Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
Viser opslag med etiketten romantasy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten romantasy. Vis alle opslag

tirsdag den 19. maj 2026

The Wolf King af Lauren Palphreyman

"When a princess is kidnapped by an alpha, war rages between the humans and the wolves. But soon, forbidden attraction starts to grow...

Princess Aurora longs to escape the castle and the marriage that has been arranged for her. But on the night before her wedding, at a dog fight where captured werewolves are made to fight for sport, she spares the life of a young wolf. It puts her on the radar of the powerful alpha who was going to kill him. And it changes everything.

That night, when the alpha escapes, he kidnaps her and takes her to the rugged lands north of the border — where the once warring werewolf clans are beginning to unite. He thinks that she is the key to winning the war against the humans.

Only, as they spend time around one another, forbidden attraction starts to grow. And as Aurora learns that not all wolves are bad, the alpha discovers that she is in danger from both his enemies, and those he once considered friends.

With monsters on both sides, a bloodthirsty war between humans and wolves raging, and undeniable passion growing between them — will their story end in love? Or tragedy?

And will Aurora ever get home? Does she even want to?"


Jeg havde virkelig glædet mig til at læse The Wolf King, og den startede da også rigtig fint ud, hvor vi bliver introduceret til hovedpersonen Aurora, som er datter af en konge, og som skal giftes med Lord Sebastian, som også er en stor kriger. Det er hun knap så begejstret for, da Sebastian er en ret brutal mand, som også ynder at jagte varulvene som hører til i Northlands. Aurora bliver "bortført" af en alfavarulv Callum, som bringer hende til en af deres herregårde i Northlands. Varulvene håber på at kunne bytte hende for en magisk sten (har glemt hvad den hedder). Men Aurora og Callum bliver selvfølgelig tiltrukket af hinanden, men i kulissen spørger en anden varulv, nemlig den mystiske Blake.

Men jeg endte faktisk med ret hurtig at tabe det meste af min interesse, for ja bogen er fin som sådan, men det er sådan en historie, hvor der sker en hel masse uden at der rent faktisk sker noget som helst, og så er knap 500 sider altså ret mange sider at tygge sig igennem. Skrivestilen var også noget, der trak ned i min læseoplevelse.  

Jeg synes måske også at romancen mellem Aurora og Callum var lidt kedelig... Altså jo han er da en sød varulv med massive muskler og som ser godt ud i en kilt (vi har med skotske varulve at gøre og de går i kilt og siger aye hele tiden). Men jeg synes faktisk at Blake var en mere interessant karakter, selvom han er et røvhul, men der var bare mere kød på ham som karakter, hvor Callum var meget tør og intetsigende som karakter. Det er Aurora også som karakter, men hun viste mere gnist, når hun var sammen Blake. 
Romancen er slow burn, som jeg faktisk foretrækker i mine romancer, men her var den for slow, og jeg manglede en ordentlig gnist mellem Aurora og Callum.

The Wolf King er ganske simpelthen ikke en bog for mig. Eller sagt på en anden måde, nogle af tingene kunne jeg rigtig godt lide, og havde et håb om at forfatteren ville udforske dem mere (hvilket hun desværre ikke gjorde), og så var der andre dele, som jeg bare ikke kunne lide, og de endte desværre med at fylde for meget i forhold til det gode. 
Men for den rette læser tænker jeg at The Wolf King er helt perfekt, så læs den hvis du er til skotske varulve og en meget slow burn romance. 


2/5 stjerner

Titel: The Wolf King
Forfatter: Lauren Palphreyman
Serie: The Wolf King #1
Sprog: engelsk
Forlag: Wayward
Udgivet: 23. oktober 2025 // oprindelig udgivet 12. september 2023
ISBN: 9781911751052
Sideantal: 496

torsdag den 26. februar 2026

Gild af Raven Kennedy

"Guldbelagte gulve, gyldne vægge, møbler og klæder. Alt i slottet Highbell er af guld. Selv jeg.
Kong Midas reddede mig fra elendighed og bragte mig til det frosne Sjette Kongerige. Han kalder mig sin skat, sin favorit. Jeg er et levende, forgyldt bevis på hans magt. I bytte for min sikkerhed gav jeg ham mit hjerte og min frihed.
Jeg er tryg – indtil krig og forræderi når vores gyldne fæstning. Indtil min tillid til Midas vakler. Indtil jeg møder de monstre, som mit bur skulle beskytte mig imod…"


Hvad pokker har jeg lige læst?? 

Præmissen for Gild er interessant (på papiret) men udførelsen og karakterne lader meget tilbage at ønske. 

Auren er en ung kvinde, der som barn og teenager blev udsat for overgreb og menneskehandel inden hun som 15-årig blev "reddet" af Kong Midas, som valgte at forgylde hende. Aka gøre hendes hud, hår m.m. til det pureste guld og derefter spærre hende inde i et forgyldt bur i 10 år. Derudover er hun også en af hans sadler (en del af hans haram), faktisk er hun hans yndlings, og skal stå til rådighed for hans seksuelle lyster dag og nat. Og hun er fuldstændig forgabt og forelsket i ham (hvem kan sige Stockholm syndrom!). Nå, men der er krig i de nogle af de andre kongedømmer, og Midas er grådig og forsøger at udnytte kaosset til sin egen fordel. For selvom han kan forvandle ting til guld, er det jo ikke nok, når man er en arrogant og ulidelig nar. Men Auren er faktisk værre for hun er forelsket i narren. Hvorfor aner jeg ikke. Jeg havde slået ham ihjel, hvis det var mig. 

Hvis det er lidt utydelig i det overstående, så kunne jeg overhovedet ikke lide denne roman. Det startede ellers nogenlunde okay ud, men desværre gik det hurtigt ned af bakke, og jeg endte med at ragelæse (eller lytte) romanen, bare så jeg kunne få den ud af mit system. Nu kan jeg så få genopfrisket det hele, mens jeg skriver denne anmeldelse.  

Jeg tænker, at det er meningen at læseren skal have sympati med Auren, men hun blev ved med at ødelægge det for mig. For det første er der hendes besættelse af Midas (igen why?), dernæst er hun bare en kedelig og til tider naiv hovedperson, og for det tredje og måske værste, så oplever hun en voldtægt af en anden kvinde fra haremmet, og hun griber først ind til sidst?! Hun havde muligheder for at gøre noget før det skete, men hun venter, wtf? Og hendes indre monolog inden og under voldtægten? Det bliver et stort nej herfra. 

Jeg har intet imod mørke fortællinger, men Gild her var virkelig ikke noget for mig. (Og så mørk var den altså heller ikke). Jeg kedede mig det meste af tiden, og karakterne var så trælse (og ikke på den sjove måde). 
Kommer jeg til at læse videre i serien, når jeg har hørt at 2'eren er meget bedre? Jeg burde ikke udsætte mig selv for mere, men måske ender jeg med at give den en chance... 


1/5 stjerne

Titel: Gild 
Forfatter: Raven Kennedy
Serie: Den forgyldte fange
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Steam Books
Udgivet: 22. februar 2025 // oprindelig udgivet 16. oktober 2020
ISBN: 9788776351663
Sideantal: 245

torsdag den 20. november 2025

Reckless af Lauren Roberts

"The kingdom of Ilya is in turmoil…

After surviving the Purging Trials, Ordinary-born Paedyn Gray has killed the King, and kickstarted a Resistance throughout the land. Now she’s running from the one person she had wanted to run to.

Kai Azer is now Ilya’s Enforcer, loyal to his brother Kitt, the new King. He has vowed to find Paedyn and bring her to justice.

Across the deadly Scorches, and deep into the hostile city of Dor, Kai pursues the one person he wishes he didn’t have to. But in a city without Elites, the balance between the hunter and hunted shifts – and the battle between duty and desire is deadly."


PowerlessPowerful

Efter den katastrofale afslutning på the Purging Trials er Paedyn nu på flugt fra Kai og Kitt. Hun flygter gennem ørkenen til byen Dor, men Kai er lige i hælene på hende, opsat på at fange hende og bringe hende tilbage til Kitt. Paedyn forsøger både at skjule sig og overleve i Dor, men efter noget frem og tilbage får Kai fat i hende og nu skal de påbegynde rejsen tilbage. Kai er dog plaget af samvittighedskvaler, og det hjælper ikke, at følelser begynder at spire mellem Kai og Paedyn.

I Reckless følger vi skiftevis Paedyn, Kai og Kitts synsvinkler, hvilket giver et godt indblik og en større forståelse af deres forskellige følelser og handlinger. Jeg kunne også godt lide den spirende romance mellem Paedyn og Kai, som har været der siden bog 1, men nu kommer der lidt mere kød og følelser på.
Kitts mentale tilstand, som bliver mere og mere ustabil bliver også godt beskrevet, og jeg er nysgerrig på, hvor han ender henne, for jeg kunne godt lide ham i bog 1, men jeg kan godt frygte, at han ender med at blive en fjende. 

Selvom jeg var godt underholdt af Reckless, for det var jeg, så sker der ikke særlig meget i den. Hele bogen handler stort set om at Kai skal fange Paedyn og bringe hende tilbage, mens hun forsøger at flygte igen. Og det er det der sker. Og bogen er 400 sider lang. Jeg ved godt, at der sker en hel masse drama på følelsesfronten, men stadigvæk. Den lider lidt af bog 2 problematikken efter min mening.
Men cliffhangeren, som bogen slutter på er for vild!

Reckless er en fin efterfølger, men jeg synes ikke, at den er lige så stærk som Powerless. Men som sagt var jeg stadig godt underholdt, og jeg glæder mig utrolig meget til at læse 3'eren.


3/5 stjerner

Titel: Reckless
Forfatter: Lauren Roberts
Serie: The Powerless Trilogy #2
Sprog: engelsk
Forlag: Simon & Schuster Children's UK
Udgivet: 2. juli 2024
ISBN: 9781398530126
Sideantal: 400

tirsdag den 30. september 2025

Powerful af Lauren Roberts

"Adena and Paedyn have always been inseparable. Fate brought them together when they were young, but friendship ensured they’d always protect each other and the home they built in the slums of Loot. But now Paedyn – an Ordinary – has been selected for The Purging Trials, which means almost certain death.

Now alone in Loot, Adena must fend for herself. After attempting to steal, it’s a mysterious man from the market who comes to her rescue. Mak’s shadowy past and secretive power set him apart from the other low-level Elites of Loot. And as the pair team up to see their loved ones before the Trials begin, the quest tests their loyalty, their love, and their lives…"


Powerless

Powerful er en kortroman/lang novelle, der finder sted sideløbende med handlingen i første bog, Powerless, men i denne følger vi Paedyns bedste veninde, Adena. Adena er ikke lige så god til at stjæle som Paedyn, så det er et held, da de to for nogle år tilbage møder hinanden, og kan hjælpe hinanden med at overleve i slummen.
Efter at Paedyn er blevet udvalgt til at deltage i The Purging Trials er Adena alene igen. Ved et tilfælde møder hun Mak, og de to danner en form for alliance, som udvikler sig til en intens tiltrækning.

Jeg vil så gerne holde mere af denne bog end jeg gør. Mit problem er, at jeg nok havde foretrukket en forhistorie med fokus på Paedyn og Adena og deres spirende venskab. Det var noget jeg savnede i Powerless, hvor Paedyn rent faktisk på et tidspunkt glemte Adena, og derfor glemte jeg hende også. Og når man tænker på, hvor stor betydning de to piger har for hinanden er det lidt underligt, at der går så mange sider før Adenas navn bliver nævnt (i Powerless).

Nå, men i den her følger vi Adena og Mak, og hvordan de forelsker sig i hinanden. Og det er en fin historie, og den rørte mig de rigtige steder, da jeg læste den, men den har bare ikke skabt en blivende plads hos mig. Jeg læste den tilbage i foråret, og jeg har stort set glemt det meste af dens handling og stemning, andet end den har et unaturlig fokus på sticky buns. 
 
Så hvad jeg vil sige er, at det er en fin, lille historie, som hverken gør fra eller til i min verden.


3/5 stjerner

Titel: Powerful
Forfatter: Lauren Roberts
Serie: The Powerless Trilogy #1.5
Sprog: engelsk
Forlag: Simon & Schuster Children's UK
Udgivet: 13. april 2024
ISBN: 9781398535732
Sideantal: 245

tirsdag den 26. august 2025

Phantasma af Kaylie Smith

"Welcome to Phantasma. There are only two rules to the game: Stay alive. And don’t fall in love.

When Ophelia’s sister disappears, there is only one way to save her. Ophelia must enter Phantasma, a deadly contest inside a haunted mansion, and claim its prize—a single wish.
Phantasma is a maze of twisting corridors and lavish ballrooms, of demons and temptations. Ophelia will face nine challenges, each more dangerous than the last. There can only be one winner, and the other contestants will stop at nothing to eliminate their rivals.
Every day the house creates new monsters. But just as Ophelia’s fears threaten to overwhelm her, a mysterious stranger offers her a bargain.
Charming, arrogant and infuriatingly attractive, Blackwell claims he can guide her through the lethal trials ahead. All he asks in return is ten years of her life.
Ophelia knows she shouldn’t trust him. Blackwell doesn’t seem dangerous, but appearances can be deceptive. Worse still, she feels a dark and irresistible attraction drawing them closer and closer.
Her life is on the line. But in Phantasma, the only thing deadlier than losing the game is losing your heart..."


Da Ophelia og Genevieve Grimms mor uventet dør, er det op til Ophelia, at blive familiens nye necromancer og overhoved. Men hun kommer på en stor prøve, da hun opdager, at moren skylder en masse penge væk, og de er i fare for at miste huset. På samme tid forsvinder Genevieve og Ophelia frygter at søsteren er taget hen til det hjemsøgte Phantasma, som er kommet til New Orleans. Phantasma tilbyder at opfylde ens største ønske, hvis man overlever alle de prøvelser, som huset udsætter én for.

Jeg kendte ikke særlig meget til Phantasma, inden jeg begyndte at læse den. Jeg havde set den flere gange på Instagram, og blev fanget af dens forside, som jeg synes så interessant ud. Da jeg så begyndte at læse den og fandt ud af, at hovedpersonen var necromancer, var min opmærksomhed fanget. Og jeg endte med at være godt underholdt, det meste af tiden. 

Romanen er på knap 500 sider, og jeg synes godt historien kunne have været strammet lidt mere op visse steder. De forskellige prøvelser var virkelig interessante, og dem kunne forfatteren godt have brugt lidt mere energi på, og udfoldet dem lidt mere. Nogle gange var prøvelserne lidt for overfladiske beskrevet. Da jeg også er en stor horrorfan, måtte romanen for min skyld gerne være endnu mere uhyggelig. For selvom der er både blod og gore med, måtte bogen godt være lidt mere creepy. Det er til trods et hjemsøgt hus vi befinder os i. Ellers synes jeg, at stemingen i bogen er vellykket for det den gerne vil være.

Ophelia og Blackwells forhold (som er et phantom/spøgelse og fanget i Phantasma) er utrolig instalove/lust agtig, og jeg kunne godt have brugt lidt mere karakteropbygning/relationsopbygning før de hoppede i kanen med hinanden. Når det nu er sagt er deres kemi i top. Det var virkelig underholdende, når de spiller op ad hinanden og skifter mellem at være kærlige og fjendtlige overfor hinanden. 

Ophelias formål i Phantasma er, at finde søsteren, men så snart det slår gnister mellem hende og Blackwell glemmer hun fuldstændig søsteren, og har i stedet for sex med Blackwell så ofte som muligt og gerne efter traumatiske ting. Det fandt jeg en smule utroværdig - eller så er hun bare virkelig god til at slå hjernen fra, når hun ser folks brutale og makabre død, når hun har lyst til sex lige bagefter. Det var også mærkeligt, at hun tabte sit oprindelige mål ud af sigte, når nu hun var så opsat på at finde søsteren i starten af romanen.

Phantasma er første bog i en serie, hvor hver bog kan læses selvstændig. Den næste bog handler om Genevieve, Ophelias søster, og jeg er spændt på at læse den.
Phantasma er en medrivende og spændende popcornbog fyldt med blod, gore og romance. 


3,5/5 stjerner

Titel: Phantasma
Forfatter: Kaylie Smith
Serie: Wicked Games #1
Sprog: engelsk
Forlag: Forever
Udgivet: 3. september 2024
ISBN: 9781538769256 
Sideantal: 497 

torsdag den 21. august 2025

Blodhævn af L. Sherman

"I La Nouvelle Orléans er Francesca vampyr og drevet af en stærk trang til at hævne sig på mænd, der udnytter kvinder. I samme by søger sheriffen Beau også retfærdighed ved at jage en usynlig morder. 

I New Orleans er Magalie enlig mor og historieprofessor med speciale i vampyrer. Hun er dedikeret til sin undervisning, men da flotte Rhett flytter ind overfor, bliver hun en smule distraheret. For hvem er Rhett, og hvilke mørke hemmeligheder gemmer han på?"


På papiret lyder Blodhævn lige som en bog for mig med dens fokus på vampyrer og kærlighed, og jeg havde derfor store forventninger til den, da jeg begyndte på den. Men desværre blev jeg både frustreret, skuffet og irriteret, mens jeg læste den. Det var virkelig ikke en bog for mig, og det er der flere grunde til. Jeg bliver nok nødt til at komme ind på nogle spoilers, så dette er hermed din advarsel, hvis du ikke vil vide noget om bogens handling. 

Jeg vil starte med at sige at bogen havde stor potentiale med to forskellige tidslinjer - 1850 og 2024 - og med New Orleans som baggrund for en vampyrfortælling. Men bogen vil alt for meget på én gang, og det ender bare med en utrolig rodet omgang. Det er en vampyrfortælling, men der eksisterer også andre overnaturlige væsner i New Orleans, men de bliver kun nævnt i en scene, og så hører man ikke til dem igen, andet end Beau, som er en skifter. Hvorfor bliver de nævnt, hvis man ikke bruger dem til noget eller nævner dem igen? Det er bare med til at gøre universet svagt og utroværdigt, og det ville have været mere harmonisk at holde sig til en "klassisk" vampyrfortælling i den første bog, og så kunne man vælge at åbne universet op i en efterfølgende bog, hvor de andre væsner rent faktisk fik lov til at spille en rolle. 

Skrivestilen er slet ikke i min smag. Jeg er ikke særlig vild med sproget, og jeg synes, at dialogen er kluntet og opstillet. Den benytter sig også af meget infodump til tider, som virker kunstigt og ødelægger flowet i fortælling. Andre steder får læseren alt for lidt eller vag information, og det er heller ikke godt, for det rev mig også ud af historien på en dårlig måde. Der er også fejl, som burde have blevet fanget i korrekturen. Eksempelvis er Francescas kapitler altid i tredjepersonsfortæller på nær en gang, hvor den skifter midt i det hele til førstepersonsfortæller for nogle linjer for så at skifte tilbage igen. 

Karakterne er heller ikke lige min kop te. Francesca er en vampyr i 1850, der har som mission at straffe mænd, der hader kvinder. Hendes motivation til det, får læseren først at vide sent, så forståelsen hvorfor hun gør det, halter gevaldigt et godt stykke tid efter min mening. Og jeg forstår simpelthen ikke, at hun vælger at have sex med de her mænd, inden hun dræber dem. De her mænd, som hun hader, fordi de misbruger og voldtager kvinder, og så har hun sex med dem frivillig?! Make it make sense, for jeg forstår det ikke. 
Det er også rimelig nemt og hurtigt at gætte at Beau og Rhett er én og samme person, så det var ikke den store overraskelse for mig. 
Jeg savner også en reaktion fra Magalie, da hun opdager, at vampyrer rent faktisk eksisterer, og da hun opdager, at hun har magiske evner, men der sker nada begge gange. Hun reagerer nærmest ikke, og det er altså ret store forandringer i hendes liv eller det burde det i hvert fald være.

Og nu til kærlighedsplottet i begge tidsaldere eller hvad jeg nu skal kalde dem, for de er godt nok meget instalust og ikke særlig meget andet. Der er slet ikke noget spænding eller kemi mellem hverken Francesca & Beau og Magalie & Rhett. De mødes én gang og så er de simpelthen vilde med hinanden og næste gang de mødes har de sex, og så bliver de hinandens mager (måske sat lidt på spidsen, men deres forhold gik så hurtigt, at jeg nærmest fik piskesmæld af det). Jeg savner meget mere kød og blod på de to kærlighedshistorier, og ganske enkelt kemi mellem parrene (andet end at de synes den anden er lækker).
Undervejs i historien er der også nogle bipersoner, som ser ud til at få en større rolle i den næste bog, hvis man skal tro epilogen, men i og med de her bipersoner er tynde som pap, så er jeg pænt ligeglad med dem. De kunne snildt skæres væk, da de spillede en minimal rolle.

Blodhævn er første bog i en ny romantasy serie, men jeg kommer ikke til at læse videre i serien, når den næste bog udkommer. Jeg har alt for mange bøger, som jeg gerne vil læse, og alt for lidt tid.


1/5 stjerner

Titel: Blodhævn
Forfatter: L. Sherman
Serie: Vampyrjægerne #1
Sprog: dansk
Forlag: Stream
Udgivet: 25. oktober 2024
ISBN: 9788776351427
Sideantal: 388

torsdag den 22. maj 2025

Powerless af Lauren Roberts

"The Elites have possessed powers for decades, gifted to them by the Plague, while those born Ordinary are just that, banished from the kingdom of Ilya and shunned from society.

No one knows this better than Paedyn Gray, an Ordinary posing as a Psychic to blend in with the Elites. When she unsuspectingly saves one of Ilya’s princes, Kai Azer, she’s thrown into the Purging Trials, a brutal competition showcasing the Elites’ powers.

If the Trials and the opponents within them don’t kill her, the prince she’s fighting feelings for will if he discovers what Paedyn is . . . completely Ordinary."


Powerless er en roman, der er/har været en stor hype omkring, og så er det også en roman, der virkelig deler vandene. Det var med det mindset, som jeg gik ind i romanen med. Jeg kendte ikke rigtig noget til dens plot andet end at genren er ya og romantasy. 
Og jeg endte på den side, der synes at den var god letbenet underholdning. Ja, den minder en del om andre populære ya bøger, og den kunne godt trænge til lidt mere worldbuilding og en generel opstramning af plottet, men jeg havde det sjovt, da jeg læste den, og det har man brug for. 

For mange år siden hærgede en pest landet Ilya, og utrolig mange mennesker døde. Dem der ikke døde udviklede overnaturlige kræfter, og blev derefter kaldt the Elites. 
Paedyn Gray har dog ingen kræfter og er derfor en Ordinary. Og det er bestemt ikke ønskværdigt at være, da alle Ordinarys bliver dræbt, da de er mistænkt for at bære på en sygdom, der vil ødelægge the Elites kræfter. 
Paedyn lever i slummen og overlever ved at stjæle og ved at fake at have psykiske kræfter, når kongens soldater vil se beviser på hendes kræfter. 
En dag redder Paedyn en ung mand fra et overfald, men det viser sig at han ikke er hvem som helst. Han er nemlig en af kongens sønner, Kai. På grund af hendes indblanding bliver hun udtaget til de dødelig Purging Trials, hvor hun skal dyste mod andre unge, heriblandt Kai.

Som sagt minder den her bog mig om flere andre bøger, heriblandt The Hunger Games, The Red Queen og The Selection. Bøger bliver næsten altid sammenlignet med andre bøger, især indenfor ya og fantasygenren, og det er også en måde, hvorpå de kan blive markedsført på. Jeg synes måske ikke nødvendigvis, at det gør noget, når bøger minder om hinanden (så længe, der ikke er tale om åbenlyst tyveri og plagiering). Og jeg måske også håbet på en større grad af originalitet eller i hvert fald af worldbuildingen blev endnu mere udfoldet og her mener jeg både de kræfter, som the Elites her, men i den grad også the Purging Trials, for her følte jeg virkelig at forfatteren kunne have sat sit aftryk.

Jeg synes måske også det trekantsdrama, der foregik mellem Paedyn, Kai og Kitt (tronarving og Kais bror), ikke rigtig lykkedes, fordi at det i bund og grund ikke var et reelt trekantsdrama. Paedyn og Kai havde helt bestemt noget kørende, og Kitt viste også stor interesse for Paedyn. Men Paedyn var aldrig rigtig for alvor interesseret i Kitt, fordi han minder hende for meget om kongen, som hun hader. Derudover var det kun Paedyn og Kais synvinkel som vi fik. Vi hørte kun Kitts synsvinkel til sidst, og da var det alt for sent. Så jeg ved ikke helt, hvad denne her storyline skulle gøre godt for. Den føltes lidt som spild af plads.

Paedyn har også en bedsteveninde ved navn Adena, som vi hører om i starten og som rent faktisk bliver bragt til slottet, da Paedyn skal deltage i the Purging Trials. Før Adena kommer til slottet er Paedyn meget bekymret for, hvordan Adena mon skal overleve, da hun ikke kan finde ud af at stjæle ligesom Paedyn. Men da Adena så kommer til slottet er det som Paedyn fuldstændig glemmer hendes eksistens, og det gjorde jeg som læser også. Og det var jeg faktisk meget træt af, for Adena spiller en ret stor følelsesmæssig rolle til slut i romanen, og det fik slet ikke det kapow det fortjente, fordi jeg havde glemt, hvor vigtig hun var for Paedyn (for det havde Paedyn selv glemt).  

Nu kan det måske godt lyde som jeg hater lidt på Powerless, fordi jeg fremhæver ting, som ikke helt fungerer for mig, men jeg var altså virkelig godt underholdt, da jeg læste den. Det er ikke det bedste jeg har læst, men bestemt heller ikke det værste, og det er helt fint. 
Jeg kan helt klart se, hvorfor folk bliver fanget af den, og jeg kan også se hvorfor folk hader den.
Jeg ved blot, at jeg er mega spændt på at finde ud af hvad der sker i de næste bøger. 


3,5/5 stjerner

Titel: Powerless
Forfatter: Lauren Roberts
Serie: The Powerless Trilogy #1
Sprog: engelsk
Forlag: Simon & Schuster UK
Udgivet: 6. juli 2023
ISBN: 9781398529489 
Sideantal: 502

tirsdag den 20. maj 2025

Immortal Dark af Tigest Girma

"Orphaned heiress Kidan Adane grew up far from the arcane society she was born into, where human bloodlines gain power through vampire companionship. When her sister, June, disappears, Kidan is convinced a vampire stole her—the very vampire bound to their family, the cruel yet captivating Susenyos Sagad.

To find June, Kidan must infiltrate the elite Uxlay University—where students study to ensure peaceful coexistence between humans and vampires and inherit their family legacies. Kidan must survive living with Susenyos—even as he does everything he can to drive her away. It doesn’t matter that Susenyos’s wickedness speaks to Kidan’s own violent nature and tempts her to surrender to a life of darkness. She must find her sister and kill Susenyos at all costs.

When a murder mirroring June’s disappearance shakes Uxlay, Kidan sinks further into the ruthless underworld of vampires, risking her very soul. There she discovers a centuries-old threat—and June could be at the center of it. To save her sister, Kidan must bring Uxlay to its knees and either break free from the horrors of her own actions or embrace the dark entanglements of love—and the blood it requires."


Jeg er en stor sucker for vampyrer, og det var også derfor at jeg i første omgang samlede Immortal Dark op. 

Kidans søster, June, er forsvundet, og Kidan er overbevist om at en vampyr ved navn Susenyos har bortført hende. Da Kidan finder ud af at hun er arving til slægtens hus inden for Uxlay Universitys mure, beslutter hun sig for at tage derhen for at se om hun kan finde mere ud af hvor Susenyos opholder sig. Inden for Uxlay Universitys mure lever mennesker og vampyrer i fredelig sameksistens, efter at vampyrerne for mange år siden og en yderst blodig krig blev overvundet, og nu tjener som en form for hus/slægtsvampyrer for de udvalgte slægter, der lever på universitets grund. Vampyrerne kan kun drikke blod af de udvalgte slægter og til gængæld tjener og beskytter de menneskene.   
Kidan har et stort had til vampyrer, og da hun finder ud af hvem Susenyos er, bliver dette had bestemt ikke mindre. Men hvis hun vil arve hendes forældres hus og finde søsteren er hun nødt til at gøre frygtelige ting.

Der er smæk på dark academia viben, og det var i den grad noget, som jeg faldt for. Og jeg ville meget gerne have endnu mere af det. Jeg blev dog revet ud af fortællingen, hver gang en mobiltelefon eller en skærm blev hevet frem, fordi viben skreg mere gammel academia vibe, hvor der aldrig har eksisteret skærme. Og jeg havde nok foretrukket at skærmene ikke havde været med, især fordi de kommer frem virkelig tilfældeligt. 
Jeg var vild med at husene har en bevidsthed og forskellige kræfter, og det måtte for min skyld gerne været mere udfoldet.
Jeg kunne også rigtig godt lide den vampyrmytologi, som forfatteren skaber, og jeg var vild med at alt efter hvilket sted på kroppen, som en vampyr bider et menneske, vil det udløse en form for udveksling af minder mellem de to. Fx vil et bid i håndleddet viser minder fra ens barndom. 

Jeg vil dog sige, at jeg var lige ved at give op i starten, (og det er også grunden til at den ikke får mere end 3,5 stjerner), for den var tung at komme i gang med. Der var en del infodump, og tempoet var langsomt, og jeg havde svært ved at blive fanget af den. Men jo længere jeg kom ind i den, jo mere endte jeg med at blive fanget af den.  

Både Kidan og Susenyos, som er de to mest udfoldet karakterer, er begge morally grey characters, som hader hinanden som pesten, og som bekriger hinanden på forskellige måder. Jeg synes deres dynamik var interessant at følge, og det er en fuldblown enemies to lovers fortælling.
Jeg synes måske at Kidan var lidt ensporet i hendes besættelse af at finde søsteren. Eller mere bestemt hendes fastholdelse af, hvad hun tror der skete den dag, og hendes insisterende på at det var den eneste rigtige forklaring, især fordi der dukker modstridende spor op undervejs.  

Immortal Dark er Tigest Girmas debut, og jeg synes at det er en fin debut. Bestemt ikke perfekt, for jeg havde nogle problemer med den, men der var også ting, som jeg synes fungerede godt, og jeg har bestemt lyst til at læse efterfølgeren.


3,5/5 stjerner

Titel: Immortal Dark
Forfatter: Tigest Girma
Serie: Immortal Dark Trilogy #1
Sprog: engelsk
Forlag: Little, Brown Books for Young Readers
Udgivet: 3. september 2024
ISBN: 9780316581448
Sideantal: 432