Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
Viser opslag med etiketten horror. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten horror. Vis alle opslag

torsdag den 22. oktober 2026

Mørkedyr af Line Kyed Knudsen

"Menneske eller monster?

Alt lå klar for Oskar: De sidste eksamener i folkeskolen var overstået, og så skulle han på sportsakademi. Store drømme. Men efter en voldsom hændelse sendes han i stedet på Tårnø Efterskole. Her skal han vise, at han er en god dreng. At der ikke er noget galt. Så han laver en regel for sig selv:
ingen vrede, ingen ballade.

Oskar falder til på Tårnø, men noget skjuler sig i mørket. Og jo tættere han kommer på mørket, desto mere begynder han at tvivle. Ikke bare på Tårnø, men på sig selv."


16-årige Oskar elsker at svømme og har allerede planlagt at han skal på et elite sportsakademi efter folkeskolen, men en dag til træning går det galt, og han kan ikke holde den vrede tilbage, som altid har ulmet i ham. Han bliver derfor smidt af holdet, og hans fremtidsplaner smuldre imellem fingrene på ham. Han bliver sendt på Tårnø Efterskole, som ligger på en lille isoleret ø, og han glæder sig ikke ligefrem til efterskolelivet. Men efterskolelivet overrasker ham, og han får hurtig nye venner. Der begynder dog snart at ske mystiske ting på den lille ø, hvor nogle af de andre elever forsvinder uden at efterlade svar.

Jeg blev rigtig hurtigt fanget af Mørkedyr, og slugte den på under en dag. Til dels fordi historien er meget spændende og til dels fordi kapitlerne er korte og historien er skrevet i et let og fængende sprog. 
Historien skifter mellem et fortids- og nutidsspor, hvor vi lige så stille og roligt får svar på Oscars fortid, og hvorfor han er endt på efterskolen.   
Oscars kamp mod ham selv og hans uforklarlige vrede er også interessant at følge med i. Han gør virkelig alt for ikke at fucke hans nye hverdag op, men det er ikke helt let, når der også sker ydre påvirkninger foruden de indre, som han allerede kæmper imod.

Atmosfæren i bogen er også virkelig godt beskrevet og stemningsfuld. Historien har helt bestemt sine øjeblikke med en intens og uhyggelig stemning, men jeg kunne godt have klaret mere. Historien er til tider, især hen mod slutningen, virkelig nervepirrende og lidt mere actionfokuseret, og man sidder på kanten af stolen, når man læser. 

Stor anbefaling til alle gyserfans, som elsker en god ungdomsgyser. 

4/5 stjerner

Titel: Mørkedyr
Forfatter: Line Kyed Knudsen
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet: 2. september 2025
ISBN: 9788727209265
Sideantal: 264

tirsdag den 20. oktober 2026

Rød Stue af Teddy Vork

"Benjamin er nyuddannet pædagog og netop startet på Rød Stue i Midtbyens Børnegård. Han har endelig fået styr på alkoholen, er flyttet sammen med sin kæreste og har fået en datter. Det er en ny start på livet, og han glæder sig til at gøre en forskel, være noget for børnene, måske især dem, der som han selv som barn ikke har det let derhjemme."


[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Benjamin er nyuddannet pædagog og er lige startet på Rød Stue i Midtbyens Børnegård. Han er glad for børnene og ønsker at gøre en forskel for dem, især dem der kommer fra svære vilkår. Benjamin voksede selv op med forældre, der valgte flasken frem for ham, og han har da også selv haft problemer med alkohol. Men det har han lagt bag sig, og er nu et godt sted med kæresten Jeanette og sammen har de datteren Dina, som han vil gøre alt for. Men da der begynder at ske mærkelige og uforklarlige ting i børnehaven, og en af pigerne begynder at opføre sig anderledes, begynder Benjamin at frygte for sit liv.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det meget gerne igen. Teddy Vork kan skrive horror, så englene græder, eller nok mere skriger i rædsel.

Og rædsel er hvad du føler, når du læser Rød Stue. Benjamin er en meget sympatisk mand, der forsøger at gøre det bedste både for sin lille familie og børnene på Rød Stue. Men da overnaturlige ting begynder at ske i børnehavnen, slår det sprækker i ham. Teddy Vork er nemlig rigtig god til at blande det hverdagsagtige liv med det overnaturlige, og det bliver derfor lynhurtigt uhyggeligt og utrolig creepy. Stemningen er intens og vibrerende, og som læser tog jeg sig selv i at kigge over skulderen i ny og næ, mens jeg læste. Personerne og settingen er simpelthen så levende og troværdigt beskrevet. Så derfor må jeg sige, at jeg er virkelig glad for, at jeg hverken har børn på Rød Stue eller arbejder der. For det bliver et stort nej tak herfra. 

Sproget er utrolig lækkert, og historien er virkelig medrivende og nervepirrende. Jeg slugte romanen på ganske kort tid, og jeg var både godt underholdt og kunne mærke nakkehårende rejse sig. 
Rød Stue er en solid horrorroman, som får en kæmpe anbefalinger herfra. Men den er ikke for sarte sjæle!

 
4/5 stjerner

Titel: Rød Stue
Forfatter: Teddy Vork
Serie: -
Sprog: dansk 
Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivet: 30. marts 2025
ISBN: 9788779949744
Sideantal: 212

torsdag den 8. oktober 2026

Rău clovn af Mikala Rosenkilde

"Ni skarpe og diabolske gys skrevet med begejstring og intensitet af Mikala Rosenkilde. Ni historier, der kryber ind under huden på læseren. Her vendes graviditet på hovedet, blomster lover andet end hygge, hjælpsomme børn vækker angst, dukker føles levende, elvere spinder rænker, kendte mødes til middag med særlig menu, en forfatter finder inspiration, en kult dyrker verdens undergang, og en søn vender hjem til mor med døden i sit kølvand."


[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Rău clovn er en novellesamling, der består af 9 gysende noveller: Carls quija-bræt // De små synger // Dukkehuset // Den fortabte søn // Hantons venner // Elverdalen 11 // Kendisklubben // Peruviansk virusblomst // Den søde ventetid.

Novellerne tager alle udgangspunkt i hverdagsagtige situationer, som bliver tvistet, og det der før var velkendt bliver nu urovækkende og direkte uhyggelig. Der er både creepy børn, kultaktiviteter, livagtige dukker, specielle blomster, et hus med den perfekte beliggenhed og meget mere.   

Jeg blev suget ind i de uhyggelige fortællinger, og jeg kunne ikke slippe bogen igen, da jeg først gik i gang. Mikala Rosenkilde er virkelig god til at bygge en stemning og så skriver hun bare virkelig godt. 
Jeg har svært ved at vælge en favorit mellem de 9 noveller, for hver gang jeg tænker på dem har jeg en ny favorit. 

Rău clovn er til alle, der elsker stemningsfulde og onde horrornoveller. Der er virkelig meget guf at komme efter i novellesamlingen som horrorfan. 


4/5 stjerner

Titel: Rău clovn
Forfatter: Mikala Rosenkilde
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivet: 21. marts 2026
ISBN: 9788779949669
Sideantal: 209

tirsdag den 6. oktober 2026

Midnatsspillet af C.C. Thybro

"“Med vores blod og vores ord har vi accepteret spillets regler. Vi sværger, at vi vil spille spillet til ende.”

Esther er lige startet i 1.g, og hun er fast besluttet på, at hendes gymnasietid skal være en frisk start, præget af nye venskaber. Men allerede første dag på introturen bliver hendes nye veninde, Karla, offer for en spøg, der sender hende grædende hjem.
Fast besluttet på at få hævn udfordrer Esther klassens populære drenge og piger til at spille en omgang monster-tagfat – det spil, de skræmte Karla med.
Men spillet viser sig at være alt andet end harmløst, og nattetimerne udvikler sig hurtigt til en blodig kamp for overlevelse. Nogen – eller noget – jagter Esther og hendes nye klassekammerater gennem natten, men det kan da ikke være monsteret … Kan det?"


Hvad er mere (u)hyggeligt end en spøgelseshistorie omkring lejrbålet på en introtur i 1.g? 
For Esther, der lige er startet i 1.g og som håber på en ny start efter en træls skoletid, bliver alt vendt på hovedet, da hendes nye veninde, Karla, bliver mobbet hjem fra turen. Esther beslutter sig for at hævne sig på mobberne, og er der en bedre måde at gøre på end at at udfordre dem til en omgang monstertagfat. Den selvsamme historie, som de mobbede Karla med. 
Mobberne accepterer udfordringerne, for det er jo bare en dum historie, men noget begynder at jage dem igennem skoven, og det giver ikke op før de alle er døde. 

Wauw for en stemningsfuld, hæsblæsende og blodig historie. Jeg var fanget fra første til sidste side, og jeg sad flere gange på kanten af stolen. 
C.C. Thybro er fænomenal til at opbygge en stemning, og jeg elskede hvordan uhyggen kommer snigende i skoven, for så at eksplodere og blive splatterblodig og udpenslede. Det hele var meget filmiske skrevet og det var let at fremkalde indre billeder. Derfor er Midnatsspillet heller ikke for sarte sjæle, for der bliver ikke lagt fingre imellem. Det hele er dyster, blodigt og skræmmende. 

Den unaturlige uhygge findes hos monstret og jagten, mens den naturlige uhygge findes i den mobning, som bliver beskrevet i romanen, og som er et gennemgående tema. Det er uhyggeligt, hvad mobning gør ved folk, og det er et utrolig vigtigt tema. Andre temaer er venskaber, gruppedynamik og skyld.

Esther er en sammensat og troværdig karakter, og de andre karakterer fremstår også levende (indtil de ikke længere gør). Skrivestilen er fængende og man kan altid snuppe et kapitel mere.

Midnatsspillet er en fremragende ungdomsgyser, der har bid, charme og masser af blod. Læs den i skoven ved midnat, hvis du tør!


4/5 stjerner

Titel: Midnatsspillet
Forfatter: C.C. Thybro
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Read.Die.Repeat
Udgivet: 20. september 2025
ISBN: 9788794271684
Sideantal: 238

torsdag den 9. oktober 2025

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup

"Danmark er i finalen. Landet ligger øde hen. Alle sidder foran tv for at se kampen live. Det er et historisk øjeblik. 
På tankstationen ude ved hovedvejen er to unge kvinder mødt på arbejde til - hvad de regner med bliver - en meget stille aften. 
Men de tager fejl. 
Ingen kunder betyder ingen vidner. 
De er udset til en særlig rolle i en helt anden forestilling."


Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er en kortroman, som jeg har læst flere gange siden den første gang udkom i 2011. Den handler om de to unge kvinder, Agnes og Belinda, som er på arbejde på en øde tankstation, mens Danmark er i finalen. Der er derfor ikke mange kunder i butikken, og generelt er det ret kedelig at være på arbejde. Lige indtil der begynder at ske mærkelige ting, og nogle af kunderne opfører sig underligt. Agnes og Belinda skifter mellem at tro at det er en dårlig prank fra Belindas kæreste til at tro at der virkelig er nogle ude på at skræmme og muligvis skade dem. Og uden at spoile for meget, så er der nogen ude på at skade dem. 

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er en lille gyserperle, som læner sig op ad Saw og Hostel filmene. Det er altså torture porn, og derfor bestemt ikke for sarte sjæle. Nogle af de beskrivelser er virkelig klamme. Det er virkelig godt skrevet, og man sidder på kanten af stolen hele tiden, eller det gjorde jeg i hvert fald. Jeg kunne heller ikke lade være med at heppe på Agnes og Belinda, og det siger noget, fordi jeg ved hvordan det hele ender. 

Er du til nervepirrende, blodige, spændende og grufulde gyserfortællinger, hvor gyset er mere body horror end psykologisk, så er Alt det hun ville ønske hun ikke forstod lige en bog for dig. Jeg er i hvert fald en stor fan.


4/5 stjerner

Titel: Alt det hun ville ønske hun ikke forstod
Forfatter: Steen Langstrup
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivet: 1. oktober 2011
ISBN: 9788779941069
Sideantal: 152

tirsdag den 26. august 2025

Phantasma af Kaylie Smith

"Welcome to Phantasma. There are only two rules to the game: Stay alive. And don’t fall in love.

When Ophelia’s sister disappears, there is only one way to save her. Ophelia must enter Phantasma, a deadly contest inside a haunted mansion, and claim its prize—a single wish.
Phantasma is a maze of twisting corridors and lavish ballrooms, of demons and temptations. Ophelia will face nine challenges, each more dangerous than the last. There can only be one winner, and the other contestants will stop at nothing to eliminate their rivals.
Every day the house creates new monsters. But just as Ophelia’s fears threaten to overwhelm her, a mysterious stranger offers her a bargain.
Charming, arrogant and infuriatingly attractive, Blackwell claims he can guide her through the lethal trials ahead. All he asks in return is ten years of her life.
Ophelia knows she shouldn’t trust him. Blackwell doesn’t seem dangerous, but appearances can be deceptive. Worse still, she feels a dark and irresistible attraction drawing them closer and closer.
Her life is on the line. But in Phantasma, the only thing deadlier than losing the game is losing your heart..."


Da Ophelia og Genevieve Grimms mor uventet dør, er det op til Ophelia, at blive familiens nye necromancer og overhoved. Men hun kommer på en stor prøve, da hun opdager, at moren skylder en masse penge væk, og de er i fare for at miste huset. På samme tid forsvinder Genevieve og Ophelia frygter at søsteren er taget hen til det hjemsøgte Phantasma, som er kommet til New Orleans. Phantasma tilbyder at opfylde ens største ønske, hvis man overlever alle de prøvelser, som huset udsætter én for.

Jeg kendte ikke særlig meget til Phantasma, inden jeg begyndte at læse den. Jeg havde set den flere gange på Instagram, og blev fanget af dens forside, som jeg synes så interessant ud. Da jeg så begyndte at læse den og fandt ud af, at hovedpersonen var necromancer, var min opmærksomhed fanget. Og jeg endte med at være godt underholdt, det meste af tiden. 

Romanen er på knap 500 sider, og jeg synes godt historien kunne have været strammet lidt mere op visse steder. De forskellige prøvelser var virkelig interessante, og dem kunne forfatteren godt have brugt lidt mere energi på, og udfoldet dem lidt mere. Nogle gange var prøvelserne lidt for overfladiske beskrevet. Da jeg også er en stor horrorfan, måtte romanen for min skyld gerne være endnu mere uhyggelig. For selvom der er både blod og gore med, måtte bogen godt være lidt mere creepy. Det er til trods et hjemsøgt hus vi befinder os i. Ellers synes jeg, at stemingen i bogen er vellykket for det den gerne vil være.

Ophelia og Blackwells forhold (som er et phantom/spøgelse og fanget i Phantasma) er utrolig instalove/lust agtig, og jeg kunne godt have brugt lidt mere karakteropbygning/relationsopbygning før de hoppede i kanen med hinanden. Når det nu er sagt er deres kemi i top. Det var virkelig underholdende, når de spiller op ad hinanden og skifter mellem at være kærlige og fjendtlige overfor hinanden. 

Ophelias formål i Phantasma er, at finde søsteren, men så snart det slår gnister mellem hende og Blackwell glemmer hun fuldstændig søsteren, og har i stedet for sex med Blackwell så ofte som muligt og gerne efter traumatiske ting. Det fandt jeg en smule utroværdig - eller så er hun bare virkelig god til at slå hjernen fra, når hun ser folks brutale og makabre død, når hun har lyst til sex lige bagefter. Det var også mærkeligt, at hun tabte sit oprindelige mål ud af sigte, når nu hun var så opsat på at finde søsteren i starten af romanen.

Phantasma er første bog i en serie, hvor hver bog kan læses selvstændig. Den næste bog handler om Genevieve, Ophelias søster, og jeg er spændt på at læse den.
Phantasma er en medrivende og spændende popcornbog fyldt med blod, gore og romance. 


3,5/5 stjerner

Titel: Phantasma
Forfatter: Kaylie Smith
Serie: Wicked Games #1
Sprog: engelsk
Forlag: Forever
Udgivet: 3. september 2024
ISBN: 9781538769256 
Sideantal: 497 

torsdag den 24. april 2025

A House with Good Bones af T. Kingfisher

"'Mom seems off.'

Her brother's words echo in Sam Montgomery's ear as she turns onto the quiet North Carolina street where their mother lives alone.

She brushes the thought away as she climbs the front steps. Sam's excited for this rare extended visit, and looking forward to nights with just the two of them, drinking boxed wine, watching murder mystery shows, and guessing who the killer is long before the characters figure it out.

But stepping inside, she quickly realizes home isn’t what it used to be. Gone is the warm, cluttered charm her mom is known for; now the walls are painted a sterile white. Her mom jumps at the smallest noises and looks over her shoulder even when she’s the only person in the room. And when Sam steps out back to clear her head, she finds a jar of teeth hidden beneath the magazine-worthy rose bushes, and vultures are circling the garden from above.

To find out what’s got her mom so frightened in her own home, Sam will go digging for the truth. But some secrets are better left buried."


I A House with Good Bones (fantastisk titel!) følger vi Samantha "Sam" Montgomery, som er entomolog med speciale i insekter fra fortiden. Hun har pt. overlov fra den udgravning, som hun er tilknyttet og tager derfor til North Carolina for at besøge sin mor, Edith. Moren bor i Sams bedstemors (Gran Mae) gamle hus, men moren har forandret sig siden Sam sidst besøgte hende. Moren er blevet meget nervøst anlagt og er nærmest overbeskyttende og underdanig, hvor hun før var meget mere livsglad og en fri fugl. Sam sætter sig til at finde ud af, hvad der har forårsaget morens radikale forandring, men det får gamle familiehemmeligheder til at se dagens lys. 

T. Kingfisher kan altså noget med at skabe spændende og stemningsfyldte fortællinger. Jeg var fuldstændig opslugt af A House with Good Bones, som har en fortættet atmosfære, det meste af vejen. Sammen med Sam dykker læseren ned i familiens historie og ikke mindst dens hemmeligheder, og hendes familie har godt nok nogle skeletter i skabet, for at sige det mildt. Facaden er muligvis meget smuk, men det er fundamentet ikke nødvendigvis. 
Jeg elsker sydstatsstemningen, som forfatteren mixer med horror, der grænser op til det gotiske. Det er bare så fedt og vellykket.

Der er noget over T. Kingfishers sprog, som formår at slå en stor krog i mig og hale mig ind. Hun skriver så eventyrligt godt, og jeg skal bare læne mig tilbage og lade ordene skylle ind over mig. Det er simpelthen en fryd at læse hendes bøger. 

Plottet er overraskende og medrivende, og Sam er en interessant karakter. Hun er ikke ufejlbarlig, men derimod en sammensat karakter, som heller ikke altid har det helt godt med sig selv, men som gerne vil forsøge at gøre det bedre. Hun er heller ikke en der giver op så let, så selvom der er flere tegn på, at nogle hemmeligheder, burde forblive hemmeligheder, giver hun ikke op. Hun er også en stor nørd (hvad jeg elsker), når det kommer til insekter, så forberede dig på mange beskrivelser og fakta om insekter. 

A House with Good Bones er en fantastisk roman, som fangede mig fuldstændig. Jeg vil anbefale den til fans af T. Kingfisher, samt til alle dem, der gerne vil læse et familiedrama med en solid horror-indsprøjtning. Den er ikke for sarte sjæle.


4/5 stjerner

Titel: A House with Good Bones
Forfatter: T. Kingfisher
Serie: -
Sprog: engelsk 
Forlag: Titan
Udgivet: 28. marts 2023
ISBN: 9781835413159
Sideantal: 313

tirsdag den 21. januar 2025

Forglemmigej af Teddy Vork

"Mie har fået ny stilling som nattevagt på et ældrecenter. I kølvandet på en svær skilsmisse og en tærende sygemelding er det eneste, hun ønsker, at skabe et godt liv for sig selv og sin datter, Astrid. 

Men arbejdet er ikke nær så ligetil, som hun havde håbet på. Mie føler sig ikke tryg ved sine nye kollegaer, og blandt de demensramte beboere på ældrecenteret svirrer rygter om en ondskabsfuld tilstedeværelse, der ikke bare kan bortforklares som mindet om fortidens traumer. Og til trods for sine forsøg på at starte på en frisk indhentes Mie inden længe af sin egen fortid, da eksmanden Jeppe sår tvivl om hendes evne til at varetage forældremyndigheden over Astrid.

Imens ældrecenteret begynder at kaste sine natteskygger ind i Mie vågne hverdag, mp hun kæmpe for at bevare sit greb om virkeligheden ... for det er ikke kun Jeppe, der truer med at tage Astrid fra hende."


[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Mie har været igennem en hård skilsmisse fra eks-manden Jeppe, som har resulteret i en deleordningen over datteren Astrid. Derudover har hun også været igennem en svær sygemelding og en psykiatrisk indlæggelse. Men nu er hun på den anden side, og vil gerne bevise at hun kan skabe et stabilt liv for hende selv og datteren. Hun får derfor job som nattevagt på et ældrecenter for personer med demens. Hun er fuld af gåpåmod, og vil gerne overbevise andre og sig selv at hun har det meget bedre.
Men – for der et men – det bliver kun en stakket frisk, for der begynder at ske nogle yderst bizarre ting på ældrecenteret om natten, og beboernes vrangforestillinger begynder langsomt at overtage Mies realitetsopfattelse. Hvad er virkeligt, og hvad findes kun i Mies (og beboernes) hoved? 

Teddy Vork er kendetegnet ved at kunne opbygge en sindssyg intens og hårrejsende stemning, og det er der også garanti for i hans nyeste roman, Forglemmigej.
Det Teddy Vork gør så godt, når han skriver horror er, at han skaber en virkelig realistisk hverdag samt utrolig troværdige karakterer, som er med til at gøre gyset så meget desto stærkere, når de tre står i kontrast med hinanden. For vi, som læsere, ved ikke om det Mie oplever sker i virkeligheden eller bare foregår i hendes hoved, og det ved hun faktisk heller ikke selv. 
Mie kæmper som sagt for at skabe en mere stabil hverdag, og det bliver bestemt ikke nemmere, da hun også må kæmpe for at bevare forstanden. Det er et virkelig stærkt portræt af en kvinde, der er under pres fra flere forskellige sider.

Det er en roman, hvor spændingen er støt stigende, og som bliver holdt fast af en historie, der hele tiden udvikler sig og som tager nogle overraskende drejninger undervejs. Det er en roman, der holder sin læser limet til siderne. Uhyggen er intens og yderst effektiv. Der var flere scener, hvor jeg kunne mærke nakkehårene rejse sig. Romanen er virkelig velskrevet, og sproget er stemningsmættet og billedskabende. 

Jeg kan varmt anbefale Teddy Vorks forfatterskab, for han skriver nogle virkelig gode og intense bøger til både voksne, unge og børn, som dog ikke er for sarte sjæle. Forglemmigej var endnu en perle i rækken. 


5/5 stjerner

Titel: Forglemmigej
Forfatter: Teddy Vork
Serie: -
Sprog: dansk 
Forlag: Kandor
Udgivet: 2024
ISBN: 9788771719413
Sideantal: 357

torsdag den 13. juni 2024

What Feasts at Night af T. Kingfisher

"Retired soldier Alex Easton returns in a horrifying new adventure.

After their terrifying ordeal at the Usher manor, Alex Easton feels as if they just survived another war. All they crave is rest, routine, and sunshine, but instead, as a favor to Angus and Miss Potter, they find themself heading to their family hunting lodge, deep in the cold, damp forests of their home country, Gallacia.

In theory, one can find relaxation in even the coldest and dampest of Gallacian autumns, but when Easton arrives, they find the caretaker dead, the lodge in disarray, and the grounds troubled by a strange, uncanny silence. The villagers whisper that a breath-stealing monster from folklore has taken up residence in Easton’s home. Easton knows better than to put too much stock in local superstitions, but they can tell that something is not quite right in their home. . . or in their dreams."



What Moves the Dead var en af de bedste bøger, som jeg læste sidste år, så derfor var mine forventninger til efterfølgeren What Feasts at Night utrolig høje. Og de blev heldigvis for størstedelen indfriet.

Den pensionerede soldat Alex Easton er på vej hjem til familiens gamle jagthytte, hvor han har inviteret svampeeksperten Miss Potter på besøg. Men alt går ikke helt efter planen for da Easton ankommer er opsynsmanden død, og ingen for landsbyen har lyst til at nærme sig jagthytten på nær en ældre overtroisk kvinde og hendes barnebarn. De gør jagthytten klar, og Miss Potter ankommer, men der går ikke længe før uhyggelige begivenheder kaster lange skygger over det lille selskab.

Min eneste anke med What Feasts at Night er, at jeg ikke synes, den var lige så uhyggelig som What Moves the Dead. Den har nogle skræmmende scener, men den nåede desværre ikke helt op på højde med What Moves the Deads fortættende og angstfremkaldende atmosfære. For T. Kingfisher er eminent til at opbygge en stemning, og det gør hun også her, men det er som om at flowet er lidt mere ujævnt, og kunne også have været strammet noget mere op for at fremstår skarpere. Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide det "monster" som hjemsøger vores karakterer. Jeg vil ikke afsløre, hvad det er, men det fungerede virkelig godt.

T. Kingfisher skrivestil er inddragende, original og utrolig lækker. Hun er meget hurtig ved at blive en af mine absolutte yndlingsforfattere, hvilket jeg er meget glad for. Jeg har i hvert fald endnu ikke læst en bog af hende, som jeg ikke holdt af.

Flere af karakterne er gengangere fra den forrige bog, og det var skønt at møde dem igen, og få mere at vide om dem. Der er ligeledes nogle nye bipersoner, hvor en af dem især giver modspil til Easton. Der er også flere referencer til hvad der skete i What Moves the Dead, som jeg godt kunne lide. Det binder de to historier sammen selvom om de snildt kan stå hver for sig.

Jeg håber virkelig, at der kommer en treer i denne serie, for jeg er slet ikke færdig med Easton, Angus og Miss Potter. 
What Feasts at Night er en spændende, uhyggelig og velfortalt kortroman, som du ikke må snyde sig selv for, hvis du kan lide gotiske horrorhistorier. 


4/5 stjerner

Titel: What Feasts at Night
Forfatter: T. Kingfisher
Serie: Sworn Soldier #2
Sprog: engelsk
Forlag: Tor Nightfire
Udgivet: 13. februar 2024
ISBN: 9781250830852
Sideantal: 151

torsdag den 9. maj 2024

Spøgelseshvisker af Nick Clausen

"I denne historie er det dig, der er hovedpersonen.

Du er spøgelseshvisker, og du bliver kaldt ud for at hjælpe med at uddrive spøgelserne, som hjemsøger en nedlagt skole. Hvis din opgave skal lykkes, må du træffe de rette valg. Men pas på - spøgelserne er ikke alle venlige og dit liv kan hurtigt komme i fare!

Du er helten ... hvis du tør?"


[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Du er en berømt spøgelseshvisker, der har hjulpet flere fortabte sjæle, aka spøgelser, som er fanget i denne verden til at krydse over til den næste. Teenageren Janus har bedt dig om at komme og hjælpe. Hans familie er nabo til en nedlagt skole, som er hjemsøgt af spøgelser. Nogle af spøgelserne er venlige nok, men det er bestemt ikke alle. Faktisk er nogle af dem direkte farlige. Du får til opgave at hjælpe spøgelserne over til de dødes verden.

Dette er min første Du er hovedpersonen-bog, hvor jeg rent faktisk kom igennem uden at dø hele tiden. (Tror jeg døde én gang, så det var rart vild). 
Jeg læste selvfølgelig alle siderne, efter jeg kom igennem historien, så jeg kunne danne mig et overblik.
Det er en fin og stemningsfuld historie, som har nogle gode gyserøjeblikke. 
Man kan skabe sin historie på flere måder, men kan også være uheldig med at dø mange gange, før man er igennem. Skrivestilen er atmosfærisk og fængende.

Spøgelseshvisker henvender sig til de børn, der går med en lille spøgelseshvisker i maven, og som ikke er bange for en uhyggelig og spændende historie, hvor spøgelserne lurer i alle kroge.


3/5 stjerner

Titel: Spøgelseshvisker
Forfatter: Nick Clausen
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Facet
Udgivet: 10. januar 2020
ISBN: 9788793456624
Sideantal: 82

tirsdag den 23. april 2024

I skyggen af Udgårdsø af C.C. Thybro

"'Det er en alment kendt sandhed på Udgårdsø, at alle forsvinder før eller siden, og at ingen vil lede efter dig eller gøre noget, når det sker. Tværtimod.'
Da en gruppe unge, amerikanske turister på spøgelsesjagt forsvinder på en lille ø i Kattegat, bliver Adam Winther – en mand, der efter sigende kan finde alt – sat på sagen. Men det eneste, han finder, er et tabt kamera med en grynet optagelse.
Rosemarie Udgaard har altid drømt om at komme væk, men inden hun rejser, vil hun til bunds i mysteriet om øens forsvundne. Der er bare det problem, at ingen tør bryde tavsheden.
Mosemanden tager nemlig efter sigende dem, der stiller for mange spørgsmål, og gennem årene er øboerne blevet gode til at ignorere mørket, der har fortættet sig og ligger som tæt tåge om øen.
Omstændighederne får det umage par til at slå sig sammen om at løse mysteriet, men for hvert skridt, de kommer tættere på sandheden, træder skyggerne dem i hælene, og det bliver mere og mere usikkert, om de nogensinde vil komme af øen i live."


Udgårdsø har altid været noget særligt. Det er en lille isoleret ø, som man sejler til fra København. Der forsvinder en del mennesker fra øen, især børn, men ingen og slet ikke øens indbyggere vil tale om det. Da en gruppe unge amerikaner forsvinder fra en spøgelsesjagt i et forladt indkøbscenter, bliver Adam Winther modvilligt inddraget. Han har en særlig evne, der gør at han kan finde alt, men dette bliver ikke en nem opgave for ham. For både indbyggerne og øen selv virker til at modarbejde ham. Heldigvis får han hjælp af Rosemarie Udgaard, hvis mor tilhører eliten på øen, som byens borgmester og avisejer.

Selve historien springer i tid, der består af flere forskellige fortidsspor samt et nutidsspor. Det er dejligt for læsningen og forståelsen at hvert spring er markeret med en dato, ellers kunne det hurtigt blive lidt forvirrende. Opbygningen af historien fungerer også godt. Stemningen og atmosfæren er eminent beskrevet. Man kan næsten fornemme tågen krybe ud af siderne. Jeg blev virkelig forført af den atmosfære, som forfatteren har skabt. 
Min eneste anke er, at jeg synes at historien var lidt for lang visse steder. Hvis der havde været cuttet en smule af, havde stemningen været endnu fortættende, hvilket jeg nok havde foretrukket.

Karakterbeskrivelserne er ligeledes fine. Vi følger forholdsvist mest Adam, Rosemarie samt øens sladdertante, Runa. Der er dog mange flere karakterer med i bogen, og de har større eller mindre roller i historien. Der er et persongalleri i starten af bogen, hvilket jeg godt kunne lide, og som jeg brugte til at holde styr på de forskellige karakterer i begyndelsen af bogen. Jeg synes dog, at det var lidt mærkeligt at Adam ikke havde sin egen beskrivelse, da han klart er en af hovedpersonerne. Jeg ved ikke lige, hvorfor han var udeladt.

Jeg var rigtig godt underholdt af I skyggen af Udgårdsø. Jeg synes at det var et interessant univers, som forfatteren har skabt, spændingen og uhyggen var i top, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien.


3,5/5 stjerner

Titel: I skyggen af Udgårdsø
Forfatter: C.C. Thybro
Serie: Skyggeaksens kald #1
Sprog: dansk
Forlag: Read.Die.Repeat
Udgivet: 13. november 2023
ISBN: 9788794271189 
Sideantal: 600

tirsdag den 6. februar 2024

Nathuset af Jo Nesbø

"I den lille by Ballantyne taler man helst ikke højt om det forladte hus i skoven. Og man bryder sig heller ikke ret meget om fremmede, der stiller spørgsmål. Da to teenagedrenge forsvinder efter senest at have været set i selskab med tilflytteren, den forældreløse Richard, er der ingen, der tror på Richards besynderlige forklaringer." 


Nu har jeg haft lidt tid til at tænke over Nathuset, og jeg må erkende at jeg stadig ikke ved, hvad det er jeg har læst. Det er min første Jo Nesbø, og jeg læste den, fordi jeg blev lovet en gyser... 
Er det en gyser? Ikke rigtig efter min mening.

Bogen er delt i tre dele, og jeg kan ikke rigtig beskrive, hvad de handler om, fordi så vil jeg komme til at spoile hele handlingen. De føles lidt som tre forskellige historier om de samme karakterer, men som ikke har så meget til fælles andet end selvsamme karaktere, som også forandrer sig undervejs. Hvad der skiller de tre dele af, er to plottwist, hvor den ene er meget større end den anden. Og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om dem, især den sidste. Jeg synes ikke rigtig de fungerede eller var særlig troværdige for den sags skyld. (Den første kunne godt være troværdig, men den del endte bare meget weird). De havde mere en chokeffekt end en reelt sammenhæng.

Hvad angår gyserdelen, så fungerede den bedst i den første del, som også var den del, som jeg synes bedst om. Den havde nogle fine gyserelementer, men var til tider lidt ujævn. Denne ujævnhed bliver endnu mere udtalt i de to næste dele. Der er horrorelementer i del to, men ikke rigtig i del tre. Det vigtigste er dog, at jeg aldrig rigtig blev skræmt eller følte gåsehuden rejse sig. Jeg vil gerne have en form for fysisk reaktion, når jeg læser horrorromaner, og det fik jeg bare ikke her. Måske fordi jeg blev lidt for irriteret over den retning, som handlingen tog undervejs.

Nathuset levede ikke om til mine forventninger om at være en uhyggelig gyserroman. Den føltes lidt for tandløs. Men er du til vilde plottwist er Nathuset måske en bog for dig. 


2,5/5 stjerner

Titel: Nathuset // Originaltitel: Natthuset
Forfatter: Jo Nesbø
Serie: -
Originalsprog: norsk // læst på dansk
Forlag: Modtryk
Udgivet: 24. oktober 2023
ISBN: 9788770078467
Sideantal: 242

torsdag den 25. januar 2024

The Deep af Nick Cutter

"A strange plague called the ‘Gets is decimating humanity on a global scale. It causes people to forget - small things at first, like where they left their keys, then the not-so-small things, like how to drive or the letters of the alphabet. Their bodies forget how to function involuntarily. There is no cure.

But far below the surface of the Pacific Ocean, a universal healer hailed as “ambrosia” has been discovered. In order to study this phenomenon, a special research lab has been built eight miles under the sea’s surface. But when the station goes incommunicado, a brave few descend through the lightless fathoms in hopes of unraveling the mysteries lurking at those crushing depths…and perhaps to encounter an evil blacker than anything one could possibly imagine."


Nick Cutter er en forfatter, som jeg har haft på radaren i et stykke tid, fordi han er blevet rost, som en rigtig god gyserforfatter, og da jeg altid er på udkig efter nye gyserromaner og -forfattere, var jeg nødt til at tjekke ham ud.

Sygdommen The 'Gets hærger jorden, og der er ingen kendt kur. Men måske er der et gennembrud på vej, for i havets dyb, nærmere bestemt Marianergraven, er der blevet fundet et stof, der bliver kaldt ambrosia. Dette stof har nogle helt særlig evner, og der bliver forsket intens i stoffet for måske rummer den en kur. Men da forskningsstationens kommunikation bliver tavs bliver Luke og Al sendt ned i havets dyb for at finde ud af, hvad der er sket. 

Jeg har efterhånden læst et par undervandshorror bøger, og det er subgenre, jeg er blevet rigtig glad for. Der er noget helt særligt intenst ved at være under havets overflade, især når karakterne på den ene eller anden måde er fanget. Dette gør sig også gældende i The Deep, som til tider er meget klaustrofobisk.

Spændings- og horrorniveauet er støt stigende igennem romanen og kulminerer stærkt og effektfuld. Der er både fokus på indre og ydre horror, hvilket jeg elsker, og som fungerer rigtig godt. 

The Deep er en medrivende og neglebidende horrorroman. Det er en ny favorit for mig, og jeg glæder mig til at læse flere af forfatterens bøger.
Elsker du intens og rædselsvækkende horror er The Deep værd at tjekke ud.

 
4,5/5 stjerner

Titel: The Deep
Forfatter: Nick Cutter
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Gallery Books
Udgivet: 2016
ISBN: 9781501144837
Sideantal: 416

tirsdag den 23. januar 2024

What Moves the Dead af T. Kingfisher

"When Alex Easton, a retired soldier, receives word that their childhood friend Madeline Usher is dying, they race to the ancestral home of the Ushers in the remote countryside of Ruravia.

What they find there is a nightmare of fungal growths and possessed wildlife, surrounding a dark, pulsing lake. Madeline sleepwalks and speaks in strange voices at night, and her brother Roderick is consumed with a mysterious malady of the nerves.

Aided by a redoubtable British mycologist and a baffled American doctor, Alex must unravel the secret of the House of Usher before it consumes them all."


Alex Eastons barndomsven Madeline Usher er døende, og Easton tager derfor til Ushers forfaldne gods. Madelines bror, Roderick, er tydeligt mærket af søsterens sygdom. Der sker underlige ting i og omkring godset, Madeline vandrer rundt om natten og taler nærmest i koder, lægen Denton aner ikke hvad hun fejler, og Roderick hører mystiske lyde fra væggene. Ukendte svampe bryder frem, dyrelivet opfører sig yderst mærkeligt, især harerne, og snart er Easton dybt indblandet. 

Inspirationen fra The Fall of the House of Usher af Edgar Allen Poe er meget tydelig, men T. Kingfisher formår til fulde at skabe sin helt egen historie. Jeg elsker den gotiske atmosfære, som er virkelig veludført. Den er stemningsfuld hele vejen igennem, og herlig creepy, når historien har behov for det. 
Og det er en historie, der får de små nakkehår til at rejse sig. Den har en snigende uhygge, som bygger op til det endelige klimaks, og så har den nogle ret klamme scener. 

Karakterne er spændende og fremstår levende. Jeg holdt især af Easton og den lidt excentriske Miss Potter, som har en stor kendskab til svampe, og som var en engelsk lady med ben i næsen og bestemt ikke bange for at sige sin ærlige mening.

What Moves the Dead er utrolig velskrevet, og jeg holder meget af T. Kingsfishers sprog. Det er en medrivende bog, som man sluger på ingen tid, men hvor historien bliver siddende i én længe efter. Den er til at alle som elsker en fortryllende god gotisk fortælling, hvor tingene måske ikke er helt som man tror. What Moves the Dead får en stor anbefaling fra mig, og jeg glæder mig meget til at efterfølgeren udkommer i februar. 


5/5 stjerner

Titel: What Moves the Dead
Forfatter: T. Kingfisher
Serie: Sworn Soldier #1
Sprog: engelsk
Forlag: Tor Nightfire
Udgivet: 12. juli 2022
ISBN: 9781250830753
Sideantal: 176

mandag den 18. december 2023

Derfor hader jeg december af Luna Harley

"Astrid har fødselsdag juleaften og bliver aldrig rigtigt fejret. Emmas mor døde for to år siden, og Astrid er udmattet af at vende hvert eneste ord i frygt for at sige noget forkert. I virkeligheden vil hun hellere være sammen med Johanne, selvom noget afholder dem fra at blive tætte. I øvrigt flytter Astrids forældre til USA dagen efter hendes fødselsdag. Måske for altid. Nåeh ja. Hun deler også blod med en morder. En morder, som slog hele sin familie ihjel for 20 år siden ... på nær én. I 18 år har det været en velbevaret hemmelighed. Men det er snart slut. Han er tilbage. Klar til at færdiggøre det, han startede. Derfor hader Astrid december."


Astrid, der går i gymnasiet, hader december af hele sit hjerte. Hun har fødselsdag d. 24. december, men det er ikke den eneste grund til, at hun hader alt med nisser, julepynt og gløgg. Hun er nemlig også i familie med en morder, der går under navnet Julemorderen. Hendes onkel myrdede næsten hele sin familie en juleaften for 20 år siden. Nu er han flygtet og på fri fod i Mødeborg, hvor Astrid bor, og snart begynder nye mord at hærge den lille by.

Nu kan jeg rigtig godt lide en god gyserbog, og jeg var meget spændt på hvordan en julekalender tilsat en teenager, en morder og et solidt julehad ville se ud. Den starter rigtig godt ud med et flashback til d. 24 december for 20 år siden. Det er et vildt kapitel med meget splatterhorror, og det satte mine horror forventninger op. Derefter hopper vi frem til Astrids nutid. Her får vi et indblik i hendes hverdag med forældrene, veninden Johanne, forelskelsen i Aske samt bedsteveninden Emma, som Astrid ikke rigtig kan snakke med mere. Astrids hverdag bliver vendt på hovedet, da Julemorderen stikker af, og nogle frygtelige mord begynder at hærge den lille by.

Jeg kunne godt lide beskrivelsen af Astrids venskab med Johanne. Hendes ikke-længere-så-stærke venskab med Emma var også virkelig fascinerende, som det dog tager lidt tid, før vi rigtig kommer ind i det. Astrids forhold til moren var også fint beskrevet, men jeg følte aldrig rigtig forholdet til faren, som jeg synes var det mest interessante, da han jo er bror til Julemorderen. 
Generelt er ya-delen af romanen rigtig fint, hvor der er fokus på venskab, kærlighed, familie og jalousi. 

Splatterscenerne er også virkelige gode og bestemt ikke for sarte sjæle, men de er lidt for langt imellem dem efter min mening. For der er desværre ikke så meget andet til at holde horrorspændingen oppe. Og det leder til en af de udfordringer, jeg havde med bogen. Jeg synes, at bogen er alt for langtrukken. Den er lidt for dvælende flere steder, som bremser det ellers hurtige tempo op. Det havde klædt historien, at den var blevet strammet lidt op. 
Jeg synes også, at Astrid gør nogle virkelig dumme ting, som er meget kliché i gyserfilm, og som jeg gerne ville have undværet i bogformat. Der er flere gange, hvor hun skrider fra det hele og går rundt alene, hvilket er lidt vild, når man ved, at der er en morder dræber folk hun kender. 
Beskrivelserne af det inkompetente politi havde jeg det også en smule stramt med. Det er i hvert utrolig at de ikke fik hjælp udefra, når der både er en farlig morder løs og at der sker nogle ret brutale mord. Det virkede lidt for utroværdig. Jeg fandt desværre også slutningen en kende utroværdig utroværdig. 
Jeg synes måske ikke at realisme/ya delen og horrordelen bliver helt sammensmeltet. De trækker lidt for meget i hver deres retning. 

Når nu dette er sagt, var jeg fint underholdt af romanen. Den er nok ikke for alle på grund af de brutale scener, men dem, der er til blod, splat, jul og drama vil blive godt underholdt af Derfor hader jeg december.


3/5 stjerner

Titel: Derfor hader jeg december
Forfatter: Luna Harley
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 5. november 2022
ISBN: 9788797302675
Sideantal: 440

torsdag den 30. november 2023

Sprækker af Teddy Vork

"Sprækker hvor døre og låger ikke lukker helt tæt. De revner, selv det stærkeste materiale slår revner under tilstrækkelig belastning. Brister i bolværket mellem rationalitet og vanvid. Lækager i forseglingen mellem denne verden og en anden, vi ikke ønsker at se.

Sprækker er åbninger, hvor der burde være lukket.
I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind. Blandt andet hos...

Dagplejemoren, som en dag hører sin afdøde fars stemme i babyalarmen, og børnene begynder at opføre sig underligt.

Rengøringsassistenten, som under rengøringen af et sommerhus finder flere og flere tegn på, at der er sket noget frygteligt på stedet.

Den vordende far, som er ved at tapetsere familiens nye hus. Men en fold i tapetet breder sig, og mens konens graviditet kompliceres, antager folden en ildevarslende form."


Sprækker af Teddy Vork er en horror novellesamling, der består af 9 noveller, som er: De rette omgivelser // Mare, mare minde // In spe // Folden // Isolde // Hic sunt dracones // Den usynlige verdens undere // Delilas lokker // Og de kommer ind og tager bolig dér. 

Jeg har læst Sprækker flere gange, da jeg er stor fan af forfatterens bøger. Det er noget jeg har nævnt i andre anmeldelser af hans bøger, men det er også på plads at nævne her. 

Sprækker er kvalitets horrornoveller på et rigtig højt niveau. Novellerne tager udgangspunkt i hverdagssituationer og -dramaer, og så bliver der tilført noget uhyggeligt af den overnaturlige slags, som jeg elsker. Der er blandt andet en lille dreng, der ikke kan sove og forestiller sig monstre under sengen, en kvinde, der skal gøre rent i et sommerhus, men bliver ved med at finde lange, sorte hår, samt en mand, der bare ønsker sig kærlighed. 

Så novellerne er meget forskellige i deres indhold, og drager inspiration fra forskellige kilder, såsom myter og sagn tilsat litterære referencer. Fælles for dem alle er, at de er uhyggelige og får de små hår i nakken til at rejse sig og kuldegysningerne til at sprede sig. Forfatteren skriver, som altid, helt fantastisk, og spændingen er i top.

Der er inspiration til mange mareridt i Sprækker, så læs den på eget ansvar, men elsker du horror, må du endelig ikke snyde dig selv for denne lækkerbisken.


4/5 stjerner

Titel: Sprækker
Forfatter: Teddy Vork
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Kandor
Udgivet: 31. oktober 2014
ISBN: 9788791589263
Sideantal: 213

tirsdag den 31. oktober 2023

Uhyggelige gode horrorromaner


[Indeholder anmeldereksemplarer]

Nu er det ikke en hemmelighed, at jeg rigtig godt kan lide horror, og jeg vil derfor komme med 6 anbefaleringer horrorromaner af danske forfattere, som alle kan noget helt særligt. 
Men jeg vil komme med en advarsel på forhånd - hvis du ikke kan lide at blive skræmt, skal du ikke læse disse bøger.


Plantagen - Den hvilende ondskab af Steen Langstrup, er den eneste bog, som jeg endnu ikke har anmeldt på bloggen, (fordi jeg læste den, før jeg skabte bloggen, men det gør jeg noget ved i det nye år). Jeg kan stadig huske første gang jeg læste den, hvilket var da jeg gik på universitetet. Jeg var så fanget af historien, at jeg holdt mig vågen til halv fire om natten for at læse den færdig. Plottet er spændende, og uhyggen er spot on. Jeg kan rigtig godt lide, hvordan forfatteren skaber den uhyggelige stemning, og jeg glæder mig rigtig meget til at genlæse serien næste år.


Mulm af Teddy Vork er en fantastisk horrorromanen. Som jeg skriver i min anmeldelse, startede jeg med at læse bogen om aftenen, men var simpelthen nødt til at stoppe igen, fordi min fantasi blev lidt for aktivt og begyndte at se mærkelige skygger ligesom hovedpersonen. Når det sker ved jeg, at jeg bliver ramt på den helt rigtige måde. Mulm er en mørk og dyster roman, hvor man kan mærke angsten sidde som en klump i halsen. Det er en virkelig velskrevet og uhyggelig god roman. 


Jekyll & Hyde genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen er en del af forfatterens projekt med at genfortælle nogle af kendteste klassiske romaner. Jeg synes det er fedt at forfatteren gør en indsats for at præsentere romanen for nye læsere, mens han samtidig er tro mod originalen. Han er en mesterlig fortæller, der forstår at fremkalde stemningsfulde og gåsehudsrejsende historier. Historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er utrolig fascinerende og giver et indblik i menneskets dybeste og mest skræmmende kringelkroge.  


Slør af A. Silvestri er en virkelig effektiv gyser som jeg slugte på ganske få timer en søvnløs nat. Det er en pageturner uden lige, som bliver mere og mere uhyggelig jo tættere man kommer på romanens klimaks. Ligesom hovedpersonen har man som læser ingen anelse om hvad er foregår, og det er virkelig effektivt i at skabe den ubehagelige følelse, som gennemstrømmer hele romanen.


Blodbaner af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe er en solid horrorroman, som blander naturmyter, gamle ritualer og et interessant persongalleri i et herligt og blodigt potpourri. Plottet er skruet rigtig godt sammen, og spændingsniveauet er højt. Romanen er blodig og voldsom flere steder, og man aner ikke hvem man kan stole på - hvis nogen!


Udød af Ruben Greis stikker måske en lille smule ud af de andre bøger på denne liste. Det er en horrorroman, for det flyver med blod og hjernemasse på siderne, men den benytter sig i høj grad af humor både i dialog og handling. Den er mere galgenhumor, oneliners og splat end rendyrket uhygge, men det er der også plads til. Jeg var i hvert fald virkelig godt underholdt.

Har du en favorit horrorroman?

torsdag den 26. oktober 2023

Varulv

"Hvor mange slags varulve er der?
Der er den, som træder frem af mennesket ved fuldmåne.
Der er den, som træder frem af mennesket alle nætter.
Der er den, som aldrig træder frem af mennesket, men altid er monstret.
Og så er der alle de andre.
De har dog ét til fælles. Deres dyriskhed, deres blodtørst, deres mangel på samvittighed.
Og så måske alligevel ikke.
Du kan møde ni af dem her."


Varulv er en novellesamling med 9 noveller af danskere forfattere, der alle tager et kærligt og anderledes take på varulvefiguren og det dyriske i mennesker.

Novellerne er: Udyr af A. Silvestri // Mand kvinde hund af Camilla Wandahl // Agernø af Gudrun Østergaard // Urdybet af Jonas Wilmann // Undergang er skyggen, du kaster på jorden af Mikkel Harris Carlsen // Fåreklæder af Therese Marstal // Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen // Kampens spiller af Katrine Skovgaard // Fri for synd af Martin Schjönning.

Jeg har tidligere læst novellesamlingen, men det er flere år siden, så det var rart med et gensyn.

Novellerne er af rigtig høj kvalitet, og der er skruet op for det kvalmende, bestialske, grænseoverskridende og blodsprøjtende i flere af novellerne. Der er også nogle, hvor bodyhorroren ikke spiller en særlig stor rolle, men så er der til gengæld skruet på nogle andre knapper, som får nakkehårene til at rejse sig.
Jeg vil ikke komme ind på novellernes handlinger, for det synes jeg man skal læse sig til, men jeg vil sige at elsker man varulve, må man ikke snyde sig selv for denne lækkerbisken. Den indeholder en af de bedste varulvehistorier, som jeg nogensinde har læst.

Novellerne er velskrevet, overraskende, uhyggelig og fængende. De er til alle, der elsker horror, og er bestemt ikke for sarte sjæle. Varulv får en rigtig stor anbefaling fra mig.


4/5 stjerner

Titel: Varulv
Forfatter: -
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Kandor
Udgivet: 1. januar 2014
ISBN: 9788791589393
Sideantal: 218

onsdag den 25. oktober 2023

Things Have Gotten Worse Since We Last Spoke af Eric LaRocca

"Sadomasochism. Obsession. Death.

A whirlpool of darkness churns at the heart of a macabre ballet between two lonely young women in an internet chat room in the early 2000s—a darkness that threatens to forever transform them once they finally succumb to their most horrific desires.

What have you done today to deserve your eyes?"


Things Have Gotten Worse Since We Last Spoke er bog, som jeg så i et bookhaul af Jen Campbell (forfatter og booktuber) for over et år siden, og jeg købte den til dels, fordi hun snakkede om den, og dels fordi den har et virkelig fedt cover. Derefter fik den lov til at stå på min reol i meget lang tid (det sker desværre alt for ofte for mig).

Det er en kortroman på "kun" 120 sider, og hvor formatet udelukkende består af emails og instant messaging beskeder mellem de to hovedpersoner Agnes og Zoe. Den indledes med en note fra en forfatter, så man får det indtryk at hændelserne virkelig er sket, og at det er noget frygtelig der er sket.

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg gik ind til, men jeg blev i den grad overrasket. Den er hurtig at læse på grund af formatet, men nogle af scener hænger ved. Man følger de her to kvinder, som indleder et forhold over nettet, hvor den ene begynder at manipulerer den anden til at gøre vildere og vildere ting. Dette leder i sidste ende til nogle ret ekstreme scener. Horroren er mere bodyhorror og afskyvækkende, da den jo fortælles igennem mails og beskeder, men den står stadig tydelig frem.

Jeg synes, at det var en effektiv læseoplevelse, hvor man bare venter på at det vil gå galt for de to kvinder. Den er nok ikke for alle, men jeg er glad for endelig at få den læst. 


3,5-4/5 stjerner

Titel: Things Have Gotten Worse Since We Last Spoke
Forfatter: Eric LaRocca
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Weirdpunk Books
Udgivet: 1. juni 2021
ISBN: 9781951658120 
Sideantal: 120

tirsdag den 24. oktober 2023

Drift af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Anne-Marie Vedsø Olesens noveller er korte dramaer med store armbevægelser og sitrende nerve. Om mennesker i drifternes vold, kærlighedens destruktive sider, begær og undergang. Der står noget på spil. Der ofres alt. Der leves fuldt ud. Der brændes op."
 

Drift består af seks noveller, der er skrevet fra 2009-2015, og hvor fem af dem tidligere har været udgivet i forskellige antologier.
De seks noveller er: Tip // Brangænes medicin // Postulanten // Min hvidklædte ven // På månens horn // Orkestergraven.

Jeg har tidligere læst Min hvidklædte ven og Orkestergraven, men de andre noveller var nye bekendtskaber for mig.

Novellerne kredser alle om elskovs- og dødsdriften, Eros og Thanatos, i større eller mindre grad. Et par af novellerne er mere grafiske, når det kommer til bodyhorror, men der er også nogle som er mere erotiske og onde på den sjove måde, såsom Tip, der handler om dobbeltmoralsk, kvindelig politiker, der er stærk modstander af prostitution, men som ikke kan modstå den lille, forførende thaikvinde Tip.  
Orkestergraven er et moderne take på Edgar Allen Poes Hjertet, der sladrede, hvor en operadirigent bliver besat af en sangerinde, især hendes fortryllende stemme, og det bliver en yderst blodig besættelse.
Jeg vil ikke gå ind på handlingerne i de andre noveller, men derimod kraftig opfordre til at man læser og nyder dem i al deres makabre herlighed.

Anne-Marie Vedsø Olesens sprog er sanseligt og billedskabende. Hun skaber yderst interessante fortællinger og karakterer på ganske få sider. De er skræmmende, tankevækkende og eksperimenterende. Det er simpelthen en fryd at læse novellerne, hvor begær og død går hånd i hånd. Drift henvender sig til alle, der nyder velskrevne og medrivende noveller, og som ikke er bange for at få nogle grænser rykket. 


4/5 stjerner

Titel: Drift: Seks noveller om lidenskab og død
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivet: 20. januar 2023
ISBN: 9788779949225
Sideantal: 140