Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 26. marts 2026

The Bachman Books af Richard Bachman

"THE LONG WALK: A chilling look at the ultra-conservative America of the future where a gruelling 450-mile marathon is the ultimate sports competition.

ROADWORK: An immovable man refuses to surrender to the irresistible force of progress.

THE RUNNING MAN: TV's future-favourite game show, where contestants are hunted to death in the attempt to win a $1 billion jackpot."


The Bachman Books består af 3 (kort)romaner, som Stephen King har skrevet under pseudonymet Richard Bachman. De tre romaner er The Long Walk, Road Work og The Running Man
_____

I The Long Walk er 100 unge drenge/teenagere blevet udtrukket til en konkurrence, hvor de skal gå indtil der kun er 1 tilbage som bliver kåret som vinder. Hvis de stopper med at gå eller går for langsomt får de en advarsel. En advarsel bliver neutraliseret efter en time. Får de tre advarsler inden for en time bliver de skudt. Hovedpersonen er den 16-årige Ray Garraty, som er fuld af optimisme i startet af løbet. Han drømmer om en bedre fremtid, som vinderen vil få. Han danner venskab med nogle af de andre drenge, men de bliver sat under pres, da de andre drenge begynder at dø.
Det er en nervepirrende historie om spirende venskaber, der bliver sat under et umenneskeligt pres. King er rigtig god til at beskrive menneskelige relationer, og det kommer i høj grad til udtryk i denne roman. Det er helt klart en roman, som jeg kunne finde på at genlæse en gang i fremtiden.
_____

Mine største problemer med Road Work var nok, at jeg fandt den utrolig kedelig, og at fremdriften i plottet var nærmest ikke eksisterende. Den handler om en mand, der får taget alt fra sig. Han bliver derefter gal og sætter sig for at ødelægge alt på sin vej for at få en eller anden form for hævn. Selvom præmissen lyder ok spændende, så kedede jeg mig som sagt det meste af tiden og fandt hovedpersonen utålelig. Jeg kommer helt sikkert ikke til at genlæse den igen.
_____

I The Running Man er vi i en nær fremtid, hvor Ben Richards melder sig til et gameshow, hvor han kan vinde mange penge, hvis han overlever. Han har desperat brug for pengene, da hans lille datter er meget syg og har brug for medicin for at overleve. Tingene går dog slet ikke som forventet, og snart er han på vild flugt samtidig med, at han planlægger en grusom hævn. 
Dette er den mest actionfyldte historie i samlingen. Selvom jeg måske ikke var så vild med hovedpersonen, er det en interessant og ganske underholdende historie.
_____

The Long Walk er helt klart min absolutte favorit af de tre og også størstedel af grunden til at denne bog får 4 stjerner. The Running Man kommer ind på en 2. plads, mens Road Work efter min mening er virkelig dårlig, og lander derfor som en bundskraber.


4/5 stjerner

Titel: The Bachman Books
Forfatter: Richard Bachman
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder & Stoughton
Udgivet: 20. december 2012 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1. januar 1986
ISBN: 978144723533
Sideantal: 978

tirsdag den 24. marts 2026

Isabella Nagg and the Pot of Basil af Oliver Darkshire

"Books can change lives. Magic books can change everything.

In a tiny, miserable farm on the edge of the tiny, miserable village of East Grasby, Isabella Nagg is trying to get on with her equally tiny and miserable existence. Dividing her time between enduring her feckless husband, inadequately caring for the farm's strange collection of animals, cooking up 'scrunge', and crooning over her treasured pot of basil, Isabella can't help but think that there might be something more to life. So, while she's initially aghast when Mr. Nagg comes home with a spell book purloined from the local wizard, she soon starts to think: what harm could a little magic do?

As Isabella embarks on a journey of self-discovery with a grouchy cat-like companion, Darkshire's imagination runs wild, plunging readers into a delightfully deranged world full of enchantment, folklore, and an entrepreneurial villain running a magical Ponzi scheme."


Jeg er ikke den største fan af cosy fantasy fortællinger af den simple grund, at jeg synes, der er for lidt på spil for karakterne og dermed mig som læser. Og måske bliver det hele bare lidt for hyggeligt uden der sker det store...
Så derfor blev jeg alligevel overrasket over, at jeg endte med at synes ret godt om Isabella Nagg and the Pot of Basil. Jeg tror helt klart at det var humoren, der faldt i min smag, og så kunne jeg rigtig godt lide relationen mellem Isabella Nagg og Grimalkin (en kattelignede familiar, men som ikke er en kat).

Isabella Nagg er gift med Mr. Nagg og de har aldrig næret varme følelser for hinanden. Deres ægteskab er knap et praktisk ét, for Mr. Nagg forsøger jævnligt at undgå Mrs. Nagg, og Mrs. Nagg har det bedst når Mr. Nagg ikke laver ulykker eller går i vejen. En dag stjæler Mr. Nagg dog en troldmands grimoire, og det sætter gang i en hel masse hændelser. Samtidig er goblinerne begyndt at røre på sig og tilbyde deres uimodståelige frugt, men alle ved, at man aldrig må spise frugt fra en goblin. Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen, da jeg synes, at man selv skal opleve det her skøre eventyr.

Som sagt kunne jeg rigtig godt lide relationen mellem Isabella Nagg og Grimalkin samt bogens humoristiske skrivestil, og det var helt klart de to ting, som bar fortællingen for mig. Grimalkin har bare en skøn og sarkatisk personlighed, som den tit lader kommer til udtryk og den spiller rigtig godt op ad Isabella Naggs mere fornuftige og ingen-slinger-i-valsen-personlighed. Humoren er også skæv, skør og uventet og rammer derfor meget ofte plet for mig. Bogen inkluderede også nogle sider fra de forskellige grimoirer, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. 
Selvom plottet er fint, rammer jeg stadig ind i, at jeg synes, at der er for lidt på spil, og "skurkene" eller hvad vi nu skal kalde dem, er lidt for svage i det. De er ikke særlig interessante som skurke eller udfordringer, som vores hovedperson skal overvinde, men kan derimod ses som nogle skæve indslag, som gør et eller andet. 

Cosy fantasy bliver måske aldrig rigtig min kop te, men jeg var alligevel godt underholdt af Isabella Nagg and the Pot of Basil, som var fuld af humor og nogle skæve karakterer. Kommer jeg til at læse 2'eren når den engang udkommer - måske...?


3,5/5 stjerner

Titel: Isabella Nagg and the Pot of Basil
Forfatter: Oliver Darkshire
Serie: Household Gramarye #1
Sprog: engelsk
Forlag: Hodderscape
Udgivet: 1. januar 2025
ISBN: 9781399743839
Sideantal: 249

tirsdag den 17. marts 2026

Nye bøger #119 - tilføjelser i februar


[Indeholder anmeldereksemplar]

Februar bød på 11 nye bøger til reolerne, heriblandt 1 anmeldereksemplar. 6 blev købt i Fantast, som jeg besøgte for første gang og de sidste 4 blev bestilt fra Saxo. Jeg havde ellers planer om at købe færre bøger, men det gik ikke så godt. 😅


Drøm af Eva Munk er den fjerde bog i serien Ingen som os, og denne gang følger vi Mads, som indtager hovedrollen. Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co

Den som hvisker af C. A. Wolters er udkommet i en ny flot udgave, som jeg glæder mig til at genbesøge. 2'eren udkommer i april, så jeg vil gerne genlæse 1'eren inden. 


T. Kingfisher er en af mine yndlingsforfattere, så derfor var jeg selvfølgelig nødt til at købe hendes nyeste bog Nine Goblins, samt Clockwork Boys, som er af lidt ældre dato, men som er udkommet i denne fine hardback udgave. 


Jeg opdagede ved en tilfældighed af den nyeste I Hate Fairyland volume - Back Om My Bull Ship var udkommet, så den var jeg også nødt til at have. Jeg har allerede læst den, og selvom den ikke er den bedste i serien, er den stadig underholdende. 

Jeg har planer om at læse mere Brandon Sanderson i år, så derfor røg Edgedancer, som er en novelle i The Stormlight Archive, også med mig hjem. Så har jeg den klar, når det bliver tid til at læse den, hvilket godt kan tage lidt tid, for de er godt nok nogle moppedrenge. 


Jeg faldt over Mate af Ali Hazelwood, som er den selvstændige efterfølger til Bride. Jeg har hørt den skulle være god, så jeg glæder mig til at læse den. 

De næste to bøger kender jeg ikke så meget til, andet end jeg blev fanget af deres forsider og bagsidetekster. Jeg glæder mig til at få den læst. Bøgerne er Witchlore af Emma Hinds og Nightshade & Oak af Molly O'Neill.


De sidste to bøger blev anbefalet i en BookTuber, og de lød bare så spændende, at jeg var nødt til at købe dem. Bøgerne er The Book Of The New Sun: Volume 1 og Volume 2 af Gene Wolfe.

tirsdag den 3. marts 2026

Februar 2026

 
[Indeholder anmeldereksemplar]
 
Selvom februar i kalenderen er årets korteste måned føltes den meget lang. Den bød på kulde og sne, men også sidst på måned på flot solskin. Men jeg kom også i mål med at få ryddet op på mit hjemmekontor og i min baggang. Jeg fik også læst nogle lange bøger, men SoMe stjal en del af min opmærksomhed, så det vil jeg arbejde med i marts. Jeg ville hellere bruge min tid på at læse og skrive om bøger. 

_________

Jeg fik læst 12 bøger (hvilket er mit laveste antal længe), hvoraf 5 blev hørt som lydbøger. Det blev i alt til 4.310 sider.

Månedens længste bog var House of Earth and Blood på 803 sider, mens den korteste var Kobberblod på 86 sider.

Den brændende gud er en bog, som har delt vandende, og selvom den måske ikke var lige så god som 1'eren og 2'eren, så voksede den på mig, og jeg endte med at blive rart glad for den. 
Kobberblod var en flot digtsamling både på ord og billedsiden, og måske ser man lidt anderledes på edderkopper når man har læst den (eller måske ikke).

Jeg genlæste House of Earth and Blood på lydbog, og det var virkelig en fantastisk og lækker lytteoplevelse med et full-cast og lydeffekter.  A Court of Frost and Starlight og The Way of Kings, Part 2 var også rigtig gode lytteoplevelser. 

Jeg vil så gerne holde mere af Wuthering Heights end jeg gør, men der er bare noget ved den, som ikke helt klikkede for mig. Jeg tror, jeg vil forsøge at læse den på dansk på et tidspunkt, for at se om det gør en forskel. 


Serier i februar: 
Færdiglæste serier:
The Poppy War 3 af R.F. Kuang


Igangværende serier:
Solo Leveling 13 af Chugong
The Stormlight Archive 1 af Brandon Sanderson
Sprækken til Luscuro 2 af Julie Midtgaard
Crescent City 1 af Sarah J. Maas
I Hate Fairyland 9 af Skottie Young
Alva 1, 2 af Aksel Studsgarth & Daniel Hansen
A Court of Thorns and Roses 3.5 af Sarah J. Maas


DNF:


Anmeldelser i februar:

_________

Jeg hungrer efter forår, solskin, fuglesang, spirende blomster, og gerne lidt mere varme. Så det håber jeg, at marts kommer til at byde på. Jeg har en del ting, som jeg skal til i marts, og dem glæder jeg mig meget til. Jeg håber også på at få læst nogle flere bøger end i februar. 


Læste bøger:
Chugong: Solo Leveling vol. 13 
Brandon Sanderson: The Way of Kings, Part 2 (The Stormlight Archive #1) (lydbog) 
Julie Midtgaard: Elementsygen (Sprækken til Luscuro #2) (lydbog)
Emily Brontë: Wuthering Heights 
Sarah J. Maas: House of Earth and Blood (Crescent City #1) (lydbog) 
Skottie Young: I Hate Fairyland volume 9 
Aksel Studsgarth & Daniel Hansen: Alva i mørket (Alva #1) 
Aksel Studsgarth & Daniel Hansen: Alva Odyssé (Alva #2) 
Paul Tremblay: Horror Movie (lydbog) 
R.F. Kuang: Den brændende gud (The Poppy War #3) (anmeldereksemplar)
Anna Malan Jógvansdóttir: Kobberblod: edderkoppernes artsskifte gennem salt, jord, guld og luft 
Sarah J. Maas: A Court of Frost and Starlight (A Court of Thorns and Roses #3.5) (lydbog)