Hummerkongens hævn 2 af Nick Clausen

"Noget er helt galt med Karlo. Han har i hemmelighed stjålet Spiffs armbåndscomputer og er rejst til fængslet, hvor krabatalossen sidder indespærret. Han vil hjælpe den med at flygte.
Spiff forsøger at forhindre det, men ender med at afsløre den sande fjende: en frygtindgydende, hævntørstig mutant, som kalder sig selv Hummerkongen.
Samtidig begynder smittede væsner at dukke op på hospitaler overalt i De Kendte Universer. Snart går det op for vores helte, at hele fremtiden står på spil …"

[Anmeldereksemplar fra Facet]

○ Hummerkongens hævn 1 ○

Hummerkongens hævn 2 er anden og sidste bind, og starter i lige præcis det øjeblik, som Hummerkongens hævn 1 ender. Det er derfor strengt nødvendigt at læse bind 1 før man kaster sig over bind 2.
Karlo er i første omgang blevet reddet og er hjemme igen, men desværre er ikke alt hvad det ser ud til, for noget ondskabsfuldt er ved at overtage Karlos krop. Derfor må storebror Jonathan igen allierede sig med rumagenten Spiff, samt selvfølgelig Cecilie og August, for at redde Karlo og resten af verdenerne fra de onde karbatalosser.

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Nick Clausens horror historier, men han kan også skrive ustyrlig morsom sci-fi rumeventyr for børn. Lige som den første bog i serien, er denne bog fuld af action, humor og skøre indfald, men den viser også den store kærlighed, der er imellem de to brødre Jonathan og Karlo, samt Karlos store vilje til at kæmpe imod overmagten. Der er en rigtig god kemi mellem karakterne, og de er lette at holde af. Samtidig kommer de også ud for nogle vilde eventyr, hvor de får afprøvet deres styrker.

Hummerkongens hævn 2 er letlæst og med forholdsvis korte kapitler, der gør den er rigtig fin som læs selv bog eller som en fin højtlæsningsbog for de lidt større børn. Forlaget anbefaler på bagsiden, at børn selv kan læse den fra 12 år. Den er rigtig fin til børn, der gerne vil læse en serie, men ikke har lyst til de murstenstykke af slagsen.
Der er et rigtig godt flow i historien og så er bogen meget spændende hele vejen igennem med fine cliffhangers der fører historien videre. Alt dette gør at siderne vender sig selv i et rask tempo og man hurtig får læst de knap 200 sider.

3/5 stjerner

Titel: Hummerkongens hævn 2
Forfatter: Nick Clausen
Serie: Hummerkongens Hævn #2
Sprog: dansk
Forlag: Facet
Udgivet: Februar 2018
ISBN: 9788793456334
Sideantal: 188

Hvordan får jeg læst flere serier...

Et af mine læsemål i år er at læse (og gerne færdiglæse) flere serier, og meget gerne dem jeg allerede har stående på hylden. Jeg har valgt dette mål, fordi jeg elsker at læse serier, hvor man (for det meste) virkelig får lov til at kende karaktererne og komme ind under huden på dem. Desuden er det rigtig dejligt at kunne vende tilbage til et kendt og elsket univers i mere end én bog.

Min udfordring er at jeg ofte er virkelig dårlig til at få færdiglæst mine serier. Jeg har tit elsket bog 1 i en serie, men har udskudt at påbegynde bog 2 så længe, at jeg har glemt hvad der skete i den første bog. Det er pænt træls for at sige det ligeud. Enten skal jeg genlæse (som jeg for det meste ikke har noget imod) eller så skal jeg leve med, at jeg kan risikere at være lidt forvirret de første par sider/kapitler. Der er også noget utrolig tilfredsstillende ved at kunne et stort mentalt flueben efter at have læst en serie til ende. Den følelse elsker jeg.
Jeg har også en del serier stående, hvor jeg endnu ikke har fået læst den første bog, og det ønsker jeg selvfølgelig også at gøre noget ved.

Men hvordan kan jeg få løst mit problem og komme ud af denne dårlige vane? Det er et rigtig godt spørgsmål, hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo).
Jeg vil forsøge mig med tre tiltag i første omgang:

• For det første vil jeg arbejde med at være mere opmærksom på at læse videre i en påbegyndt serie hurtigere end jeg gør i dag. Der skal ikke gå halve eller hele år imellem at jeg får læst næste bog i en serie (medmindre selvfølgelig den næste bog endnu ikke er udkommet).
• For det andet sorterede og flyttede jeg rundt på mine bøger i starten af året. Jeg besluttede simpelthen at dele dem op i serier og enkeltstående romaner, og således adskille dem fra hinanden for bedre at kunne holde styr på hvilke bøger der er i serier, og hvilke der ikke er. Derudover delte jeg mine serier op i sprog, således at dem på dansk står først i mit reolsystem og dem på engelsk kommer lige bagefter. Til sidst vendte jeg ryggen ud mod rummet på de bøger jeg har læst, mens jeg vendte ryggen ind mod reolen på dem jeg endnu ikke har læst. Dette gav et ganske godt billede på hvor mange bøger jeg rent faktisk har læst og hvor mange jeg endnu har til gode (spoiler alert: det er temmelig mange). Forhåbentlig vil det også være med til at inspirer mig og ikke give mig for mange grå hår, når jeg ikke kan finde en bestemt bog. Det kommer i hvert fald på an på en prøve, og hvis det ikke virker kan jeg jo altid flytte rundt på mine bøger igen
• For det tredje er jeg blevet inspireret af Kirsten, der har lavet en seriekrukke over serier, hun gerne vil læse. I stedet for at stirre sig blind reolen uden at kunne bestemme sig, lader hun krukken bestemme hvilken serie hun skal læse. Jeg synes at det er en virkelig god ide, og jeg kunne derfor godt tænke mig at lave noget lignende eller faktisk stort set det samme. Jeg har et gammelt syltetøjsglas, som jeg tidligere har brugt som tbr jar, så jeg skal "bare" lige have skrevet alle mine serietitler ned på papirstykker, så jeg har mulighed for at trække en serie med jævne mellemrum, måske en gang om måneden, som jeg så læser minimum én bog af. Hvis jeg ikke bliver færdig med serien inden for et afsat tidsrum putter jeg sedlen tilbage i krukken, så den kan blive trukket en anden god gang.

Jeg håber at alle disse tiltag kan inspirere mig til at gøre et indhug i mine ulæste serier, så jeg har knap så mange når 2019 slutter. Det krydser jeg i hvert fald fingre for.

Jeg regner med at lave en status på dette projekt, når halvdelen af året er gået, og så må vi få at se, hvordan det er gået indtil da.

Hvis du har nogle gode råd må du endelig give dem videre.

King af A. Silvestri

"'Hjertet banker hårdt mod ribbenene. Endnu et blik over skulderen. Monsteret er stoppet lige foran hans hus. Det forfølger ham ikke længere. Står bare og smiler et frygteligt smil, der når fra øre til øre.'
Simon vågner ved, at der er noget på hans værelse. Det er et monster, og det er virkeligt.Simon springer ud af sengen, og løber så langt væk, at ingen kan finde ham.Undtagen hans hund King. King vil finde Simon, og lader sig ikke stoppe af noget.Ikke engang en tur gennem Helvede."

"Så hører Simon en skraben. Noget bevæger sig på gulvet, og mens han ser til, vokser en skikkelse frem af gulvbrædderne. Det er som en skygge, der bliver pustet op, men den er ikke sort, den er grøngul, og det drypper fra den. Skyggen folder sig helt ud og bliver et ægte monster. Den får ansigt og ben. Den rækker en arm frem mod ham. Hånden er fyldt med kløer, kløer på rad og række, og i dens fjæs lyser øjnene som projektører. Monsteret begynder at fnise, som om Simon er et lille dyr, det kan lege dystre lege med. Simon skælver, men ikke længere af kulde."

I King vågner drengen Simon op en aften. Der er et monster i hans værelse, og Simon flygter ud af værelset, ud af huset og ud i natten, hvor han bliver ramt af en bil. Faren Laust vågner med et sæt og går hen for at tjekke til Simon, som selvfølgelig ikke er der. Simons bedste ven schæferhunden King kommer i samme nu stormende ind i huset og snupper Simons bamse, hvorefter han stormer ud i natten. Laust løber også ud i natten og finder snart Simon blødende i vejkanten.
King løber videre ud i natten med Simons fært i snuden. Snart begynder omgivelserne at ændre sig og King opdager at han ikke længere er i vores velkendte verden. Han er et meget farligere sted, hvor alt lugter ondt (på nær bamsen), hvor vejkanterne bobler faretruende, hvor alt har et sygt grønt skær og hvor himlen genlyder af flaksende vinger, der hastigt nærmer sig hunden og bamsen. Spørgsmålet er om King finder Simon før det er for sent.

King er en uhyggelig historie fyldt med gys, monstre og ondskab. Den er virkelig velfortalt og man bliver suget ind i Kings kvaler for at redde Simon. Den er ikke en historie, der slipper én lige med det samme, men den bliver derimod hos én i lang tid. King fortjener at blive læst flere gange, så man virkelig kan nyde den uhyggelige gode historie.
King er illustreret af Christoffer Gertz Bech, og billedsiden er nærmest et kapitel i sig selv. Gertz Bech formår at illustrere Silvestris ord og atmosfære helt perfekt. Monstrene er holdt i farverne galdegrøn og giftig gul, og så er de selvfølgelig tegnet med skarpe tænder og lange kløer. De fremstår næsten levende, men det er også nogle rigtig uhyggelige monstre, som Silvestri har skabt. Det er nogle virkelig stemningsfulde illustrationer, der helt klart er med til at øge ens chancer for at få mareridt.

Historien bliver fortrinsvis fortalt fra King og Lausts synsvinkel (med nogle få afstikkere), men det er helt klart hunden, der er hovedpersonen. Atmosfæren er trykket for King er i kapløb med tiden for at redde Simon, der fjerner sig mere og mere fra livet og bevæger sig tættere på Helvedes porte. Vi får et rigtig godt indblik i Kings kampe og hans nådesløse mod. Vi får også et rigtig godt indblik i Lausts tanker og følelser mens han venter på den øde vej. Rimelig hurtig går det op for os, at alt ikke er helt godt i den lille familie, for hvor befinder Simons mor, Pernille, sig mens King og Laust forsøger at redde Simons liv?
Udover den uhyggelige fortælling og atmosfære er King også en fortælling om en familie, hvor ikke alt er som det burde være. Men det er også en fortælling om en hund, der elsker sin dreng utrolig højt, og vil gøre alt for at redde ham.

King er en gyser målrettet mod de lidt større børn, men jeg vil sige, at alle der kan lide en uhyggelig gyser kan og bør læse den.
Efter min mening har vi brug for endnu flere nye gyser/horror historier her i landet og gerne nogle af dem der gør ondt. Og det gør King. Den er meget smertefuld at læse visse steder samtidig med at den selvfølgelig er pænt uhyggelig. King får derfor min varmeste anbefaling.

4/5 stjerner

Titel: King
Forfatter: A. Silvestri / Illustrator: Christoffer Gertz Bech
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Calibat
Udgivet: 15. august 2018
ISBN: 9788793281851
Sideantal: 39

De 10 bedste bøger i 2018

[Indeholder anmeldereksemplarer]

Jeg har endelig fået udvalgt min liste over de 10 bedste bøger, som jeg læste i 2018, og derfor er det på tide at få vist den frem. Som altid var det ikke en helt let opgave, og jeg ville gerne begrænse listen til 10 bøger, så den ikke blev alt for lang. Jeg læste nemlig rigtig mange bøger i 2018, og mange af dem var virkelig gode, men desværre røg nogle af de andre gode bøger i svinget, da denne liste skulle laves.
Modsat sidste år har jeg droppet at lave en rækkefølge, det blev simpelthen for svært, så derfor er bøgerne på denne liste i vilkårlig rækkefølge. Lad os komme i gang.


# Helt mørkt, intet lys af Stephen King (Anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand)
Jeg har læst Stephen King siden jeg var 12-13 år, og jeg har elsket mange af hans bøger, hvad enten det er romaner eller noveller. Helt mørkt, intet lys ligger sig sådan lidt imellem, da historierne er for korte til at være romaner, men for lange til helt at være noveller. I de fire historier dykker vi ned i menneskesindets sorteste afkroge, og bevæger os flere gange på grænsen mellem hvad der er rigtig og forkert. King gør det så godt, for jeg sad flere gange med hjertet lige halsen, for historierne var virkelig gribende på samme tid med at de var virkelig grusomme.

# Mare, mare minde af Teddy Vork
En anden skræmmende god historie jeg læste sidste år var Mare, mare minde. Den er målrettet børn, og kan læses som en godnathistorie, hvis man vel og mærke godt kan lide uhyggelige historier. Hvis man ikke er fan af gysere, skal man holde sig langt fra denne bog, for den giver med garanti mareridt.

# Feedback (Newsflesh #4) af Mira Grant
Jeg er altså helt forgabt i den måde hvorpå Seanan McGuire/Mira Grant formår at sætte en historie sammen. Forfatteren optrådte også på min liste over de 10 bedste bøger i 2017 hele tre gange, og på denne er hun med to gange. Feedback er fjerde bind i en af mine yndlingsserier, men den er ikke en direkte forsættelse af den tredje bog. Derimod tager den os tilbage til begyndelsen af bog 1, men i stedet for at følge Georgia og Shaun Mason, følger vi en helt ny flok af herlige karakterer, der arbejder hårdt for at dække en politisk kampagne i en zombieinficeret verden.

# Den halves arv (Grænsen til Trafallas #1) af Julie M. Day (Anmeldereksemplar fra Leatherbound)
Den halves arv er hvad jeg vil kalde en slowburn fantasyroman. Det vil sige, at den tager sig god tid til at introducere karakterne og de to verdener vi får lov til at besøge. Det kunne jeg rigtig godt lide, fordi det gjorde at jeg virkelig nemt kunne leve mig ind i handlingen og hovedpersonens Graces oplevelser.

# De Dødes Tid af Thomas Helle (Anmeldereksemplar fra Facet)
De Dødes Tid er en utrolig spændende roman om menneskets næsten udryddelse ved en farlig og effektiv virus, der slår utrolig mange mennesker ihjel på ganske kort tid. Problemet er at de døde ikke forbliver døde særlig længe. De "vågner" nemlig op igen som zombier på jagt efter de få mennesker, der var immume over for virussen. Jeg læste romanen på nærmest ingen tid for jeg var helt opslugt af historien. Nu venter jeg bare tålmodig på næste udspil fra Thomas Helle.

# De dødes skib (Magnus Chase og de Nordiske guder #3) af Rick Riordan (Anmeldereksemplar fra Carlsen)
Det var lidt bittersød at sige farvel til Magnus Chase og hans venner, for jeg har virkelig nydt deres eventyr og skøre møder med de nordiske guder og jætter. Humoren i bogen er fantastisk, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har leet så meget af en bogserie.

# Menneskekød af Nick Clausen (Anmeldereksemplar fra Facet)
 Menneskekød er en forrygende historie, hvor man oplever et gysende, kannibalistisk ismareridt. Romanen leger med fortællerformatet, da den fortælles igennem sms'er, blogindlæg og dagbogsuddrag, som gør det meget interessant, da man langsomt får mere og mere at vide, mens uhygge langsomt sniger sig ind på én. Jeg har endnu ikke læst en Nick Clausen bog, som jeg ikke kunne lide (og det tror jeg faktisk heller ikke jeg kommer til).

# Skabt for dig af Louise O'Neill
Jeg læste Skabt for dig under BogForum sidste år, hvor jeg også mødte forfatteren. Romanen er en fremtidshistorie om skønhedsidealer, selvhad, mobning og et utrolig deprimerende kvindesyn. Det er en roman jeg stadig vender tilbage til, da den har et meget stærkt budskab, samtidig med den ikke er bange for at komme med en uventet slutning.

# Obsidio (The Illuminae Files #3) af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Jeg havde Illuminae og Gemina med på min læste for 2017, og efter jeg havde læst Obsidio, der er den sidste bog i trilogien, skulle den med på denne liste. Jeg havde ventet så længe på denne bog, og jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg endelig fik den læst. Den var en virkelig god afslutning på en efter min mening episk serie.

# Down Among the Sticks and Bones (Wayward Children #2) af Seanan McGuire
Efter at jeg læste Every Heart a Doorway, har jeg spekuleret på hvilken historie de to tvillingesøstre Jack og Jill gemte på. Det fik jeg svaret på i Down Among the Sticks and Bones, og den var både helt fantastisk og medrivende, men på samme tid en trist og barsk historie. Og jeg slugte det hele råt og elskede det.

Hvad var din bedste læseoplevelse i 2018?

Ondskabninger af John Kenn Mortensen

"Sidsel tør ikke åbne sine øjne. 
Hun ved, at de æder hende, hvis hun gør.
Tør du åbne bogen?"

Der er flere fordele ved at arbejde på et bibliotek. En af dem er at man kan være heldig at være til stede, når der kommer nyindkøbte titler. Hvilket jeg var her for nyligt, hvor jeg opdagede denne lille perle af en bog af John Kenn Mortensen.

Ondskabninger er en del af serien Miniværk, der er målrettet litteraturlæsning for børn.
Fortælleren i Ondskabninger er den unge pige Sidsel, der bor sammen med sin lillebror, mormor og morbror Torben. Desværre bor der også nogle ondskabsfulde skabninger (ondskabningerne), der stirrer sultent på hende og som vil flå hende levende og æde hende og resten af familien, hvis hun eller de andre familiemedlemmer åbner øjnene og ser dem. Og så er gode råd jo dyre, for hvordan kommer hun af med ondskabninger uden af åbne øjnene eller vække resten af familien, så de ser ondskabningerne og bliver flået levende.

Ondskabninger er tegnet i John Kenn Mortensens let genkendelige stil. Det betyder at det er nogle virkelig uhyggelige tegninger, og jeg elsker det. Ondskabningerne er tegnet som langlemmede, langhårede væsner med tomme øjne, der vogter over Sidsel med lange, tynde fingre og utrolig skarpe tænder. Tegningerne understøtter historien rigtig fint og giver den en uhyggelig stemning, som passer rigtig godt til den lille gyserhistorie, som den er.
Et af temaerne i historien er at ondskaben kan overvindes ved at tænke kreativt, ligesom Sidsel gør. Hun er bange, men hun udviser et stort mod til at handle og derved redde sig selv og sin familie.
Historien er virkelig godt fortalt både med ord og billeder og oplagt at bruge i danskundervisningen eller hvis man ønsker at læse en god historie med sit barn, som man kan snakke om bagefter.

Ondskabninger er en rigtig fin bog til de yngre børn, der gerne vil prøve kræfter med en uhyggelig historie, hvor der er flere forskellige emner man kan tale om.

3/5 stjerner

Titel: Ondskabninger
Forfatter: John Kenn Mortensen
Serie: Miniværk
Sprog: dansk
Forlag: Alinea
Udgivet: 2018
ISBN: 9788723527271
Sideantal: 18

Hvor der er fugle af Maren Uthaug

"Midt i Nordatlanten, et par kilometer fra kysten, ligger Kjeungskjær fyr. Det er Norges eneste ottekantede fyr, og i dag er det fuldt automatiseret, men i gamle dage passede fyrfolket lanternen og sørgede for at skibene ikke gik på grund langs kysten. Fyrfolket var sære mennesker, og man sagde at de ikke var rigtige i hovedet. De levede isoleret halvdelen af året, for når vinteren spidser til, er det umuligt at komme til og fra fyret.
Den gamle fyrpasser er død. Pladsen på Kjeungskær fyr er pludselig ledig, og en ung mand på flugt fra sin fortid søger stillingen. Da man ikke må bo på fyret alene er han imidlertid nødt til at finde en kone, og valget falder på præstens datter, som bliver gravid den første nat."

Jeg gik i gang med Hvor der er fugle en aften i min juleferie lige før jeg skulle sove. Jeg havde besluttet mig for at læse bogen fordi et par kollegaer havde anbefalet den og fordi Maren Uthaug kommer forbi mit bibliotek her i januar. Den ligger lidt langt væk fra de genrer jeg normalt læser, men jeg ville gerne et forsøg med den. Og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde. Det eneste jeg fortrød, var at jeg startede på den lige før jeg skulle sove, for selvfølgelig blev jeg så fanget af alt dramaet, at jeg var nødt til at læse den færdig i et hug. Hvilket resulterede i at den var omkring halv 4 om natten/morgen før jeg faldt i søvn. Hvad man ikke ofre for muligheden for at læse...

Hvor der er fugle er en slægtsroman, hvor vi følger fyrpasseren Johan og hans familie og det lille samfund på øen Uthaug i Norge. Romanen har flere fortællere, som til tider dækker over de samme begivenheder set fra deres synsvinkel. Den første stemme vi møder er Johans, og jeg vil sige, at jeg ikke var helt solgt på ham i starten. Jeg fandt han meget usympatisk og klynkende på grænsende til at være utålelig. Men der var stadig noget ved hans historie som fangede mig så derfor blev jeg ved med at læse. Efter Johan følger vi datteren Darlings synspunkt og til sidst får vi Maries (Johans hustru) vinkel. De forskellige fortællevinkler skabte en helt del ubesvarede spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på, og som var en af grundende til at jeg læste videre. For vi finder snart ud af at alt ikke er som vi tror. Plottet tager nemlig utrolig mange drejninger undervejs, og lige som man tror man har regnet det ud, trækker Uthaug tæppet væk under en, og man står forundret tilbage.

Jeg elskede atmosfæren i bogen. Uthaug beskrev naturen utrolig sanselig, og det var næsten som at være der selv. Beskrivelserne af det lille samfund og dens indbyggere var også ganske interessante, og der var utrolig meget indestængt drama, hemmeligheder, skam, længsel, begær, løgne, ensomhed og fortielser. Hvor der er fugle har det hele. Og det var meget spændende at følge med i deres liv, der var som et kludetæppe, der langsomt blev travlet op.

Hvor der er fugle er en utrolig gribende og velskrevet slægtsroman, der elsker at overraske sin læser. Jeg er rigtig glad for at jeg læste den, for det var en virkelig fantastisk læseoplevelse.

4/5 stjerner

Titel: Hvor der er fugle
Forfatter: Maren Uthaug
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 5. maj 2017
ISBN: 9788711537619
Sideantal: 304

Mowgli af Sarah Engell

"Pigen har aldrig set himlen. Hun bor i mørke bag en låst dør. Men hun er ikke alene, og gennem ristens tremmer kan hun høre nogen synge."

En pige bor i et mørkt, aflåst rum. Hun har aldrig set hverken stjernerne, himlen eller solen. Heldigvis bor hun der ikke alene, mor er der nemlig også. Mor er god til alt, meget bedre end pigen, der kan være temmelig klodset i forhold til mor. Mor kan godt være væk i flere dage, men kommer heldigvis altid tilbage igen når pigen har brug for hende. Nogle gange hører pigen gennem ventilationsristen en sang, der bliver sunget meget stille og smukt, men mor er bestemt ikke glad for sangen.

Mowgli er ligesom Hader, hader ikke en del af serien Carlsens billednoveller, som er målrettet unge. Hvor Hader, hader ikke havde en meget mere konkret handling er Mowgli meget mere svævende i sit udtryk, og den føles til tider lidt som en drøm, man halvt har glemt.
Mowgli var et puslespil, hvor jeg efter endt læsning følte, at jeg manglede en brik eller to for at få det hele til at gå op. Det var ikke en negativ følelse, for den gav mig noget at tænke og forundre mig over. Samtidig gav det mig lyst til at læse den en ekstra gang (hvilket jeg gjorde) for at se om jeg ville få noget andet eller mere ud af den i anden omgang. Jeg synes helt klart at det var godt med en genlæsning. Ikke at jeg fik alt forklaret, for der er som sådan heller ikke så meget handling i historien. Det er mere pigens nu samt hendes sansninger, som læseren bliver præsenteret for, uden at alt for meget bliver forklaret. Det kan godt virke afskrækkende på nogle at man mangler nogle puslespilsbrikker, men jeg synes også at det er en meget smuk og til tider meget trist og skræmmende fortælling.

Sarah Engells skrivestil er helt fantastisk. Man kan virkelig mærke at der er kælet for ordene og at de er valgt med omtanke når de skal beskrive pigens virkelighed og forestillinger. Sproget er også med til at gøre sit for at man mærker at alt ikke er som man tror, og i et godt flow bliver der lukket endnu en sprække op for læseren, så denne kan få et større indblik i pigens verden, hvad enten det er den virkelig verden eller den forstilte. Det hele er blot antydninger og fornemmelser, men det virker virkelig godt.
Det er Cato Thau-Jensen der har illustreret bogen, og i første omgang var jeg ikke særlig fanget af hans stil. Der var et par enkle illustrationer jeg godt kunne lide under min første gennemlæsning, og jeg var vild med forsiden. Men som med historien voksede illustrationer også for mig, da jeg læste den anden gang, og nu er jeg rigtig glad for dem og synes at de passer så godt til historien.

Mowgli var en bog som voksede og som jeg blev gladere for jo flere gange jeg læser den. Det er en historie man skal gå til med et åbent sind, nyde de smukke ord og interessante illustrationer og ellers bare lade ens fantasi få frit spil.

3,5-4/5 stjerner

Titel: Mowgli
Forfatter: Sarah Engell / Illustrator: Cato Thau-Jensen
Serie: Carlsens billednoveller
Sprog: dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: september 2018
ISBN: 9788711697672
Sideantal: 48

19 i '19

Som nævnt i mine læsemål for 2019, har jeg i år valgt at lave en tbr liste over 19 bøger, som jeg gerne vil læse i 2019. Der er både nyere og ældre bøger, bøger jeg har haft i kortere tid og bøger jeg har haft i lang tid. Fælles for dem alle, er at det er bøger, som jeg længe gerne har villet læse, men som jeg på den ene eller anden måde endnu ikke har fået taget mig sammen til få læst. Størstedelen af bøgerne er dele af serier (de kan jo så fint også gå ind under min udfordring om at læse flere serier), et par stykker er klassikere og resten vil jeg bare virkelig gerne læse. 

Det var både svært og let at udvælge de 19 bøger. Det største problem er, at jeg har så mange bøger, jeg gerne vil læse og helst snart. Denne liste kommer ikke til at erstatte almindelig tbr lister, for dem vil jeg stadig lave, når det giver mening (oftest til readathons) og når jeg har lyst. 

Jeg regner med at lave en opsummering halvvejs gennem året, hvor jeg gør status for hvor mange jeg nået at læse, og hvor mange jeg stadig har til gode. 

Mine 19 i '19 er:

1. Pierce Brown: Golden Son
2. Jay Kristoff: Nevernight
3. Sabaa Tahir: A Torch Against the Night
4. Malene Sølvsten: Ravnenes Hvisken 2
5. Justin Cronin: De Tolv
6. Deborah Harkness: Heksenat
7. Sylvia Plath: The Bell Jar
8. Justine Larbalestier: My Sister Rosa
9. Marissa Meyer: Cinder
10. V. E. Schwab: A Darker Shade of Magic
11. Louise O'Neill: Hun bad selv om det
12. Jojo Moyes: Me Before You
13. Neil Gaiman: American Gods
14. Peter V. Brett: The Painted Man
15. Rainbow Rowell: Fangirl
16. Cormac McCarthy: The Road
17. N. K. Jemisin: The Fifth Season
18. George Eliot: Middlemarch
19. George R. R. Martin: A Clash of Kings

Hvilke bøger vil du gerne læse i 2019?

De dødes skib af Rick Riordan

"Ragnarok står for døren, og Magnus Chase sejler ud for at redde verden. Lige så snart isen smelter, drager de dødes her i krig anført af Loke, så det er ikke en lille, ubetydelig modstander, Magnus er oppe imod. Men er det nogensinde det...?
Med sig har han sit trofaste følge, der vil kæmpe til det sidste, selv om det kan koste dem alt. Men det er ikke nemt, når besætningen på skibet er ved at flå hovederne af hinanden, når fjenderne lurer til lands, til vands og i luften, og når verdens skæbne står og falder med Magnus' temmelig begrænsende talegaver.

Det bliver en farlig, kold og uhyggelig tur til det iskolde nord, hvor de dødes skib afventer forårets komme."

[Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Kampen om Sommersværdet ○ Thors Hammer

Kære Magnus Chase.
Jeg vil gerne erklære min uforbeholdne kærlighed til dig, dine venner, dine eventyr og din absurd sjove humor, der har fået mig til at flække flere gange imens jeg læste De dødes skib. Jeg er lidt trist over at dine eventyr nu er ovre, men jeg kan vel altid krydser fingre for at din forfatterfar Rick Riordan skifter mening og skriver nye eventyr om dig eller at du får en gæsterolle i en anden serie. Det har du i hvert fald fortjent.
Med venlig hilsen en ivrig læser

"Dybest set handler alle de gamle historier om nogen, der slår nogle andre ihjel for at stjæle deres ting. Så det var sikkert sådan, det skete. Det gjorde mig stolt af at være viking."

De dødes skib er tredje og sidste bind i serien om Magnus Chase og de Nordiske Guder. Loke er undsluppet og i gang med at opruste sin hær, for at kunne drage i krig mod aserne og derved udløse Ragnarok, der vil slå størstedelen af guderne, jætterne og menneskene ihjel. Det lyder jo ikke så sjovt, så derfor drager Magnus og hans trofaste venner Alex, Blitzen, Heartstone, Samirah, TJ, Mallory, Halvfødt og ej at forglemme det magiske og syngende Sommersværd Søren. Det bliver bestemt ikke kedeligt, og de møder både guder, jætter, en ringdrage og ravne på deres vej.

De dødes skib er en helt vildt underholdende historie, som jeg slugte på nærmest ingen tid. Flowet i fortællingen er helt fænomenalt. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe mig selv, da jeg først kom i gang så fanget var jeg at den utrolig spændende historie. Den er virkelig velfortalt, fuld af humor og dejlige karakterer.
Magnus er nok en af mine yndlingskarakterer og jeg er også rigtig glad for Alex, som jeg synes virkelig fik lov til at udfolde sig i denne bog. Noget af det fedeste i bogen, udover det spændende plot, er karakternes indbyrdes venskaber, og hvordan de hjælper og støtter hinanden samtidig med at de i al venskabelig prikker til hinanden. Især Alex er rigtig god til at prikke til Magnus. Jeg kunne også rigtig godt lide at flere af karakterne fik lov til at møde deres guddommelig ophav for det kom der nogle gode scener ud af. Det var også fedt at at flere af dem blev stillet over for prøvelser, hvor de fik mulighed for at bevise dem selv og deres mod ved at overvinde prøvelserne.
De dødes skib får også et ekstra plus for at nævne en sang fra min yndlings Disney film Den lille havfrue. Det var et episk øjeblik i blandt mange.

Lige siden jeg fik læst Erik Menneskesøn op første gang, har jeg været fascineret af den nordiske mytologi, og jeg har læst mange bøger om emnet både faglitteratur og skønlitterære genfortællinger. Nogle har selvfølgelig været mere vellykket end andre, og Rick Riordans udgave hører bestemt til den første del. Det er utrolig godt fundet på at lave Odin om til en selvhjælpsmand, der er vild med PowerPoint præsentationer, og Thor om til en, der binger Netflex, mister sin hammer jævnt tit og fiser mere end godt år. Riordan har holdt fast ved mange af asernes og jætternes genkendelig karakteristikker samtidig med at han har tilført dem noget nyt samt gjort dem mere moderne. Nøjagtig det samme har han gjort ved de gamle myter, som Magnus og hans venner enten får fortalt af hovedpersonerne selv eller oplever i en ny kontekst. Det er altså lidt af genistreg efter min mening, og er med til at gøre at serien skiller sig ud blandt mange andre gode serier.

De dødes skib er en helt perfekt afslutning på en fed serie. Jeg kan ikke forstille at den skulle ende anderledes, og jeg fik svar på alle mine spørgsmål. Hvis du endnu ikke har læst Magnus Chases eventyr så vil jeg anbefale dig at komme igang med det samme for der venter dig nogle helt eventyrlig gode historier.

5/5 stjerner

Titel: De dødes skib
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Magnus Chase og de Nordiske Guder #3
Sprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: 10. april 2018 (denne udgave) / oprindelig udgivet 3. oktober 2017
ISBN: 9788711696828
Sideantal: 496

Hader, hader ikke af Glenn Ringtved

"Kim hader alt: boksning, sin familie, sit liv. Men der må jo være noget, han kan elske..."

Kim går til boksning, og han er så god til at han er dansk drengemester. Problemet er bare, at Kim hader at bokse. Faktisk hader Kim rigtig mange ting, nærmest alt, men især hader han det had, han skal bruge i bokseringen. Kim bor sammen med sin far og storebror Kenneth, som også er bokser, men bare ikke lige så god som Kim. Faren hepper på dem begge, når de er i bokseringen, men kan ikke se at Kim hader at bokse. I skolen får Kim til opgave at skrive en stil om kærlighed og om at elske, men det kan Kim ikke. Han kan kun skrive om had. Kim for 12 for stilen og roser ham for hans evner. Men derhjemme udløser stilen konflikter mellem Kim og Kenneth, og især mellem Kim og hans far. Kim hader sin familie, og det må man jo ikke, men der må jo også være noget som Kim elsker.

Glenn Ringtved har med Hader, hader ikke skrevet er en virkelig barsk historie, hvor Kim føler at han ikke rigtig høre til, fordi han minder mere om sin mor end sin far og bror. Og om at omverdenens forventninger kan veje meget tungt på Kims selvopfattelse og derved få Kim til at gøre ting, som han hader, men som han gør for at få andre til at lide ham.
Familieforhold kan være svære størrelser, de kan være gode, de kan være dårlig, de kan være smertefulde, og mest af alt kan de være mange ting på én gang. Jeg synes at Glenn Ringtved beskriver det pågældende familieforhold så smukt i Hader, hader ikke, ikke mindst Kims had til faren og broren og hans tanker om hvorfor han hader dem, og hvorfor han ikke kan holde op igen. Kims mor er ikke fysisk til stede i familien mere, men det betyder skam ikke, at hun ikke er med i historien, snarere tværtimod. Hun er som et spøgelse hele vejen igennem fortælling, og bliver blandt andet brugt som et middel af faren til at nedgøre Kim.

Kim tomler med mange tanker igennem den korte historie. Glenn Ringtveds skrivestil er fantastisk at læse og får Kims tanker om had og kærlighed til at stå knivskarpe og ramme lige i hjertekulen, men ordene står ikke alene. Otto Dickmeiss har lavet de smukkeste illustrationer, der virkelig formår at understrege Ringtveds historie. Illustrationerne er holdt i sort/hvid og er utrolige detaljerede, og lige så lette at fordybe sig som Ringtveds ord.

Hader, hader ikke er en del af Carlsens nye serie af billednoveller, som henvender sig til unge. Og unge skal da helt klart læse dem efter min mening, men jeg synes også at voksne burde kigge med og ikke snyde dem selv for en virkelig god historie.

4/5 stjerner

Titel: Hader, hader ikke
Forfatter: Glenn Ringtved / Illustrator: Otto Dickmeis
Serie: Carlsens billednoveller
Sprog: dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: september 2018
ISBN: 9788711698068
Sideantal: 48

Læsemål for 2019

Jeg kan godt lide at sætte læsemål for mig selv, når vi går ind i et nyt år og 2019 bliver ingen undtagelse.
Nogle af mine læsemål går igen fra tidligere år, mens nogle er spritnye.


Læsemål for 2019:


Goodreads Reading Challenge
Sidste år havde jeg sat min Goodreads Reading Challenge ned til 100 bøger. Jeg fik læst 275, så derfor har jeg i år valgt atter at sætte mit læsemål op til 150 bøger. Alt over 150 bøger er en bonus.

Jeg vil have større fokus på min Well-Read Women læseudfordring
Tilbage da jeg startede min blog i 2016, var en af mine læseudfordringer at læse de 50 bøger, der er nævnt i Samantha Hahns Well-Read Women. Den udfordring har jeg endnu ikke fået fuldført, og den røg lidt i glemmebogen. Nu er det på tide at få den genopfrisket, og jeg håber på at få læst mellem 5-10 af dem i år. Nogle af de bøger på listen er murstensromaner, så derfor er antallet sat lavt. Det vigtigste er at jeg får fokus på denne læseudfordring igen.

Få læst minimum 80 af mine egne bøger
De sidste par år har jeg haft fokus på at få læst mine egne bøger, så jeg kan få færre ulæste bøger på reolen, og det har jeg også i år. I år har jeg valgt at sætte et minimumsantal på, og jeg vil ikke tælle genlæsninger med. Derudover vil jeg lave en liste i min bullet journal, således at jeg kan holde styr op, hvor mange jeg når at få læst.

Læse flere serier
Endnu en udfordring der går igen fra sidste år. Jeg har ingen anelse om, hvor mange serier, jeg fik færdiglæst eller kom up to date med sidste år, men jeg tror ikke at det er særlig mange. Det vil jeg gerne ændre på i år ved at blive bedre til at holde styr på, hvilke serier jeg er i gang, hvor langt jeg er kommet og hvilke nye serier, jeg gerne vil begynde på. Dette vil jeg skrive et dedikeret blogindlæg om, som gerne skulle komme i løbet af den nærmeste fremtid.

19 bøger i 2019
Sidste år var en af mine udfordringer at lave en månedlig tbr, hvilket jeg også fik gjort. Om jeg fik læst alle bøgerne på mine tbr lister er en helt anden snak, men for det meste gik det okay. I år vil jeg dog forsøge noget andet. Jeg har nemlig udvalgt 19 bøger som jeg gerne vil læse i 2019. Jeg vil ikke skrive mere om det her, da der kommer et dedikeret indlæg om bøgerne, så hold øje med bloggen i den nærmeste fremtid, hvis du vil vide mere.

Begynde at annotere mine bøger mere systematisk
Jeg har meget løst og uden system annoteret mine bøger igennem et par år efterhånden (mest når jeg har husket det), men jeg vil virkelig gerne til at gøre mere ud af det, især af de bøger, jeg vil anmelde her på bloggen. Efter jeg så Little Book Owls video om det i juleferien, er jeg blevet endnu mere tændt på ideen. Så de næste par måneder vil derfor være en form for prøveperiode, hvor jeg tester forskellige metoder samt arbejder på at gøre det til en vane. Jeg kommer dog aldrig til at skrive direkte i mine bøger. Det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til.

Jeg har også nogle mål for bloggen, som jeg kort vil nævne her
Jeg vil nemlig gerne blive bedre til at skrive og udgive anmeldelserne hurtigere efter at jeg har bøgerne. Nogle gange går der lidt for lang tid mellem at bogen er blevet læst og anmeldelsen er blevet skrevet, og det er altså lidt af en stressfaktor for mig, så det vil jeg meget gerne gøre noget ved. Jeg håber, at når jeg begynder at annotere mine bøger mere systematisk, at det kan være en hjælp.
Derudover har jeg nogle ideer til nye tiltag på bloggen, som jeg gerne vil arbejde mere med i løbet af 2019.

Har du nogle læsemål for 2019?

Nye bøger #43 - tilføjelser i december

December bød på 8 nye bøger til reolen. Jeg fik 2 af dem i julegave, mens jeg købte de resterende selv. Antalsmæssigt er dette nok mit mindste bookhaul i hele 2018 (jeg har dog ikke talt efter).

I julegave fik jeg Shirley Jacksons Vi har altid boet på slottet og Diana Gabaldons Det brændende kors, der matcher så fint med deres orange farver.

Det er ikke så tit jeg køber fagbøger, da jeg ikke læser så mange som tidligere og derfor plejer at låne dem på biblioteket. Jeg gjorde dog en undtagelse da jeg så denne fine fagbog om dinosaurer The Rise and Fall of the Dinosaurs: A New History of a Lost World af Steve Brusatte. Jeg er nemlig vild med dinosaurer, så jeg håber at det bliver en interessant og lærerig læseoplevelse.

Jeg besluttede mig også at købe de næste to bind i DC: Icons serien. Batman - Nightwalker af Marie Lu og Catwoman - Soulstealer af Sarah J. Maas, hvor jeg opdagede at sidstnævnte faktisk var signeret.

Jeg købte også de to nyeste (og muligvis sidste?) bøger i Sarah J. Maas' serie Throne of Glass - Tower of Dawn og Kingdom of Ash.

Den sidste bog jeg købte var Terry Pratchetts Father Christmas's Fake Beard, som er skøre og sjove julehistorier. Jeg glemte dog at få taget billeder af den til dette indlæg, men den blev læst under sidste års Magical Readathon. 

- 2018 -

Endnu et år er gået, og det er derfor på tide at lave en lille opsummering af hvordan det gik.

I november 2017 købte jeg mit hus og flyttede ind. Førstedelen af 2018 stod derfor på få lagt nye gulve i den ene halvdel af huset, få malet væggene og hvidtede lofter. Derefter kunne jeg så indrette soveværelset og biblioteket. Jeg mangler stadig at få indrette kontoret, men jeg har brug for at få købt et skrivebord og kontorstol før jeg kan komme videre med det rum. Billeder er heller ikke kommet op endnu, men det skal de nok komme. Der skal også gøres noget med stuen, men det håber jeg på kommer til at ske her i 2019.

Haven har også fået en lille overhandling. Jeg har fået fjernet nogle grantræer, nogle rosenbuske og pokkers mange thujaer. Jeg har ligeledes fået gravet mange forårsblomster i form af tulipaner og påskeliljer ned, så nu venter jeg bare spændt på at de begynder at pible op. Jeg glæder mig generelt set meget til, at det bliver havevejr igen.

Arbejdsmæssigt bød 2018 også på mange spændende ting, og jeg er bare vild med mit arbejde, for ikke en dag er ens. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad 2019 har at byde på.

Jeg besøgte 6 festivaler/messer i løbet af året. 1 lå om foråret mens de 5 sidste lå om efteråret, så mit efterår var mildest talt travlt i perioder. Læs mere om mine oplevelser lige herunder:

Krimimessen

Fantasyfestival

Art Bubble

Magiske Dage Odense

BogForum fredag

BogForum lørdag

BogForum søndag

Albus Festival

Af bloggerarrangementer var jeg i juni til  Bogbloggerevent hos Leatherbound, hvor Julie M. Day fortalte om den nyeste bog i Trafallas trilogien. Det var en rigtig dejlig dag med god mad, hyggeligt samvær og fantasysnak.

Som altid brugte jeg også året til at deltage i en række readathons. Jeg deltog i 10 readathons (11 med Bibreadathon). Nogle gik bedre end andre, men det er altid hyggeligt at deltage i et readthon.

ThrillerAThon

#becausedragonsRAT 

Dewey's 24 Hour Read-A-Thon // forår

Series Crackdown Readathon

Tome Topple Readathon // round 6

Sommer Readathon

Dewey's 24 Hour Read-A-Thon // efterår

Spookathon

Tome Topple Readathon // round 7

Magical Readathon: Christmas at Hogwarts

23 bøger fik 5 stjerner - 135 bøger fik 4 stjerner - 81 bøger fik 3 stjerner - 8 fik 2 stjerner - 6 fik 1 stjerne - 1 fik 0 stjerne

Jeg fik læst 275 bøger i løbet af 2018, så det lykkes mig at overgå min rekord fra 2017, hvor jeg læste 261 bøger. Af de 275 bøger blev 82 af dem hørt som lydbøger. I alt blev det til 74.185 sider. I gennemsnit har jeg således læst 22,91 bøger om måneden og 203,25 sider om dagen.
De fleste af mine læseoplevelser i 2018 har været virkelig gode, hvis man kigger på min stjerne rating. Det er jeg jo kun glad for, for det viser at jeg er god til at vælge bøger, jeg godt kan lide, og derved bruger min tid på gode læseoplevelser.

Den længste bog var It af Stephen King på 1.156 sider, mens den korteste bog var Fyrannosaurus Fræk af Nick Ward på 24 sider,

Antal læste bøger og antal sider fordelt på måneder:

Januar: 20 bøger (heraf 8 lydbøger) og 4.923 sider
Februar: 21 bøger (heraf 6 lydbøger) og 6.474 sider
Marts: 16 bøger (heraf 10 lydbøger) og 5.147 sider
April: 32 bøger (heraf 6 bøger) og 7.130 sider
Maj: 16 bøger (heraf 7 lydbøger) og 6.338 sider
Juni: 21 bøger (heraf 6 lydbøger) og 6.414 sider
Juli: 21 bøger (heraf 7 lydbøger) og 7.241 sider
August: 35 bøger (heraf 8 lydbøger) og 7.115 sider
September: 14 bøger (heraf 6 lydbøger) og 4.347 sider
Oktober: 29 bøger (heraf 6 lydbøger) og 7.118 sider
November: 18 bøger (heraf 5 lydbøger) og 4.488 sider
December: 32 bøger (heraf 7 lydbøger) og 7.450 sider

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle der læser med her. Tak for kommentarerne og likes på Facebook, Instagram og Twitter. Tak til de forskellige forlag, som jeg har samarbejdet med og tak til alle forfatterne, hvis bøger jeg fik læst i 2018.

Jeg glæder mig til at se hvad 2019 kommer til at byde på. 

De boglige julegaver

Som altid blev juleaften  afholdt hjemme hos mine forældre. Mine to brødre samt min faster, onkel og morbror var også med, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg fik nogle rigtig fine gaver. Af boglige julegaver fik jeg to styks. Jeg fik Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson, som jeg glæder mig helt utrolig meget til at læse. Jeg har muligivs læst den på engelsk for mange år siden, men jeg kan faktisk ikke huske det. Nu er den blev oversat til dansk for første gang, og det er Leonora Christina Skov der har skrevet forordet.

Den anden bog jeg fik var lidt af en moppedreng på langt over 1000 sider. Det var nemlig det femte bind i Outlander serien Det brændende kors af Diana Gabaldon. Jeg skal nok få den læst, men jeg skal lige have læst bind 3 og 4 først før jeg går i gang.

December 2018

[Requiem er et anmeldereksemplar fra Valeta // Helt mørkt, intet lys er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand //Hummerkongens hævn og De Dødes tid er anmeldereksemplarer fra Facet]

December stod på arbejde, træning pyntning af 2 juletræer, kagebagning, stjernefletning, fremstilling af fyldte chokolader, julehygge både på arbejdet og i familien, ferie, julefrokoster, biograftur, et magisk readathon, læsning og juleaften. Der har godt nok været gang i december, og det har bestemt ikke været kedeligt.

December blev en af de bedste læsemåneder i 2018 - i hvert fald når det kommer til antallet af læste bøger. Jeg fik nemlig læst hele 32 bøger, hvoraf 7½ blev lyttet som lydbog og der smuttede en enkelt tegneserie med i denne omgang. I alt fik jeg læst/hørt 7.450 sider. Så man må da sige at jeg sluttede læseåret 2018 af med et brag.

Den korteste bog jeg læste i december var min genlæsning af King af A. Silvestri, som var på små 39 sider.
Den længste bog jeg læste var J. K. Rowlings Harry Potter and the Goblet of Fire på 636 sider.

Jeg læste som sagt en hel del i løbet af december, heriblandt var der også en god del, som var genlæsninger. Af de bøger som jeg læste for første gang var de bedste Helt mørkt, intet lys, Requiem, Down Among the Sticks and Bones samt de to bind i Frygt fabrik fælde. Alle bøger var enten uhyggelig eller meget dystre, som måske ikke er et så oplagt valg her i december, hvor der er lys og glitter alle vegne.

Decembers allerstørste overraskelse var helt klart Hvor der er fugle. Den kom godt nok bag på mig, og jeg var helt opslugt af den, og det så meget at det gik ud over min søvn.
Jeg blev også virkelig meget rørt af Snesøsteren, bare på en helt anden måde end Hvor der er fugle. Den var en utrolig sørgelig julehistorie, men en god én af slagsen.

Januar kommer til at byde på min fødselsdag (og bloggens). Derudover håber jeg som altid på, at jeg får læst noget godt i løbet af måneden. Jeg går også med nogle planer om at omorganisere mine bøger, men da jeg er i seriøs reolmangel, kan det godt være at det må vente indtil jeg får købt nogle flere reoler. Jeg kunne jo godt begynde så småt med at sortere bøgerne. Nu må vi se, hvor meget tid jeg får til rådighed.

Læste bøger:
Nick Clausen: Hummerkongens hævn (Hummerkongens Hævn #2) (anmeldereksemplar)
Rick Riordan: The Lightning Thief (Percy Jackson and the Olympians #1) (lydbog)
Patrick Leis: Requiem (Necrodemic #3) (anmeldereksemplar)
Frances Andreasen Østerfelt & Anja C. Andersen: Marie Curie - Et lys i mørket 
Thomas Helle: De Dødes tid (anmeldereksemplar)
Philip Reeve: De rullende byer (The Hungry City Chronicles #1) (lydbog)
Stephen King: Helt mørkt, intet lys (anmeldereksemplar)
Cecilie Eken: Styrke (Kakana-galaksen #1)
Kenneth Bøgh Andersen: Julemandens død
Teddy Vork: Mare, mare minde
Steen Langstrup: Frygt fabrik fælde - bind 1
Steen Langstrup: Frygt fabrik fælde - bind 2
Sissel Bøe & Peter Madsen: Troldeliv - Julekalenderbogen 
J. K. Rowling: Harry Potter and the Goblet of Fire (lydbog)
Dennis Jürgensen: Tingen i cellen 
Dennis Jürgensen: Monsteret i kælderen
Terry Pratchett: Father Christmas's Fake Beard
Dennis Jürgensen: Sagen om de japanske dræbergardiner (Spøgelseslinien #1) (lydbog)
Dennis Jürgensen: Sagen om det blodige vampyrtrick (Spøgelseslinien #2) (lydbog)
Åsa Larsson & Ingela Korsell: Nøkken (Pax #6)
Lewis Carroll: Alice's Adventures in Wonderland (Alice's Adventures in Wonderland #1)
Seanan McGuire: Down Among the Sticks and Bones (Wayward Children #2)
Dennis Jürgensen: Sagen om Ugledrengens afklippede klo (Spøgelseslinien #3) (lydbog)
Christina Bonde: Kampen for Valianien (Izola #2)
Glenn Ringtved: Hader, hader ikke
Maren Uthaug: Hvor der er fugle
Maja Lunde: Snesøsteren
Dennis Jürgensen: Sagen om det galoperende maleri (Spøgelseslinien #4) (lydbog)
Horror.dk 
Sarah Engell: Mowgli
Mikael Kamp: Bunker 137
A. Silvestri: King