Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 28. april 2016

Dæmonen i hælene af Dennis Jürgensen

"Rune listede ind i toiletbåsen og låsede. Han kravlede op på wc-brættet og satte sig på hug. Holdt vejret og lyttede. En svag skraben lød nede ved gulvet. Fire spadeformede fingre tog om kanten af døren. De tykke fingre slap taget i døren og noget rædselsvækkende skete: På fingerspidserne åbnede huden sig i dybe sprækker, og fire mælkeblege øjne med røde pupiller gled ud og stirrede på ham..."



Rune ved at der er noget galt. Der er nogle der forfølger ham. Underlige mænd i grå frakker. Der lurer rundt omkring i København, hvor han færdes. Mennesker begynder at forsvinde, det er som de aldrig har eksisteret. Men Rune ved at det ikke passer. For han har mødt nogle af disse mennesker, og han husker dem. Nu er de grå mænd ude efter Rune for han ved for meget.

Som præmis lyder Dæmonen i hælene rigtig spændende, og den har også nogle gode momenter og scener, blandet andet en ret god badeværelsesscene. Dennis Jürgensen skriver som altid godt, levende og humoristisk. Men, for der er et men. Dæmonen i hælene er den bog jeg bryder mig mindst om i Dennis Jürgensens Black Horror serie (som ikke er en sammenhængende serie), Den er bestemt ikke dårlig, overhovedet ikke, jeg giver den 3 stjerner, men jeg synes bare ikke rigtig, at den kan måle sig med de andre bøger, hvis jeg skal sammenligne dem. Den var ikke lige så uhyggelig som de andre. Jeg synes den manglede et eller andet, uden jeg præcist kan sætte fingeren på hvad det var. De grå mænd som skulle være de grufulde "monstre", var bare ikke så gode monstre som for eksempel den besatte hund Tarzan fra Uhyret i brønden, Simon Featherwell, en mand er gennemgår en frygtelig metamorfase, der langsom forvandler ham til et undersøisk uhyre i Tingen i cellen, eller bare det klassiske monster i kælderen, der skræmmer og undertrykker en lille dreng i Monsteret i kælderen. (Anmeldelser af de overstående bøger kan læses her, her og her).

Dæmonen i hælene bruger i høj grad paranoia som virkemiddel, men jeg kunne ikke rigtig sætte mig i hovedpersonens, Rune, sted. Jeg kunne ikke rigtig følge hans paranoia, den krøb ikke ind under huden på mig. Jeg synes også at bogen var for kort. Hvis historien havde haft flere sider at udspille sig på, tror jeg at paranoiafølelsen ville have fungeret bedre på mig.

Dæmonen i hælene er en ok bog, jeg fandt den bare ikke særlig skræmmende (men måske er jeg "skadet" af alle de horrorbøger, jeg har læst siden, jeg var barn, og som jeg stadig læser). Skræmmeeffekten (eller rettere sagt manglen på samme) og det at den er alt for kort, er det der gør Dæmonen i hælene til en ok læseoplevelse for mig, men heller ikke mere.


3/5 stjerner

Dæmonen i hælene af Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet i 2007
149 sider

tirsdag den 26. april 2016

Indespærret af Amy Christine Parker

"I ti år har Lyla og hendes familie levet et trygt liv i Kolonien, overbeviste om, at de er det udvalgte folk, der skal overleve jordens undergang.
Efter et tilfældigt møde med en dreng uden for murerne, som stiller en masse spørgsmål og vækker nye følelser i hende, og i takt med at deres leders visioner bliver mere og mere dystre, begynder Lyla at komme i tvivl. Men hvis der er én ting, som Kolonien ikke kan tolerere, så er det tvivl..."



Lyla er en ung kvinde, der bor i Kolonien med hendes familie og andre familier, der alle er udvalgt til at overleve jordens undergang. Familierne er alle udvalgt af manden Pioneren, der agerer som profet for Fædrene (en slags guddom). Lyla og de andre er blevet opdraget til at alle andre mennesker, det vil sige dem der ikke er udvalgt, er fordærvende, onde og skyldige i jordens undergang. De skal holdes væk fra Kolonien med hvad end det kræver. Men så en dag kommer en politimand samt dennes søn til Kolonien og begynder at stille uønskede spørgsmål.

Lyla er ikke glad for nogle af de ting hun skal gøre for at beskytte Kolonien, heriblandt at skyde til måls efter dukker, så de bliver klar til at skyde de 'onde' og ikke-udvalgte mennesker, der vil true deres eksistens, når undergangen engang kommer. Men det er mest fordi hun bliver opfattet som svag af de andre i Kolonien, og som en slags trussel mod dem, hvis hun ikke kan udføre hendes 'opgave', når det gælder. Og det er mit problem med Indespærret. Lyla begynder først at stille spørgsmål om hendes livsstil, da hun møder Cody, som kommer fra verdenen uden for kolonien. Det er først der hun begynder at undre sig, men det tager en grum tid, synes jeg, før hun rigtig får sat skub i tingene.
Nogle gange vil jeg bare ønske at det var hovedpersonen selv der var især den igangsættende og drivende kraft for at søge viden, og ikke altid en udefrakommende kraft, der sætter det hele i gang.

Jeg mindes ikke at have læst en bog der handler om sekter på samme måde som Indespærret gør, og fra en ung piges synspunkt, men jeg har dog set en række dokumentarer om emnet. Jeg synes bare ikke at den blev som skræmmende som den havde potentiale for, og som nogle af de dokumentarer var. Den krøb ikke rigtig ind under huden på mig, som jeg havde håbet på.
Et andet problem jeg havde var, at der skete en ret voldsom hændelse i slutningen af bogen, men jeg synes ikke rigtig at den blev brugt til noget, andet end til at chokere og skræmme hovedpersonen og det er en skam, når den havde givet så mange muligheder for historiens videre forløb. Sådan et 'stunt' bryder jeg mig ikke rigtig om, jeg synes at det er et spild, og jeg føler mig en smule snydt.

Indespærret er som udgangspunkt en ganske fin bog, men jeg blev ikke for alvor fanget af den. Den har sine gode momenter, hvor den er ganske spændende og interessant, men jeg tror også at det er en bog, der desværre hurtigt vil gå i glemmebogen for mig.




3/5 stjerner

Indespærret (Gated #1) af Amy Christine Parker
Original sprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2015 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2013
312 sider

søndag den 24. april 2016

Read-A-Thon april 2016 - opsummering


Der er gået nogle timer siden Read-A-Thon sluttede og jeg er ved at føle mig som mig selv igen. Lige da det sluttede og 1-2 timer frem var jeg lidt i en zombietilstand. Det er gået over nu, men det kan være det vender frygtelig tilbage engang i aften. Jeg regner i hvert fald med at gå tidlig i seng i aften.

Men hvordan er Read-A-Thon'et så gået?

  • Ja, det har faktisk gået ganske godt. Over al forventning. Jeg fik læst 8 bøger og en smule af nr. 9. De fordelte sig på 1 graphic novel, 1 novellesamling og resten var romaner. 2 af bøgerne var på dansk. I alt fik jeg læst 1314 sider. Det er jeg virkelig tilfreds med, og jeg tror at det er det største antal sider jeg nogensinde har læst i løbet af et Read-A-Thon. Jeg er dog ikke 100 procent sikker, da det er første gang jeg har talt på denne måde. Tidligere har jeg blot talt antal bøger.
  • Da jeg først oprettede min blog i år, giver det nok selv at det også er første gang jeg har dokumenteret mit læsedøgn med et blogindlæg, der løbende er blevet opdateret. Og det var faktisk en rigtig sjov oplevelse, og noget jeg helt klart vil gøre i fremtiden. Det gav også en helt anden læseoplevelse, og personligt synes jeg også at det var sjovt at følge min egen læseproces.
  • Det var også første gang at jeg var med på de sociale medier hovedsageligt Twitter og Instagram. Jeg brugte selvfølgelig også Goodreads til at opdater de bøger jeg læste. Jeg vil sige at det var en anden måde at læse på og ikke mindst administrer, da jeg personligt ikke ville have de sociale medier til tage alt for meget tid fra selve læsningen. Det var spændende at følge andres læsning på denne måde. Jeg synes dog også at det var lidt stressende med de sociale medier, for jeg kom slet ikke rundt og besøgte alle de blogge jeg gerne ville (det har jeg dog gjort efterfølgende). Flere gange i læsedøgnet satte jeg en alarm på en time, og i den time måtte jeg kun læse. Når timen var gået måtte jeg opdatere Goodreads, Instragram, Twitter og bloggen. Det fungerede faktisk fint for mig, for det er også noget jeg gør i forvejen, når jeg læser og gerne vil koncentrer mig kun om at læse. Det handler for mig om at finde den rette balance mellem at være social og læse. 
  • Jeg spiste slet ikke alt mit slik. Så det er vel godt :)


Det var et rigtig godt læsedøgn, og jeg glæder mig til efteråret.



lørdag den 23. april 2016

Read-A-Thon #1 - April 2016




Klokken 13:21
Så er der ikke længe til at Read-A-Thon begynder, og jeg er så småt ved at være klar. Jeg har ventet mere og mere utålmodig hele ugen. Jeg har købt de sidste spiselige lækkerier i dag, og mangler lige at gøre dem klar til fortæring. Jeg har taget en varm sweater på og fundet et tæppe frem, for pt. falder sludsneen ned uden for mit vindue og det er en smule koldt. Så varm kakao vil heller ikke være så ringe, når startskuddet går. God læselyst til alle :)

Klokken 14:03
Så er vi i gang. Min første bog bliver In the Forest of the Night af Amelia Atwater-Rhodes. Kan ikke læse et helt døgn uden vampyrer :)
Læste bøger: 0
Antal læste sider: 0

Klokken 15:30
Er netop blevet færdig med min første bog: In the Forest of the Night af Amelia Atwater-Rhodes. Dette er egentlig en genlæsning, da jeg læste den første gang i folkeskolen og har også læst den et par gange siden, men jeg elsker simpelthen Amelia Atwater-Rhodes' vampyrverden, og så var Aubrey en af mine første boglige forelskelser, selvom han egentlig er skurken i denne bog... (but oh well, he¨s still pretty nice)
"Are you a god now, Risika, deciding who is to live and who to die? The world has teeth and claws, Risika; you are either the predator or the prey. No one deserves to die any more than they deserve to live. The weak die, the strong survive. There is nothing else (s. 84)."
Nu vil jeg læse den eneste bog på dansk jeg har i min tbr stak, som er Begyndelser, en antologi om forskellige former for begyndelser.
Læste bøger: 1
Antal læste sider: 147

Klokken 17:00
Min anden bog var en lille finurlig novelleantologi af et par håndfulde danske forfattere, der alle omhandlende temaet begyndelser. Noget nyt der begynder, når det vante familieforhold går i stykker, en begyndelse efter døden, en ny begyndelse i en andens krop. Begyndelser som man ikke anså som begyndelser, men mere som en slutning, Begyndelser der er grumme og forvrængede, begyndelser der er gode og lovende.
"Men læse, det kan hun finde ud af! Romaner, aviser og faglitteratur sluger hun med øjnene hjemme fra sengen ned en sådan lethed, at de fleste ville misunde hende (s. 58)."
Nu tror jeg at jeg vil give mig i kast med The Fox and the Star inden jeg begynder på aftensmaden.

Læste bøger: 2
Antal læste sider: 275

Klokken 17:25
Så fik jeg læst min tredje bog, som var den utrolig smukke illustreret børnebog The Fox and The Star af Coralie Bickford-Smith (som også har designet forsiderne til serien Penguin Clothbound Classics, som jeg har et svagt punkt for, hvilket mine bogreoler kan bevise). The Fox and The Star er en utrolig sød lille historie om en ensom ræv, hvis eneste ven er en stjerne. Stjernen hjælper ræven med blandt andet at finde vej og føde. Men en dag er stjernen væk, og hvad skal ræven så gøre når nu han har mistet sin eneste ven? En meget rørende lille fortælling.
Nu vil jeg få lavet lidt aftensmad, og samtidig finde ud af hvad min næste bog skal være.

Læste bøger: 3
Antal læste sider: 339


Klokken 20:50
"But especially he loved to run in the dim twilight of the summer midnights, listening to the subdued and sleepy murmurs of the forest, reading signs and sounds as man may read a book, and seeking for the mysterious something that called - called, waking or sleeping, at all timesm for him to come (114)."
Min fjerde bog var The Call of the Wild af Jack London, og den var fantastisk! Barsk, brutal til tider, sørgelig, kærlig, selv lidt humor sneg sig ind. Jeg har set en filmatisering af denne bog for et stykke tid siden, men bogen har bare det mere, og rørte mig på en helt anden måde. Den var fantastisk, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg i alverden ikke har læst den noget før.
Efter denne bog har jeg nu brug for at læse noget helt anden og vil derfor kaste mig over en horror graphic novel af Joe Hill.

Læste bøger: 4
Antal læste sider: 473


Klokken 22:25
Jeg elsker Locke & Key serien af Joe Hill og Gabriel Rodriguez. Og volume 3 Crown of Shadows er ingen undtagelse. Skygger der bliver vakt til live har bare en uhyggefaktor over dem, der kryber lige ind under huden. Og de forskellige nøgler, der bliver ved med at dukke og som hver kan udføre deres lille trick er bare så gennemtænkt og flot udført. Den er simpelthen så fantastisk, at jeg ikke kan beskrive det nu. Jeg er en smule træt, så det kan også være derfor. Men jeg skal ikke i seng endnu, men vil derimod tage hul på min sjette bog, der bliver en eventyrgenfortælling - Charm af Sarah Pinborough.

Læste bøger: 5
Antal læste sider: 625


Klokken 01:50
Jeg var en smule træt, da jeg begyndte at læse Charm af Sarah Pinborough, men det skal jeg da love for at jeg ikke er lige nu. Charm var en helt fortryllende, eventyrlig fortælling, og jeg elsker den simpelthen. Den havde nogle rigtige gode tvist undervejs og jeg elskede karakterne. Sarah Pinborough er hurtigt blevet en af mine ynglings forfattere.
Nu vil jeg flytte læsningen ind i min seng, og påbegynde læsningen af Horrorstör. Så må vi få at se hvor længe jeg kan holde den gående.

Læste bøger: 6
Antal læste sider: 812


Klokken 07:04
Så er jeg oppe igen efter et par timers søvn. Jeg tror, jeg læste indtil kl. 3 i min seng før søvnen gjorde krav på mig. Mit læsetempo var også blevet sat gevaldigt ned, så det er kun godt det samme at jeg fik noget søvn. Men nu er jeg klar til at spise morgenmad og læse videre i Horrorstör som virker ganske lovende.

Læste bøger: 6
Antal læste sider: 847

Klokken 10:53
Så blev jeg færdig med med syvende bog, Horrorstör af Grady Hendrix. En interessant horror roman, og jeg tror ikke jeg vil se IKEA med de samme øjne, som før jeg læste denne bog.
Der er kun ca. 3 timer tilbage af Read-A-Thon, og jeg vil derfor kaste mig over hvad der nok bliver min sidste bog: The Beast Within af Serena Valentino. En eventyrgenfortællingen med Udyret fra Skønheden og Udyret.

Læste bøger: 7
Antal læste sider: 1060


Klokken 13:15
Nu har jeg vendt den sidste side i The Beast Within af Serena Valentino, En genfortælling om hvordan Prinsen blev til Udyret, og hvordan fortryllelsen blev hævet igen.
Der er knap 40 min tilbage af Read-A-Thon, og jeg tror at jeg vil læse lidt videre i Afsind af Martin Schjönning, en bog jeg begyndte før Read-A-Thon.

Læste bøger: 8
Antal læste sider: 1275


Klokken 14:20
Så har klokken rundet de 14 og Read-A-Thon er overstået for denne gang. Det har været et fantastisk læsedøgn for mit vedkomne. Jeg har sovet omkring 4 timer, og er derfor også lidt træt nu, men på en god måde.
Jeg har virkelige været heldigt med de bøger jeg havde udvalgt. De var skønne på hver deres måde. Resten af søndagen vil jeg nok bevæge mig rundt i en form for tåge, men jeg vil sætte en film på, som jeg kan slappe af til, og derefter vil jeg få sat mine bøger på plads igen. Håber at I alle havde et skønt læsedøgn. Det var hyggeligt at følge jer alle.

Læste bøger: 8
Antal læste sider: 1314


torsdag den 21. april 2016

Read-A-Thon forberedelse - foråret 2016



På lørdag d. 23 april er det endelige her: det halvårlige Dewey's 24 Hour Read-A-Thon. Det er et læsemarathon, hvor man læser i 24 timer. Man tilrettelægger helt selv sit døgn, om man vælger at læse non-stop eller få noget søvn, når øjnene ikke længere kan holde sig åbne. Og man vil koncentrerer sig om en stor bog eller læse mange små. Kort sagt der er frit valg på alle hylder. Det vigtigste er at have det sjovt.
I Danmark starter læsedøgnet klokken 14 og slutter igen 24 timer senere klokken 14 søndag d. 24.

Det er første gang at jeg deltager "officielt" med tilmeldelse og det hele. Jeg har deltaget "uofficielt" i et par år nu, men i år bliver alligevel anderledes, fordi jeg nu har denne blog, samt er kommet med på både Tvitter og Instagram, Jeg regner at det vil ændre det sociale aspekt for mig, men det er stadig læsningen, der har den største prioritet.

Jeg har derfor nøje udvalgt en bunker bøger som jeg vil hygge mig med på lørdag. Bunken består (i skrivende stund) af 9 bøger med et samlet sideantal på 1649. Det er ikke sikkert at jeg når dem alle, og det kan også ske at jeg vælger at læse nogle andre af mine bøger. Det kommer helt an på hvilket læsehumør jeg er i på lørdag.

Jeg har valgt forholdsvist korte bøger, for jeg kan godt lide at læse mange bøger under et Read-A-Thon. Min tbr bunke er en blanding af romaner, 2 novellesamlinger og en graphic novel (måske smutter der en ekstra ind på selve dagen). Jeg har også gået efter en variation i mine bøger. Jeg har både valgt horror, genfortællinger af klassiske eventyr samt børnebøger.


De udvalgte bøger:

  • Amelia Atwater-Rhodes: In the Forest of the Night (Den of Shadows #1)
  • Jack London: The Call of the Wild
  • Serena Valentino: The Beast Within
  • Begyndelser - en antologi
  • Sarah Pinborough: Charm (Tales from the Kingdoms #2)
  • Grady Hendrix: Horrorstör
  • April Genevieve Tucholke (edi.): Slasher Girls & Monster Boys
  • Coralie Bickford-Smith: The Fox and the Star
  • Joe Hill & Gabriel Rodriguez: Crown of Shadows (Locke & Key #3)

På bloggen vil jeg oprette et indlæg, der vil blive opdateret løbende under Read-A-Thon'et med øjebliksbilleder og tanker om de bøger jeg får læst. På Instagram og Twitter vil jeg benytte mig af hashtagget #readathon.
Jeg glæder mig til lørdag!


tirsdag den 19. april 2016

Rød som blod af Salla Simukka

"Syttenårige Lumikki er enspænder og undgår helst kontakt med andre. Mørkekammeret er hendes faste gennemsted, når hun har brug for fred for gymnasiesladder og -støj. Men da hun finder de blodrøde pengesedler trænger virkeligheden sig på. Mennesker og hændelser hager sig fast og tvinger Lumikki til at bryde panseret ned og skabe nye alliancer. Med ét er Lumikki fanget i et dødeligt spil med korrupte politifolk og narkogangstere - i den koldeste finske vinter i mands minde - og den hvide finske sne farves rød af blod."



Rød som blod er en kimi/mysterie ungdomsbog, hvor vi møder teenageren Lumikki, der helst bare vil lades i fred. Hun har ikke haft det nemt i fortiden, om der bliver hintet til gennem hele bogen, og som er med til at fastholde læseren. Lumikki bliver ufrivilligt rodet ind i den kriminelle verden, da hun ved et uheld finder en bunke blodige penge, samt da hun senere accepterer at hjælpe en desperat gymnasiekammerat, Elisa, der har flere forbindelser til de blodige penge end hun selv aner.

Jeg kunne godt lide stemningen i bogen. Jeg følte at jeg næsten kunne mærke den finske kulde. Det synes jeg var et klart plus for bogen. Lumikkis lidt ensomme personlighed (dog en ensomhed, der er selvvalgt, og som hun også synes at nyde, falder også i godt spænd med stemningen, og den kolde, isolerende vintermørke. Hun var også utrolig nysgerrig, og nogle gange også en smule for dumdristig, blandt andet at kravle ned i en fryser, for at aflytte en samtale mellem nogle forbrydere, er nok ikke lige den bedste ide.

Jeg synes at det er lidt utrolig (og måske en anelse utroværdig) at det er en flok syttenårige der på egen hånd, får opklaret både en stor narko- og mordforbrydelse. Der knækker linjen lidt for mig, for det synes jeg ikke er særligt realistisk, som resten af romanen ellers er. Det er de færreste syttenårige, der opklarer forbrydelser i den virkelige verden.

Jeg blev også ligeså irriteret på de to bipersoner, Tuukka og Kasper, som Lumikki. De var da rent ud sagt nogle arrogante idioter, der slet ikke fattede hvilken situation de selvforskyldt var havnet i, og de ventede bare på andre rodede kastanjerne ud af ilden for dem. Elisa derimod fandt jeg mere indbydende, for selvom hun også havde taget nogle dumme valg, var hun dog opmærksom på det og begyndte at ændre sig i løbet af bogen.

Rød som blod havde nogle fine eventyrreferencer. Nu kan jeg godt lide både de klassiske eventyr samt genfortællinger af eventyr, så det var faktisk lidt sjov at finde dem i en undgdomsbog, jeg troede var en ren krimi.

Jeg synes at Rød som blod, var en spændende ungdomsbog, som dog havde nogle fejl og mangler. Det var en bog jeg læste på nogle timer, og som jeg kan anbefale, hvis man er i humør til lidt let krimiunderholdning.



4/5 stjerner

Rød som blod (Lumikka Andersson #1) af Salla Simukka
Orginalsprog: finsk / læst på¨dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2014
265 sider

lørdag den 16. april 2016

Currently reading #2 - Et par weekendprojekter


Jeg har lagt nogle forskellige læseprojekter for denne weekend, som jeg ønsker at fordybe mig i.

Jeg har været i gang med Diana Gabaldons Outlander i omkring 2 uger nu, men jeg er desværre ikke kommet så langt i den, som jeg kunne have ønsket, men det regner jeg med, at jeg kan gøre noget ved i denne weekend. Jeg elsker nemlig at læse store bøger. Muligheden for fordybelse og en historie der strækker sig om mange hundrede sider... Men det er bare så pokkers svært at tage nogle af de rigtig store bøger med sig på farten. I denne uge har jeg både været i Aarhus og Aalborg med arbejdet, hvor jeg har taget toget, og det er en fin mulighed for at få læst nogle sider. Men jeg tog ikke Outlander med, fordi dens format simpelthen er så uhandig på farten, og jeg desuden ikke ville kunne have meget andet i min taske. Jeg tog i stedet for en paperback med. Jim Butchers Storm Front (en fantastisk underholdende urban fanatsy serie!), som er på omkring 300 sider. Den havde lige det rette format til et par togture. Nu læser jeg altid inden jeg falder i søvn, og at læse en murstensroman som Outlander i sengen er også lidt af en udfordring, men det er da blevet til et par sider. Men her i weekenden vil jeg gøre et større indhug i denne roman, for jeg synes at historien har været spændende indtil videre, og jeg vil gerne videre hvor historien bevæger sig hen.

Mit andet weekendprojekt er at genlæse de to første bind i Joe Hills graphic novel serie Locke & Key. Jeg læste dem i løbet af Deweys readathon sidste efterår, men jeg kom aldrig videre i serien, selvom jeg synes, at de to første bind var rigtige gode, og selvom jeg har de efterfølgende bind stående på reolen. Jeg har nemlig planer om at læse bind 3 til forårets readathon, og derfor vil jeg gerne have genopfrisket handlingen. Jeg vil også bruge de to graphic novels til at dele min læsning af Outlander op.

Mit sidste projekt er at læse en digtsamling, og jeg har valgt Christina Rossettis Goblin Market and Selected Poems. Et af mine læsemål er nemlig at læse flere digte/digtsamlinger i år. Og denne Folio Society udgave ser bare så lækker ud, så det håber jeg også at indholdet er.


torsdag den 14. april 2016

The Forest of Hands & Teeth af Carrie Ryan

"In Mary's world there are simple truths. The Sisterhood always knows best. The Guardians will protect ans serve. The Unconsecrated will never relent."


The Forest of Hands & Teeth følger vi Mary, som bor i en landsby omgivet af et højt og velpasset hegn. Uden for hegnet er the Forest of Hands and Teeth. Men det er ikke en idyllisk skov, og hegnet er der for en meget god grund. I skoven findes nemlig the Unconsecrated, som er mennesker der er døde, og vendt tilbage som en form for zombier, med det eneste ønske at spise landsbyboerne. Mary er ikke tilfreds med livet bag hegnet. Hun følger ikke at hun høre til i det samfund hun lever i. Hun ønsker at vide, hvad der findes udover landsbyen og skoven.

Dette lød som en bog for mig - i hvert fald på papiret - en ung pige der som udgangspunkt drømmer om noget andet, der ønsker at vide mere om verden omkring hende, og så zombier og andre mennesker der er en trussel mod hendes liv og drømme. Det kunne have været så godt, men det var det bare ikke. I hvert fald ikke for mig.
For det første kunne jeg ikke rigtig lide hovedpersonen Mary. I starten så hun ud til at blive en spændende hovedperson, som jeg kunne sympatisere med, og det gjorde jeg også nogle steder, især da hendes storebror viste sig at være en total idiot, der giver hende skyden for deres mors død. Men May blev hurtigt en kedelig hovedperson, der gik mere op i klynke over at hun ikke kan rejse ud at se havet, at den rigtige dreng ikke er forelsket i hende (og dette fylder godt nok meget), at den øverste søster i the Sisterhood ikke er særlig venlig mod hende osv. gennem størstedelen af bogen. Mary er aldrig rigtig tilfreds. Og jeg var desværre ikke tilfreds med hende.

Men historien havde sine lyspunkter. Jeg kunne godt lide beskrivelserne af det indhegnede gangsystem, der leder væk fra landsbyen, og går i mange forskellige retninger, for hvor leder de hen? Det var en tanke jeg fandt meget spændende og selv digtede videre på mens jeg læste. Det var noget jeg gerne så mere udfoldet i bogen.

Havde jeg læst denne bog da den udkom i 2009, havde jeg måske synes bedre om den. Men nu har jeg bare læst så mange gode zombie/dystopiske bøger, at The Forest of Hands & Teeth bliver en kedelig oplevelse i sammenligning, og en bog jeg hurtig vil glemme igen.

Hvis man vil læse en god zombietrilogi, hvor det hele går op i en højere enhed (efter min mening) skal man læse Newsflesh trilogien, der består af Feed, Deadline og Blackout. Det er en sindssyg god serie, som jeg på det stærkeste kan anbefale.



2/5 stjerner

The Forest of Hands & Teeth (The Forest of Hands & Teeth #1) af Carrie Ryan
Forlag: Orion Publishing Group
Udgivet: 2009
316 sider

tirsdag den 12. april 2016

Mod menneskets dårskab af Darren Aronofsky & Ari Handel

"Da sagde Herren: 'Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade...' Første Mosebog 6-7."



Mod menneskets dårskab tager sit udgangspunkt i historien om Noa og syndfloden. Vi følger Noa, der begynder at få syner om at regnen vil komme og ødelægge den kendte verden. Menneskene har udpint jorden og jagtet dyrene, og jorden er derfor blevet gold og dyrene blevet få. Da Noa begynder at forstå de syner han modtager, forsøger han at advare de andre menneskestammer, så de kan ændre på deres behandling af jorden. Men de andre stammer vil ikke lytte og brænder Noas hjem ned, hans familie når dog at undslippe flammerne. Noa og hans familie drager derfor hen til Noas bedstefar, der er en slags vismænd, der kan hjælpe Noa med at tolke synerne - han skal bygge en ark.

Mod menneskets dårskab er første bind af to om Noa, hans familie og hans mission. En af forfatterne er Darren Aronofsky, der også er instruktør, og som i 2014 instruerede storfilmen Noa, der, så vidt jeg har forstået, er inspireret af tegneserien. Jeg har ikke set filmen endnu, men jeg kan sige at tegneserien er ganske fin underholdning. Noa er ikke den eneste tegneserie, der er baseret på en bibelhistorie, Tilbage i folkeskolen læste jeg Menneskesønnen af Peter Madsen, der handler om Jesus liv og død. Jeg fandt frem til Menneskesønnen, fordi jeg havde læst Valhalla serien, der omhandler den nordiske mytologi, og om ligeledes var tegnet af Perter Madsen. Og som altid er jeg imponeret af Madsens streg.

Jeg synes at tegnestilen er meget flot, detaljeret, farverig og ikke mindst stemningsfuld. Tegneserien er fint fortalt, den er dramatisk de rigtige steder, viser kærlighed til familien og partnere andre steder, og så er den tilsat nogle mytologiske elementer, blandt andet kæmper samt mærkværdige dyr. Men jeg var ikke overvældet af den. Jeg fandt den meget opdelt i sort/hvid karakternerne. Noa og hans familie/nærmeste er de gode, mens resten af menneskene er de onde, og skal straffes, fordi de har ødelagt jorden og ikke kan vise barmhjertighed. Det gjorde den desværre lidt endimensionel i længden. Jeg vil gerne have lidt flere dimensioner med i de karakterer jeg læser om, men i og med at den er baseret på en bibelfortælling, skal det gode og det onde jo gerne tydeliggøres, så der ikke er nogen tvivl.

Selvom jeg fandt Mod menneskets dårskab lidt flad til tider, er den ikke dårlig, og jeg ønsker stadigvæk at læse sidste del af serien om ikke andet så for at få slutningen med.



3/5 stjerner

Mod menneskets dårskab (Noa #1) af Darren Aronofsky & Ari Handel, tegnet af Niko Henrichon
Orginalsprog: fransk / læst på dansk
Forlag: Cobolt
Udgivet: 2013 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2011
144 sider

søndag den 10. april 2016

Nye bøger #3 - The Folio Society

Jeg elsker bøgerne fra The Folio Society. De er så smukke, veludførte og eventyrlige. Det er bøger man har for resten af livet, og jeg er ved at have en ganske pæn samling. 
I dag viser jeg de bøger jeg har købt i årets første tre månederne. Det er blevet til hele 14 smukke bøger, som jeg glæder mig til at læse og beundre og bevare for resten af livet.

























Christina Rossetti: Goblin Market and Selected Poems
Andrew Lang: The Blue Fairy Book
Andrew Lang: The Green Fairy Book
Andrew Lang: The Red Fairy Book
Andrew Lang: The Violet Fairy Book
Virginia Woolf: Orlando
Kurt Vonnegut Jnr.: Slaughterhouse-Five
Jack Kerouac: On the Road
Mery Shelley: The Last Man
Emily Brontë: Wuthering Heights
J. Sheridan Le Fanu: Uncle Silas
John Masefield: The Midnight Folk
Madeleine L'Engle: A Winkle in Time
Jack London: The Call of the Wild