Phantasma af Kaylie Smith

"Welcome to Phantasma. There are only two rules to the game: Stay alive. And don’t fall in love.

When Ophelia’s sister disappears, there is only one way to save her. Ophelia must enter Phantasma, a deadly contest inside a haunted mansion, and claim its prize—a single wish.

Phantasma is a maze of twisting corridors and lavish ballrooms, of demons and temptations. Ophelia will face nine challenges, each more dangerous than the last. There can only be one winner, and the other contestants will stop at nothing to eliminate their rivals.

Every day the house creates new monsters. But just as Ophelia’s fears threaten to overwhelm her, a mysterious stranger offers her a bargain.

Charming, arrogant and infuriatingly attractive, Blackwell claims he can guide her through the lethal trials ahead. All he asks in return is ten years of her life.

Ophelia knows she shouldn’t trust him. Blackwell doesn’t seem dangerous, but appearances can be deceptive. Worse still, she feels a dark and irresistible attraction drawing them closer and closer.

Her life is on the line. But in Phantasma, the only thing deadlier than losing the game is losing your heart..."

Da Ophelia og Genevieve Grimms mor uventet dør, er det op til Ophelia, at blive familiens nye necromancer og overhoved. Men hun kommer på en stor prøve, da hun opdager, at moren skylder en masse penge væk, og de er i fare for at miste huset. På samme tid forsvinder Genevieve og Ophelia frygter at søsteren er taget hen til det hjemsøgte Phantasma, som er kommet til New Orleans. Phantasma tilbyder at opfylde ens største ønske, hvis man overlever alle de prøvelser, som huset udsætter én for.

Jeg kendte ikke særlig meget til Phantasma, inden jeg begyndte at læse den. Jeg havde set den flere gange på Instagram, og blev fanget af dens forside, som jeg synes så interessant ud. Da jeg så begyndte at læse den og fandt ud af, at hovedpersonen var necromancer, var min opmærksomhed fanget. Og jeg endte med at være godt underholdt, det meste af tiden. 

Romanen er på knap 500 sider, og jeg synes godt historien kunne have været strammet lidt mere op visse steder. De forskellige prøvelser var virkelig interessante, og dem kunne forfatteren godt have brugt lidt mere energi på, og udfoldet dem lidt mere. Nogle gange var prøvelserne lidt for overfladiske beskrevet. Da jeg også er en stor horrorfan, måtte romanen for min skyld gerne være endnu mere uhyggelig. For selvom der er både blod og gore med, måtte bogen godt være lidt mere creepy. Det er til trods et hjemsøgt hus vi befinder os i. Ellers synes jeg, at stemingen i bogen er vellykket for det den gerne vil være.

Ophelia og Blackwells forhold (som er et phantom/spøgelse og fanget i Phantasma) er utrolig instalove/lust agtig, og jeg kunne godt have brugt lidt mere karakteropbygning/relationsopbygning før de hoppede i kanen med hinanden. Når det nu er sagt er deres kemi i top. Det var virkelig underholdende, når de spiller op ad hinanden og skifter mellem at være kærlige og fjendtlige overfor hinanden. 

Ophelias formål i Phantasma er, at finde søsteren, men så snart det slår gnister mellem hende og Blackwell glemmer hun fuldstændig søsteren, og har i stedet for sex med Blackwell så ofte som muligt og gerne efter traumatiske ting. Det fandt jeg en smule utroværdig - eller så er hun bare virkelig god til at slå hjernen fra, når hun ser folks brutale og makabre død, når hun har lyst til sex lige bagefter. Det var også mærkeligt, at hun tabte sit oprindelige mål ud af sigte, når nu hun var så opsat på at finde søsteren i starten af romanen.

Phantasma er første bog i en serie, hvor hver bog kan læses selvstændig. Den næste bog handler om Genevieve, Ophelias søster, og jeg er spændt på at læse den.

Phantasma er en medrivende og spændende popcornbog fyldt med blod, gore og romance. 

3,5/5 stjerner

Titel: Phantasma

Forfatter: Kaylie Smith

Serie: Wicked Games #1

Sprog: engelsk

Forlag: Forever

Udgivet: 3. september 2024

ISBN: 9781538769256 

Sideantal: 497 

A House with Good Bones af T. Kingfisher

"'Mom seems off.'

Her brother's words echo in Sam Montgomery's ear as she turns onto the quiet North Carolina street where their mother lives alone.

She brushes the thought away as she climbs the front steps. Sam's excited for this rare extended visit, and looking forward to nights with just the two of them, drinking boxed wine, watching murder mystery shows, and guessing who the killer is long before the characters figure it out.

But stepping inside, she quickly realizes home isn’t what it used to be. Gone is the warm, cluttered charm her mom is known for; now the walls are painted a sterile white. Her mom jumps at the smallest noises and looks over her shoulder even when she’s the only person in the room. And when Sam steps out back to clear her head, she finds a jar of teeth hidden beneath the magazine-worthy rose bushes, and vultures are circling the garden from above.

To find out what’s got her mom so frightened in her own home, Sam will go digging for the truth. But some secrets are better left buried."

I A House with Good Bones (fantastisk titel!) følger vi Samantha "Sam" Montgomery, som er entomolog med speciale i insekter fra fortiden. Hun har pt. overlov fra den udgravning, som hun er tilknyttet og tager derfor til North Carolina for at besøge sin mor, Edith. Moren bor i Sams bedstemors (Gran Mae) gamle hus, men moren har forandret sig siden Sam sidst besøgte hende. Moren er blevet meget nervøst anlagt og er nærmest overbeskyttende og underdanig, hvor hun før var meget mere livsglad og en fri fugl. Sam sætter sig til at finde ud af, hvad der har forårsaget morens radikale forandring, men det får gamle familiehemmeligheder til at se dagens lys. 

T. Kingfisher kan altså noget med at skabe spændende og stemningsfyldte fortællinger. Jeg var fuldstændig opslugt af A House with Good Bones, som har en fortættet atmosfære, det meste af vejen. Sammen med Sam dykker læseren ned i familiens historie og ikke mindst dens hemmeligheder, og hendes familie har godt nok nogle skeletter i skabet, for at sige det mildt. Facaden er muligvis meget smuk, men det er fundamentet ikke nødvendigvis. 

Jeg elsker sydstatsstemningen, som forfatteren mixer med horror, der grænser op til det gotiske. Det er bare så fedt og vellykket.

Der er noget over T. Kingfishers sprog, som formår at slå en stor krog i mig og hale mig ind. Hun skriver så eventyrligt godt, og jeg skal bare læne mig tilbage og lade ordene skylle ind over mig. Det er simpelthen en fryd at læse hendes bøger. 

Plottet er overraskende og medrivende, og Sam er en interessant karakter. Hun er ikke ufejlbarlig, men derimod en sammensat karakter, som heller ikke altid har det helt godt med sig selv, men som gerne vil forsøge at gøre det bedre. Hun er heller ikke en der giver op så let, så selvom der er flere tegn på, at nogle hemmeligheder, burde forblive hemmeligheder, giver hun ikke op. Hun er også en stor nørd (hvad jeg elsker), når det kommer til insekter, så forberede dig på mange beskrivelser og fakta om insekter. 

A House with Good Bones er en fantastisk roman, som fangede mig fuldstændig. Jeg vil anbefale den til fans af T. Kingfisher, samt til alle dem, der gerne vil læse et familiedrama med en solid horror-indsprøjtning. Den er ikke for sarte sjæle.

4/5 stjerner

Titel: A House with Good Bones

Forfatter: T. Kingfisher

Serie: -

Sprog: engelsk 

Forlag: Titan

Udgivet: 28. marts 2023

ISBN: 9781835413159

Sideantal: 313

What Feasts at Night af T. Kingfisher

"Retired soldier Alex Easton returns in a horrifying new adventure.

After their terrifying ordeal at the Usher manor, Alex Easton feels as if they just survived another war. All they crave is rest, routine, and sunshine, but instead, as a favor to Angus and Miss Potter, they find themself heading to their family hunting lodge, deep in the cold, damp forests of their home country, Gallacia.

In theory, one can find relaxation in even the coldest and dampest of Gallacian autumns, but when Easton arrives, they find the caretaker dead, the lodge in disarray, and the grounds troubled by a strange, uncanny silence. The villagers whisper that a breath-stealing monster from folklore has taken up residence in Easton’s home. Easton knows better than to put too much stock in local superstitions, but they can tell that something is not quite right in their home. . . or in their dreams."

○ What Moves the Dead ○

What Moves the Dead var en af de bedste bøger, som jeg læste sidste år, så derfor var mine forventninger til efterfølgeren What Feasts at Night utrolig høje. Og de blev heldigvis for størstedelen indfriet.

Den pensionerede soldat Alex Easton er på vej hjem til familiens gamle jagthytte, hvor han har inviteret svampeeksperten Miss Potter på besøg. Men alt går ikke helt efter planen for da Easton ankommer er opsynsmanden død, og ingen for landsbyen har lyst til at nærme sig jagthytten på nær en ældre overtroisk kvinde og hendes barnebarn. De gør jagthytten klar, og Miss Potter ankommer, men der går ikke længe før uhyggelige begivenheder kaster lange skygger over det lille selskab.

Min eneste anke med What Feasts at Night er, at jeg ikke synes, den var lige så uhyggelig som What Moves the Dead. Den har nogle skræmmende scener, men den nåede desværre ikke helt op på højde med What Moves the Deads fortættende og angstfremkaldende atmosfære. For T. Kingfisher er eminent til at opbygge en stemning, og det gør hun også her, men det er som om at flowet er lidt mere ujævnt, og kunne også have været strammet noget mere op for at fremstår skarpere. Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide det "monster" som hjemsøger vores karakterer. Jeg vil ikke afsløre, hvad det er, men det fungerede virkelig godt.

T. Kingfisher skrivestil er inddragende, original og utrolig lækker. Hun er meget hurtig ved at blive en af mine absolutte yndlingsforfattere, hvilket jeg er meget glad for. Jeg har i hvert fald endnu ikke læst en bog af hende, som jeg ikke holdt af.

Flere af karakterne er gengangere fra den forrige bog, og det var skønt at møde dem igen, og få mere at vide om dem. Der er ligeledes nogle nye bipersoner, hvor en af dem især giver modspil til Easton. Der er også flere referencer til hvad der skete i What Moves the Dead, som jeg godt kunne lide. Det binder de to historier sammen selvom om de snildt kan stå hver for sig.

Jeg håber virkelig, at der kommer en treer i denne serie, for jeg er slet ikke færdig med Easton, Angus og Miss Potter. 

What Feasts at Night er en spændende, uhyggelig og velfortalt kortroman, som du ikke må snyde sig selv for, hvis du kan lide gotiske horrorhistorier. 

4/5 stjerner

Titel: What Feasts at Night

Forfatter: T. Kingfisher

Serie: Sworn Soldier #2

Sprog: engelsk

Forlag: Tor Nightfire

Udgivet: 13. februar 2024

ISBN: 9781250830852

Sideantal: 151

What Moves the Dead af T. Kingfisher

"When Alex Easton, a retired soldier, receives word that their childhood friend Madeline Usher is dying, they race to the ancestral home of the Ushers in the remote countryside of Ruravia.

What they find there is a nightmare of fungal growths and possessed wildlife, surrounding a dark, pulsing lake. Madeline sleepwalks and speaks in strange voices at night, and her brother Roderick is consumed with a mysterious malady of the nerves.

Aided by a redoubtable British mycologist and a baffled American doctor, Alex must unravel the secret of the House of Usher before it consumes them all."

Alex Eastons barndomsven Madeline Usher er døende, og Easton tager derfor til Ushers forfaldne gods. Madelines bror, Roderick, er tydeligt mærket af søsterens sygdom. Der sker underlige ting i og omkring godset, Madeline vandrer rundt om natten og taler nærmest i koder, lægen Denton aner ikke hvad hun fejler, og Roderick hører mystiske lyde fra væggene. Ukendte svampe bryder frem, dyrelivet opfører sig yderst mærkeligt, især harerne, og snart er Easton dybt indblandet. 

Inspirationen fra The Fall of the House of Usher af Edgar Allen Poe er meget tydelig, men T. Kingfisher formår til fulde at skabe sin helt egen historie. Jeg elsker den gotiske atmosfære, som er virkelig veludført. Den er stemningsfuld hele vejen igennem, og herlig creepy, når historien har behov for det. 

Og det er en historie, der får de små nakkehår til at rejse sig. Den har en snigende uhygge, som bygger op til det endelige klimaks, og så har den nogle ret klamme scener. 

Karakterne er spændende og fremstår levende. Jeg holdt især af Easton og den lidt excentriske Miss Potter, som har en stor kendskab til svampe, og som var en engelsk lady med ben i næsen og bestemt ikke bange for at sige sin ærlige mening.

What Moves the Dead er utrolig velskrevet, og jeg holder meget af T. Kingsfishers sprog. Det er en medrivende bog, som man sluger på ingen tid, men hvor historien bliver siddende i én længe efter. Den er til at alle som elsker en fortryllende god gotisk fortælling, hvor tingene måske ikke er helt som man tror. What Moves the Dead får en stor anbefaling fra mig, og jeg glæder mig meget til at efterfølgeren udkommer i februar. 

5/5 stjerner

Titel: What Moves the Dead

Forfatter: T. Kingfisher

Serie: Sworn Soldier #1

Sprog: engelsk

Forlag: Tor Nightfire

Udgivet: 12. juli 2022

ISBN: 9781250830753

Sideantal: 176

House of Hunger af Alexis Henderson

"Marion Shaw has been raised in the slums, where want and deprivation are all she knows. Despite longing to leave the city and its miseries, she has no real hope of escape until the day she spots a strange advertisement in the newspaper, seeking a 'bloodmaid'.

Though she knows little about the far north - where wealthy nobles live in luxury and drink the blood of those in their service - Marion applies to the position. In a matter of days, she finds herself at the notorious House of Hunger. There, Marion is swept into a world of dark debauchery - and there, at the centre of it all is her.

Her name is Countess Lisavet. Loved and feared in equal measure, she presides over this hedonistic court. And she takes a special interest in Marion. Lisavet is magnetic, charismatic, seductive - and Marion is eager to please her new mistress. But when her fellow bloodmaids begin to go missing in the night, Marion is thrust into a vicious game of cat and mouse. She'll need to learn the rules of her new home - and fast - or its halls will soon become her grave."

Hvad der først fangende min opmærksomhed ved House of Hunger var dens titel samt at den blev beskrevet som en lesbisk vampyrroman. Andet vidste jeg ikke, men jeg var så klar til at dykke ned i blodbadet.

Marion er en ung kvinde, der lever i fattigdom i Prane i Syden. Hun ønsker sig et bedre liv, og griber chancen, da hun ser en annonce, der leder efter unge piger og kvinder, som skal blive bloodmaids for adelklassen i Norden. Det viser sig at Marions blod har en helt særlig smag, så hun bliver optaget som bloodmaid hos grevinde Lisavet Bathony af House of Hunger. Her skal Marion lære at blive en bloodmaid, mens hun samtidig skal navigere mellem de forskellige interesser og agender fra de andre bloodmaids, Lisavet samt hoffet, der holder til i House of Hunger.

Romanen starter rigtig godt ud. Jeg var fanget fra første side, hvor vi dykker lidt ned i Marions liv som fattig og hårdtarbejdende, samt hendes problemfyldte forhold til bror. Derefter rejser hun til det temmelig skumle slot, House of Hunger, hvor hun skal give blod til grevinden, der holder sig ung og frisk via blodet. Jeg kunne rigtig godt lide ideen om bloodmaids. Jeg synes, det var en interessant ide, og ikke noget jeg mindes at have støt på før - i hvert fald ikke udtænkt på denne måde.

Atmosfæren i romanen og beskrivelserne af slottet er virkelig gennemførte. Jeg elskede den gotiske stemning, som var gennemgribende og billedskabende. 

Jeg var dog ikke så vild med, hvor hurtigt forholdet mellem Marion og Lisavet udviklede sig. Jeg er mere til en god slowburn romance, men her var lidt for meget kærlighed ved første blik-agtig. Jeg forstod ikke rigtig hvorfor Marion var så tiltrukket af Lisavet, fordi deres forhold aldrig rigtig blev udforsket. De har nogle enkle scener sammen inden de begynder at kysse, men så bliver selve kærligheds- og forelskelsesdelen hastet igennem. Jeg kunne godt have brugt noget mere længsel, før de begyndte at kaste sig over hinanden. Det havde også klædt den gotiske stemning bedre med nogle flere lange blikke imellem karakterne.

Jeg synes også der er et eller andet off med uhyggen. Jeg havde for det første forventet mere af den, og jeg havde også forvent den spredt bedre ud over den forholdsvis korte roman. Men det meste af uhyggen foregår de sidste ca. 30-40 sider, og selvom det er rigtig godt (læs: uhyggeligt), så var det bare lidt for lidt og lidt for sent for min smag og forventning. 

House of Hunger har mange tråde til historien om Elizabeth Báthory, som var en ungarsk grevinde og seriemoder. Hun torterede og myrdede mange piger og kvinder (ingen ved helt hvor mange), og hun både drak og badede i deres blod for at holde sig ung. Jeg har tidligere læst lidt om hende, men jeg har helt klart fået lyst til at dykke ned i hendes historie igen.

House of Hunger er en meget velskrevet og stemningsfyldt vampyrfortælling med en stærk gotisk vibe. Det bliver bestemt ikke min sidste bog af Alexis Henderson, og heldigvis har jeg The Year of the Witching stående på reolen.

3,5/5 stjerner

Titel: House of Hunger

Forfatter: Alexis Henderson

Serie: -

Sprog: engelsk

Forlag: Bantam Press

Udgivet: 6. oktober 2022

ISBN: 9781787632509

Sideantal: 304

Penguin Horror - Seriesamler #1

Jeg har i flere år haft lyst til at vise nogle af de serier, som jeg samler på, frem her på bloggen, men der har været et eller andet, der har holdt mig tilbage. Jeg tror, at perfektionisme har spillet ind her, men det skal den ikke længere. 

Den serie, som jeg vil starte med er Penguin Horror, som blev udgivet på Penguin Books i 2013. Jeg købte bøgerne tilbage i 2014, og har indtil videre kun fået læst én af dem (det skal jeg helt sikkert have gjort noget ved og det gerne snart). Serien er en samling på seks bøger, som er en blanding af noveller, digte og romaner, og som alle kan betegnes som klassikere indenfor horrorgenren.

Seriens redaktør er filmskaberen Guillermo del Toro, som også har skrevet et forord til serien.

Designmæssigt er jeg vild med serien. Jeg synes, at de er så flotte. De er alle i hardbacks og har sorte sprayed edges. Titlerne og bagsideteksterne er skrevet i en form for gotisklignede skrift, som passer meget godt til temaet. Forsiderne har hver deres neonfarve samt en sort illustration med fede detaljer, der passer til indholdet. Jeg er virkelig vild med forsiderne. De fanger både mine øjne og opmærksomhed.

Lad os tage et nærmere kig på bøgerne:

American Supernatural Tales af S.T. Joshi er en samling af horrornoveller. Bogen indeholder 26 noveller skrevet af ældre og lidt nyere amerikanske horrorforfattere (den yngste er født i 1964, så helt nye er de heller ikke). Der er en del klassiske forfattere med som Ray Bradbury, Nathaniel Hawthorne, Edgar Allan Poe og Stephen King. Jeg kender en del af forfatterne, men der er også nogle, som jeg aldrig har læst om før. Før hver novelle er der en lille introduktion til den pågældende forfatter.

Bogen er på 467 sider, og blev oprindelig udgivet i 2007. ISBN er 9780143122371.

Haunted Castles af Ray Russell er den komplette udgave af forfatterens gotiske noveller. Jeg har ikke læst noget af forfatteren før, så jeg er meget spændt på, at finde ud af, hvad jeg synes om hans historier.

Derfor har jeg heller ikke rigtig sat mig ind i, hvad de mere konkret handler om.

Bogen er på 235 sider, og blev første gang udgivet i 1985. ISBN er 9780143124016.

The Raven: Tales and Poems af Edgar Allan Poe er en samling af forfatterens noveller og digte. Jeg har læst flere af forfatterens noveller tidligere, især de meget kendte, men jeg tror faktisk ikke, at jeg har læst alle dem, der er i denne samling. Jeg har bestemt ikke læst alle hans digte, så dem ser jeg frem ti at få læst. Forfatteren har skrevet rigtig mange noveller, så jeg håber på, at få dem alle læst på et tidspunkt.

Bogen er på 312 sider, og forfatteren er blevet udgivet utallige gange i mange forskellige udgaver. ISBN er 9780143122364.

The Thing on the Doorstep and Other Weird Stories af H.P. Lovecraft er ligeledes en udvalgt samling af forfatterens noveller. Jeg har for flere år siden læst nogle af hans noveller, men hans skrivestil er ikke helt min kop te. Og efter jeg fandt ud af at han var racist, har min interesse til at læse denne bog været dalende. Jeg tror dog, at jeg kommer til at læse den på et tidspunkt, fordi jeg stadig er interesseret i at læse noget komisk horror, men jeg vil være opmærksom på forfatteren, og det er ikke sikkert, at jeg vil anmelde den. 

Bogen er 544 sider og blev første gang udgivet i 1937. ISBN er 9780143122326.

Frankenstein af Mary Shelley bliver betegnet som den første science fiction roman, og er nok en bog, som de fleste kender til, men som de nødvendigvis ikke har læst. Jeg har selv ikke læst den endnu (selvom jeg har set flere filmatiseringer af den), men det er en klassiker, som jeg virkelig gerne vil læse.

Romanen er på 384 sider, og blev oprindelig udgivet i 1818. ISBN er 9780143122333.

The Haunting of Hill House af Shirley Jackson har jeg rent faktisk læst to gange. Den er ikke så uhyggelig igen, men jeg kan rigtig godt lide temaet om det hjemsøgte hus, som begynder at påvirke dens beboere, så de lige så langsomt ikke længere kan kende forskellige på hvad der er virkeligt eller hvad der er uvirkeligt.

Romanen er på 235 sider, og blev første gang udgivet i 1959. ISBN er 9780143122357.

Come Tumbling Down af Seanan McGuire

"When Jack left Eleanor West's School for Wayward Children she was carrying the body of her deliciously deranged sister - whom she had recently murdered in a fit of righteous justice - back to their home on the Moors.

But death in their adopted world isn't always as permanent as it is here, and when Jack is herself carried back into the school, it becomes clear that something has happened to her. Something terrible. Something of which only the maddest of scientists could conceive. Something only her friends are equipped to help her overcome.

Eleanor West's "No Quests" rule is about to be broken."

○ Every Heart a Doorway ○ Down Among the Sticks and Bones ○ Beneath the Sugar Sky ○ In an Absent Dream ○

Come Tumbling Down er femte bind i serien Wayward Children, og denne gang vender vi atter tilbage til the Moors, for Jack og Jills historie er endnu ikke slut. 

Til at starte med var jeg glad for, at vi endnu en gang skulle møde Jack og Jill, som var bipersoner i Every Heart a Doorway og hovedpersoner i Down Among the Sticks and Bones. Jeg blev dog også i første omgang revet med af historien, men efter af have tænkt lidt over den i et par uger, må jeg indrømme at Come Tumbling Down ikke er det stærkeste bind i serien, hvilket er en skam. 

Jill er besat af at blive en vampyr, men da hendes krop allerede er død en gang, kan det ikke lade sig gøre. Hun stjæler derfor Jacks krop ved hjælp af en form for kropsbytte. Det vil Jack selvfølgelig ikke finde sig i, så sammen med kæresten Alexis vender hun tilbage til skolen, hvor de håber på at få hjælp fra nogle af eleverne. De rejser tilbage til the Moors, hvor de kæmper mod tiden for at stoppe Jill i at blive til en vampyr.

Umiddelbart lyder det som en historie, som jeg vil elske, da jeg elsker vampyrer, gotiske atmosfærer, gale videnskabsmænd/kvinder og uhygge. Og der er da også rigtig mange ting, som jeg rigtig godt kan lide ved romanen. Jeg kunne rigtig godt lide, at vi opdagede mere af the Moors. Selvom det er et uhyggeligt sted, er det også sådan et sted, som jeg ville elske at udforske (selvfølgelig pænt bevæbnet og ikke nødvendigvis efter mørkets frembrud). Desværre dukkede vampyren først op til sidst, hvilket var ærgerligt. Jeg ville godt have haft noget mere vampyraction tidligere.

Bogen er ret kort, hvilket ikke er en kritik, men der var lidt for mange karaktere med i forhold til længde, så historien fremstod lidt rodet og til tider lidt forhastet. Desuden klarede Jack tingene selv, så der var faktisk ikke rigtig brug for de andre. 

Jeg kunne godt lide Jacks indre kamp om at blive et "godt" monster. Det var interessant læsning. Hendes forhold til Alexis var også rigtig sødt. De andre karakterer er også gode, men de havde som sagt ikke så meget at lave.

Skrivestilen er som altid helt fænomenal. Sproget er smukt og stemningsfuld. Det er en af grundene til at forfatteren er en af mine yndlings. 

Så selvom Come Tumbling Down ikke er min yndlings i serien eller den bedste for den sags skyld, var jeg stadig underholdt, og jeg er glad for at have læst den. 

3/5 stjerner

Titel: Come Tumbling Down
Forfatter: Seanan McGuire
Serie: Wayward Children #5
Sprog: engelsk
Forlag: Tor.com
Udgivet: 7. januar 2020
ISBN: 9780765399311
Sideantal: 206

Down Among the Sticks and Bones af Seanan McGuire

"Twin sisters Jack and Jill were seventeen when they found their way home and were packed off to Eleanor Wests Home for Wayward Children.
This is the story of what happened first.
Jacqueline was her mothers perfect daughterpolite and quiet, always dressed as a princess. If her mother was sometimes a little strict, its because crafting the perfect daughter takes discipline.
Jillian was her father’s perfect daughter—adventurous, thrill-seeking, and a bit of a tom-boy. He really would have preferred a son, but you work with what you've got.
They were five when they learned that grown-ups can’t be trusted.
They were twelve when they walked down the impossible staircase and discovered that the pretense of love can never be enough to prepare you a life filled with magic in a land filled with mad scientists and death and choices."

○ Every Heart a Doorway ○

Første gang vi mødte tvillingerne Jack og Jill var i Every Heart a Doorway, hvor de allerede boede i Eleanor Wests Home for Wayward Children. Der havde de allerede fundet deres dør og besøgt deres eventyrland, men havde været nødt til at forlade det igen. Og nu får vi deres historie, og hvilken historie det var.

Jeg vil sige, at jeg er mere vild med Down Among the Sticks and Bones end var jeg med Every Heart a Doorway, og jeg elskede den bog. Down Among the Sticks and Bones gjorde bare noget ekstra for mig. Det er et mørkt og twistet eventyr i et gotisk univers med blodsugede vampyrer og gale videnskabsmænd.

Serena og Chester er besat af at være det perfekte par både i deres egne og i andre folks øjne. De har aldrig ønsket at være forældre indtil de indser, at en kernefamilie er næste skridt på perfekthedstrappen. De får to tvillingepiger, Jacqueline og Jillian (Jack og Jill), hvilket er det første skår i glansbillet for en dreng og pige ville have været bedre. Men det er der råd for, for de kan jo helt selv bestemme, hvordan og hvem deres piger skal, så derfor gør de Jack til en lille prinsesse i lyserøde kjoler, der ikke må lege udenfor, for det ville jo være ganske forfærdeligt, hvis hendes fine tøj blev beskidt. Jill må derimod blive lige så beskidt, som hun ønsker, for hun skal nemlig erstatte den dreng, som de aldrig fik.
Som pigerne bliver ældre opdager de at de kasser, som deres forældre har tvunget dem ind i, ikke passer til dem og gør dem mere skade end gavn. Og det er her de finder en dør ind til The Moors, hvor de for første gang får lov til at være dem, de har lyst til at være, og hvor de for første gang føler sig rigtig hjemme og ikke mindst velkomne og ønskede. Men dette kan selvfølgelig ikke få lov til at vare ved, for The Moors kan være et yderst grusomt sted.

“The Moors exist in eternal twilight, in the pause between the lightning strike and the resurrection. They are a place of endless scientific experimentation, of monstrous beauty, and of terrible consequences.”

Vi følger mest Jacks vinkel, hvilket som udgangspunkt er fint, for hun er en interessant person og hendes historie er spændende, og jeg elsker hendes relation til Dr. Bleak og hendes forhold til Alexis. Men jeg må sige, at jeg gerne ville have haft lidt flere indblik i Jills liv i The Moors. Hun har nemlig erstattet sine kontrollerede forældre med en ny faderfigur, som på flere planer er værre end det hun kom fra. Og hun ændrer sig ret radikal for hans skyld, og den udvikling ville jeg gerne som læser, have været involveret i. Der er stor fokus på identitet. Om at finde ud, hvem man er og ikke mindst at bryde ud af de kasser, som andre har proppet én i. Det kan være utrolig svært, og det beskriver forfatteren på en meget elegant måde i den første del af romanen.

Jeg har altid elsket uhyggelige historier, og hvor Down Among the Sticks and Bones som sådan ikke er uhyggelig, er jeg vild med dens gotiske stemning. Vi får både en vampyr på et uhyggeligt slot, en gal videnskabsmand, der vækker de døde til live og som bor i en vindmølle, samt en uhyggelig hede, som nogle gange er jagtmark for varulve og andre grumme monstre. Det er virkelig gennemført og en fryd at læse. Det er pigernes fortælling, der står i forgrunden, men The Moors er med til at sætte en ramme omkring deres liv, og det er altså prikken over i'et for mig.

Seanan McGuire er en af mine yndlingsforfattere, og det har hun været efter jeg første gang stiftede bekendtskab med hende for nogle år. Hun skriver utrolig smukt og stemningsfuldt, og så er hendes historier altid utrolig idérige, kreative og tankevækkende. Det samme gør sig gældende for Down Among the Sticks and Bones, som er utrolig velskrevet og en historie, som man sluger på ingen tid, for den er så hjerteskærende og medrivende.

Down Among the Sticks and Bones kan godt læses som en selvstændig historie, men jeg vil alligevel anbefale, at man læser Every Heart a Doorway først, da den giver en god intro til, hvordan de forskellige verdener kan fungere.
Det er en virkelig magisk serie, som jeg vil anbefale til dem, der godt kan lide stemningsfulde eventyrinspireredehistorier, der tager fat i vigtige emner.

“Some adventures require nothing more than a willing heart and the ability to trip over the cracks in the world.”

5/5 stjerner

Titel: Down Among the Sticks and Bones
Forfatter: Seanan McGuire
Serie: Wayward Children #2
Sprog: engelsk
Forlag: Tor.com
Udgivet: 13. juni 2017
ISBN: 9780765392039
Sideantal: 187

Rød høst af Lars Ahn

"Gabriel er natter - og bryder sig ikke om at blive kaldt vampyr. Gabriel og kriminalassistent Helene Ravn kan ikke døje hinanden, men de må arbejde sammen for at opklare det grusomme mord på den unge Iris Frantzen. Det er et usædvanligt samarbejde mellem Natholdet og Dagholdet. Det er sjældent en god idé at lade vampyrer og mennesker være på samme hold.
Hvorfor skulle offeret dø så brutalt? Hvilke roller spiller Herrens Lys og Frie Borgere, som kæmper for natternes rettigheder? Hvad betyder ordene 'HØSTEN ER I GANG'?
Kan Gabriel og Ravn nå at opklare det grufulde mysterium inden det er for sent?"

Den unge kvinde Iris Frantzen findes brutalt myrdet i sin lejlighed, og det ligner en oplagt sag for kriminalassistent Gabriel og hans makker Meyer, da morderen bliver fundet sovende på offerets sofa. Morderen påstår at Iris var en vampyr, og det var derfor hun fortjente at dø. Desværre begynder der at ske ting, som får den ellers oplagte sag til at falde fra hinanden, og Gabriel bliver sat sammen med kriminalassistent Helene Ravn for at opklare sagen, før mennesker og natterene ryger i totterne på hinanden og der igen udbryder krig mellem de to racer.

Rød høst foregår i et noget alternativt Danmark, hvor vampyrer eller natterne som de foretrækker at kalde sig selv eksisterer, og frem for alt forsøger at sameksisterer sammen med mennesker. Det er ikke altid nemt, da de to racer er som nat og dag (dårlig joke intended). Inden det kunstige blodprodukt ArtSangre (eller AS) blev opfundet levende natterne af menneskeblod. Det gav selvfølgelig nogle problemer, men efter AS opfindelse er der kommet en vis ro på tingene. Desværre er der begyndt at komme uro i de forskellige grupperinger af mennesker og natterne, som ønsker krig. Det vil Gabriel og Ravn gøre deres bedste for at forhindre, men de har tiden imod dem.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg læser eller har intentioner om at læse de fleste bøger, der omhandler vampyrer på den ene eller anden måde, da jeg simpelthen elsker de blodsugende væsner. Nogle af bøgerne er selvfølgelig mere vellykket end andre, og Rød høst hører helt sikkert til de bedre vampyrhistorier, som jeg har læst. Lars Ahn har ændret på nogle af de kendte vampyrmyter for at give historien et lille frisk pust, men der er stadig rigeligt med genkendelighed, så man ikke er i tvivl om at man læser en vampyrhistorie.

Jeg valgte helt klart Rød høst på grund af vampyrelementet, men jeg blev også meget optaget af krimigåden, og hvordan alle trådene hang sammen. Rød høst er til tider en meget blodig bog så den er bestemt ikke for sarte sjæle, men hvis man godt kan lide uhygge, spænding og vampyrer skal den nok blive et hit.

Jeg har læst mange af Lars Ahns noveller, som bevæger sig i mange forskellige genrer, dog oftest de fantastiske af slagsen. Rød høst er hans debutroman, og jeg håber bestemt ikke at den bliver den sidste roman han skriver, da det ville være en stor skam. Lars Ahn forstår nemlig at skrue en interessant og velfungerende historie sammen, der nok skal fange sin læser,

4/5 stjerner

Titel: Rød høst
Forfatter: Lars Ahn
Serie: En gotisk krimi
Sprog: dansk
Forlag: H. Harksen Productions
Udgivet: 28. september 2018
ISBN: 9788797038888
Sideantal: 285

Jane Eyre af Charlotte Brontë

"Orphaned Jane emerges from a cold, hostile upbringing at Lowood Institution to take her place as governess at Thornfield, home of Mr Rochester. With her petulant but loving charge, Adele, and the housekeeper Mrs Fairfax as her sole company, Rochester remains a distant, mysterious and yet imposing presence. As time goes by, however, Jane’s life at Thornfield becomes increasingly unsettled, and strange and ever more frightening occurrences lead her towards a shocking revelation."

"I am no bird; and no net ensnares me; I am a free human being with a independent will, which I now exert to leave you." 

En af de bøger jeg længe har ønsket at læse er klassikeren Jane Eyre af Charlotte Brönte. Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke har fået den læst tidligere for den har stået på mine reoler et pænt stykke tid. Der er bare nogle bøger som jeg er nødt til at tage tilløb til for at få læst. Det har intet at gøre med deres kvalitet eller lignede, det er nok mere mine forventninger der spiller ind, samt andre bøger der har stjålet opmærksomheden.
Men en dag tog jeg mig endelig sammen, fandt den frem fra hylden og begyndte at læse. Jeg satte mit læsetempo gevaldigt ned for at læse denne bog, for den indeholdte en fortælling som jeg ville nyde langsomt. Og sikke en rejse jeg kom ud på sammen med Jane Eyre.

Jane Eyre er en forældreløs pige, der vokser op hos sin afdøde onkels kone. Hendes tante er en ondskabsfuld og uretfærdig dame, der interesserer sig for sit eget afkom, og hun har hån til over for Jane. Jane bliver da også sendt på en "skole", hvor de piger der bor der, heller ikke bliver særlig godt behandlet. Men Jane bukker ikke under for presset og bliver guvernante på Thornfield, hvor Mr. Rochester regerer. Og herefter går det stærkt, for der lurer farlige hemmeligheder på Thornfield.

Jeg faldt pladask for Jane. Hun er en utrolig sympatisk karakter og jeg kunne ikke gøre andet end at holde af hendes venlige natur og eftertænksomme sind. For Jane er ikke en gudesmuk kvinde af udseende, nej hun er mere almindelig at se på, som det også bliver påpeget et par gange i løbet af romanen. Det er hendes væremåde og sind man bliver indfanget af og draget imod. Og ej at forglemme hendes stærke vilje. Hun giver ikke op lige meget, hvor mange gange andre personer eller samfundet prøver på at undertvinge hende. Hun står imod og rejser sig op hver gang parat til at kæmpe videre med krum hals.

"Do you think, because I am poor, obscure, plain, and little, I am soulless and heartless? You think wrong! - I have as much soul as you - and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you." 

Jane Eyre starter ud som en dannelsesroman, hvor man følger Janes barndom, tidligere ungdom og hendes prøvelser med voksenlivet og den første forelskelse. Men undervejs skifter historien fokus og bliver meget mere gotisk i sit udtryk. Med mærkelige skikkelser der render rundt om natten på Thornfield, mørke hemmeligheder og knirkende gulvbrædder. Og så har vi nærmest en spøgelseshistorie. Og jeg elskede det. Det passede så godt sammen med Brontë smukke skrivestil. Den bliver så mystisk i sidste halvdel, for hvem eller hvad er det der gemmer sig på Thornfield? Man får selvfølgelig svaret til sidst, men undevejs følger man spændt med i udviklingen.

Jane Eyre var en roman jeg nød til fulde mens jeg læste den. Jeg nød at læse om Janes liv og opsnappe hendes visdomsord. Jeg nød at gå på opdagelse i Thornfields krinkelkroge og jeg blev da også mere og mere indtaget af Rochester som historien skred frem. Den udgave jeg læste var fra The Folio Society, og den var prydet med de smukkeste og mest stemningsfulde illustrationer, der understøttede historien perfekt.
Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg læser Jane Eyre, og jeg kan kun anbefale alle andre at læse den.

"I had not intended to love him; the reader knows I had wrought hard to extirpate from my soul the germs of love there detected; and now, at the first renewed view of him, they spontaneously revived, green and strong! He made me love him without looking at me."

4/5 stjerner

Titel: Jane Eyre
Forfatter: Charlotte Brontë
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: The Folio Society
Udgivet: 2014 (denne udgave) / oprindelig udgivet 16. oktober 1847
ISBN: -
Sideantal: 512

Ada Goth og musens genfærd af Chris Riddell

"Mød Ada Goth. Hun bor på Gysgruelig Gods med sin far, grev Goth, masser af tjenestefolk og mindst et halvt dusin genfærd, men hun har ingen venner, som hun kan udforske det gigantiske, gådefulde gods med. Men pludselig en nat ændrer alt sig, da Ada møder genfærdsmusen Ishmael. Sammen sætter de sig for at løse de mange små mysterier, der finder sted på Gysgruelig Gods, og de oplever en hel del mere, end de regnede med..."

Ada Goth er en til tider ensom pige, der bor på et stort gods med sin far, der er af den opfattelse af børn skal høres og ikke ses. Derfor er Ada nødt til at bevæge sig rundt i store trampestøvler, så faren altid bliver advaret om hvor Ada er, så han kan nå at komme væk. Adas mor døde ved en frygtelig ulykke, da Ada var lille og da Ada ligner hende ganske meget er det grunden til at Adas far er lidt mærkelig overfor Ada. Men Ada får heldigvis nogle gode venner, heriblandt to specielle søskende, og genfærdet af en mus, som Ada forsøger at hjælpe videre til det næste liv.

Ada Goth og musens genfærd er en finurlig lille fortælling med skæve og sjove personligheder. Jeg kunne virkelig godt lide den vampyrguvernanten, som forsøger at hjælp Ada og hendes venner.
Den gotiske stemning er også ganske godt gennemført. Man får følelsen af at man sammen med Ada bevæger sig rundt i et kæmpestort gammelt gods med mange krummelurer, gemmesteder og ikke mindst hemmeligheder. Områderne omkring godset rummer også både skønhed og farer.

Jeg elsker Chris Riddells streg. Den er simpelthen så detaljeret og stemningsfuld. Og skrive spændende historier, det kan han også. Den er en tegnestil, som man kan fortabe sig i, og hvor der altid er små finesser og aspekter, som man kan forundre sig over.

Nu har jeg altid været en stor fan af serien En historie fra Kanten, som Chris Riddell lavede sammen med Paul Stewart (og som jeg bestem regner med at jeg skal genlæse i den nærmeste fremtid). Ada Goth og musens genfærd når ikke helt på højde med En historie fra Kanten, men den er stadig virkelig god.

Det var spændende at læse Adas første eventyr og jeg skal bestemt læse videre i serien på et tidspunkt.

3,5/5 stjerner

Ada Goth og musens genfærd (Goth Girl #1) af Chris Riddell / Originaltitel: Goth Girl and the Ghost of a Mouse
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Turbine
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2013
ISBN13: 9788740607369
227 sider