Præstinden af Cindy Kjøng & Dina Kjøng Sjöblom

"Dybt inde i det skotske højlands urskove lever præstinden Maya sammen med det søsterskab, hun har skabt. Hun redder piger, som på hver deres måde har mærket menneskets ondskab på egen krop, og viser dem, hvordan de genfinder deres styrke og kraft i samarbejde med Den hellige Moder - Jorden.

Men en ondskab uden sammenligning nærmer sig og truer både Maya og alt, hvad hun har kært. For at beskytte sine søstre allierer hun sig nødsaget med Broderen, lederen for en elite af mænd med højtudviklede kampegenskaber.

Men Broderskabet balancerer i grænselandet mellem lys og det mørke, der truer søsterskabet og alt, hvad de står for.

Kan Maya blive ved med at stå stærkt, når mørket rækker efter det, hun elsker allermest? Eller vil hun ende med at blive opslugt af de skygger, der lurer - ikke kun i ondskaben, men også i den mand, der kæmper ved hendes side?"

Maya er præstinde og tilbeder den hellige Moder, Jorden. Hun redder piger og unge kvinder, som har fået skader på krop og sjæl. Hun hjælper dem med at finde styrke gennem Moderen og finde en vej tilbage fra det de har været igennem. Men en trussel udefra, de frygtede Mørkemænd, truer søsterskabet. Maya bliver derfor nødt til at søge hjælp hos Broderen og hans mænd, men de gemmer også på farlige skygger, der kan truer søsterskabet.

Præstinden var en roman, som jeg endte med at læse langsomt. Ikke fordi den er dårlig, for det er den bestemt ikke, men fordi den krævede, at jeg gav den tid og kun læste et par kaptitler ad gangen. Det var en roman, som jeg skulle tygge på undervejs. Og min læseoplevelse står så meget stærkere af den grund.  

Romanen foregår i oldtidens Skotland, og man kan tydelig mærke at forfatterne har lagt mange timer i deres research. De tager en på en stemningsfuld og spirituel rejse tilbage til fortiden, og det største fokus er på kvinders kraft og styrke både alene og i søsterskab. Der var flere ting, som jeg rigtig godt kunne lide ved romanen, men jeg blev især fanget af beskrivelserne af søsterskabet, Maya og Broderens relation samt den magi/energi der strømmer fra Moderen.

Synsvinklen skifter mellem tre fortællere, Maya, Broderen og Teeka, som er en ung trællepige, som Maya redder fra en frygtelig herre. Disse skift fungerer rigtig godt. De er troværdige og levende karakterer på godt og ondt, og det var dejligt at man nogle gange så handlingen fra flere sider. 

Sproget er smukt og inddragende, og der bliver virkelig kælet for detaljerne. 

Præstinden er en stærk og medrivende fortælling, der mixer historisk fiktion, feminisme, spiritualisme, kærlighed med et drys af fantasy. Den får min allervarmeste anbefaling, og jeg glæder mig til at læse videre i 2'eren. 

4/5 stjerner

Titel: Præstinden

Forfatter: Cindy Kjøng & Dina Kjøng Sjöblom

Serie: Søstrenes kald #1

Sprog: dansk

Forlag: Kindberg Publishing House

Udgivet: 8. marts 2026

ISBN: 9788785440020

Sideantal: 480

Flammesværdet af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Ragnarok nærmer sig. Synerne er ved at tage magten over Snehild, der må opsøge asegudernes konge Odin i Asgård, for at genvinde kontrollen over sine vølveevner. Imens tiltager opløsningen i Yggdrasil, fimbulvinteren strammer sit knugende greb, og i dybet bobler essen hos ildjætterne. Den lovløse kragedronning Berghild samler røverklanen til strid under sit hævnsværd, i Alflev opfostrer høvding Une den dræbte kong Aslaks søn, og i Himlinge smeder ypperstepræstinden Ragnfrid rænker mod det nye kongepar. Hver niende dag skælver verden, når den lænkede Loke skriger af smerte. Men hvad er asernes rolle i den forestående undergang? Og hvilken skæbne venter Snehild?"

○ Snehild ○ Misteltenen ○ Ulvegabet ○ Ormehavet ○

Flammesværdet er femte og sidste bind i Anne-Marie Vedsø Olesens episke serie Vølvens vej. I serien har vi fulgt Snehild fra barn til voksen kvinde, og hendes rejse mod at få styr på hendes syner og blive vølve. Synerne er dog ved at tage magten over hende, og hun har derfor rejst til Asgård for at opsøge Odin i håb om at han kan hjælpe hende med at få kontrollen tilbage. Mødet går dog ikke helt som forventet. Samtid nærmer Ragnarok sig med hastige skridt, og i menneskenes verden spidser tingene til.

Den her serie har vokset på jo længere jeg kom ind i den. Jeg skulle lige vende mig til den lyriske og poetiske skrivestil, men nu synes jeg den passer universet og karakterne helt perfekt, og det er bare lækkert at læse. Beskrivelserne af omgivelserne er lækre og stemningssættende. De fleste karaktere har en god dybde til dem, og så kan jeg rigtig godt lide, hvordan forfatteren tager de gamle myter under kærlig behandling. Man kan så tydelig mærke forfatterens fortællerlyst og sprudlende energi igennem hele serien. 

Jeg vil ikke spoile for meget af handlingen, da det jo er den sidste bog i serien. Men jeg kunne godt lide slutningen for både Berghild og Ragnfrid. De passede fint til deres karakterudvikling. Dog synes jeg at Snehild manglede i den store episke klimaks. Jeg synes ikke, at hun gjorde så meget, og var lidt for passiv i forhold til hvor handlekraftig hun tidligere har været. Det synes jeg var en skam, for hun var trods alt hovedpersonen i serien, og jeg havde nok nogle lidt høje forventninger.

Flammesværdet er en virkelig vellykket afslutning på serien. Jeg var utrolig godt underholdt hele vejen igennem. Det er en serie til alle der kan lide fascinerende kvinder, drama, intriger, historiske romaner, skæbnefortællinger og nordisk mytologi. Den får i hvert fald en varm anbefaling fra mig. 

4/5 stjerner

Titel: Flammesværdet

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen

Serie: Vølvens vej #5

Sprog: dansk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 19. september 2025

ISBN: 9788727205847

Sideantal: 447

Ormehavet af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.

Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?"

○ Snehild ○ Misteltenen ○ Ulvegabet ○

Ormehavet er fjerde bind i serien Vølvens vej, som følger Snehilds mange prøvelser og rejse gennem de ni verdener.

Naturen viser tænder i de ni verdner og i havet pisker Jørmungard (Midgårdsormen) vandet op, og det skaber kaos på landjorden. Orme og slanger vælter også op ad jorden, og frygten spreder sig lige så stille gennem verdener, for hvad ender det ikke med.

Snehild rejser gennem Jotunheim til vanen Njord, for at få hans hjælp, så hun kan rejse mod Vanaheim for at finde sin mor. Samtidig er Berghild med flammesværdet Gram i hånden på sit eget personlige hævntogt. Men at svinge Gram er ikke uden omkostninger. I Himlinge er ypperstepræstinden Ragnfrid som altid i gang med at skabe nye intriger og tilrane sig mere magt, og kongens rådgiver Brynjulf havner i store personlige problemer på grund af hans vilde fedatter.  

Det er så vildt, det univers og de karakterer som Anne-Marie Vedsø Olesen har skabt. Snehild, Berghild og Ragnfrid er både stærke, sårbare, stridbare og så meget mere. Jeg synes dog, at Snehild drukner lidt som karakter i denne bog, især i forhold til Berghild og Ragnfrid. Snehild står ikke så stærk frem, som hun tidligere har gjort, og jeg havde måske forventet, at der ville være lidt mere karakterudvikling. Jeg håber, at hun kommer stærk tilbage i den sidste bog. 

Jeg var virkelig godt underholdt af historien, hvor flere af karakterne kommer rundt i de forskellige verdener og der er både drama og action, men jeg kan også mærke at der bygges op til den helt store episke afslutning. Plottet får ikke for lidt, og der er masser af guf og grufulde ting, som man kan dykke ned i, hvis man har lyst til det. 

Sproget er som sædvanlig meget lyrisk og blomsterende, og beskrivelserne af både miljø og karakterer rammer spot on.  

Jeg var virkelig godt underholdt af bogen, men nu er jeg også ved at være klar til afslutningen på Snehilds episke saga, som heldigvis er udkommet. Har du læst de andre bøger i serien, skal du selvfølgelig også læse Ormehavet. Og hvis du endnu ikke er begyndt på serien, så har du meget godt i vente.

4/5 stjerner

Titel: Ormehavet

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen

Serie: Vølvens vej #4

Sprog: dansk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 13. september 2024

ISBN: 9788727114767

Sideantal: 400

Babel eller nødvendigheden af vold af R.F. Kuang

"I 1828 bliver den forældreløse Robin Swift bragt fra Canton i Kina til London af den beregnede professor Lovell, der vil indskrive ham på Babel - Det Kongelige Institut for Oversættelse på Oxford Universitet.

Under sine studier bliver Robin kontaktet af Hermesselskabet, en gådeful, kriminel organisation, hvis mål er at stjæle sølv fra Babel for at stoppe det britiske imperiums udvidelse og kolonisering.

Nu står Robin med et valg: Enten kan han hjælpe Hermesselskabet med at sabotere imperiet, eller også kan han vende det blinde øje til. Hvor meget er han egentlig villig til at give afkald på, når det kommer til stykket?"

Robin Swift er født i Canton, Kina, og bliver som forældreløst barn ført til 1830’ernes England af Professor Lovell, som kommer fra Det Kongelige Oversættelsesinstitut, også kendt som Babel. Her bliver Robin optaget som studerende, og han er i starten forført af Babels overdådighed og stræben efter viden. Babel er verdens epicenter for oversættelse, og det er også her at de dygtigste studerende kan blive oplært i sløvarbejdet. Sølvarbejdet er noget ganske særligt for det udnytter sprogenes magt. Kort fortalt bliver ordpar indgraveret i sølvbarrer, og herved kan man give sølvet forskellige egenskaber, såsom at få hestevogne til at køre hurtigere, urværk til at slå eller til at afhjælpe sygdomme. 

Men denne magt er ikke for alle, og bestemt ikke for dem, der ikke er en hvid englænder. Så da Robin møder sin halvbror Griffin åbenbares en verden, hvor revolution og oprør mod den britiske overmagt ulmer.

Babel var en fuldstændig vold og kompleks bog, der er fuld af lingvistiske og nørdede detaljer. Den er fuld af fodnoter og etymologiske forklaringer, men er samtidig også en fortælling om venskab, studietid, nørderi, racisme, ulighed, magt, vold, imperialisme og revolution. 

Jeg fandt fortællingens tempo en kende ujævnt, og det trak lidt ned i min læseoplevelse. For nogle gange gik tingene hurtige (især mod slutningen) og andre gange var den mere langtrukken. Dette betød også at jeg lagde bogen fra mig flere gange undervejs, og at der nogle gange gik flere dage før jeg samlende den op igen. Det er ikke nødvendigvis kun bogens skyld, for jeg havde en meget travl periode, da jeg læste den. Men jeg tænker, at havde tempoet været lidt jævnt, havde det hjulpet på det. Når det nu er sagt vil jeg også sige at bogen er virkelig velskrevet og velresearchet, og det er tydeligt at mærke at forfatteren har noget på hjerte.

Jeg vil måske også tøve med at kalde den fantasy, men vil nærmere kalde den en alternativ historisk roman med fantasyelementer. For fantasydelen er ikke den del, der fylder mest i bogen.

Babel er en utrolig nørdet bog, som kræver noget af sin læser, men som samtidig giver én en tankevækkende og intelligent læseoplevelse. Det er ikke en bog for alle, men for de rette er det en virkelig vild oplevelse.

4/5 stjerner

Titel: Babel  eller nødvendigheden af vold: Den hemmelige historie om oxfordoversætternes revolution // Originaltitel: Babel, or The Necessity of Violence: An Arcane History of the Oxford Translators' Revolution

Forfatter: R.F. Kuang

Serie: Cerulean Chronicles #1

Originalsprog: engelsk // læst på dansk 

Forlag: Falco

Udgivet: 25. april 2024 (denne udgave) // oprindelig udgivet 23. august 2022

ISBN: 9788775960132

Sideantal: 570

Glaskongen af Inger Merete Hobbelstad

"Hvorfor forsvinder folk i Christiania sporløst lige op til jul? Og hvordan kan den hemmelighedsfulde Julius Wernøe lave så smukke julekugler, at familien Munthes glasværk er ved at blive udkonkurreret? Det er bare to af de gåder, 14-årige Emilie Munthe må løse i løbet af december 1881. Emilie slår sig sammen med den jævnaldrende arbejderklassedreng Anton, og sammen bevæger de sig gennem et snedækket jule-Christiania for at opklare mysterierne. Undervejs ser de roser, der på uforklarlig vis blomstrer midt i sneen, og de oplever magi – og helt nye følelser."

[Anmeldereksemplar fra Turbine]

Julen har gjort sit indtog i buen Christiania anno 1881. Emilie Munthe kommer fra en velhavende familie, som er blevet rig på at lave glas. Men deres forretning bliver truet af Julius Wernøe, som fremstiller glas, der er meget smukkere end deres. Emilies bedste ven, Anton, kommer fra en arbejderklasse, hvor hver øre bliver vendt, og der er lidt langt til julestemningen i det lille hjem. Samtidig er folk begyndt at forsvinde sporløst fra byen og Emilie og Anton bliver involveret i mysteriet.

Glaskongen er fin og underholdende historie, som har fokus på spænding, venskab og mystik. Plottet er udmærket skruet sammen, men desværre var skurken ret nemt at gætte og det blev afsløret alt for hurtigt efter min mening. Der kunne det have været rart med noget mere mystik.

Noget andet jeg også savnede var noget mere julestemning i bogen. Og måske er det ikke bogens skyld, men jeg kom desværre aldrig rigtig i julestemning af den. Den havde mere en vintervibe for mig, som ikke havde med julen at gøre.

Synsvinklen skifter mellem Emilie og Anton, og det fungerer godt, og man får et indblik i deres liv, tanker og hverdag, som på flere måder er forskelligt fra hinanden (de kommer jo også fra hvert deres samfundslag), men som også har nogle lighedspunkter. Jeg kunne rigtig godt lide deres venskab, som går op og ned og beskrives meget troværdigt. 

Bogen er illustreret af Even Skaranger, og jeg ved ikke om, jeg er helt solgt på tegnestilen. Illustrationerne sugede mig ikke rigtig ind, og jeg synes nogle af dem var for overfladiske og mangler detaljer. Jeg tror kun der var en eller to af illustrationerne, som jeg synes var interessante. Det er en smagssag, så jeg tænker at andre vil være mere tiltrukket af tegnestilen.

Glaskongen anbefales til alle, der vil have en anderledes julehistorie. Kan også fint bruges til højtlæsningsbog fra 7-8 år eller deromkring.

3,5/5 stjerner

Titel: Glaskongen // Originaltitel: Glasskongen

Forfatter: Inger Merete Hobbelstad // Illustrator: Even Skaranger

Serie: -

Originalsprog: norsk // læst på dansk 

Forlag: Turbine

Udgivet: 5. september 2024 // oprindelig udgivet 3. oktober 2023

ISBN: 9788743603047

Sideantal: 184

Løb som floden af Shelley Read

"1948, Iola, Colorado. Som eneste kvinde i en familie af vanskelige mænd står 17-årige Victoria Nash for husholdningen på den ferskenfarm, der har været i slægtens eje i generationer. Et tilfældigt møde med den omflakkende Wilson Moon bliver skæbnesvangert, og Victoria ser sig snart tvunget til at forlade det eneste liv, hun nogensinde har kendt. 

Hun tager flugten op i bjergene, hvor hun må kæmpe indædt for at overleve i vildmarkens rå skønhed. Men med årstidernes skiften mærker hun også forandringer i sig selv, og langsomt finder hun styrken til at genvinde, hvad der er gået tabt."

Året er 1948 og den 17-årige Victoria "Torie" Nash bor sammen med sin far, bror og onkel på en ferskenfarm i Iola. En dag møder hun en gådefuld unge mand ved navn Wilson Moon, og dette møde kommer til at ændre begges liv. De forelsker sig og bliver elskere, men bliver revet fra hinanden, og Torie må flygte op i bjergene med det liv hun bærer i sit mave. Det bliver en kamp for overlevelse, og Torie bliver nødsaget til at træffe en skæbnesvanger beslutning.  

Jeg har haft et godt øje til Løb som floden nærmest lige siden den udkom på dansk sidste år, men det er først nu i år, at jeg endelig har fået den læst. Og det viste sig at være en rigtig god læseoplevelse.

Bogen har en smuk melankolsk stemning, der siver ind i siderne. Det er på en måde en stille og langsom roman, selvom Torie kommer ud for nogle livsomvæltende ting. Den giver et utroligt indblik i hendes kamp for at overleve og finde sin egen vej gennem livet på trods af at hun bærer på en stor sorg.

Det er også en historisk roman, som foregår i årene 1948 til 1971, og som giver indblik i det lille samfund, Iola, hvor folk, der er mørke i huden er ildeset og hvor kønsrollerne er yderst traditionelle. Romanen kaster også et blik på noget af den udvikling, som sker i løbet af årene, men først og fremmest er det en roman, der har fokus på de menneskelige relationer både de nemme, men især de svære. Torie har det i hvert fald ikke helt let med de mænd, som hun er i familie med, men hun får opbygget nogle smukke venskaber, selvom hun ikke kan dele sin største hemmelighed med nogen.

Løb som floden er en hjertegribende og barsk roman, som jeg varmt kan anbefale.

4/5 stjerner

Titel: Løb som floden // Originaltitel: Go As a River

Forfatter: Shelley Read

Serie: -

Originalsprog: engelsk // læst på dansk

Forlag: Hr. Ferdinand

Udgivet: 1. juni 2023 (denne udgave) // oprindelig udgivet 7. marts 2023

ISBN: 9788740082494

Sideantal: 360

Sanjategnet af Majbrit Ravnholt Cramer

"Om halsen bærer Bue en nøgle af ben. Et sanjategn, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel.

I nutidens Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen.

I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.

Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen."

Agnete er flyttet tilbage til Aarhus, hvor hun har fået nyt job, men hun har også et ønske om at finde ud af, hvad der er sket med hendes far, som er blevet dræbt af en seriemorder. Men det er bestemt ikke ufarligt at begynde at grave efter sandheden. 

Drengen Bue, som lever i et parallelunivers, der har en forbindelse til Danmark, er kommet i vanskeligheder på grund af sine ukontrollerede sanjakræfter. Snart begynder deres to skæbner at vikle sig ind i hinanden.

Jeg blev draget af Sanjategnets utrolig flotte forside (som også vandt Årets Dansk Fantasyforside), og jeg blev fanget af den medrivende fortælling. Vi følger skiftevis Agnete og Bue, som lever i hvert deres verden, men jo mere historien udfolder sig, jo tættere kommer de to verdener på hinanden og jo flere brikker bliver der føjet til plottets puslespil.

Skiftet mellem de to verdener, fortid, nutid, samt mellem virkelighed og fantasy fungerer rigtig godt.

Jeg kunne også rigtig godt lide blandingen af fantasy, krimi og historisk roman. Det fungerer godt, og de forskellige elementer fra genrene komplementerer hinanden uden at overdøve hinanden.

Romanen er ligeledes velskrevet og medrivende, og man flyver nærmest igennem den. Der er mange plottråde, cliffhangers samt plottwists, der gør at man mange gange sidder yderst på stolen under læsningen.

Jeg kunne godt lide Agnete og Bue som fortællere. De er meget forskellige, men har begge noget dragende over sig.

Det ville dog have klædt nogle af de andre karaktere at blive udfoldet noget mere. Nogle af dem var lidt flade i det, hvilket var en skam. Jeg fandt også bogens ene sexscene en kende malplaceret. De skal forestille at være på vagt og vente på det endelig opgør, men selvfølgelig kan de da lige nå at have sex. Jeg forstår ikke helt at man kan være i mood til det under en sådan situation, men det kan være at det bare er mig. 

Sanjategnet er en standalone fantasyroman, og det håber jeg den bliver ved med at være, da historien blev afsluttet på den helt rigtige måde. Og det siger jeg på trods af, at jeg fandt sanjakræfterne og hele Bues verden meget spændende.

Har du lyst til at prøve kræfter med en unik og velfortalt roman, der mixer forskellige tider og genrer, kan jeg varmt anbefale Sanjategnet.

3,5/5 stjerner

Titel: Sanjategnet

Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer

Serie: -

Sprog: dansk

Forlag: Facet

Udgivet: 7. februar 2024

ISBN: 9788794202138

Sideantal: 353

Kvinden der kom med kage af Steen Langstrup

"Ingrid bor alene og kæmper med fortidens oplevelser samt tabet af sin elskede. En dag dukker en ung kvinde op med en kage, og Ingrid bliver tvunget til at snakke om den fortid, hun har prøvet at glemme."

Kvinden der kom med kage er Steen Langstrup første roman i 5 år. Jeg har glædet mig til at læse den, da jeg har læst de fleste af forfatterens bøger. Jeg er især fan af hans horrorromaner, men han skriver også nogle spændende psykologiske dramaer, som denne roman kan komme ind under.

Det er sommeren 1970. Ingrid er en midaldrende kvinde, der nu bor alene efter at hendes elskede, Clara, er død i en ulykke. Hun prøver at begrave sin fortid som sabotør under 2. verdenskrig samt sin sorg over Clara i vodka. Men det viser sig at være svært, da kvinden Ruth dukker op med kage og en masse spørgsmål. Ruths mor begik selvmord otte år tidligere, og det viser sig at Ruths mor og Ingrid har kendt hinanden. Nu søger Ruth sandheden, som kun Ingrid kan give, men det river op i mange af Ingrids minder og gamle ar.

Jeg kan også mærke at det er en roman, der lige så stille vokser mere og mere på mig. Forstå mig ret, jeg kunne godt lide, da jeg læste den, men nu hvor jeg har fået den lidt på afstand og sidder og skriver denne anmeldelse kan jeg lide den endnu mere.

Romanen kan både læses som en opklaring af et mord, som et historisk billede på besættelsestiden, men mest af alt er det en intens psykologisk kamp mellem to kvinder, hvor sandheden langsomt trævles op og konsekvenserne ved fortidens gerninger kommer frem i lyset. 

Steen Langstrup er eminent til at beskrive de to kvinder, deres følelser og tanker samt deres interaktioner med hinanden. Det er knugende, intenst og fortættet. Romanen er under 200 sider, og der sker virkelig meget på disse sider. Romanen berører temaer som kærlighed, sorg, overlevelse, moral, skyld og uskyld. 

Kvinden der kom med kage er en stærk og barsk fortælling, hvor tingene slet ikke er, som de ser ud.

3,5-4/5 stjerner

Titel: Kvinden der kom med kage

Forfatter: Steen Langstrup

Serie: -

Sprog: dansk

Forlag: 2 Feet Entertainment

Udgivet: 1. februar 2024

ISBN: 9788779940901

Sideantal: 184

Ulvegabet af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Fenrisulven er løs. Mennesker flygter fra hus og hjem, mens uhyret hærger landsbyernes omkring Himlinge. Snehild, der er opvokset blandt ulve, kan som den eneste tale dyret til fornuft, men kun for en kort stund. En ny lænke må smedes, og snart begynder en rejse mod dværgenes rige Nidavellir, hvor skabelsens ild blusser, og blændende skatte frembringes."

○ Snehild ○ Misteltenen ○

Ulvegabet er tredje bog i serien Vølvens vej, og Snehild er blevet forvist fra Sialand på grund af, hvad hun gjorde mod den tidligere konge. Hun befinder sig dog stadig i Sialand, da hun finder ud af at Fenrisulven er løs. Hun møder Skirner og sammen drager de mod Nidavellir, hvor de skal finde en dygtig dværgemed, som kan smede en ny lænke til Fenrisulven.

I Himlinge er kongemagten under pres, da den nye konge Roald er ved at miste grebet, da han er blevet afhængig af ypperstepræstinden, Ragnfrids, urter og svampe. Der indledes en intens magtkamp for at hive Roald ud af Ragnfrids hænder, samtidig med at høvdingene samles til ulvejagt.

Det er rigtig skønt at universet bliver ved med at udvide sig, så vi sammen med Snehild, besøger nye områder af de ny verdener. Det er også fedt at møde flere at de kendte aser, jætter og dværge og se hvilke drejning, som forfatteren har givet dem.  Og jeg er meget spændt på hvilke verdener og væsner vi skal møde i den næste bog.

Jeg synes ikke at Snehild og Fafners kærlighedsforhold fungerede særlig godt i historien. Det skete meget pludselig og gik utrolig stærkt, og jeg havde måske forventet at Snehild ville have en større modstandskraft. Hun bliver hele tiden beskrevet som en mægtig vølve, men hun kunne ikke gennemskue Fafners plan, fordi hun var så opslugt af lyst til ham. 

Det er også, som om at Snehild ikke rigtig lærer af sine fejl. Hun har tidligere fået påtalt, at hun er for selvsikker/arrogant, og at hun ikke tager skade af at lytte til andre, men det er som hun ikke tager denne kritik til sig, og det har ført til nogle selvskabte problemer for hende. Det er selvfølgelig med til at holde spændingen ved lige, at hun skaber problemer for sig selv, men det bliver også lidt trættende og gentagende, når nu flere karakterer har påpeget det.  

Berghild er en karakter, der bliver ved med at vokse på mig, så jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske med hende fremover. Generelt er der mange karakterer med, og der bliver helt tiden introduceret nye, så spørgsmålet er blot, hvor meget plads de får lov til at udfolde sig på. 

Jeg synes, at når handlingen er i fokus, så er bogen rigtig medrivende, men nogle steder er den lidt langtrukken, og det kunne have klædt bogen, at der var blevet strammet lidt op visse steder. Der var også nogle ting, som godt måtte have været uddybet lidt mere, for det blev lidt for overfladisk. Forfatteren skriver rigtig smukt, og jeg kan godt lide hendes poetisk skrivestil, når synerne rammer Snehild.

Ulvegabet er endnu en spændende tilføjelse til Snehild-universet. Jeg var godt underholdt undervejs, selvom den var lidt lang, og jeg glæder mig rigtig meget til at den næste bog udkommer.

3,5/5 stjerner

Titel: Ulvegabet

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen

Serie: Vølvens vej #3

Sprog: dansk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 25. august 2023

ISBN: 9788711986028

Sideantal: 431

Det forsvundne barn af Elena Ferrante

"1978: den nu anerkendte forfatter Elena flytter med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Pludselig bor hun igen i det kvarter, hun har gjord alt for at komme væk fra, og her folder forholdet til veninden Lila sig ud på ny. Men rystelserne fra det store jordskælv i Napoli i 1980 forplanter sig ind i begge kvinders liv og jager enhver forestilling om ro og stabilitet på flugt."

○ Min geniale veninde ○ Historien om et nyt navn ○ Dem der flygter og dem der bliver ○

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Så har jeg fået læst det fjerde og sidste bind - Det forsvundne barn - om veninderne Lila og Elena.

Elena forlader ægtemanden, Pietro, for at leve sammen med Nino, som er hendes store (ungdoms)kærlighed. Dette bliver dog ikke set med helt milde øjne af omgivelserne. Elena flytter tilbage til Napoli, hvor hun på ny genoptager venskabet med Lila, som bevæger sig ind i en ny fase. Lila har kæmpet sig ud af fattigdommen og forsøger at balance sit liv mellem succes og magtmisbrug.

Elenas kærlighed til Nino gør hende blind, og jeg må sige at det glædede mig, da hun endelig fik øjnene op for hans sande jeg. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er fan af Nino, og at jeg blev en smule træt at Elenas altopslugende forblindelse i ham, samt hvor meget han fyldte selvom han ikke var fysisk til stede.  

I denne roman fortæller Elena ikke kun om hendes og Lilas liv, men breder også fortællingen ud til døtrene, som bliver ældre og mere selvstændige, og som vi kommer til at kende bedre. Elena er selv blevet ældre og reflekterer mere over sit liv og handlinger. Det virker rigtig godt, og jeg kunne godt lide at følge lidt med i døtrenes liv.

Der sker noget i romanen, som jeg ikke vil afsløre her, men det var noget, jeg ikke lige havde set komme, og det var virkelige overraskende og chokerende. Det var vildt, og tog romanen og nogle af karakterne i en helt anden retning end jeg havde forudset. Jeg var klar over at der ville ske noget, men jeg havde ikke lige regnet med at det ville være dette.  

Jeg er virkelig glad for, at jeg endelig har fået læst Napoli-romanerne - jeg ved ikke hvorfor jeg ventede så længe. Det var nogle intense og fortryllende læseoplevelser, og jeg nød virkelig at følge med i Lila og Elenas fascinerende venskab.

4/5 stjerner

Titel: Det forsvundne barn // Originaltitel: Storia della bambina perduta

Forfatter: Elena Ferrante

Serie: Napoli-romanerne #4

Originalsprog: italiensk // læst på dansk

Forlag: C&K Forlag

Udgivet: 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 2014

ISBN: 9788740044454

Sideantal: 543

Dem der flygter og dem der bliver af Elena Ferrante

"Sidst i tresserne er venskabet imellem Elena og Lila vanskeligt. Mens Lila endelig finder en plads i livet og en vej ud af fattigdommen, flytter Elena til Firenze og skifter en ikke helt lykkelig familie. Den kølige og verdensfjerne Pietro er svær at leve sammen med, og de to små døtre kræver al hendes tid og gør arbejdet med hendes anden roman uoverskueligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og pludselig er alt i skred." 

○ Min geniale veninde ○ Historien om et nyt navn ○

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Dem der flygter og dem der bliver er tredje bind om Elena og Lilas liv, venskab og genvordigheder. 

Lila er flygtet fra sit kærlighedsløse og voldelige ægteskab med Stefano, som hun har fået drengen Gennaro sammen med. Hun bor nu sammen med Enzo, en barndomsven, og arbejder på en pølsefabrik. Men det er hårdt arbejde, og hun er tæt på både et fysisk og psykisk sammenbrud. 

Elena har afsluttet sin uddannelse i Pisa, har udgivet en roman, og er blevet gift med Pietro. Sammen har de fået to døtre, men ægteskabet er ikke lykkeligt, og Elena kæmper med sit selvværd og for at fortsætte sin forfatterkarriere. 

Jeg bliver nærmest suget ind i disse romaner, når jeg går i gang med dem, og det er jo virkelig fedt (men jeg har også et problem eller to med dem). De er nogle murstensromaner, og jeg skal da lige love for at der sker meget i dem. Ikke kun på det nære plan med Elena og Lilas liv, men også det tidsbillede, som romanerne viser. Vi er nu i 60'erne og start 70'erne, og der sker utrolig meget i Italien i den tidsperiode. Det er en tid der blandt andet er præget af politisk ekstremisme, studenteroprør og kvindebevægelse. 

For første gang fylder Elenas historie rigtig meget, og det var noget jeg efterspurgte i de to første bøger, hvor fokus var på Lila. Men det skal man passe på med, for nu var det nærmest som om at det tippede over igen. Nu fylder Elena rigtig meget, og jeg tror bare at savner lidt mere balance mellem Elena og Lilas historier. Mest fordi Elena bliver besat af Nino, som kommer tilbage i hendes liv, og det fylder en hel del både i denne roman og ikke mindst den næste. Og for at sige det mildt er Nino ikke en af mine yndlingskarakterer, og jeg ved heller ikke, hvor jeg er med Elenas opførsel, når hun er sammen med ham. På den anden side viser det hvor god forfatteren er til at skrive levende og troværdige karakterer.

Der kommer også flere spændinger mellem Lila og Elena fordi de befinder sig på hver deres side af det sociale skel. Lila kæmper stadig med fattigdommens fængsel og oplever på krop og sjæl mange uretfærdigheder, mens Elena opnår stor succes som forfatter (indtil hun kæmper med den svære to'er). 

Jeg er stadig utrolig fascineret af Lila og Elenas venskab. Det er virkelig stærkt at komme så tæt på disse to kvinder (selvom Elena ikke altid er en helt troværdig fortæller), og se hvordan deres venskab bølger frem og tilbage, og spejler sig i det der foregår i verden omkring dem.

Det er virkelig spændende læsning, og en stor anbefaling skal lyde herfra!

4/5 stjerner

Titel: Dem der flygter og dem der bliver // Originaltitel: Storia di chi fugge e di chi resta

Forfatter: Elena Ferrante

Serie: Napoli-romanerne #3

Originalsprog: italiensk // læst på dansk

Forlag: C&K Forlag

Udgivet: 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 2013

ISBN: 9788740044461

Sideantal: 480

Historien om et nyt navn af Elena Ferrante

"Historien om et nyt navn begynder der hvor Min geniale veninde sluttede, nemlig med den sekstenårige Lilas bryllup. Ægteskabet bliver ikke som Lila forestillede sig, og i et fortvivlet forsøg på at holde ud kaster hun sig over svigerfamiliens forretninger. Et sommerophold på Ischia sætter Lila og Elenas forhold på en alvorlig prøve, og deres liv bevæger sig herefter i forskellige retninger."

○ Min geniale veninde ○

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Historien om et nyt navn fortsætter direkte, hvor Min geniale veninde endte. Lila er blevet gift med Stafano, men ægteskabet viser sig hurtigt at være et ulykkeligt og voldeligt et af slagsen. Stefano har ellers både penge og status, som også gnider af på Lila, men det er ikke for hende. Det hjælper heller ikke på sagen at hun ikke kan blive gravid. Under en ferie på Ischia indleder Lila et forhold til Nino Sarratore, som Elena længe har været hemmeligt forelsket i. Forholdet mellem Lila og Nino får store konsekvenser for pigernes venskab.

Historien om et nyt navn er en stærk efterfølger til Min geniale veninde. Man havde håbet at Lila ville finde lidt fred og ro med Stefano, som kan se hende for den hun er. Men hun bliver blot endnu én af Stefanos fine ting, som han nærmest kan behandler som han vil. Nu er Lila ikke en kvinde, der finder sig i hvad som helst, så krigsfronterne bliver trukket skarpt op. 

Ferien på Ischia fylder rigtig meget af romanen, og faktisk en smule for meget efter min mening. Jeg savnede en lidt bedre balance mellem ferien og resten af handlingen. Der sker nogle vigtige ting på Ischia, men der kunne godt have været skåret lidt af den.

Jeg synes måske også at Elena træder lidt for meget i baggrunden i sidste halvdel af bogen. Jeg ved godt at romanen har fokus på Lilas liv, men jeg ville gerne have lidt mere af Elenas også.

Det er meget små kritikpunkter jeg har, for jeg synes at det er en meget vellykket roman, som er utrolig fængende.

Lila og Elenas venskab er stadig virkelig komplekst og eventyrligt godt beskrevet. Det bølger frem og tilbage, og det er tydeligt at mærke at de både elsker, hader, beundre og er misunderlige på hinanden. De har brug for hinanden, men vil ikke altid vedkende dette behov over for dem selv eller hinanden. Det er psykologiske spil, der er imellem dem, samt deres karakterudvikling, der virker utrolig tiltrækkende på mig, og som får mig til at læse videre.

Derudover er det også et velfortalt historisk portræt af et fattigt og voldspræget Napoli, som forfatteren tegner. 

Historien om et nyt navn er en velskrevet og intens roman om venskab, oprør og identitetsdannelse. Jeg kan anbefale den på det allervarmeste, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre i serien, som jeg heldigvis har stående på hylden. 

4/5 stjerner

Titel: Historien om et nyt navn // Originaltitel: Storia del nuovo cognome

Forfatter: Elena Ferrante

Serie: Napoli-romanerne #2

Originalsprog: italiensk // læst på dansk

Forlag: C&K Forlag

Udgivet: 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 22. september 2012

ISBN: 9788740046113

Sideantal: 560

Min geniale veninde af Elena Ferrante

"Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950'erne. De skiller sig ud ved deres intelligens, og selv om drømmen om en bedre fremtid fører dem i forskellige retninger, udvikles deres venskab hele tiden."

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Min geniale veninde har været populær i flere år, og i næsten lige så lang tid var det umiddelbart ikke en bog/serie, som jeg ville samle op som den første og læse. Grunden til det er selvfølgelig at jeg læser flest bøger i de fantastiske genrer. Men så jeg den på eReolen og tænkte hvorfor ikke prøve den som lydbog. Og det var et rigtig godt valg - ikke mindst fordi oplæseren gør et rigtig godt arbejde.

Bogen handler om veninderne Elena og Lilas liv. I bogens start forsvinder Lila, og Elena ser tilbage på deres barndom og tidlig ungdom fra de er ca. 8 år og til de bliver 16. Den foregår i 1950'ernes Napoli, hvor Lila og Elena vokser op i fattigdom, og hvor hverdagen er præget af vold og kvinder ikke har særlig mange muligheder. De er begge to begavede piger, hvor Lila er den klogeste og mest rebelske, men det er Elena der får lov til at læse videre. 

Min geniale veninde er en fantastisk skildring af et venskab mellem to piger, der er præget af både kærlighed, beundring og misundelse. Deres venskab er utrolig komplekst. Det hele ses selvfølgelig kun fra Elenas side, så det er kun hendes vinkel og tanker vi har at gøre godt med. Der er en utrolig detaljerigdom uden at det bliver for overvældende. Det er nemlig ikke kun venskabet som Elena beskriver, men også kulturen, tiden og familielivet. Det er volden og kontrollen som de er underlagt. Deres store drømme, sejre og nederlag.

Lila er for størstedelen af tiden i fokus, men der er også mange andre karakterer, som man skal holde styr på. Men det er selvfølgelig også Lilas historie, som Elena har sat sig for at fortælle. Karakterne kan have mange kæle/kaldenavne, så der var tider, hvor jeg lige skulle holde tungen lige i munden for at holde styr på dem alle. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo bedre blev det. Jeg kan også se at den fysiske udgave har en navneliste, hvor man kan holde styr på flere af karakterne.

Jeg kan varmt anbefale Min geniale veninde. Det er en fængende historie, som rørte mig. Jeg er virkelig glad for, at jeg endelig har fået læst den, og jeg glæder mig til forhåbentlig at blive endnu klogere på Lila og Elena i de næste bøger.

4/5 stjerner

Titel: Min geniale veninde // Originaltitel: L'amica geniale

Forfatter: Elena Ferrante

Serie: Napoli-romanerne #1

Originalsprog: italiensk // læst på dansk

Forlag: C&K Forlag

Udgivet: 5. oktober 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 19. oktober 2011

ISBN: 9788740044584

Sideantal: 384

Misteltenen af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."

○ Snehild ○

Misteltenen er andet bind om Snehild Gråulv, og der er gået lidt tid siden vi forlod hende i det første bind. Aslak, den nye konge, er plaget af onde drømme om død og ødelæggelse, og bliver derfor mere og mere paranoid og ondskabsfuld mod hans undersåtter. Ypperstpræstinden Ragnfrid er jaloux over den magt, som Snehild har og forsøger derfor at skade og slutteligt at dræbe hende ved hjælp af runemagi. Dødssyg må Snehild rejse til dødsriget, for at få indsigt i runemagien. Samtidig truer en magtfuld røverbande landet.

Jeg er vild med det magtspil, der er mellem Snehild og Ragnfrid. Så to stærke kvinder og ikke mindst personligheder, der udfordrer hinanden på både ondt og godt i deres kamp om den ultimative magt. De er begge til den moralske grå side, hvilket er rigtig godt for historien, og gør det rigtig interessante. De tager nogle valg, som jeg er sikker på, kommer til at påvirke dem både i positiv og negativ retning, og jeg er spændt på at se hvor de ender. Især Snehild, som flere gange er blevet advaret imod nogle af de valg hun foretager sig. Min eneste anke er at der ikke var nær nok scener imellem dem, men det håber jeg kommer i de efterfølgende bøger. 

Jeg er også ret vild med Berghild, som nu er udstødt og skal finde sig en ny skæbne. Hun er nok en af de mere næstekærlige karakterer i historien, for hun formår at tage sig af nogle af dem, der har lidt - især andre kvinder.  

Jeg savner stadig et lidt større fokus på de overnaturlige væsner og mytologiske skabninger. Der er ganske vist meget mere af det end i den første bog (og det er jeg glad for), men næsten alle scener med overnaturlige væsner, med ganske få undtagelser, udspiller sig omkring Snehild. Jeg kunne godt havde tænkt mig, at alt det overnaturlige og mytologiske var mere integreret med de andre karakterer på mere lige fod (igen på nær de få undtagelser, der allerede var), så det var en lidt mere naturlig del af deres hverdag, og ikke kun fænomener, der popper hver gang handlingen lige har brug for det. 

Jeg havde måske også fået skruet mine forventninger gevaldigt i vejret, da jeg tidligere på året hørte forfatteren fortælle om serien, og sagde at der ville være smæk på de overnaturlige og mytologiske hændelser i bind to. Og det er der som sagt også, men måske bare ikke lige på den måde jeg havde håbet det på. Forfatteren er en fantastisk fortæller, og det var en fryd at se hende live, så det kan jeg varmt anbefale. 

Misteltenen er først og fremmest en historisk fortælling om slægter, skæbner, ære, intriger og magtkampe tilsat et drys nordisk mytologi. Der er nogle stærke personskildringer med, især af kvinderne, og så er det en spændende historie skrevet i et poetisk sprog.

3,5/5 stjerner

Titel: Misteltenen

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen

Serie: Vølvens vej #2

Sprog: dansk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 31, august 2022

ISBN: 9788711986011

Sideantal: 408

Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen..."

Snehild bor med sin mor, Asdis, i kongebyen Himlinge. Snehild blev født under en voldsom snestorm, hun aner ikke hvem hendes far er, og så bærer hun på synets gave. Evner, der bringer hende i fare, da byens magtfulde ypperstepræstinde, Ragnfrid, opdager dem. Ragnfrid har ikke lyst til at dele magten med nogle, og får snedigt arrangeret det således at Snehild skal ofres til guderne. Men det lykkes Snehild af flygte til Jotunheim, jætternes land., hvor hun skal lære at kontrollere sine evner.

Jeg var faktisk ved at opgive Snehild, inden jeg for alvor var kommet i gang med den, og det var på grund af skrivestilen. Den hev mig ikke ind i historien, men derimod gjorde den nærmest alt for at ødelægge min lyst til at læse romanen. Men jeg ville lige give den en chance og da jeg var kommet et punkt ca. 50-70 sider inde, vendte min læselyst tilbage. Jeg kan normalt rigtig godt lide et poetisk sprog, så jeg ved ikke lige, hvad der skete her. Måske vænnede jeg mig til skrivestilen eller så blev den bare bedre jo mere jeg læste.  

Snehild er hovedpersonen, og i starten synes jeg, at hun er meget interessant. Jeg kan generelt godt lide den udvikling hun går igennem, i hvert fald i starten, men så sker der et skift, da hun kommer tilbage til Himlinge. Hun er blevet alt for stærk og nærmest urørlig, og det gør hende flad og uinteressant. Jeg savnede nogle flere ridser i lakken, og jeg savnede at mærke hende og hendes følelser og tanker, som jeg kunne i starten. 

Det er ikke kun Snehild, som romanen følger, da der er flere forskellige synsvinkler i spil. Nogle fungerer, mens andre er underudviklet. De får simpelthen for lidt tid og plads og bliver derfor flade i det, hvilket er en skam, for deres skelet virker spændende. Jeg håber, at der bliver mere tid til at udvikle dem i den næste bog, så de fremstår mere levende. 

Jeg kunne rigtig godt lide beskrivelserne af jernaldersamfundet, ritualerne, intrigerne, Snehilds tid sammen med jættekvinden Hyrrokin, nornerne samt trådene til de nordiske myter. Det var meget interessant og medrivende. Jeg håber dog, at der kommer endnu flere guder, jætter og magiske væsner med næste gang.

Snehild er en fin læseoplevelse, hvor der dog er større fokus på slægt- og historiedelen end der var på fantasydelen (i hvert fald efter min mening). Og jeg savnede altså noget mere fantasy.

Jeg havde nok også (for) store forventninger til den, da den for det første er blevet hypet alle steder, og for det andet inddrager den nordiske mytologi. Jeg har elsket den nordiske mytologi, siden jeg var barn, så derfor stiller jeg høje krav til bøger, der bruger den nordiske mytologi. Så selvom Snehild gjorde det godt det meste af vejen, savnede jeg lide det ekstra. 

3,5/5 stjerner

Titel: Snehild
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: Vølvens vej #1
Sprog: dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 3. september 2021
ISBN: 9788711985991
Sideantal: 416

Stalking Jack the Ripper af Kerri Maniscalco

"Seventeen-year-old Audrey Rose Wadsworth was born a lord's daughter, with a life of wealth and privilege stretched out before her. But between the social teas and silk dress fittings, she leads a forbidden secret life.
Against her stern father's wishes and society's expectations, Audrey often slips away to her uncle's laboratory to study the gruesome practice of forensic medicine. When her work on a string of savagely killed corpses drags Audrey into the investigation of a serial murderer, her search for answers brings her close to her own sheltered world."

Jeg havde rimelig store forventninger til Stalking Jack the Ripper af Kerri Maniscalco, som foruden et fedt cover lød virkelig spændende. Den var heller ikke særligt lang, lidt over 300 sider, så jeg havde håbet på, at jeg kunne læse den ret hurtigt. Desværre kom det ikke til at ske, og jeg var en smule skuffet da jeg vendte sidste side, men det vender jeg tilbage til, da vi lige tager et kort resume først.

Audrey Rose Wadsworth er en ung kvinde fra en fornem familie, der lever sidst i 1800-tallet på det tidspunkt, hvor Jack the Ripper hærger London. Hun vil gerne være retsmediciner, som onklen, men desværre er det hverken acceptabel arbejde eller interesse for en kvinde af hendes stand. Hendes far er især imod det, da han er blevet meget overbeskyttende efter morens død. Audrey Rose har også en storebror, som hun har et godt forhold til. Men Audrey Rose går selvfølgelig bag farens ryg og assisterer onklen i arbejdet med de døde. Så kommer Jack the Ripper på banen og Audrey Rose bliver selvfølgelig indblandet.

Jeg ville så gerne have elsket denne bog, for på papiret lyder den så meget som noget jeg vil holde af. Jeg havde regnet med uhygge, blod, mord og mysterie. Det var ikke rigtig det jeg fik. For Stalking Jack the Ripper er mere en kærlighedshistorie mellem Audrey Rose og den arrogante (og virkelig irriterende) Thomas Cresswell, som er god nok på bunden. Det havde jeg ikke lige set komme, og jeg ville helst have været fri for denne irriterende og ligegyldige kærlighedsaffære med en fyr, som jeg ikke rigtig brød mig om. Jeg ville hellere have noget mere mordmysterie end Audrey Roses tanker om hvad Thomas synes om hende. Hvis kærlighedshistorien havde været gjort anderledes og havde haft mere tid til at udvikle sig, ville jeg højst sandsynligt ikke have haft noget imod den, men jeg synes bare at det gik alt for hurtigt og tog fokus fra det egentlig plot, som jeg synes var mere interessant, nemlig at finde og afsløre Jack the Ripper.

Som karakterer kom Audrey Rose ikke rigtig ind under huden på mig. Jeg var vild med at hun interesserede sig for videnskab, opklaringen af de voldlige mord og samtidig også gik op i sit udseende uden at det kammede over. Jeg synes bare at der var for lidt videnskabsscener. Jeg ville gerne have haft noget mere. Hun tog også nogle lidt mærkelige valg engang imellem. Eksempelvis gik hun ud om natten alene, mens en kvindemorder var på fri fod. Det er måske ikke lige det smarteste.
Jeg håber at Audrey Rose vokser på mig i den næste bog, som jeg helt sikkert vil læse, da den handler om Dracula.

Jeg kunne rigtig godt lide atmosfæren i bogen. Jeg kunne næsten mærke den tætte Londontåge og de mørke gyder, hvor alt kunne stå på lur efter én. Det var virkelig godt, og jeg var også vild med at bogen var krydret med billeder og fotografier fra omkring 1800-tallet. Det gav et ekstra pift til historien. Jeg var også vild med hele mysterieplottet og skurkens motivation for at begå de groteske mord. Det var virkelig spændende læsning, som desværre druknede lidt i kærlighedsplottet.

Det skal ikke forstås som at Stalking Jack the Ripper er en dårlig bog, for det synes jeg ikke at den er. Den er fin underholdning, men desværre heller ikke mere end det efter min mening. Jeg vil helt klart læse den næste bog i serien, da den handler om Dracula, men jeg tror, jeg vil skrue mine forventninger en smule ned. Nu har jeg jo også en bedre ide om, hvad jeg går ind til og kan indrette mig derefter.

3/5 stjerner

Titel: Stalking Jack the Ripper
Forfatter: Kerri Maniscalco
Serie: Stalking Jack the Ripper #1
Sprog: engelsk
Forlag: Jimmy Patterson Books
Udgivet: 5. september 2017 (denne udgave) / oprindelig udgivet 20. september 2016
ISBN: 9780316273510
Sideantal: 318

Guldsmed i rav af Diana Gabaldon

"I tyve år har Claire Randall holdt på sine hemmeligheder. Men nu i 1968 vender hun sammen med sin voksne datter tilbage til det skotske højlands tågeindhyllede bjerge, hvor hun planlægger at afsløre en sandhed, der er lige så ufattelig og fantastisk som de begivenheder, der ligger til grund for den.
En sandhed om de mange mysterier, der omgiver en gammel stenkreds fra oldtiden. Om en kærlighed på tværs af tiden. Og om James Fraser – en skotsk kriger og herremand, som engang trak den unge Claire ud af den sikkerhed, hun kendte fra sin egen tid, og hvirvlede hende ind i det attende århundredes mange farer.
Claires tryllebindende rejse fortsætter og bringer hende til Frankrig, hvor hun involveres i intrigerne omkring det franske hof og den landsforviste Charles Edward Stuart, der drømmer om at generobre den skotske trone, og hun kastes ud i en desperat kamp for at redde både sit barn og den mand, hun elsker."

[Bogen er min egen]

Der er gået 20 år siden Claire forlod fortidens Skotland og i den tid har hun opdraget sin (og Jamies) datter, Brianna, og samtidig holdt på nogle temmelig store hemmeligheder for dem der er tættest på hende. I 1968 tager Claire og Brianna med til Skotland, hvor de møder Roger Wakefield. Claire er på en mission for at finde ud af hvad der egentligt skete med Jamie og alle de andre efter hun rejste tilbage til hendes egen tid. Og så begynder Claires hemmeligheder lige så stille at komme op til overfladen, og hun begynder at fortælle Brianna og Roger hvad der egentlig skete for hende i fortiden.

Vi starter i Claires nutid, og der går faktisk et godt stykke tid før vi vender tilbage til hvor fortællingen slap i Outlander. Og det er nok min største udfordring med denne serie og måske bare noget jeg skal være opmærksom på og omstille mig til.
For jeg synes at handlingen haltede en smule til tider. Der er rigtig mange sidehistorier i denne roman, som måske ikke havde behøvet at blive uddybet så meget som var tilfældet - i hvert fald efter min mening. Politik fylder også rigtig meget i handlingen, og det har jeg som sådan ikke noget imod, men til sidst blev det altså lidt for meget (især da de var i Frankrig - i Skotland gik det meget bedre), og jeg synes at det tog fokus fra Claire og Jamies forhold, som var det jeg var mest interesseret i.
Det er tydelig at mærke at Gabaldon har gjort sin research og at hun har et godt fortællerhjerte, og det er også en god og interessant historie hun fortæller, men hun tager sig bare rigtig god tid til at fortælle den. Så jeg følte mig lidt fastlåst ligesom Claire gjorde til tider

"Men resten af nattens timer kunne jeg ingenting gøre og var lige så fastlåst som en guldsmed i rav."

Men altså det skal ikke fjerne fokus fra at Claire og Jamie er tilbage igen og ikke mindst sammen. Det er meget interessant at læse hvordan deres forhold bliver ved med at udvikle sig og ikke mindst hvordan de forsøger at overkomme deres forskelle (i tid, samfund og livsanskuelse) og de sammenstød det naturligvis afstedkommer. Der er meget drama i deres forhold samt i den tid og de omgangskredse de befinder sig i. Det går bestemt ikke stille for sig. Og i den forbindelse var der også nogle handlingsplot som jeg ikke brød mig om. De er nok små detaljer i den store historie, men de gik mig alligevel på. Jeg forstod simpelthen ikke deres nødvendighed for handlingen og de gjorde mig faktisk sur, da jeg læste dem. Jeg vil ikke afsløre dem her på grund af spoilers, men jeg kan sige at har med seksuelle overgreb at gøre.

Der bliver introduceret mange nye karakterer, der har en større eller mindre rolle, men der er selvfølgelig også plads til gamle kendinge. Nogle af karaktererne hopper ind og ud af historien, mens andre har en mere afsluttende rolle. Og ligesom handlingen fandt jeg nogle karakterer mere spændende end andre, men sådan er det vel for det meste.
Gabaldon forstår at skabe spænding for sine karakterer og jeg frygtede da også for deres liv et par gange. Især cliffhangeren til sidst var ond (men virkelig fed), og jeg glæder mig til at læse forsættelsen Den rejsende der pt. er sat til at udkomme på dansk til september, så jeg kan finde ud af hvad der skal ske.

Guldsmed i rav er drama, romantik og historisk fiktion blandet sammen med en moderne, stærk kvinde i centrum af det hele. Selvom jeg synes at historien godt kunne have været strammet op visse steder, var jeg for størstedelen godt underholdt og suget ind i historien. Så hvis du kan lide historiske romaner med fokus på politik, drama og romantik er denne serie et kig værd.

4/5 stjerner

Titel: Guldsmed i rav / Originaltitel: Dragonfly in Amber
Forfatter: Diana Gabaldon
Serie: Outlander #2
Originalsprog: amerikansk / læst på dansk
Forlag:  Gyldendal
Udgivet: 7. oktober 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1992
ISBN: 9788702174496
Sideantal: 936

Jordemoderen af Katja Kettu

"Min Gud, den mand vil jeg have. Min Gud, hvis jeg får den mand, kræver jeg ingen anden."

Jordemoderen er den anden bog vi skulle læse i min bogklub, og den var virkelig mærkelig efter min mening. Det var i hvert fald ikke en bog jeg selv ville have valgt at læse.

Jordemoderen bygger på virkelige hændelser og vi befinder os i det nordlige Finland i 1944. De to hovedpersoner er den finske jordemoder Vindøje og den tyske SS-officer Johannes Angelhurst. Vindøje har ikke haft et nemt liv. Hun er vokset op hos en meget brutal forsterfamilie, der har misbrugt hende både psykisk og fysisk. Hun bliver også flere gange beskyldt for at have ondt blod og for muligvis være i ledtog med Djævlen. Johannes er krigsfotograf, smuk og lider af traumer fra tidligere krigshandlinger. Vindøje forelsker sig i Johannes, som til tider gengælder hendes følelser og vil gøre alt for at være nær ved ham. Og det leder til at hun tager tjeneste som sygeplejerske i den tyske fangelejr Titovka.

Vindøje er ikke en særlig sympatisk person efter min mening. Jeg brød mig i hvert fald ikke om hende og især ikke hendes handlinger. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så blind for hvad der foregår i en fangelejr. Hun anede vitterlig ikke i temmelig lang tid hvad tyskerne gjorde ved de fanger de modtog. Og da sandheden endelig begyndte at gå op for hende gav hun fangerne og især de tilfangetagne kvinder skylden for hvad der skete med dem og det hun selv gjorde ved dem. Og det var virkelig grumme ting. Johannes var også en meget spøjs person, men det kan måske forklares via hans krigstraumer og hukommelsestab. Men mærkelig det var han.

Denne bog indeholdte et virkelig råt og vulgært sprog. Især det vulgære sprog faldt slet ikke i min smag og hvis det er det, der forbindes med et sanseligt sprog, som står på bagsideteksten, ja så ved jeg vist ikke hvad et sanseligt sprog er, for jeg har bestemt ikke lyst til at læse så mange synonymer for de mandlige og kvindelige kønsorganer. Det var bare slet ikke mig og slet ikke i det omfang. Det trak virkelig ned i min læseoplevelse og provokerede mig også, bare ikke på den gode måde.

Jeg kan godt følge hvor Kettu vil hen med denne bog. Krig er barsk, beskidt og uhumsk. Den er blod, smerte, ondskab. Den får folk til at gøre de mest utænkelige ting. Men jeg brød mig simpelthen bare ikke om det endelig resultat.

Som en afsluttende bemærkning vil jeg sige at det var virkelig rart at diskutere bogen i min læsekreds. For vi havde mange forskellige holdninger - nogle kunne virkelig godt lide den, mens andre ligesom jeg ikke var så begejstret for den. Og så havde vi også bidt fast i forskellige aspekter af romanen og det kom der ganske interessante snakke ud af.

1/5 stjerner

Jordemoderen af Katja Kettu / Originaltitel: Kätilö
Originalsprog: finsk / læst på dansk
Forlag: People's Press
Udgivet: 2015 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2011
ISBN: 9788771088694
369 sider

Glimt af håb af Ruta Sepetys

"Litauen 1941. Femtenårige Lina er en spirende kunstner og omgivet af en kærlig familie, men en aften bliver hendes familie arresteret af den sovjetiske sikkerhedstjeneste. Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder.
De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, hvor de må kæmpe for at overleve under grusomme forhold. Lina finder trøst i sin kunst, og med risiko for at blive opdaget dokumenterer hun livet i lejren gennem sine tegninger og håber, at disse vil nå hendes far."

Glimt af håb er en historisk roman, som følger den unge pige Lina og hendes familie, der bliver taget af NKVD, den sovjetiske sikkerhedstjeneste. De bliver sammen med mange andre litauere smidt i nogle kreaturtogvogne og ført væk fra deres hjem og familie. Det er en lang tur, hvor de til sidst ender i en arbejdslejr, hvor de må kæmpe for at overleve. Men her slutter deres trængsler ikke.

Dette lød som en rigtig spændende bog om et meget stærkt og barskt emne. Og den var også barsk visse steder. Bare ikke rigtig for mig. Jeg følte ikke rigtig at jeg fik hverken karakterne eller de grusomheder de blev udsat for ind under huden. Jeg læste om dem, jeg følte bare ikke rigtig med dem. Den måtte godt have været endnu mere barsk for min skyld, for det er et vigtigt emne, der gerne må belyses.

Lina ved ikke hvorfor hendes familie bliver ført bort af NKVD, og det tror jeg var en af grundene, der holdt mig fanget. Det var ikke den eneste, for historien som sådan var også ganske god (selvom den jo som sagt ikke bevægede mig så meget som jeg havde håbet).

Lina skal forestille at være 15 år, men der var steder hvor jeg faktisk troede at hendes lillebror var den ældste af dem. Hun opfører sig ikke altid alderssvarende, men som en der er meget yngre, og det irriterede mig faktisk en del. Det gjorde hende i mine øjne en kende utroværdig. Jeg er udmærket klar over at hun er i stressede og livstruende situation, men nogle af de ting hun gjorde/tænkte fik mig bare til at ønske, at hun ikke opførerede sig barnlig til tider og tager tingene lidt mere alvorligt. Men hun går meget op i sin kunst og at få den sendt til faren, og det synes jeg godt om.

Skrivestilen er meget nøgtern, nærmest uden bisætninger og uden de store beskrivende ord. Kapitlerne er meget korte, og den overordnet historie krydres med flashbacks til Linas trykke fortid, for at skabe en kontrast til hendes grumme fortid. Glimt af håb er derfor hurtigtlæst, men måske kan sproget have været medvirkende til at den ikke krøb ind under huden på mig. Jeg synes den nogle steder var alt for saglig og enkel til min smag. På den anden side kan man sige at det nøgtern sprog var med til at fremme den hjerteskærende handling, men det virkede bare ikke rigtig på mig.

Glimt af håb beskriver et barskt og vigtigt emne, men desværre blev jeg ikke nær så fanget og betaget af den, som jeg havde håbet. Men jeg er sikker på at der er mange andre vil holde af den.

3/5 stjerner

Glimt af håb af Ruta Sepetys / Originaltitel: Between Shades of Gray
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: LIndhardt og Ringhof
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2011
ISBN: 9788711510209
349 sider