på bind 2 Geminiderne, der venter spændt på reolen.







Krimimessen 2016 blev året, hvor jeg endelig mødte Dennis Jürgensen in the flesh. Jeg har læst Jürgensens bøger gennem størstedelen af min barndom og teenageår, og jeg læser troligt hver ny bog han udgiver. Han underskrev mit eksemplar af Kadavermarch, som jeg mener var den første zombieroman jeg læste. Den holdt mig i hvert fald vågen til langt ud på natten.




De to næste foredrag jeg hørte var Lene Dybdahl, der fortalte om "Sådan skriver du en skurk", der var rettet mod de lidt yngre børn. Hun gav også små hint til den næste bog, der kommer fra hendes hånd.

Det andet foredrag var med Astrid Heise-Fjelgren (jeg fik desværre ikke taget nogle billeder). Hun fortalte om science fiction serien Terra Nova, som lyder utrolig spændende, og som jeg ikke kan vente med at få begyndt på.




Michael Kamp vandt Årets Danske Horrorudgivelse 2015 med romanen Samlerne. Jeg så ikke selve prisoverrækkelsen, men overværede et interview med ham bagefter, hvor han fortalte til dels om Samlerne, genren samt fremtidige skriveprojekter.






Efter en lang og begivenhedsrig dag vendte vi snuden hjem med gode oplevelser samt et par bøger, både dem jeg havde med for at blive signeret (Kærlighedsfrugt, Plantagen I: Den hvilende ondskab, Kadavermarch), samt et par ekstra tilføjelser til bogreolen :)
Jeg købte tre bøger - Dennis Lehane: Under bordet - Gillian Flynn: Skarpe genstande - Gillian Flynn: Mørke steder
Derudover fik jeg også foræret tre bøger - Elsebeth Egholm: Købt og blod (som alle besøgende kunne få et eksemplar af) - Anne Rosengård: Den som ingen kender (foræret af forfatteren til gengæld for en anmeldelse, tak til forfatteren) - Astrid Heise-Fjeldgren: Den som svigter (foræret af forfatteren, da vi mødte hende på vej til bussen, tak til forfatteren.)


Det var så vidt spændende nok at være afsted, men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den store krimilæser, og jeg ville nok havde fået mere ud af Krimimessen, hvis jeg var. Men heldigvis var der også andre ting end kun krimi på tapetet. Stemningen var god, og der var mange mennesker (nogle gange for mange efter min mening. Det var til tider svært at komme omkring, og endnu sværere at få en siddeplads til nogle af foredragene.) Men alt i alt var det en hyggelig dag, og jeg mødte mange spændende mennesker, der også brænder for bøger, og det betyder meget.

søndag den 13. marts 2016

Nye bøger #1

Jeg har fået samlet en pæn bunke bøger sammen til reolerne i løbet af februar. Så jeg har valgt at dele dem op i flere book hauls, da det giver bedre mening for mig. (Og så drukner jeg jer heller ikke i bøger ;) )
Dette første book haul indeholder 27 bøger, hvoraf størstedelen er købt via Saxo mens de sidste to er købt via forlaget Kandor.


Alpha Omega (Locke & Key #6) af Joe Hill og Gabriel Rodriguez
Endgame (Batman #7) af Scott Snyder og Greg Capullo
American Vampire (Amercian Vampire #7) af Scott Snyder og Rafael Albuquerque


Touch of Power (Healer #1) af Maria V. Snyder
Scent of Magic (Healer #2) af Maria V. Snyder
Taste of Darkness (Healer #3) af Maria V. Snyder


Stars Above (Lunar Chronicles) af Marissa Meyer
The Girl Who Raced Fairyland All the Way Home (Fairyland #5) af Catherynne M. Valente
Six of Crows (Dregs #1) af Leigh Bardugo


Robinson Crusoe af Daniel Defoe
A Tale of Two Cities af Charles Dickens
Oliver Twist af Charles Dickens
Villette af Charlotte Brontë
The Odyssey af Homer
The Iliad af Homer
The Jungle Book af Rudyard Kipling
The Sonnets and A Lover's Complaint af William Shakespeare
Metamorphoses af Ovid


A Natural History of Dragons (Memoir of Lady Trent #1) af Marie Brennan
Slasher Girls & Monster Boys 
The Colour of Magic (Discworld #1) af Terry Pratchett
Irish Fairy and Folk Tales 


The Way of Shadows (The Night Angel Trilogy #1) af Brent Weeks
Shadows' Edge (The Night Angel Trilogy #2) af Brent Weeks
Beyond the Shadows (The Night Angel #3) af Brent Weeks


Varulv
Kærlighedsfrugt af A. Silvestri



fredag den 11. marts 2016

A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas

"When nineteen-year-old huntress Feyre kills a wolf in the woods, a beastlike creature arrives to demand retribution. Dragged to a treacherous magical land she knows about only from legends, Feyre discovers that her captor is not an animal but Tamlin - one of the lethal, immortal faeries who once ruled their world (fra bogens læseslip)."


I A Court of Thorns and Roses følger vi Feyre, en ung kvinde, der kæmper for at forsørge hendes far og to søstre. De bor tæt på en mur der adskiller deres verden fra de forskellige fekongedømmer. Forholdet mellem mennesker og feer er ikke det bedste. Feyre hader (og frygter) feer af et godt hjerte, så da hun en dag i skoven støder på en usædvanlig ulv (som i virkeligheden er en fe i dyreskikkelse), dræber hun han og flår skindet af ham. Men dette mord får konsekvenser for Feyre og hendes familie, da et uhyre opsøger Feyre i familiens hytte og kræver hendes liv i bytte for det liv hun tog. Feyre følger med uhyret, som (naturligvis) er en fe ved navn Tamlin. Han fører hende til feernes rige, og her begynder Feyres eventyr for alvor.

Jeg læste denne bog først på året, men jeg har længe manglet ord til at beskrive, hvad jeg synes om den. Mens jeg læste den var jeg fanget i form for rus, som mens jeg læste var fantastisk, men som også har gjort det svært for mig at samle tankerne, så jeg har været nødt til at få bogen lidt på afstand.

A Court of Thorns and Roses blander fantasy og eventyr i en fantastisk blanding. Og som jeg finder meget tiltalende og fascinerende. Jeg kar læst mange eventyr og eventyrgenfortællinger og jeg kan sagtens se ligheder mellem eventyret Skønheden og Udyret, som findes i mange forskellige udgaver og genfortællinger, og A Court of Thorns and Roses. Men jeg synes også at Sarah J. Maas gør historien til sin egen, og det mener jeg er noget af det vigtigste en forfatter skal gøre i deres bøger.

Jeg blev virkelig glad for Sarah J. Maas skrivestil. Jeg faldt virkelig for hendes beskrivelser af verden, både menneskenes og feernes, men også beskrivelserne af karakterne var medvirkende til at sætte gang i min fantasi. Min eneste anke var at Feyre nogle steder foretog nogle handlinger, der måske ikke var så smarte i bagklogskabens skær, men det har jeg tilgivet hende for.

Jeg må dog indrømme at det tog de første 10 sider eller deromkring før jeg kom rigtig ind i historien, men så var jeg også ubehjælpeligt fanget. Jeg overvejede faktisk, om jeg skulle sætte bogen tilbage på hylden igen. men hvor er jeg glad for at jeg ikke gjorde det, for A Court of Thorns and Roses var en fantastisk læseoplevelse for mig.

Jeg vil klart anbefale A Court of Thorns and Roses til alle, der elsker en velfortalt fantasyfortælling tilsat lidt eventyrmagi. Jeg glæder mig meget til næste bog i serien bliver udgivet, så jeg kan læse videre og finde ud af hvad der sker med Feyre, Tamlin og de andre.



5/5 stjerner

A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses #1) af Sarah J. Maas
Forlag: Bloomsbury Children's Books
Udgivet: 2015
419 sider

tirsdag den 8. marts 2016

Tingen i cellen af Dennis Jürgensen

"Døren til celle gik op og ramte væggen. En kvalmende stank af rådden fisk, tang og plumret havvand stod ud i ansigtet på father McGregory. Han stirrede ind i det dunkle kammer, hvis eneste lyskilde var en mat, orange pære i loftet. Kager af salt hang på de sønderflæsende læderpuder, som dækkede alle sider af cellen. Under rummets eneste møbel - en simpel briks - duvede et lille lys op og ned. Præsten tog sig sammen og gik ind... (fra bogens bagside)."



Father McGregory bliver ringet op en tidlig morgen af et hospital. En patient ønsker at tale med ham. En patient der er mistænkt for tre grufulde mord, der skete langt ude til havs. Patienten er Simon Featherwell. Simon er ikke længere, den mand han var tidligere, og han er døden nær. Det eneste han ønsker sig er at bekende sin uskyld til en mand han stoler på, nemlig Father McGregory. Så Father McGregory lytter tålmodigt til Simons fortælling, mens gruen langsomt sniger sig ind på ham i takt med at Simons historie ser dagens lys.

Tingen i cellen er en kort bog, men hold da op hvor sker der meget på de sider. Dennis Jürgensen tager læseren med på en fængslende rundtur, der holder læseren fast i en blanding af spænding og gys. Jeg savner Jürgensens måde at skrive gys og horror på, så jeg håber han en dag vender tilbage til denne genre.

Jeg synes at Tingen i cellen har en Lovecraftiansk følelse over sig, for hvad gemmer sig egentlig i havets dyb? Findes der en skjult verden, med ældgamle afguder, der blot venter på at blive vækket, grotter med uhyggelige havuhyrer, eller undersøiske kongeriger med underskønne havfuer. Det kan man aldrig vide med 100 % sikkerhed. Og derfor er der frit spil for forfatteres fantasi, og man kan møde de mest forfærdlige og grufulde havvæsner, som man ikke ville ønske sig at få på fiskekrogen.
Bogen er samtidig også en traditionelt monsterfortælling, hvor der sker en forvandling fra mand til monster og hvor spændingen i Simons historie stiger til det uundgåelige klimaks. For intet er helt, som man forventer.

Tingen i cellen er en fin lille bog, og jeg vil anbefale den til alle der godt kan lide et lille gys.


5/5 stjerner

Tingen i cellen af Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindeligt udgivet i 1992
133 sider

lørdag den 5. marts 2016

5 bøger der venter utålmodigt på mit natbord #1


Der er mange bøger jeg gerne vil læse. Jeg har hylde efter hylde af ulæste bøger. Størstedelen af de bøger jeg har i min lejlighed på nuværende tidspunkt er nemlig ulæste. Og det er helt bevidst valg fra min side. For hvis jeg omgiver mig med mine skønne ulæste bøger, beundre og rører ved dem, får jeg lige pludselig lyst til at læse én af dem, som jeg så tager ned, slår op på første side og begynder at læse.

Der er mange bøger jeg gerne vil læse. Men nogle gange kan jeg ikke se bogen for bare bøger. Og jeg vælger på må og få, hvad jeg vil læse. Og det er for det meste fint. Men jeg føler bare nogle gange at der er nogle bøger der forsvinder i mængden. Og det er ikke fordi jeg ikke gerne vil læse dem, for det vil jeg, men jeg skubber dem til side af forskellige grunde:

"Jeg er ikke lige i humør til denne bog",
"Jeg har en biblioteksbog der skal afleveres lige om lidt, den skal jeg have læst først",
"Bogen er på 500+ sider, jeg læser den, når jeg har bedre tid."

Jeg kunne blive ved. Undskyldningerne er mange. Men nu skal den onde cirkel brydes. Derfor har tænkt længe og følt efter samt begrænset mig til de 5 bøger der pt. står øverst på min tbr liste. Bøgerne er meget forskellige genremæssigt, men et sammentræk er dog at de alle er forholdvise lange bøger.


Den første bog  jeg gerne vil læse er Brandon Sandersons Warbreaker. Jeg købte bogen d. 21/2-2015, så den har stået på min hylde i lidt over et år. Jeg har hørt meget godt om Sanderson, og jeg vil meget gerne læse Warbreaker, både fordi den er en enkeltstående fantasyroman (som kan være svært at finde), og fordi den skulle have et virkelig fedt magisystem. Den udgave af Warbreaker jeg har er på 656 sider, så det er en pæn størrelse.

American Gods af Neil Gaiman, er den på her på listen, som jeg har ejet i længst tid. Jeg købte den i Aalborg d. 23/2-2010, så den har stået og blomstret på min hylde i 6 år, så nu må den snart være moden til at læse :) Jeg har læst nogle af Gaimans bøger og moret mig hver gang, så det er såmænd bare at komme i gang med den. Min udgave er på 640 sider.


The circle af Dave Eggers er den bog jeg har haft i kortest tid. Jeg fik den nemlig i julegave sidste år. Den er en bog jeg har hørt meget godt om, og som jeg også har fået anbefalet kraftigt, men jeg har også hørt noget lidt mere negativt om den (jeg forsøger ellers at undgå at læse anmeldelser på bøger jeg gerne vil læse). Jeg tror at The circle er en bog, hvor det er vigtig for min læseoplevelse at læse den på det rigtige tidspunkt, for at jeg vil kunne få det optimale ud af den. The circle er på 461 sider, og dermed den korteste bog på denne liste.


NOS4A2 er skrevet af Joe Hill (Stephen Kings søn). Jeg har tidligere læst Dødens jagt af Hill samt nogle bind i hans tegneserie Locke & Key. Jeg ved intet om NOS4A2, andet end at jeg mener det er en horror roman, men jeg er ikke sikker. Jeg ved bare at jeg gerne vil læse den, men jeg tror dens størrelse skræmmer mig lidt, selvom den slet ikke er i nærheden af nogle af Kings murstensromaner som It and The Stand. NOS4A2 er på 692 sider, og jeg købte den d. 20/6-2015.


Den sidste bog på min tbr liste er Bitter Greens af Kate Forsyth. Hvad jeg ved om bogen er at det er en fortælling af eventyret om Rapunzel. Og jeg elsker eventyr, og har læst en del, men har slet ikke fået nok. Jeg kan godt lide forsiden, og jeg glæder mig til at læse den, men igen tror jeg det handler for mig om at finde det helt rigtige tidspunkt. Jeg besluttede mig for at læse Bitter Greens efter at have læst en rigtig god anmeldelse af den, og købte derfor bogen d. 2/9-2014. Min udgave er på 495 sider.

Det var de 5 bøger jeg gerne vil læse snarest muligt, og som jeg glæder mig til læse. Samtidig vil jeg forsøge at gøre kål på min "gode" undskyldninger for at udsætte læsningen af visse bøger, for jeg vil jo gerne læse dem, men jeg må forsøge at styrke min vilje på dette område, så jeg ikke bare bliver ved med at udsætte dem gang på gang.

torsdag den 3. marts 2016

Hemmeligheden af Dorte Roholte

"Først hader Liva tanken om at skulle bo sammen med sin stedbror Benjamin i et år. Så forelsker hun sig i ham. Det siger hun ikke til nogen. Men en anden tæt på Liva har også en dyb hemmelighed (fra bogens bagside)."



Liva er en ung pige, hvis forældre er skilt og begge har fundet nye partnere. Hun har et godt forhold til begge, samt bedste veninden Sally. Men så får hun at vide at hendes stedbror skal bo ved dem i et år, og det bliver bestemt ikke glad for, for hun kan nemlig ikke udholde ham. Men lige så stille begynder hendes følelser for stedbroren at ændre sig. Liva kan betegnes som en ganske almindelig teenagepige, der tumler med den første forelskelse, en bedsteveninde, der pludselig er mere sammen med andre piger, og forældre der ikke altid forstår hende

Der er ikke kun en hemmelighed og fortielse i Hemmeligheden, men flere både store og små. Dem man har for sin bedste veninde, for sin mor og far og ikke mindst for sig selv. Men jeg synes dog at den store hemmelighed, kom meget sent i historien, og dens potentiale blev ikke rigtig udnyttet, i hvert fald ikke som jeg gerne ville have set det. Det gjorde det til en lidt meh læseoplevelse.
Men dermed ikke sagt at bogen var dårlig, for det var den ikke. Jeg blev bare lidt skuffet efter endt læsning.

Hemmeligheden er en del af Sommerfugle-serien, der er bøger der er skrevet til piger i alderen 9-14 år, således at temaer og følelser er tilpasset læseren i denne målgruppe. Sommerfugle-serien er yderlig opdelt i to, således at hver bog enten har én sommerfugl eller to sommerfugle. Bøgerne med én sommerfugl henvender sig de 9-11 årige, mens bøger med to sommerfugle er for de 12-14 årige. Hemmeligheden har to sommerfugle, og jeg synes faktisk at den passer meget godt til den målgruppe.

Sproget og formuleringerne var nogle steder ikke lige mig. Jeg ved ikke om unge på den alder taler sådan i dag, det kan såmænd godt være, men jeg fandt det bare rimlig irriterende. Men jeg er jo heller ikke en del af målgruppen.
Jeg synes at Hemmeligheden er en udmærket bog for unge piger. Men der også et stort marked for young adult romaner i de disse år, og hvis man gerne vil læse de lidt mere alvorlige og hvor ens følelser virkelig kommer i spil, er det ikke lige Hemmeligheden man skal vælge ifølge min mening. Men hvis man er mere til de lidt mere lette young adult bøger er Hemmeligheden en udmærket bud.


3/5 stjerner

Hemmeligheden af Dorte Roholte
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2015
187 sider