Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 28. marts 2024

Proven Guilty af Jim Butcher

"Meet Harry Dresden, Chicago's first (and only) Wizard P.I. Turns out the 'everyday' world is full of strange and magical things - and most of them don't play well with humans. That's where Harry comes in.

Harry has no friends on the White Council of Wizards, who find him brash and undisciplined (and they may have a point). However, now vampire wars have thinned out the wizards a little, they need him. So before he can blink, he's assigned to investigate rumours of black magic. Harry's other problem is an old friend's daughter - all grown-up and in trouble already. Her boyfriend insists he's innocent of something resembling a crime straight out of a horror film. This first impression turns out to be . . . well, pretty accurate, as Harry discovers malevolent entities feeding on fear. All in a day's work for a wizard, his dog, and a talking skull named Bob.

Magic - it can get a guy killed."


○ Storm Front ○ Fool Moon ○ Grave Peril ○ Summer Knight ○ Death Masks Blood Rites Dead Beat 

Den igangværende vampyrkrig har tæret hårdt på troldmændenes rækker, og de har været nødt til at rekruttere Harry Dresden. Det er ingen af partnere særlige vilde med, men det er desværre en nødvendighed sådan som tingene er. De er også bange for at de har en forræder inden for egne, da vampyrerne har lidt for gode informationer. 
Michael, som er en gammel ven af Harry, er nødt til at rejse væk for en tid, og han beder Harry om at se lidt efter hans familie, især hans ældste datter, Molly. Molly er da også kommet i problemer af den magiske slags, da der sker nogle voldsomme angreb på den con, som hun har været med til at arrangere.

Endnu et spændende eventyr med Harry og co. Denne gang er der fokus på til Carpenter familien, som har været bipersoner i tidligere bøger, men også Murphy, som har været en stor del af Harrys liv, og som nu har problemer.
Jeg kan desværre ikke rigtig fortælle så meget mere om handlingen uden at spoile, men endnu en gang var jeg godt underholdt. Bogen byder også på nogle gode overraskelser, som jeg ikke havde set komme.

Det er en letlæst og underholdende bog, hvor der både er plads til action og magi, men også udvikling af karaktererne og deres indbyrdes forhold. Det er et godt match, og der er en god balance mellem de mere actionfyldte og de mere karakterbårne scener. 

Det eneste jeg ikke kunne lide ved denne roman var seksualisering af Molly. Hun er stadig teenager, og det var lidt for mærkeligt at læse at Harry er tiltrukket af hende (han ender med at afvise hende, men det er stadig mærkelig at det er med). Serien har generelt haft et problem med seksualisering af kvinder, og jeg ved godt at forfatteren har taget udgangspunkt i crime noir, men jeg havde håbet vi var på vej ud af det (så jeg håber dette bare var et lille tilbageslag). 

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, jeg synes at karaktererne er spændende og plottet er medrivende. Jeg glæder mig til, at læse den næste bog i serien.


4/5 stjerner

Titel: Proven Guilty
Forfatter: Jim Butcher
Serie: The Dresden Files #8
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 5. maj 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. februar 2006
ISBN: 9780356500348
Sideantal: 473

tirsdag den 26. marts 2024

Rodløs af Eva Munk

"Jeg står foran klassen. Læreren trækker tiden ud. Jeg ved ikke hvorfor. Skal hun ikke i gang med selv at være i fokus? Mit hjerte banker alt for højt. Jeg er bange for, at alle andre også kan høre det. Jeg ser på de andre foran mig. Alle stirrer tilbage på mig. De er helt stille."

Barbaras familie er flyttet. Derfor skal hun begynde forfra på en ny skole. Alle virker søde, og den nye start går nemt, selvom hun savner sine gamle veninder. Alligevel føles det bare ... forkert. Som om hun ikke rigtig hører til nogen steder."


○ Genlyd

[Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co]

13-årige Barbara er flyttet, da hendes forældre har fået et nyt job. Det betyder at hun nu skal skifte skole og starte i en ny klasse. Det er hun nervøs over, for kan hun følger med i timerne, hvad vil de andre tænke om hende, vil hun få nye venner, og hvad med hendes gamle venner? Barbara bliver taget godt imod af pigerne i den nye klasse, men der mangler stadig noget, så Barbara besøger hendes gamle veninder, men de har også ændret sig. Barbara føler sig rodløs, men heldigvis står hendes storsøster klar til at hjælpe hende, og det samme gør Cecilia fra musikholdet.

Rodløs er anden bog i serien Ingen som os, men bøgerne kan læses selvstændigt, da hovedpersonerne skifter for hver bog. Barbara er denne bogs hovedperson, mens Cecilia som var hovedperson i Genlyd, dukker op som biperson. Barbara er noget usikker i starten, men ender med at få mere selvtillid i slutningen af historien.
Temaerne er identitet, rodløshed, skoleskift, veninder og familie. Det er temaer som altid er relevante, og de bliver rigtig fint udfoldet i løbet af bogen.

Eva Munk skriver i et frisk og let tilgængeligt sprog. Der bliver brugt flere engelske udtryk, samt uddrag af sangtekster af Olivia Rodrigo, som er med til at udfolde og afspejle Barbaras sindstilstande. Barbara er en fin karakter, der føles levende, og hendes historie udfolder sig i et fint flow.
Bogen er igen illustreret af Emilia Rubæk, og hun gør endnu en gang et virkelig godt stykke arbejde i at fange og illustrerer forfatterens ord.

Rodløs er en rigtig fin bog til tweens, som gerne vil læse bøger om en hovedperson, der føler sig lidt rodløs i livet og i ens identitet, men som hen ad vejen bliver mere sikker på sig selv.


4/5 stjerner

Titel: Rodløs
Forfatter: Eva Munk // Illustrator: Emilia Rubæk
Serie: Ingen som os #2
Sprog: dansk
Forlag: Straarup & Co
Udgivet: 11. november 2022
ISBN: 9788775497928
Sideantal: 100

torsdag den 21. marts 2024

Heartstopper: Volume Five af Alice Oseman

"Nick and Charlie are in love. They've finally said those three little words, and Charlie has almost persuaded his mum to let him sleep over at Nick's. He wants to take their relationship to the next level... but can he find the confidence he needs?

And with Nick going off to uni next year, is everything about to change?"



Så er vi nået til den femte og næstesidste volume af Charlie og Nicks fortælling. Det er næste ikke til at bære at deres historie, snart når dens slutning, for det er virkelig en historie, som jeg har nydt at følge med i.

I Volume Five møder Nick og Charlies forhold nye højder og ikke mindst nye udfordringer. Charlie kæmper mod tvangstanker omkring mad og spisning, og så selvskader han. Han får professionel hjælp og i det sidste bind var han indlagt i en periode. Nick har været og stadig er en stor støtte for Charlie, men nu er der måske et opbrud på vej. Nick er nemlig snart færdig med skolen og skal på universitet, men Charlie stadig har et år tilbage. Kan de to klarer sig uden hinanden, og hvordan kommer det til at påvirke deres forhold?
Nick og Charlie snakker også om, de er klar til at tage det næste skridt i deres forhold, nemlig sex, og det kommer der nogle rigtig fine snakke ud af. 

Heartstopper: Volume Five er en virkelig god tilføjelse til serien, som kommer ind på nogle nye temaer, og gør dem tilgængelige og relevante for læseren. 
Skrivestilen er nem og ligetil, og bliver fint understreget af den enkle, men udtryksfulde tegnestil. Siderne vender sig selv, og man kommer hele følelsesregisteret rundt, men for det meste har man bare en dejlig varm følelse i maven, når man er i selskab med Nick og Charlie.

Jeg knuselsker denne serie, og kan på det varmeste anbefale den, samt tv-serien på Netflix. De er et comfort read og comfort watch. 


5/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume Five
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #5
Sprog: engelsk
Forlag: Hachette
Udgivet: 7. december 2023
ISBN: 9781444957655 
Sideantal: 320

tirsdag den 19. marts 2024

Det lysende hjerte af Boris Hansen

"Verden er i forandring. Den uansvarlige brug af fiktionsteknologi har vakt vrede og mistro overalt. Og der går rygter om, at mareridtsbogen er på vej - en hjemsøgt fiktion, der snart vil åbne sig i Strømmen, og som potentielt kan give uanet magt til dem, der først løser mysteriet om dens oprindelse.

Både Olivias team, seriemorderen Victor og den hemmelighedsfulde Alliance deltager i det skæbnesvangre kapløb om at regne ud, hvilken slags bog der er tale om, og hvad forklaringen er på det lysende spøgelse, der tilsyneladende kalder på hjælp inde fra fiktionen.

Men før Olivia og hendes medagenter kan gøre sig håb om at nå frem til spøgelset, må de konfrontere en fjende, der ikke længere lader sig ignorere: deres egen fortid."



Det lysende hjerte var en af mine mest ventede bøger i 2024. Jeg var virkelig spændt på, hvilken retning karakterne og historien ville bevæge sig, og det var både underholdende og overraskende, men der var desværre også nogle få ting, der ikke helt fungerede for mig. 

Tre forskellige teams, Olivia & co., Victor & co. samt Alliancen er alle på jagt efter det de kalder "mareridtsbogen". De skal finde ud af hvilken bog, der er tale om, hvad der er så særligt ved den og hvad det er for et lysende spøgelse, der kalder inde fra den. De har hver deres tilgang til opgaven, og det er en kamp på liv og død om at nå derind først.

Victor er gået i gang med at samle et team, som kan måle sig imod Olivia & co. Han sætter en hel masse ting i gang i plottet, og jeg forstår hans motivation (selvom han er lidt selvmodsigende), men jeg har aldrig rigtig været særlig meget interesseret i Victor, og det blev jeg heller ikke i denne bog. I De falske liv synes jeg han fyldte for meget, og det synes jeg stadig. Jeg forstår, hvorfor han er med, men det er nok ikke hans kapitler jeg læser med størst begejstring. Men jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske med Victors team i den sidste bog. 

Olivia og hendes team har valgt at dele sig op i små grupper for at tage på forskellige opgaver, som enten har med den overordnet mission at gøre eller som er mere af privat karakter. Vi får et dybere indblik i enten karakternes forhistorie og/eller deres følelsesliv. Det kunne jeg rigtig godt lide, da det altid er spændende at få noget mere at vide om karakterer, jeg synes er fascinerende og som jeg kommer til at holde af.
En konsekvens af at temaet var splittet op en stor del af bogen, var jeg kom til at savne den teamfølelse, som de to første bøger havde bygget op så tilfredsstillende. Jeg havde gættet på, at teamet ville dele sig op på et tidspunkt, men jeg havde ikke lige forventet, at det ville ramme mig på den måde. Men igen jeg forstår, hvorfor det var nødvendig for historiens drivkraft og udvikling. 

Forfatteren kan sit kram, og har skruet plottet forrygende godt skruet sammen. Det er nervepirrende og utrolig medrivende. Jeg sad limet til siderne og var rigtig godt underholdt. Romanen er velskrevet, og ender på en ond cliffhanger, hvor alle boldene er smidt op i luften. Jeg glæder mig til at finde ud, af hvordan forfatteren vil gribe dem igen, og heldigvis er den sidste bog planlagt til at udkomme i år, så det krydser jeg fingre for.

Tavse Verdener er en fantastisk science fiction serie med skønne og skæve karakterer, et fængende plot og vilde plot twists. Hvis du ikke allerede har læst de første tre bøger, kan jeg anbefale dem på det varmeste. 


4/5 stjerner

Titel: Boris Hansen
Forfatter: Det lysende hjerte
Serie: Tavse Verdener #3
Sprog: dansk
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet: 25. januar 2024
ISBN: 9788727018386 
Sideantal: 516

mandag den 18. marts 2024

The Final Book Support Group #1 - tbr


[Indeholder anmeldereksemplarer]

I starten af marts lagde jeg planer for at komme videre i nogle af de mange serier, som jeg er i gang med. Men desværre ramte jeg en ret hård væg hvad angår overskud og energi, som jeg stadig sidder fast i. Det har virkelig påvirket min læsning, hvilket er mega træls. Jeg har læst gode bøger, men slet ikke så meget, som jeg plejer, og jeg ved godt at, det er dumt at det påvirker mig sådan, men det gør det. 

Da jeg i februar så Steph Loves annoncere en ny runde af The Final Book Support Group, som denne gang er et ugelangt readathon, var jeg hooked på at deltage. Det er jeg som sådan stadig, men jeg frygter lidt for min energi, så den skal jeg lige være lidt opmærksom på, og så skal jeg prioritere bøgerne frem for YouTube og Netflix. 

Selve readathonet starter i dag d. 18 marts og slutter på søndag d. 24. marts. Jeg har dog besluttet at udvide readathonet til 2 uger, så jeg også lige får resten af marts samt påsken med. Jeg håber at det kan være med til at kickstarte min læsning igen.

Readathonet går ud på at komme videre i serier, og der er også læseudfordringer, som man kan lave sin tbr efter. Jeg har ikke lavet min tbr efter læseudfordringerne (selvom det var min oprindelige plan), men de indgår alle i serier, som jeg enten er i gang med eller gerne vil starte. Bøgerne jeg har valgt er en blanding af egne bøger, anmeldereksemplarer og biblioteksbøger. Det kunne være så fedt at nå dem alle, men det tør jeg ikke helt tro på endnu. 

Jeg laver en opsamling her på bloggen, som jeg planer, for det tror jeg også kan være med til at kickstarte min læsning (det er i hvert fald erfaringerne fra sidste gang jeg var lidt i en slump). Jeg vil også forsøge at være lidt mere aktiv på insta (det har jeg forsømt).

Jeg krydser fingre for at min læsning kommer til at gå forrygende, og at jeg genvinder min energi igen. 

torsdag den 14. marts 2024

Kvinden der kom med kage af Steen Langstrup

"Ingrid bor alene og kæmper med fortidens oplevelser samt tabet af sin elskede. En dag dukker en ung kvinde op med en kage, og Ingrid bliver tvunget til at snakke om den fortid, hun har prøvet at glemme."


Kvinden der kom med kage er Steen Langstrup første roman i 5 år. Jeg har glædet mig til at læse den, da jeg har læst de fleste af forfatterens bøger. Jeg er især fan af hans horrorromaner, men han skriver også nogle spændende psykologiske dramaer, som denne roman kan komme ind under.

Det er sommeren 1970. Ingrid er en midaldrende kvinde, der nu bor alene efter at hendes elskede, Clara, er død i en ulykke. Hun prøver at begrave sin fortid som sabotør under 2. verdenskrig samt sin sorg over Clara i vodka. Men det viser sig at være svært, da kvinden Ruth dukker op med kage og en masse spørgsmål. Ruths mor begik selvmord otte år tidligere, og det viser sig at Ruths mor og Ingrid har kendt hinanden. Nu søger Ruth sandheden, som kun Ingrid kan give, men det river op i mange af Ingrids minder og gamle ar.

Jeg kan også mærke at det er en roman, der lige så stille vokser mere og mere på mig. Forstå mig ret, jeg kunne godt lide, da jeg læste den, men nu hvor jeg har fået den lidt på afstand og sidder og skriver denne anmeldelse kan jeg lide den endnu mere.

Romanen kan både læses som en opklaring af et mord, som et historisk billede på besættelsestiden, men mest af alt er det en intens psykologisk kamp mellem to kvinder, hvor sandheden langsomt trævles op og konsekvenserne ved fortidens gerninger kommer frem i lyset. 

Steen Langstrup er eminent til at beskrive de to kvinder, deres følelser og tanker samt deres interaktioner med hinanden. Det er knugende, intenst og fortættet. Romanen er under 200 sider, og der sker virkelig meget på disse sider. Romanen berører temaer som kærlighed, sorg, overlevelse, moral, skyld og uskyld. 

Kvinden der kom med kage er en stærk og barsk fortælling, hvor tingene slet ikke er, som de ser ud.


3,5-4/5 stjerner

Titel: Kvinden der kom med kage
Forfatter: Steen Langstrup
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivet: 1. februar 2024
ISBN: 9788779940901
Sideantal: 184

tirsdag den 12. marts 2024

Sol over indre by og historien om en jahat af Sophie Souid & Emilia Rubæk

"Sol er seriøst træt af, at folk siger nej. Især når mor gør det. Og det gør hun tit. Men nede i kiosken hører Sol noget, der hedder en nejhat. Og hvis der findes en nejhat, må der vel også findes en jahat. Sådan en ville helt sikkert løse alle Sols problemer. Eller ville den? I hvert fald går jagten på jahatten ind."


[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]


Sol over indre by og historien om en jahat er anden bog om pigen Sol, og denne gang er hun pænt træt af at hendes mor og andre mennesker tit siger nej til ting, som hun synes er spændende og sjove. Så nu går Sol på jagt efter en jahat, som kan vende mors nej til et ja.

Endnu en underholdende bog om Sols mange sjove og skøre påhit og planer, som ikke altid går helt efter planen, men som er meget underholdende for læseren at følge med i. Sol oplever mange ting i sin jagt på en jahat, møder nye og gamle bekendte, og finder måske ud af at nej ikke altid er et dårligt ord.

Sophie Souid fortæller historien i et fængende og humoristisk sprog. Der er ligeledes et godt flow og tempo i historien, som skaber fremdrift og holder én fanget.
Bogen er igen illustreret af Emilia Rubæk Holm, og som altid gør hun et rigtig godt arbejde med at illustrerer Sols mange eventyr. Illustrationerne er flotte og iderige, og der er knald på farverne og detaljerne. 

Sol over indre by og historien om en jahat får en stor anbefaling herfra. Den henvender sig til børn mellem ca. 3-6 år og deres forældre, som elsker en sjov og underholdende historie om en pige fuld af spilopper og med et hjerte af guld. 


4/5 stjerner

Titel: Sol over indre by og historien om en jahat
Forfatter: Sophie Souid // Illustrator: Emilia Rubæk Holm
Serie: Sol over indre by #2
Sprog: dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: 4. april 2023
ISBN: 9788727021751
Sideantal: 40

torsdag den 7. marts 2024

Nye bøger #101 - tilføjelser i januar og februar


Jeg har slået bookhaul for januar og februar sammen, da jeg i januar fik 1 bog, mens jeg i februar fik/købte 15 bøger. Januar var min fødselsdagsmåned, så de fleste af bøgerne er fødselsdagsgaver fra mine forældre, kollegaer og mig selv. Lad os starte med fødselsdagsgaverne.


House of Flame and Shadow af Sarah J. Maas er nok en af de allermest ventede bøger i år. Jeg er i hvert fald superspændt, men skal lige have genlæst den første bog og læst den anden før jeg kaster mig over den.
Jeg er stor Little Mix fan så jeg glæder mig rigtig meget til pigerne kommer med deres soloudgivelser, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse Leigh-Annes Believe.
En anden meget hypet bog er Det lysende hjerte af Boris Hansen, som jeg allerede har læst. Den er rigtig god, og nu glæder jeg mig til den sidste bog.


Jeg fik Ken Lius high fantasyserie, som jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i. De er nogle murstensromaner, så jeg kommer nok lige til at tage et tilløb til at gå i gang med dem. Men jeg er vild med at forsiderne danner et samlet billede.
Bøgerne er The Grace of Kings, The Wall of Storms, The Veiled Throne samt Speaking Bones.


What Feasts at Night af T. Kingfisher er en anden bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. Jeg har lige genlæst den første bog, så jeg satser på snart at få læst den her.
Mislaid in Parts Halfknown af Seanan McGuire er den nyeste bog i Wayward Children serien. Jeg mangler lige at læse den forgående, før jeg hopper på denne her, men de plejer at være rigtig gode.
Af mine kollegaer fik jeg Heartstopper vol. 5 af Alice Oseman i fødselsdagsgave. Det er den næstsidste historie om Charlie og Nick, og jeg har allerede læst den. Den er virkelig cute, og jeg afventer slutningen i spænding.


Jeg købte også nogle fødselsdagsgaver til mig selv :)
Jeg har endnu ikke læst noget af Ali Hazelwood, men da jeg fandt ud af hun havde skrevet en vampyr/varulv romance, så var jeg nødt til at få fat i Bride.
Thistlefoot af Gennarose Nethercott så jeg anbefalet af en booktuber, som jeg følger, og den lyder rigtig fed og mystisk.
T. Kingfisher er ved at blive en af mine yndlingsforfattere, så jeg glæder mig til at læse Nettle and Bone.


Jeg modtog min første FairyLoot efter en årelang pause på grund af brexit. Bogen var A Fate Inked in Blood af Danielle L. Jensen, som jeg har på min tbr, så det var jo meget heldig.
Fra Illumicrate modtog jeg Voyage of the Damned af Frances White samt The Invocations af Krystal Sutherland, som er fra deres kvartal horrorboks.
Som altid er der kælet for detaljerne, og jeg glæder mig til at læse dem.

tirsdag den 5. marts 2024

Dead Beat af Jim Butcher

"Meet Harry Dresden, Chicago's first (and only) Wizard P.I. Turns out the 'everyday' world isfull of strange and magical things - and most of them don't play well with humans. That's where Harry comes in.

Luckily, however, he's not alone. Although most people don't believe in magic, the Chicago P.D. has a Special Investigations department, headed by his good friend Karrin Murphy. They deal with the . . . stranger cases. It's down to Karrin that Harry sneaks into Graceland Cemetery to meet a vampire named Mavra. Mavra has evidence that would destroy Karrin's career, and her demands are simple. She wants the Word of Kemmler - and all the power that comes with it. But first, Harry's keen to know what he'd be handing over. Before long he's racing against time, and six necromancers, to get the Word. And to prevent a Halloween that would truly wake the dead.

Magic - it can get a guy killed."
 

○ Storm Front ○ Fool Moon ○ Grave Peril ○ Summer Knight ○ Death Masks Blood Rites 

Dead Beat er den syvende bog i The Dresden Files, og det er nok en af de bedste bøger i serien so far. Harry har stadig vampyrproblemer, hvor han bliver afpresset af Mavra. Han skal skaffe hende the Word of Kemmler, og hvis han fejler eller nægter vil hun ødelægge Karrin Murphys gode rygte.  
Problemet er at seks magtfulde necromancer også gerne vil have fat i the Word, så nu går den vilde jagt igennem Chicagos gader. 

The Dresden Files har altid været underholdende læsning, men det er som om serien lige har gået nogle trin op på skalaen med denne bog. 
Der er kommet en anden dybde til karakterne, også bipersonerne, som får større og større roller. Jeg kan rigtig godt lide god karakterudvikling, og jeg synes især det er vigtigt i lange serier, at man kan mærke at der sker noget med karakterne, også i deres indre (hvis det giver mening). 

Plottet er skruet godt sammen, og det mærkes tydeligt at der er noget på spil i klimakset. Der  er også referencer til tidligere bøger, som har eller får indflydelse på Harrys liv, og det virker utrolig godt. Det engagere én som læser, og man begynder at lede efter dem, som små brødkrummer. 

Actionscenerne er vellykket, og der et godt flow i dem, så de hverken er forhastede eller rodet, men derimod meget spændende. 
Magisystemet er interessant, og det bliver hele tiden uddybet, hvilket jeg altid godt kan lide. I denne bog er der især vægt på necromancer aspektet, og det fungerer rigtig godt. Og så spiller en Tyrannosaurus Rex en ganske vigtig rolle - so what's not to like!

Dead Beat er en yderst vellykket tilføjelse til The Dresden Files, som er en serie, der bliver bedre og bedre jo længere man kommer ind i den. 


4/5 stjerner

Titel: Dead Beat
Forfatter: Jim Butcher
Serie: The Dresden Files #7
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 5. maj 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 3. maj 2005
ISBN: 9780356500331
Sideantal: 445

mandag den 4. marts 2024

Serie marts


[Indeholder anmeldereksemplarer] 

En ny runde af The Final Book Support Group (Steph Loves står bag) er denne gang et ugelangt readathon som løber af stablen fra d. 18. marts til d. 24. marts. I flere år har det været mit mål at læse flere serier, og nogle gange går det godt, og andre gange knap så godt. Og igen i år har jeg det som et årligt læseprojekt.

Efter at have set Stephs video blev jeg for det første inspireret til deltage i readathonet, men jeg fik også lyst til at læse serier hele måneden, så det har jeg besluttet mig for at gøre, og så må vi se hvordan det kommer til at gå. Jeg håber i hvert fald at det kan kickstarte min serielæsning op i et højere gear, så jeg kan komme videre i flere serier, og endda afslutte nogle. Det ville være dejligt.
Jeg har lige nogle bøger, der ikke er en del af en serie, som jeg skal have læst, men dem tænker jeg, at jeg godt kan få flettet ind.
Jeg overvejer at lave en form for opsamling, så det tænker jeg lige over, hvordan jeg kan gøre det.

fredag den 1. marts 2024

Februar 2024


[Sol over indre by og historien om en jahat er et anmeldereksemplar fra forlaget // Rodløs er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Februar var grå i grå med enkle solstrejf. Jeg fik påbegyndt forårsrengøring og forårsoprydningen, men jeg er langt fra færdig endnu. Forhåbentlig bliver jeg det i løbet af marts. 
Ellers gik måneden med at arbejde, gå lange ture og få læst bøger. 

 _________

I løbet af februar læste jeg 25 bøger. 4 af dem blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 7.018 sider.

Månedens længste bog var Berserk Deluxe Edition Volume 12 som var på 664 sider. Den korteste var Sol over indre by og historien om en jahat 40 sider.

Jeg fik læst Berserk serien færdig, hvilket var en lidt bittersød oplevelse, for forfatteren døde uventet under tilblivelsen, og serien er derfor ikke rigtig afsluttet. Så der mangler stadig svar på flere spørgsmål, som jeg ikke ved om man nogensinde får svar på. Når det nu er sagt var det stadig en fin slutning.
Det lysende hjerte var en virkelig underholdende bog. Den var dog ikke lige så stærk som sine forgængere, men jeg kan mærke at den vokser på mig lige så stille og roligt.
Jeg kan slet ikke forstille mig at der kun er 1 volume af Heartstopper tilbage! Men vol 5 var så skøn, så jeg glæder mig til vol 6 udkommer.
Him var også en rigtig sød og sexet sportromance og hovedpersonerne var skønne.
Sister, Maiden, Monster var weird og til tider en smule klam, men den var meget interessant.
A Good Girl's Guide to Murder var et spændende ya-mysterie med et godt plot.

Jeg var skuffet over anden del af Portaltræet, som også er afslutningen (for nu?) på Nordlys. Tempoet var off, og der skete intet samtidig med at der skete alt for meget, og intet blev uddybet. 
On Murder Considered as One of the Fine Arts og Aphorisms on Love and Hate var slet ikke bøger for mig, men heldigvis var de ikke særlig lange. 
The Mysteries var så mærkelig og slet ikke noget for mig.
 

Serier i februar: 
Færdiglæste serier:
Nordlys af Malin Falch
The Scholomance af Naomi Novik 
Berserk af Kentaro Miura


Igangværende serier: (som enten forfatteren skriver videre på eller som er afsluttet)
Heartstopper 4, 5 af Alice Oseman
Sol over indre by 2 af Sophie Souid
Saga 11 af Brian K. Vaughan & Fiona Staples
Spy x Family 10 af Tatsuya Endo
Ingen som os 2 af Eva Munk
A Court of Thorns and Roses 1 af Sarah J. Maas
A Good Girl's Guide to Murder 1 af Holly Jackson


DNF:
Ingen serier blev droppet i løbet af måneden.


Anmeldelser i februar:

_________

Fra d. 18. marts og til d. 24. marts løber readathonet The Final Book Support Group af banen. Det vil jeg rigtig gerne deltage i, og det har givet mig lyst til at læse bøger fra serier hele måneden. For jeg er rigtig god til at starte serier, men jeg kunne være bedre til at få dem læst færdig. Jeg har en enkelt eller to biblioteksbøger, som ikke er en del af en serie, så dem skal jeg også lige have læst inden de skal afleveres sigen, så det bliver ikke kun seriebøger jeg får læst, men jeg satser på at det bliver størstedelen.


Læste bøger:
Kentaro Miura: Berserk Deluxe Edition Volume 12
Liv Strömquist: Lille spejl på væggen der
Alice Oseman: Heartstopper: Volume Four
Kentaro Miura: Berserk Deluxe Edition Volume 13
Dean Atta: The Black Flamingo (lydbog)
Boris Hansen: Det lysende hjerte (Tavse Verdener #3)
Malin Falch: Portaltræet, anden del (Nordlys #6)
Alice Oseman: Heartstopper: Volume Five
Sarina Bowen & Elle Kennedy: Him
Lucy A. Snyder: Sister, Maiden, Monster (lydbog)
Steen Langstrup: Kvinden der kom med kage
Thomas Korsgaard: Snydt ud af næsen
Naomi Novik: The Golden Enclaves (The Scholomance #3) (lydbog)
Sophie Souid: Sol over indre by og historien om en jahat (Sol over indre by #2) (anmeldereksemplar)
Bill Watterson: The Mysteries
Thomas de Quincey: On Murder Considered as One of the Fine Arts
Brian K. Vaughan & Fiona Staples: Saga, Volume 11
Sue Bradbury: Spring: A Folio Anthology (Folio Seasons)
Tatsuya Endo: Spy x Family, Vol. 10
Friedrich Nietzsche: Aphorisms on Love and Hate
Kentaro Miura: Berserk Deluxe Edition Volume 14
Eva Munk: Rodløs (Ingen som os #2) (anmeldereksemplar)
Jane Ibsen Piper: 28 dage til fokus & flow
Sarah J. Maas: A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses #1)
Holly Jackson: A Good Girl's Guide to Murder (A Good Girl's Guide to Murder #1) (lydbog)