Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen

"På en stille ø ikke langt fra kysten ligger et gammelt kloster. Omkring klosteret vokser række efter række af kirsebærtræer. Engang var det en berømt kirsebærplantage. Engang var klosteret aktivt. Engang var der liv og glæde. Nu er det hele forladt. Ingen tør nærme sig øen. De få, der gør, vender sjældent hjem igen. Nu – mange år senere – skal en gymnasieklasse på udflugt til den gamle, hjemsøgte ø.

Sammen med Sarah, Thomas og Michael udgør Kevin og Louise klassens gruppe af outsidere. De glæder sig alle fem til lidt gys på den længe forsinkede udflugt i deres gymnasieklasse. For Kevin og Louise er det ikke kun udsigten til en uges tid på en forladt ø, der får følelserne til at boble, men det er også udsigten til kvalitetstid med hinanden, som kilder i maven. Lige indtil der begynder at ske mærkelige og skræmmende hændelser."

Outsiderne Kevin, Louise, Michael, Thomas og Sarah er gode venner, og fans af alt slags gys og gru. De skal sammen med resten af deres gymnasieklasse på lejrtur, hvor de skal overnatte i et gammelt kloster på en forladt ø. Inden de skal afsted, har de dog en skræmmende oplevelse med et overnaturligt skær, som advare dem om øen. Der går dog heller ikke længe efter de er ankommet til øen, før der begynder at ske mærkelig og overnaturlige ting.

Jeg ville så gerne kunne lide Kirsebærplantagen, for som udgangspunkt virkede den spændende og så har den en fed og interessant forside. Men den fungerede desværre slet ikke for mig.

For det første får vi flere gange at vide at klosteret og øen har været forladt i 150 år på grund af dødsfald og forsvindinger. Med den viden giver det ikke mening, at der både er opsynsmænd og en form for lejrskole der, for så er øen jo som sådan ikke forladt, når der er nogle der passer den.

Handlingen har både et fortidsspor og et nutidsspor. Umiddelbart kunne jeg godt lide fortidssporet, fordi det var meget spændende og faktisk også en kende uhyggeligt, men det fylder kun meget få kapitler, og der går rigtig mange sider imellem at få kapitler. Det føles derfor meget sporadisk og overfladisk, og det blev aldrig rigtig forenet med nutidssporet. Det føles mere som to forskellige handlinger, der var blevet tvunget sammen, og resultatet var ikke helt vellykket,

Hvorfor stikker halvdelen eleverne pludselig af? Der er kun en elev, der er forsvundet på det tidspunkt, og der er ikke sket noget super overnaturligt, så det virker en meget dramatisk. Vi får også at vide, at de tilbageblevne elever kan se deres fodspor i sandet på den anden bred (hvor langt er der lige ud til øen?), men senere får vi at vide, at dem på øen er de eneste overlevende, så hvad er der sket med dem der flygtede?

Uhyggekurven er også meget svingende. Der var nogle få ting, som jeg synes fungerede, men for det meste fandt jeg horroren/uhyggen meget kedelig og ikke skræmmende. 

Karakterne Kevin, Louise, Michael, Thomas og Sarah var virkelig ikke min kop te. For det første bliver det gentaget utrolig mange gange, at de er outsiderne i klassen. En eller to gange havde været nok, og er de outsidere fordi de er horrorfans eller fordi de går anderledes klædt?

De er også overraskende hurtige til at tro på alt det overnaturlige, der sker både før og på øen. Der er nærmest ingen skeptisk iblandt dem, og når de bliver besat af ånder/spøgelser/gespenster så ryster de bare oplevelse af dem, som var det ingenting, og snakker nærmest ikke om den igen. Det virker utroværdigt.

Kevin og Louise har et godt øje til hinanden, og jeg ved også at de går i gymnasiet, men behøver de være så liderlige hele tiden? Jeg ville tro at når folk begynder at forsvinde og/eller dø, at man så ville fokusere lidt mere på at overleve, men nej - man fokuserer på at flette tunger med hinanden hele tiden. Der bliver også brugt utrolig mange sider på dem, og jeg synes, at de var de mindst spændende karakterer, så det var ikke så sjovt. 

Jeg ville langt hellere have mere uhygge og meget mindre kærlighedsfnidder.

Vi finder ud af, at Sarah har overnaturlige evner (hun er en heks), men hendes evner/kræfter bliver ikke brugt til noget som helst i løbet af historien, andet end lige til sidst, hvor de nærmest optræder som en deus ex machina. Hvorfor skal hun gøres til en heks, hvis hun slet ikke skal bruges til noget? Hun var faktisk den karakter, som jeg fandt mest spændende, men desværre også en af dem, der blev brugt mindst tid på, så det føles bare som spild.

Hvad er det er for nogle lærere, der er med på turen? De er fuldstændige frygtelige. Den ene render rundt og raver på pigerne (og alle ved det åbenbart, og giver pigerne skylden, fordi de er lækre og populære - jeg siger nej tak til slutshaming). To af de mandelige lærere har sex, hvor alle kan se dem, og det føles som om den ene kvindelige lærer hellere vil være venner med eleverne end rent faktisk en autoritet. 

Alt i alt fungerede Kirsebærplantagen slet ikke for mig. Jeg måtte tvinge mig selv igennem den, og det er sjældent et godt tegn.

1,5/5 stjerner

Titel: Kirsebærplantagen

Forfatter: Jonas Aagaard Dinesen

Serie: Kirsebærplantagen #1

Sprog: dansk

Forlag: Read.Die.Repeat

Udgivet: 25. juni

ISBN: 9788794271110

Sideantal: 273

Åmanden og Mosekonen af Sabrina Mose

"Åmanden og Mosekonen er begge ældgamle væsner, men nu er deres hjem og liv i fare. Den stigende forurening betyder, at naturens balance er forskubbet, og det eneste, der kan rette op på den, er ofre. Menneskeofre.

Men der er også andre trusler. Trusler som kommer indefra. For hvad sker der, når Åmanden handler mod sin natur? Og hvorfor bekæmper Mosekonen sin egen eksistens? Fælles for dem begge er, at de skal træffe en beslutning, der strækker sig udover både liv og død."

Åmanden og Mosekonen består af to noveller, som kan læses selvstændigt, men som foregår i det samme univers.

Både Åmanden og Mosekonen er væsner fra den danske folkeovertro. Mosekonen er nok den mest kendte, i hvert fald i den del af landet jeg er vokset op i, mens Åmanden lever en lidt mere anonym tilværelse. 

Jeg synes det er meget interessant, når forfattere dykker ned i den gamle overtro og de gamle folkefortællinger, og bruger elementer fra dem til at fortælle en historie, og dermed giver dem nyt liv. 

Den første fortælling har fokus på Åmanden, som i mange år har lokket mennesker med sit forheksende violinspil for derefter at drukne dem i søen. En dag møder han en ung kvinde, som han bliver betaget af, og det får ham til at stille spørgsmål.

Den anden fortælling har Mosekonen i centrum. Hun søger for at brygge tåge, som lokker ofre til mosen, hvor de dør og giver deres liv videre til mosen, planterne og dyrene. Tågen gør også at elverpigerne kan danse. Mosekonen har dog et ønske om at slippe ud af mosens fængsel og dø en endelig død.

Der er også et nutidsspor i begge fortællinger, men jeg synes desværre ikke rigtig at de fungerer optimalt. Det to spor bliver aldrig flettet ordentlig sammen, og nutidssporene virker derfor påklistret. Fokusset på forurening og den skade mennesker gør på naturen virker derimod meget godt.

Beskrivelserne af naturen er meget stemningsfyldte, og det føles næsten som om, at man bare kan række hånden frem og røre ved både søen og mosen. Det kunne jeg rigtig godt lide, for det fik søen og mosen til at virke som virkelig steder man kan besøge (hvis man da skulle have lyst til det). For stemningen er også meget dyster, da både søen og mosen kræver menneskeliv for at kunne overleve og for at stille deres sult.

Historierne skulle have været længere efter min mening, så man kunne komme mere ind under huden på Åmanden og Mosekonen. Jeg følte at det kun var overfladen, der blev kradset i.

Åmanden og Mosekonen er et spændende take, der bringer gamle folkeovertrosvæsner ind i en mere nutidig setting.

3,5/5 stjerner

Titel: Åmanden og Mosekonen

Forfatter: Sabrina Mose

Serie: Myternes stemme #1

Sprog: dansk

Forlag: Superlux

Udgivet: 14. september 2019

ISBN: 9788793796157

Sideantal: 166

A Storm of Swords af George R.R. Martin

"Of the five contenders for power, one is dead, another in disfavor, and still the wars rage, alliances are made and broken. Joffrey sits on the Iron Throne, the uneasy ruler of the Seven Kingdoms. His most bitter rival, Lord Stannis, stands defeated and disgraced, victim of the sorceress who holds him in her evil thrall. Young Robb still rules the North from the fortress of Riverrun. Meanwhile, making her way across a blood-drenched continent is the exiled queen, Daenerys, mistress of the only three dragons left in the world. And as opposing forces maneuver for the final showdown, an army of barbaric wildlings arrives from the outermost limits of civilization, accompanied by a horde of mystical Others - a supernatural army of the living dead whose animated corpses are unstoppable. As the future of the land hangs in the balance, no one will rest until the Seven Kingdoms have exploded in a veritable storm of swords ...."

○ A Game of Thrones ○ A Clash of Kings ○

Lige så stille og rolig får jeg arbejdet mig igennem de murstensromaner som udgør serien A Song of Ice and Fire. Hold da op, hvor er jeg glad for at de findes som lydbøger, ellers var det ikke sikkert at jeg havde stor held med dem.

Jeg er nu kommet til den tredje bog A Storm of Swords, som også er den bedste so far efter min mening.

Jeg ved ikke, hvor meget mening det giver at komme ind på handlingen i A Storm of Swords, for der sker nogle vilde ting, som jeg på den ene side gerne vil snakke om, men som jeg på anden heller ikke vil spoile for dem der endnu ikke har læst bogen eller set tv-serien. Jeg så selv tv-serien først, så jeg vidste godt, hvad de store events var.

Men altså flere ting spidser til her i 3'eren, karakterer dør som fluer og intriger og komplotter er der nok af, mens de mægtige og rige tromler hen over dem, som har mindst.

Det er helt klart den neglebidende handling, samt de gode beskrivelser af flere centrale karakterer, som har holdt mig fanget. Karakterbeskrivelserne er for det meste rigtig gode, og jeg kan rigtig godt lide at vi følger både de "gode", "onde" og moralske tvetydige karakterer. 

Jeg savner dog stadig nogle flere fantasyelementer i dette fantasy univers, og at kvinder bliver behandlet bedre (se min anmeldelse af A Clash of Kings for uddybning), men udover det var jeg rigtig godt underholdt.

Holder du af middelalderlig inspireret fantasy, hvor der er mere fokus på magtkampe, vold, slægt og ære end egentlig fantasy (selvom der er tre drager med) og ikke har noget imod murstensromaner, så er A Song of Ice and Fire lige en serie for dig. 

4/5 stjerner

Titel: A Storm of Swords

Forfatter: George R.R. Martin

Serie: A Song of Ice and Fire #3

Sprog: engelsk

Forlag: Bantam Books 

Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 8. august 2000

ISBN: 9780553573428

Sideantal: 1179

Dragerepublikken af R.F. Kuang

"I sin søgen efter hævn hjemsøges Rin af føniksen, sin opiumsafhængighed og konsekvenserne af sine blodudgydelser, og det eneste, der holder hende i live, er ønsket om at dræbe kejserinden, der solgte Nikan til fjenderne. Rin har intet andet valg end at gå sammen med den magtfulde dragekrigsherre, der har planer om at erobre landet og grundlægge en ny republik. Rin kaster sig ud i en ny krig, for krig er det, hun kender. Det hun er bedst til."

 

[Bogen er et anmeldereksemplar fra Falco]

○ Opiumskrigen ○

Efter den følelsesmæssige mavepuster som Opiumskrigen var, tog jeg lige en lille pause før jeg samlede Dragerepublikken op, som er den anden bog i trilogien The Poppy War.

Den Tredje Opiumskrig sluttede med Rins udslettelse af landet Mugen og størstedelen af dens befolkning. Rin selv er mærket efter krigen. Hun er i en indre krig med føniksguden, hun er afhængig af opium, og det eneste der holder hende i live er ønsket om at få hævn over den forræderiske kejserinde. Hun ved knapt nok hvem der er ven eller fjende mere, men hun danner en alliance med den magtfulde Dragekrigsherre (nærmere bestemt bliver hun hans nyeste våben), og sammen starter de en ny krig.

Rin har gennemgået en utrolig udvikling igennem de to første bøger. Hun er en virkelig interessant karakter, som fremstår levende og troværdig. Jeg er ikke altid enig i hendes valg, men jeg forstår hende og hvorfor hun træffer dem. Hun er et ødelagt menneske, som ikke rigtig kan finde ud af at samle skårene igen, og derfor er dybt afhængig af opium og andre mennesker. Hun finder dog mere sig selv til sidste i bogen, men jeg frygter stadig for, hvad der kommer til at ske med hende i den sidste bog.

Hvor Rin er en karakter med masse af dybde og kød, synes jeg desværre ikke, at man helt kan sige det samme om flere af bikarakterne. Jeg synes godt at forfatteren kunne have brugt nogle flere sider på at udvikle de mest essentielle af dem, for der blev blot kradset i overfalden. 

Handlingen har rigtig meget fokus på militær, magtkampe, strategi og borgerkrig. Hvor Opiumskrigen også havde brutale krigsscener (nogle var rigtig slemme), havde den også fokus på Rins soldatertræning, så der var en anden balance i historien. 

Jeg synes måske Dragerepublikken blev lidt for meget militær, politik, strategi og krig til tider, især fordi det enkle steder føltes som om handlingen gik lidt i ring. Det er tydelig at mærke at forfatteren ved rigtig meget om krig, hvilket er så fedt. Jeg kan stadig rigtig godt den mørke, grumme og brutale tone, som gennemsyrer begge romaner.   

Romanen giver også et lidt dybere indblik i guderne og shamanismen, som jeg stadig finder meget fascinerende.

Dragerepublikken er en medrivende og mørk fantasyfortælling, der kryber ind under huden på én. Den er måske ikke for alle, for den er meget brutal, men jeg vil anbefale den til dem, der har lyst til at prøve noget anderledes fantasy.

4/5 stjerner

Titel: Dragerepublikken // Originaltitel: The Dragon Republic

Forfatter: R.F. Kuang

Serie: The Poppy War #2

Originalsprog: engelsk // læst på dansk

Forlag: Falco

Udgivet: 13. september 2022 (denne udgave) // oprindelig udgivet 6. august 2019

ISBN: 9788794232326

Sideantal: 696

Død og pine af Charlaine Harris

"Det overnaturlige samfund i Bon Temps, Louisiana, er så småt ved at komme sig oven på to katastrofer: Først orkanen Katrinas hærgen og så en voldsom eksplosion på det hotel, hvor et stort vampyrtopmøde blev afholdt. Sookie Stackhouse overlevede med nød og næppe og er tilbage på vampyrbaren Merlotte's, hvor hun langer årgangsblod over disken. Men alt er ikke, som det plejer, for flere vampyrer blev dræbt eller såret i attentatet, og hendes hamskifterkæreste Quinn er blandt de savnede. Det står klart, at tingene har forandret sig, hvad enten vampyrerne eller varulvene vil det eller ej. Og Sookie, som både har et overnaturligt blodsbånd med lederen af det lokale vampyrsamfund og er ven af varulveflokken, befinder sig pludselig midt i det hele. Hun kan atter en gang se frem til at stå ansigt til ansigt med fare, død og svigt fra en, hun elsker. Og når det ikke længere flyver med pels i luften, og det kolde blod ikke længere flyder, vil Sookies verden være forandret for evigt..."

○ Død indtil solnedgang ○ Levende død i Dallas ○ Klub Død ○ Død for verden ○ Stendød ○ Fuldstændig død ○ Alle sammen døde ○

Først hærgede orkanen Katrina, dernæst blev vampyrtopmødet voldsomt angrebet med flere forsvindinger (deriblandt Sookies kæreste) og dødsfald til følge, og nu lyder krigstrommerne blandt varulvene. Som ven af flokken bliver Sookie indblandet i krigen selvom hun helst ville være fri. Og det er ikke det eneste sted krigen ulmer. Efter vampyrtopmødet er der også uro blandt vampyrerne, og en ukendt slægtning dukker op. Sookie ender som altid lige midt i det hele. 

Bøgerne om Sookie skal ikke have skyld for, at der ikke sker noget i dem - for det gør der i den grad.

Forfatteren har gang i rigtig mange plottråde i Død og pine, og selvom de alle er spændende i sig selv, er der desværre ikke rigtig plads til at udvikler dem alle fyldestgørende. Det er en skam for de fortjener at få udfoldet deres fulde potentiale. Når det nu er sagt, er det stadig en meget underholdende bog, og jeg elsker skiftene mellem det normale hverdagsliv og det overnaturlige, som har været tilstede igennem hele serien.

Sookie er stadig en fantastisk karakter, og jeg elsker at se verden gennem hendes øjne og betragtninger. Hun har en herlig og til tider temmelig sort humor, som er meget fængende. Karakterne er ikke perfekte og har både gode og dårlige sider. Dette gælder også Sookie, og det gør hende og de andre meget troværdige og levende. 

Forfatterens skrivestil er ligetil og uden nogen slinger i valsen. Den passer meget godt til den verden som forfatteren har skabt.

Jeg har sikkert nævnt det før, men jeg rigtig godt lide at vi med hver bog får udvidet universet. Der er hele tiden mere info og flere fakta, som man kan dykke ned. Det hele føles meget naturligt og ikke det mindste påklistret. 

Død og pine er hyggelig underholdning fyldt med lækre vampyrer, skulende varulve og flotte feer. Der er ganske vist også en masse blod og vold med, men tonen bliver aldrig rigtig dyster på grund af Sookies humor og sjove betragtninger. 

3,5/5 stjerner

Titel: Død og pine // Originaltitel: From Dead to Worse

Forfatter: Charlaine Harris

Serie: Sookie Stackhouse #8

Originalsprog: engelsk // læst på dansk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 16. januar 2012

ISBN: 9788711406663

Sideantal: 352

Dragedronningen af C.G. Valentin

"Sarina gør sig klar til at rejse gennem protalen med sine drager og dragefolket. Ingen ved med sikkerhed, hvad der venter dem på den anden side, men én ting er sikkert: Intet er som forventet på den anden side. Tiden er knap. Modstandsgruppen mobiliserer sig og gør alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe Sarinas rejse. Ifølge dem er det bedst, at Novahr Orbîs ikke blander sig i den anden verdens tilstand. Da modstandsgruppen stiller sig i vejen i et afgørende øjeblik, må Sarina endnu en gang kæmpe for sit folk og for at opfylde profetien. Alt imens nager tvivlen Rådsdamernes og Queridor. For at forstå fremtiden, ser de sig nødsaget til at vende blikket mod fortiden. Er skæbnen mejslet i sten, eller er den foranderlig?"

○ Drageægget ○ Dragesværdet ○

Dragedronningen er sidste bog i Dragernes Æra trilogien. Jeg havde set frem til at læse den, men den levede desværre ikke op til mine forventninger. Den endte med at være den svageste bog i trilogien.

Vi følger denne gang tre fortællere - Sarina, Queridor samt Sarinas mor, Juliana (som var hovedpersonen i Drageægget). Sarina og Queridors kapitler foregår i deres nutid, mens Julianas historie for det meste foregår i fortiden, og bliver fortalt igennem breve stilet til datteren. 

Som udgangspunkt er det fedt at Juliana er med igen, fordi jeg har flere ubesvaret spørgsmål efter at have læst bog 1 og 2. Jeg kan også til en start godt lide at hendes fortælling bliver fortalt igennem breve. Men desværre brevene ender med at fylde alt, alt for meget, og jeg blev derfor træt af dem ret hurtigt. De fortæller ellers en tankevækkende historie om en verden, der er ved at gå under på grund af klimaforandringer. Men de overdøver også plottet med Sarina, som var det jeg fandt mest spændende. 

Plottet føles som om det er to vidt forskellige historier, der er blevet presset sammen til én, og det er desværre ikke helt vellykket. Hvis der havde været mere ligevægt mellem de to plothistorier havde den samlet historie stået skarpere og stærkere. Jeg savnede også noget mere fantasy og magi i historien. Det ville have været fedt, hvis dragerne havde fyldt noget mere, og at de rent faktisk havde haft noget at lave. Jeg kunne godt have tænkt mig at Dragedronningen mindende mere om dens to forgængere.

Sarina er en interessant karakter, som gerne måtte have fyldt meget mere i historien end hun gjorde. Nogle af bikarakterne måtte også gerne have haft nogle større roller efter min mening. 

Jeg kan også godt lide den verden, som forfatteren har skabt, så det var en skam at vi ikke fik lov til at tilbringe mere tid i den.

Jeg er meget i konflikt over Dragedronningen. Jeg vil så gerne holde af den, ligesom jeg gjorde med de to første bøger, men jeg synes også at der er flere elementer, der ikke fungerer helt optimalt.

Jeg synes dog stadig at trilogien kan noget, og det er en meget spændende verden og væsner som forfatteren har skabt.

2,5-3/5 stjerner

Titel: Dragedronningen

Forfatter: C.G. Valentin 

Serie: Dragernes Æra #3

Sprog: dansk

Forlag: Leitura

Udgivet: 4. november 2022

ISBN: 9788794310963

Sideantal: 468

Min geniale veninde af Elena Ferrante

"Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950'erne. De skiller sig ud ved deres intelligens, og selv om drømmen om en bedre fremtid fører dem i forskellige retninger, udvikles deres venskab hele tiden."

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Min geniale veninde har været populær i flere år, og i næsten lige så lang tid var det umiddelbart ikke en bog/serie, som jeg ville samle op som den første og læse. Grunden til det er selvfølgelig at jeg læser flest bøger i de fantastiske genrer. Men så jeg den på eReolen og tænkte hvorfor ikke prøve den som lydbog. Og det var et rigtig godt valg - ikke mindst fordi oplæseren gør et rigtig godt arbejde.

Bogen handler om veninderne Elena og Lilas liv. I bogens start forsvinder Lila, og Elena ser tilbage på deres barndom og tidlig ungdom fra de er ca. 8 år og til de bliver 16. Den foregår i 1950'ernes Napoli, hvor Lila og Elena vokser op i fattigdom, og hvor hverdagen er præget af vold og kvinder ikke har særlig mange muligheder. De er begge to begavede piger, hvor Lila er den klogeste og mest rebelske, men det er Elena der får lov til at læse videre. 

Min geniale veninde er en fantastisk skildring af et venskab mellem to piger, der er præget af både kærlighed, beundring og misundelse. Deres venskab er utrolig komplekst. Det hele ses selvfølgelig kun fra Elenas side, så det er kun hendes vinkel og tanker vi har at gøre godt med. Der er en utrolig detaljerigdom uden at det bliver for overvældende. Det er nemlig ikke kun venskabet som Elena beskriver, men også kulturen, tiden og familielivet. Det er volden og kontrollen som de er underlagt. Deres store drømme, sejre og nederlag.

Lila er for størstedelen af tiden i fokus, men der er også mange andre karakterer, som man skal holde styr på. Men det er selvfølgelig også Lilas historie, som Elena har sat sig for at fortælle. Karakterne kan have mange kæle/kaldenavne, så der var tider, hvor jeg lige skulle holde tungen lige i munden for at holde styr på dem alle. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo bedre blev det. Jeg kan også se at den fysiske udgave har en navneliste, hvor man kan holde styr på flere af karakterne.

Jeg kan varmt anbefale Min geniale veninde. Det er en fængende historie, som rørte mig. Jeg er virkelig glad for, at jeg endelig har fået læst den, og jeg glæder mig til forhåbentlig at blive endnu klogere på Lila og Elena i de næste bøger.

4/5 stjerner

Titel: Min geniale veninde // Originaltitel: L'amica geniale

Forfatter: Elena Ferrante

Serie: Napoli-romanerne #1

Originalsprog: italiensk // læst på dansk

Forlag: C&K Forlag

Udgivet: 5. oktober 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 19. oktober 2011

ISBN: 9788740044584

Sideantal: 384

Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet

"I Bjerget, elvernes verden, kæmper adelskvinden Askatla for at hævne en uret begået af sin fosterbror.

I verden udenfor, menneskenes verden, hjemsøges ekssoldaten Johannes af mystiske drømme om en lokkende, gråøjet elverkvinde, mens den universitetsstuderende Sigrid forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun mænd skør af lyst? Hvad sker der med hendes ryg? Er hun overhovedet menneskeligt?"

[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Der har længe været krig i Bjerget, hvor elverne (eller ellefolket) lever. Bjergtagne mennesker bliver brugt til sex og som avlsdyr indtil de enten mister forstanden, livet eller begge dele. En gruppe elvere, anført af krigeren Illuge, har gjort oprør mod dette syn på mennesker. 

Askatla hører til oprørsgruppen, og hun indvilliger i at være spion ved hoffet, så hun kan skaffe nyttig viden til oprørene. 

Johannes er ekssoldat og har det lidt svært ved at finde sin plads i livet efter at have udsendt. Han har en sød kæreste i Sohrab, men han kan ikke fortælle sin far at han er homoseksuel.

Sigrid er studerende og ven med Sohrab, og en aften i byen ændrer hendes liv fuldstændig. Hun er nemlig ikke så menneskelig som hun troede, men derimod resultatet af et forhold mellem hendes mor og en elver.

Jeg elsker, når forfattere tager fat i de danske myter og overtro, og det må man sige at Sidsel Sander Mittet har gjort med Og de blev lokket. Hun har dykket ned i folkeviserne og overtroen og har skabt sit eget univers omhandlende ellefolket. 

Ellefolket eller elverne virker utrolig dragende på mennesker, som har meget svært ved at modstå denne magnetiske tiltrækning. Jeg kan rigtig godt lide at man tydelig kan mærke den fare som elverne udgør. Mennesker er nærmest chanceløse overfor dem, og de fleste elver ser ikke mennesker som andet end underholdning og et middel til at få børn.  

Historien forgår til dels i vores verden samt i Bjerget, som er elvernes verden. Jeg savnede dog noget mere worldbuilding, især når det kommer til Bjerget. Det er nemlig ikke et bjerg som sådan, men åbenbart et større område med forskellige geografiske lokationer, der er adskilt fra vores ved hjælp af en form for portal. Jeg synes det er lidt uklart, og jeg ville gerne have haft nogle mere uddybende beskrivelser. Jeg vil også gerne vide noget mere om elvernes skikke, for det ved vi heller ikke særlig meget om.

Fortællervinklen skifter mellem elveren Askatla, mennesket Johannes og efterkommeren Sigrid. Kapitlerne er forholdsvis korte, som giver nogle hurtige og hyppige skift i fortæller. På den ene side gør det, at man snildt kan læse mange sider, fordi bogens tempo føles hurtigt. På den anden side kan det også gå lidt for hurtigt nogle gange, for når man lige er i gang med en plottråd skifter man til anden og så den tredje og så fremdeles. Det kommer helt an på ens smag hvad man foretrækker.

Askatla og Sigrid er interessante karakterer, og jeg kunne meget godt lide deres historier. Johannes' historie ville jeg gerne kunne lide, men han var bjergtaget det meste af tiden, så jeg følte det var lidt svært at lære ham rigtig at kende for alvor. Men det gav grobund for flere konflikter.

Og de blev lokket er en god og underholdende begyndelse på en ny fantasytrilogi. Der er masser af magtkampe, intriger, sex og konflikter, der nok skal holde én fanget. 

Jeg er meget spændt på, hvad de næste to bøger kommer til at byde på.

4/5 stjerner

Titel: Og de blev lokket

Forfatter: Sidsel Sander Mittet

Serie: Bjergtaget #1

Sprog: dansk

Forlag: Facet

Udgivet: 21. februar 2019

ISBN: 9788793456488

Sideantal: 371

Nye bøger #90 - tilføjelser i januar

Jeg har længe tænkt over, at jeg skal skære lidt ned på mine bogindkøb. Jeg har allerede rigtig mange ulæste bøger stående, og jeg vil gerne arbejde på at bringe antallet ned. Jeg kommer nok aldrig ned i 0 ulæste bøger, men det er skam heller ikke planen. Jeg kommer heller ikke til at lave et book buying ban for det ved jeg, at jeg ikke kan overholde. Jeg vil bare meget gerne formindske min fysiske tbr, for jeg har tendens til at købe bøger, jeg gerne vil læse, stille dem ind i reolen for så at glemme alt om dem igen. Og det vil jeg meget gerne ændre på.

Jeg havde derfor tænkt, at jeg skulle læse 3 af mine bøger, før jeg måtte købe 1 ny. Serier jeg er bagefter i er undtaget, for der vil jeg gerne have dem i samme udgave, som de andre, og vil derfor ikke risikere at man ikke kan få den rigtige udgave længere.

Og i starten af måneden overholdte jeg faktisk denne 3-for-1 regel, men så kom der lige et ophørsudsalg, som fik mig af sporet. Jeg vidste godt, at det ville blive svært, men jeg har ikke mistet modet eller lysten endnu, og starter derfor på en frisk her i februar måned.

Men først er det tid til at kigge på de 13 bøger, som fandt vej til mine reoler.

De to bøger jeg købte efter at have læst 6 af mine bøger var Lost in the Moment and Found af Seanan McGuire, som er den ottende og nyeste bog i Wayward Children serien, og den eneste jeg mangler at læse for at komme up to date.

Den anden bog jeg købte var The Daughters of Izdihar af Hadeer Elsbai, som en af mine ynglings booktuber anbefalede. Det er fantasy og sapphic og måske var det noget med vampyrer(?), men det kan jeg ikke rigtig huske længere.

Fra ophørsudsalget købte jeg fire bøger på engelsk. 

Jeg har tidligere læst Ocean Vuongs digtsamling på dansk, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve kræfter med en af hans romaner. Det blev On Earth We´re Briefly Gorgeous af den simple grund at den stod på hylden.

The Wicked Fate af Kalynn Bayron er anden og sidste del af This Poison Heart, og da jeg allerede har etteren stående, kunne jeg ikke modstå fristelsen. 

Jeg har hørt virkelig meget om Bunny af Mona Awad. Både godt og mindre godt. 13 Ways of Looking at a Fat Girl af samme forfatter har jeg aldrig hørt om, men jeg vil gerne prøve kræfter med dem begge.

Jeg køber ikke særlig tit faglitteratur, men jeg vil virkelig gerne lære mere om naturen, så derfor er det blevet til en god stak udsalgsbøger, som kan gøre mig klogere på blomster, svampe, fugle, insekter samt selve meningen med livet :) 

Flere af dem er opslagsværker, og i en størrelse så de kan komme med i tasken.

Bøgerne som skal gøre mig klogere er:

Vilde blomster i Danmark og Nordeuropa af Andrew Cleave

Svampe i Danmark og Nordeuropa af Josephine Bacon

Fugle i Danmark og Nordeuropa af Peter Goodfellow

Meningen med livet af Anders Kofoed

Små dyr i skoven af Lars-Henrik Olsen

Insekter og andre smådyr i haven af Susanne Harding

Sommerfugle i Danmark af Susanne Harding

Nådeløs af Namina Forna

"Det er nu seks måneder siden, at Deka befriede gudinderne i Otera og opdagede sandheden om sig selv. Krig hærger i hele riget, og Deka må lede offensiven, som viser sig at være mere omfattende end først antaget. Samtidig ser nye hemmeligheder dagens lys, og snart må Deka sætte spørgsmålstegn ved alt det, hun lige har lært at tro på. For er de gyldne gudinder, hvad de giver sig ud for at være, og hvad er det for en mørk og nådeløs kraft, som pludselig dukker op og truer med at overgå Deka i styrke? Er Deka overhovedet i gang med at redde verden - eller er hun i virkeligheden med til at ødelægge den?"

 

○ De Blodgyldne ○

Jeg var desværre ikke særlig vild med den første bog, De Blodgyldne, men da jeg allerede havde lånt efterfølgeren, Nådeløs, besluttede jeg at gøre et forsøg med den. Og den overraskede mig faktisk positivt, hvilket jeg ikke lige havde forventet. Bevares den har stadig nogle ting (mange er gengangere fra den første bog), som jeg ikke er vild med, men overordnet set var den bedre end den første.

Lad os starte med de ting som jeg godt kunne lide:

Slutningen var virkelig god. Den var spændende og overraskende, og formåede at gøre mig virkelig hooket på at læse bog tre, når den engang udkommer.

Universet er stadig interessant, og selvom jeg ikke helt fik den worldbuilding, jeg havde håbet på, 

Plottet er godt skruet sammen de fleste steder, og jeg var meget godt underholdt.

Skrivestilen fungerede lidt bedre end i etteren. Der er stadig steder, hvor der er for meget tell i stedet for show, og det irriterer mig, for det trækker mig ud af handlingen. Men alt i alt var det ok.

Jeg kunne knap så godt lide:

At alle karakterer åbenbart skal have en romantisk partner, men der var ikke plads til at udvikle forholdene, så de føles bare forceret og dybest set ligegyldige.  

Jeg ville meget hellere ser deres venskaber udfolde sig. Det havde været mere fængende.

Deka bliver desværre alt for overpowered i løbet af historien. Hun får den ene nye magiske kraft efter den anden, og det fjerner meget af den tension, som der kunne have været omkring hendes karakter. Jeg frygtede aldrig for hendes liv, fordi hun kan klare alt nu. 

Dødløs bliver aldrig en ny favoritserie for mig, men Nådeløs viste sig at være fin underholdning, så jeg har planer om at læse 3'eren, hvis der ikke går alt for lang tid før den udkommer.

3/5 stjerner

Titel: Nådeløs // Originaltitel: The Merciless Ones

Forfatter: Namina Forna

Serie: Dødløs #2

Originalsprog: engelsk // læst på dansk

Forlag: Gutkind

Udgivet: 13. oktober 2022 (denne udgave) // oprindelig udgivet 31. maj 2022

ISBN: 9788743401957

Sideantal: 475

Januar 2023

[Anmeldereksemplar: Og de blev lokket]

I januar gik jeg lidt i hi. Eller det gjorde bloggen i hvert fald. Det var ikke planen, for den havde jo lige haft juleferie, men jeg kunne ikke rigtig samle energi og koncentration til at skrive anmeldelser, selvom jeg forsøgte flere gange. Jeg har derfor en pæn stak anmeldelser, der venter på at blive skrevet, og forhåbentlig bliver februar bedre på skrivefronten.

I januar startede jeg op på arbejde efter en lang og dejlig juleferie. Jeg fik ryddet lidt op og ud, men jeg nåede ikke alt det, som jeg gerne ville (igen energien var ikke rigtig til det), men så når jeg det på et andet tidspunkt.

Jeg var inde og se Annas sang som bogkoncert på Værket. Forfatteren Benjamin Koppel beskrev det som et famlende eksperiment, og det må jeg give ham ret i at det var. Den kom desværre ikke helt i mål for mig.

Jeg var også en tur i biografen for at se Babylon, en tur i regnskoven, gik en dejlig tur i engene og skoven, og så fik jeg også fejret min fødselsdag.

_________

Selvom jeg ikke fik skrevet særlig meget i januar, fik jeg til gengæld læst en del (samt set en del film, afsnits af tv-shows samt YouTube). 

Det blev til 22 bøger. 4 blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 6.043 sider. Jeg læste både skøn- og faglitteratur. Dertil også en god stak graphic novels og en enkelt digtsamling.

Januars korteste bog var Pigen som elsker monsterdyr på 48 sider, mens den længste var Kvadrantiderne på 527 sider.

Jeg genlæste både Lore Olympus og Spektrum i løbet af måneden, og det var virkelig dejligt. Jeg er så klar til deres efterfølgere (håber jeg ikke skal vente alt for længe på dem).

Dead Silence var en virkelig fed lytteoplevelse, og en solid science fiction/horror roman.

Jeg blev positivt overrasket over Nådeløs, som hen af vejen blev bedre end den første bog, Dødløs.

Alt i alt bød januar på flere gode læseoplevelser end skuffende, så det er jo skønt, når det er sådan.

Anmeldelser i januar:

De Blodgyldne af Namina Forna

De falske liv af Boris Hansen

_________

I februar skal jeg to gange i teateret, og jeg glæder mig. Jeg vil også gerne få styr på nogle af mine hængepartier hjemme, og så har jeg utrolig mange læseplaner. Jeg når ikke dem alle, men jeg drømmer stort. Og så satser jeg også på at komme i bund med mine anmeldelser, for det vil give mig ro - så det kommer jeg til at prioritere.

Læste bøger:

Rachel Smythe: Lore Olympus: Volume One (Lore Olympus Volumes #1)

Rachel Smythe: Lore Olympus, Volume Two (Lore Olympus Volumes #2)

Rachel Smythe: Lore Olympus: Volume Three (Lore Olympus Volumes #3)

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifest

Margareta Magnusson: Fru Magnusson rydder op - Kunsten at få orden i et helt livs ting

Teddy Vork: De døde husker

Nanna Foss: Geminiderne (Spektrum #2) (lydbog)

Namina Forna: Nådeløs (Dødløs #2)

Sylvia Douyé: Pigen som elsker monsterdyr (Magiline #2)

Hans Jørgen Sandnes: Rimtåge (Krypto #4)

Jam Aden: Shaman (Åndevandrer #2)

Kid Toussaint: De(n) nye (Ella #1)

Jam Aden: Vølve (Åndevandrer #3)

Charlotte Sandmæl: Forrådt (Dragens øje #1)

Nanna Foss: Ursiderne (Spektrum #3) (lydbog)

Sidsel Sander Mittet: Og de blev lokket (Bjergtaget #1) (anmeldereksemplar)

Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø

S.A. Barnes: Dead Silence (lydbog)

Malin Falch: Trolderiget (Nordlys #4)

Jennifer Lynn Barnes: The Hawthorne Legacy (The Inheritance Games #2)

Nanna Foss: Kvadrantiderne (Spektrum #4) (lydbog)

C.G. Valentin: Dragedronningen (Dragernes Æra #3)