Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 31. januar 2017

De 10 bedste bøger i 2016

Jeg har længe tænkt over dette indlæg. For jeg har læst mange gode bøger i 2016, og at udvælge 10 bøger, som kunne noget mere end de andre gode bøger jeg har læst har været en svær proces. Nogle bøger gav sig selv for de var nærmest selvskrevet til denne liste, mens andre krævede lidt mere eftertænksomhed. Jeg har også tænkt længe over om jeg skulle prioritere bøgerne på denne liste fra bedst til allerbedst eller om de bare skulle stå i tilfældig rækkefølge. Til sidst besluttede jeg mig for at en prioriteret rækkefølge, og det var godt nok også svært, men den endte med at se sådan her ud:

#10: An Ember in the Ashes af Sabaa Tahir. En fantasy roman med en meget interessant verdens opbygning og sammensætning. Den indeholder et ganske spændende koncept med velskrevne karaktere og er til tider ganske grusom i dens handling. Det var en page-tuner, der overraskede mig på den positive måde. (Anmeldelse her).

#9: The Rest of Us Just Live Here af Patrick Ness. Igen et meget interessant koncept, hvor man ikke følge de udvalgte teenagere, men derimod nogle ganske almindelig (på nær en kvartkattegud). Og ja jeg elskede kattene i denne bog, men også de to sideløbende historier med de udvalgte og de knap så udvalgte var virkelig fængende. (Anmeldelse kommer snart).

#8: Lagt på is af Elle Kennedy. Selvom jeg elskede Hannah og Garretts historie fra Aftalt spil, faldt jeg dog endnu hårdere for Logan og Graces fortælling. Den var så fyldt med romantik og humor tilsat sex og alvor, at det var meget svært ikke at holde af den. En hyggelig historie der nok skal sætte følelserne i kog. Jeg fik i hvert fald rørt lattermusklerne. (Anmeldelse kommer snart).

#7: Kærlighedsfrugt af A. Silvestri. Kærlighedsfrugt er nok en af de bedste horror novellesamlinger jeg nogensinde har læst. Jeg læste den faktisk hele to gange i 2016, så jeg var pænt opslugt af den. Den er kærlighed til horror i stor stil. (Anmeldelse her).

#6: Charm af Sarah Pinborough. En genfortælling af eventyret om Askepot. Jeg har en svaghed for eventyr og de mange genfortællinger, der bliver udgivet hvert år. Denne genfortælling er mere dyster og sexet end andre jeg har læst, og helt igennem fortryllende. Det jeg især elsker ved den er at Cinderella udvikler sig i denne fortælling. Hun lærer af sine fejl og finder samtidig ud af hvem hun i virkelighed er. Et sandt eventyr. (Anmeldelse kan findes her).

#5: Fool Moon af Jim Butcher. En af mine nye ynglingsserier, selv om jeg kun har læst de første to. Men jeg elskede dens humor, dens magi og Butchers utrolige fortællerevne. Jeg var nødt til at tvinge mig selv til at holde pause fra den en gang imellem eller ville jeg ikke få lavet noget som helst andet. (Anmeldelse kan læses her).

#4: Blackout af Mira Grant. Blacktout er sidste del af Newsflesh trilogien, og jeg havde meget svært ved at udvælge en af bøgerne for de er alle vældig gode og har hvert deres specielle træk. Grunden til at jeg valgte Blackout er fordi den giver slutningen på dette episke zombietrilogi, og fordi den holdt mig fanget til sidste side og mest af alt fik den mig til at ønske endnu mere - og nu er der også kommet flere fortællinger indenfor dette univers. (Anmeldelse kan læses her).

#3: Geminiderne af Nanna Foss. Anden del af Foss' Spektrum serie ramte lige i plet, og det var dejligt at følge Pi og vennerne i deres tidsrejse(kaos)eventyr. Nanna Foss skriver godt og jeg elsker alle hendes referencer og det research der ligger til grund for Spektrum serien. Og så havde Geminiderne en meget grum cliffhanger så jeg håber at Ursiderne snart kommer så jeg kan læse videre. (Anmeldelse kommer snart).

#2: Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten. Det her er den bedste danske begyndelse på en fantasytrilogi jeg længe har læst. Hold op hvor var den medrivende og spændende. En fængende historie med gode plottwist, interessante karakterer, og bare helt igennem neglebidende spænding. Tilsæt så et godt sprog, magi, mord og nordiske guder og så går man ikke helt galt i byen. (Anmeldelse kommer snart).

#1: A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas. Den bog jeg begyndte 2016 med samt den bedste. Og selvom det nu er over et år siden jeg har læst den, lever jeg stadig med den og i den. Den har også gjort det svært for mig at begynde på efterfølgeren A Court of Mist and Fury, fordi folk siger at den er endnu bedre end ACOTAR. Så der derfor er jeg en smule bange for ACOMAF og mine egne forventninger, men nu kommer bind 3 snart, så jeg må se at komme i gang. (Anmeldelse kan læses her.)

Honourable mentions
- fordi jeg ikke kan lade være (i tilfældig rækkefølge):

Guilty Pleaures af Laurell K. Hamilton (genlæsning) ○ Touch of Power af Maria V. Snyder ● Deadline af Mira Grant ○ Poison af Sarah Pinborough (genlæsning) ● 172 Hours on the Moon af John Harstad ○ Lord of the Flies af William Golding ● Storm Front af Jim Butcher (genlæsning) ○ Anno Dracula af Kim Newman ● Som stjernerne står af Cora Carmack ○ One af Sarah Crossan ● Red Queen af Victoria Aveyard ○ Mig uden dig af Kelly Rimmer ● Stalker af Michella Rasmussen ○ The Fairy Godmother af Mercedes Lackey ● Er du okay, Marie? af Anika Eibe ○ Bad Girls Don't Die af Katie Alender ● Vejen til Panteon af Boris Hansen ○ Beauty af Sarah Pinborough ● Mareridt & Myrekryb 1 af Nick Clausen ○ Aftalt spil af Elle Kennedy ● Pride and Prejudice af Jane Austen (genlæsning) ○ Locke and Key af Joe Hill & Gabriel Rodriguez ● Madly Ever After af Skottie YoungFærgen af Mats StrandbergThe Crown af Kiera Cass ○ Black out af Kenneth Bøgh Andersen ● Matilda af Roald Dahl ○ Leoniderne af Nanna Foss (genlæsning) ● Mareridtsfabrikken og andre rædsler af John Kenn Mortensen ○ Den Faldne Djævel af Kenneth Bøgh Andersen ●

lørdag den 28. januar 2017

Nye bøger #13


I årets første bookhaul viser jeg 9 skønheder frem som jeg købte lidt før jul. Det er en blanding af både korte og længere bøger i forskellige genrer, men det er alle bøger jeg gerne vil læse i den nærmeste fremtid. 

  • The Guest Cat af Takashi Hiraide. Den bog har både en kat på forsiden, samt handler om den selvsamme kat. Jeg er solgt! Den handler om en kat der kommer på besøg hos et ægtepar, som er ved at vokse fra hinanden. Men kattens besøg giver deres liv ny mening. Jeg håber på en rigtig sød fortælling.
  • The Salmon Who Dared to Leep Higher af Ahn Do-hyun. Jeg ved ikke som meget om denne lille bog andet end at det er en fabelfortælling (og så har den et fantastisk cover).
  • The Hen Who Dreamed She Could Fly af Sun-Mi Hwang. Igen en lille sag hvori en høne drømmer om at flygte fra sit fangenskab. Den bliver kaldt for Koreas svar på Charlotte's Web, en klassisk børnebog om dyr og venskaber, som jeg også gerne vil læse på et tidspunkt.
  • The Library of Unrequited Love af Sophie Divry. En bog om et bibliotek, en bibliotekar, en låner og om kærligheden til bøger - så selvfølgelig skal jeg læse denne bog!
  • Asking for Trouble af Liz Young. Jeg læste denne bog for nogle år siden, og det er simpelthen en så kærlig og humoristisk historie, så en varm sommerdag skal jeg genlæse denne.
  • Extremely Loud & Incredibly Close af Jonathan Safran Foer. 9 årige Oscar mister sin far under 9/11 og begiver sig ud på en rejse for at løse mysteriet om en nøgle han finder i farens skab.
  • A Tree Grows in Brooklyn af Betty Smith.Det er en klassik amerikansk dannelsesroman. Jeg fik anbefalet denne bog af en kollega, som synes jeg skulle læse den - og det gør jeg så. 
  • A Thousand Nights (A Thousand Nights #1) af E. K. Johnston. Dette er en fortælling baseret på arabisk folkeovertro. Og så er en også en utrolig smuk bog. Virkelig gennemført design.
  • Heartless af Marissa Meyer. Bogen der startede hele dette bookhaul. Denne bog foregår i Wonderland, men jeg har med vilje ikke sat mig ind i dens handling, for jeg vil gerne overraskes når jeg læser den. Men hold nu op hvor er det en smuk bog både med smudsomslag og uden!
Har du købt nogle bøger for nyligt?

torsdag den 26. januar 2017

Mand og kat af Nils Uddenberg

"Mand og kat er historien om, hvordan den svenske psykiater Nils Uddenberg mod sin vilje blev katteejer. 
Med humor og selvironi fortæller han, hvordan en herreløs hunkat stille og roligt erobrerede hans hjerte og tilførte hans liv noget, han ikke anede manglede. Han filosoferer over kattens - og menneskets - væsen og gør sig kloge tanker om livet, litteraturen og videnskaben. 
Mand og kat er en varm og humoristisk kærlighedshistorie."

Mand og kat er historien om en kat der langsomt kryber ind i hjertet på en mand (og hans kone) der er opsat på at han bestemt ikke skal være katteejer. Men det bliver han, og han bliver katteejer med stort K.

Jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg skulle anmelde denne lille bog. For på den ene side vil jeg meget gerne holde af den, for den handler om en kat (og jeg ELSKER katte), men det gjorde jeg bare ikke. Det er en ok bog, men heller ikke mere. Men jeg havde bare håbet på at jeg ville synes bedre om den. Og det var nok der jeg gik galt i byen. Jeg havde næsten ingen forventninger til denne bog, men de var åbentbart stadig for høje.

Jeg fandt hverken Mand og kat særlig humoristisk eller særlig hjertevarm. Humor kan diskuteres, for det kan være meget forskelligt hvad man finder sjovt. Jeg kunne godt lide Mis, den virker som en dejlig kat, og hvis det bare var en historie kun om Mis og katte generelt, havde jeg nok holdt mere af den. Men forfatteren tager meget af sig selv i den og derudover meget andet, som ikke havde Mis eller andre katte i fokus, og de passager fandt jeg bare jævnt kedelige. Det var bare nogle jeg gerne ville have overstået, så jeg kunne vende tilbage til det jeg fandt mest interessant, nemlig Mis.

Sproget var også for simpelt for min smag. Det var ikke noget der satte spor i mig, eller som holdt mig fanget. Tilgengæld synes jeg at illustrationerne var kære og velvalgte. De fortalte nogle gange mere historie end ordene gjorde.

Mand og kat er en ok historie, og det er den, fordi jeg aldrig rigtig blev fanget af den, og fordi jeg fandt den kedelig flere steder (når fokus ikke 100 procent var på katte, hvor jeg synes bogen var mest interessant). Det var ikke den hjertevarme og livsbekræftende historie jeg som katteelsker havde håbet på. Jeg tror derimod, at den hurtigt vil gå i glemmebogen for mig.


2/5 stjerner

Mand og kat af Nils Uddenberg / Originaltitel: Gubbe och katt
Originalsprog: svensk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 30. september 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2012
ISBN: 9788711563960
151 sider

tirsdag den 24. januar 2017

Beauty af Sarah Pinborough

"Once upon a time...
In a kingdom far, far away, a handsome prince sets out to find a lost castle. only to discover a city slumbering under a terrible curse, and a beautiful princess who can only be woken be a true love's kiss."


Beauty er den tredje og sidste bog i Sarah Pinboroughs serie Tales from the Kingdoms. De to første er Poison og Charm. Bøgerne kan som udgangspunkt læses selvstændigt, men der er flere personer der går igen i de tre bøger, og jeg vil mene at man vil få mest ud at læse serien i rækkefølge, så det vil jeg helt klart anbefale at man gør.

Beauty kan nærmest betegnes som en forhistorie til Posion og Charm fordi den fortæller historien om prinsen og jægeren fælles fortid, der bliver hintet til i begge bøger. Prinsen bliver af kongen opfordret til at rejse ud på eventyr for at både få reddet hornene af sig og få at blive en rigtig mand og prins som man jo først bliver når man har været på eventyr, hvor man skal redde prinsessen fra den onde drage. Jægeren bliver "hyret" til at passe på prinsen, så han ikke bliver udsat for alt for meget fare. Og de finder selvfølgelig en skøn prinsesse, som har brug for at blive reddet. Hun bliver holdt fanget i dyb søvn bag en ugennemtrængelig tornehæk. Det lykkes dem at vække prinsessen og resten af kongeriget, og så skulle man tro at de ville leve lykkeligt til deres dages ende, ikke? Men Beauty er ikke et sådan eventyr.

Jeg holder utroligt meget af Pinboroughs genfortællinger af klassiske eventyr, og jeg ville ønske at hun ville skrive flere end de tre i serien Tales from the Kingdoms. De er sensuelle, provokerende og fyldt af små overraskelser og plottwist.

Pinborough skriver ikke kun om et eventyr af gangen, nej hun låner fra og blander flere forskellige eventyr, og sætter dem sammen i et eventyr der er helt sit eget. I Beauty bliver eventyr som Tornerose, Skønheden og Udyret, Den Lille Rødhætte, Rumleskaft og Rapunzel blandet sammen i et herligt magisk miks.
Og så ender Pinboroughs eventyr ikke nødvendigvis godt for alle. I Beauty er det bestemt ikke alle der lever lykkeligt til deres dages ende. Og det gør eventyret mere grumt og fortryllende efter min mening.

Jeg er også faldet for Pinboroughs skrivestil. Den er let og dragende på samme tid. Den er skrøbelig og hård på en gang. Nøjagtig som de eventyrfigurer, hvis fortællinger hun spinder sammen i et net.

Jeg vil til en hver tid anbefale Poison, Charm og Beauty. Det er ikke alle, der vil elske dem eller overhovedet bryde sig om dem, men jeg blev forført af dem og den magi de indeholder.


5/5 stjerner

Beauty (Tales from the Kingdoms #3) af Sarah Pinborough
Forlag: Titan Books
Udgivet: 26. maj 2015 (denne udgave) / tidligere udgivet i 2013
ISBN: 9781783291144
208 sider

lørdag den 21. januar 2017

Fødselsdag & konkurrence

I dag bliver jeg endnu et år ældre, og træder samtidig ind i et helt nyt årti (hvis man går op i tal).
Og sørme om ikke også bloggen fylder år her i januar. Den 18. januar 2016 udgav jeg min allerførste anmeldelse, og jeg har således blogget i et helt år. Det synes jeg er ganske pænt og det skal naturligvis fejres. Derfor laver jeg en lille konkurrence, hvor du kan vinde en lille stak bøger.

Bogpakken du kan vinde består af:

4 bøger fra serien Penguin Black Classics:
  • Robert Louis Stevenson: Olalla
  • Jane Austen: The Beautiful Cassandra
  • Elizabeth Gaskell: The Old Nurse's Story
  • H. G. Wells: A Slip under the Microscope
samt
  • Margaret Atwood: Oryx and Crake

For at deltage skal du:
  • Synes godt om om bloggens Facebookside
  • Skrive en kommentar til dette indlæg. Det kan eksempelvis være en anbefaling af en af dine bedste læseoplevelser
  • Tilføje din emailadresse i kommentar
  • Have en dansk adresse, som gevinsten kan blive sendt til
Konkurrencen løber indtil torsdag d. 9 februar kl. 12, hvorefter jeg vil give besked til den heldige vinder hurtigst muligt.

fredag den 20. januar 2017

Januars klassiker og murstensroman

To af mine læsemål for 2017 var at læse flere klassikere og flere lange romaner. Jeg har besluttet mig for at læse en af hver i hver måned. Det bliver altså 24 bøger i løbet af året. Det betyder ikke at jeg ikke kan læse flere end dette antal for jeg har både mange klassiker og mange murstensromaner (500+ antal sider). Jeg har længe overvejet om jeg skulle udvælge de 12 klassiker og de 12 murstensromaner på forhånd, men jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg højst sandsynligvis ikke kommer til at overholde sådanne lister, selvom jeg ville synes at de var sjove at lave. Jeg har også overvejet om jeg skulle udvælge dem kvartalvis. Altså vælge 6 bøger i alt for 3 måneder. Og jeg er ret hooked på denne ide, fordi det er mere overskueligt for mig at vælge 6 bøger for 3 måneder end 24 bøger for et år og selvfølgelig holde mig til den. Så jeg tænker lige lidt videre over ideen, og hvilke bøger jeg gerne vil læse i den nærmeste fremtid. For nu viser jeg blot januars klassiker og murstensroman, som jeg allerede har udvalgt.

Klassikeren er en bog jeg har været i gang med et stykke tid, men som jeg meget gerne vil læse færdig i denne måned. Jeg har holdt meget af det, jeg har læst indtil videre. Januars klassiker er selvfølgelig Jane Eyre af Charlotte Bontë.

Som murstensroman har jeg efter lidt overvejelse valgt Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff. Det var en bog jeg opdagede igennem Catriona, som var helt vild med den. Den har stået knap 5 måneder på min reol, så nu er det på tide at få den læst. Derudover har jeg set at mange der har læst den danske oversættelse har været vild med den, så det er jo bare endnu en grund til at få taget hul på den. Og med sine 599 sider er der nok at gå i gang med. (Illuminae opfylder også et andet af mine læsemål, nemlig at få læst flere af de serier jeg har stående ulæst på mine reoler - så det er to fluer med et smæk :) ).

torsdag den 19. januar 2017

Kemikeren af Stephenie Meyer

"Engang arbejdede hun for den amerikanske regering, men det er der kun meget få, der ved. Hun er ekspert inden for sit område på et tophemmeligt agentur, men da man pludselig ser hende som en belastning, går jagten ind på hende.
Nu er hun konstant på flugt, og hendes eneste redning er at tage det job, hendes tidligere chef tilbyder hende. Det sidste job.
Men opgaven er langt fra enkel, og den bliver kun sværere, da hun falder for en mand, der forringer hendes chancer for at overleve.
Nu må hun bruge sit unikke talent på måder, hun aldrig havde drømt om."

Kemikeren handler om en ung kvinde, der er på flugt. Det har hun været i nogle år efterhånden. Hun skifter identitet løbende, og bliver ikke det samme sted alt for længe ad gangen. Og hvert sted hun overnatter sætter hun fælder op. Grumme fælder. I sit tidligere liv var hun en anerkendt forsker og forhørsleder. Hun kan bringe smerte til folk uden at det efterlod tydelige mærker, og hun var meget god til sit job. Desværre har hun og en kollega opdaget noget de ikke skulle, og nu forsøger nogle at slå henden ihjel. Hun har holdt sig skjult, men da hun får mulighed for at redde en hel masse menneskers liv samt sit eget tager hun imod tilbuddet og det bringer hende lige i armene på Daniel.

Kemikeren var ganske spændende læsning, men det var ikke den page-tuner eller thriller som jeg have håbet på. Den blev først virkelig spændende i løbet af de sidste 150 sider, hvor jeg for alvor følte at pulsen steg. Der var nogle meget spændende scener og kapitler, men det blev aldrig helt nervepirrende for mig. Og jeg havde håbet på nervepirrende, da jeg begyndte at læse den.
Sproget er letlæst og flydende for det meste, men nogle steder fandt jeg dialogen en smule klodset og forceret. Der var også nogle gentagelser inden for to sætninger eller deromkring af et bestemt ord, jeg fandt forstyrrende under min læsning.

Jeg synes at kærligheden mellem Alex og Daniel var lidt for instaloveagtig for min smag. Deres forhold gik alt for hurtigt. Daniel virkede som et middel der skulle få Alex til at tænke over det liv hun havde levet indtil videre, og stille det op imod det liv hun kunne have med ham, hvor hun ikke blev nødt til at flygte hele tiden. Jeg ville gerne have set at deres forhold var lidt længere tid under udvikling. Men udover dette kunne jeg rigtig godt lide de forskellige karakterer og ej at forglemme alle de herlige hunde, der spillede en vigtig birolle. Jeg fandt Alex og hendes viden om gifte meget interessant, og jeg ville sådan set gerne have endnu mere om gifte og deres virkning. Kevin, Daniels bror, var også en herlig forskruet fyr, nogle lidt for kæk fyr agtig for min smag, men bestemt en interessant karakter. Daniel manglede realitetsans på mange ting, han forstod ikke helt den fare han befandt sig i, og det havde jeg nogle gange lyst til at råbe til ham.

Alt i alt er Kemikeren underholdende læsning med nogle interssante karakterer. Jeg havde nok bare forventet lidt mere thriller og spænding og nerver der sad uden på tøjet hele tiden. Det fik jeg til sidst, men det var bare ikke helt nok.

3,5/5 stjerner

Kemikeren af Stephenie Meyer / Originaltitel: The Chemist
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2016
ISBN: 9788711566718
594 sider

tirsdag den 17. januar 2017

Pigerne af Emma Cline

 "Det er i parken, at Evie får øje på pigerne, en gruppe unge kvinder, der udstråæer fandenivoldskhed, frihed og en farlig aura af vildskab. Da hun nogle dage senere møder en af dem, Suzanne, tager hun med ud på den ranch, hvor den karismatiske Russell bor med sin 'storfamilie', unge kvinder, der vil gøre alt for ham. Evie drages ind i Russells tryllekreds, og først da det er for sent, indser hun, at det vil få katastrofale konsekvenser."

Jeg har hørt meget omtale af Pigerne. En virkelig god omtale af den. Blandt andet at den skulle være barsk og virkelig skræmmende læsning, og en virkelig fantastisk debutroman. Så mine forventninger var naturligvis høje, og de var også for høje kan jeg nu konkludere efter endt læsning.

Det tog tid og hårdt arbejde fra min side at blive overhovedet fanget af Evies historie. Pigerne består af to sideløbende historier. En der foregår tilbage i 1969, hvor Evie er en ung og naiv pige, der bliver tiltrukket af nogle specielle piger, der følger den mytiske Russells ord. Samt en der foregår i Evies nutid, hvor hun er blevet en midaldrende kvinde, der låner en vens sommerhus. Her møder hun vennens søn, Julian, og dennes kæreste, Sasha. Julian ved hvem Evie er og ikke mindst hvad hun har været vidne til, da hun var ung. Evie begynder således at fortælle hendes historie.

Fortællingen om Evies nutid sammen med de to unge, var nok det jeg brød mig mindst om i Pigerne. Jeg fandt den ude af trit med handlingen i 1969. Jeg fandt Evies nutid og samspil med teenagerne jævnt kedelig og unødvendig. Jeg kunne ikke finde en dybere mening med den andet end at den skulle virke som katalysator til at Evie begyndte at fortælle hendes historie. Så var 1969 kapitlerne meget mere interessante.

Emma Clines sprog var virkelig godt. Det tiltalte mig nok mere end selve historien. Så hvis Cline udgiver mere vil jeg da helt klart give det en chance. Hun var også god til at opbygge en stemning. Men på trods af disse talenter fandt jeg stadig Pigerne fragmenteret.

Pigerne er en fin fortælling, men det var ikke en fortælling der rørte mig særligt dybt. Og det var det jeg havde forventet og håbet på. Jeg havde forventet en barsk og skræmmende historie. Men jeg blev ikke skræmt, og jeg synes heller ikke at den var særlig barsk. Den hukdt sig altid på en arms længde, som var meget frusterende for jeg ville bare så gerne have at den vækkede følelser i mig, at den rørte ved mig. Men det skete bare ikke. Det er en fin historie, og en velskrevet historie. Den manglede bare noget for virkelig at kunne røre ved mig, for at kunne krybe ind under huden på mig.

3/5 stjerner

Pigerne af Emma Cline / Originaltitel: The Girls
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2016
ISBN: 9788711465523
278 sider

lørdag den 14. januar 2017

Blankets af Craig Thompson

"Wrapped in the landscape of a blustery Wisconsin winter, Blankets explores the sibling rivalry of two brothers growing up in the isolated country, and the budding romance of two coming-of-age lovers. A tale of security and discovery, of playfulness and tragedy, of a fall from grace and the origins of faith."
Blankets er en fortælling om en ung dreng, der vokser op til at blive en ung mand og alt det der sker i løbet af denne proces. Det er en fortælling om broderkærlighed, den første altopslugende forelskelse, og et spirende oprør mod barndommens tro. Blankets fortæller ikke en ny historie. Den fortæller en historie, der er blevet fortalt mange gange, nemlig historien om en ung dreng, Craig, der vokser op til at blive en ung mand, der ikke rigtig føler, at han passer ind nogle steder. Han føler sig udenfor og er både som dreng og ung teenager blevet mobbet. Så bliver han forelsket og fokus flytter over på den første kærlighed og alle de glæder og sorger den medfører. Der ulmer også et stille forældreoprør, et oprør mod den tro som forældrene har, men som Craig stille og roligt oparbejder en skepsis imod og som han til sidst løsriver sig fra (dog uden at han fortæller det til forældrene - så hvor meget oprør, der er i det kan diskuteres).

Det jeg bedst kunne lide Blankets og som holdt min opmærksomhed fanget var forholdet mellem de to brødre, storebroderen Craig og lillebroderen Phil. Deres forhold til hinanden var virkelig godt beskrevet og det var der jeg levede mig mest ind i historien. Deres venskab, deres skænderi, deres fantasi var så levende og troværdig.

Tegnestilen blæste mig desværre ikke bagover. Den forførte mig ikke, som jeg gerne ville. Jeg ved faktisk ikke om jeg kan lide den eller ej. Men den får historien fortalt, og det er jo det vigtigste. Blankets er på næsten 600 sider, men det tog mig ingen tid at læse den. Jeg fløj igennem den, og var faktisk nødt til at tvinge mig selv til at tage en pause. Så hurtiglæst det var den i hvert fald for mig.

Da jeg havde færdiglæst Blankets sad jeg tilbage med en følelse af at jeg manglede et eller andet. Og den følelse førte til at jeg gerne ville have mere. Hvad det mere er ved jeg ikke, men jeg mangler det. For historien er sådan set afsluttet. Den har en fin afrunding. Den har jeg ikke en finger at sætte på. Måske var det Craig og Phil jeg gerne ville have mere af? Men med det sagt er Blankets en ganske udemærket historie.

Blankets er en mosaik, et quilt tæppe, lavet af minder. Minder som er gode, minder som er dårlige, minder som man gerne vil huske, og minder man helst vil glemme. Det er en dannelseshistorie, om at finde sig selv og hvad man er værd. Det er en fængende historie, men jeg fandt den også til tider en smule naiv og enkel. Jeg læste en historie, som jeg har læst flere gange før blot i andre udformninger. Jeg var fanget af den, mens jeg læste den, men om jeg vil kunne huske den om tre måneder ved jeg ikke.
 

3/5 stjerner

Blankets af Craig Thompson
Forlag: Top Shelf Productions
Udgivet: 2003
ISBN: 9781891830433
592 sider

torsdag den 12. januar 2017

Harry Potter and the Cursed Child af John Tiffany, Jack Thorne & J.K. Rowling

"The Eighth Story. Nineteen Years Later.

It was always difficult being Harry Potter and it isn’t much easier now that he is an overworked employee of the Ministry of Magic, a husband and father of three school-age children.
While Harry grapples with a past that refuses to stay where it belongs, his youngest son Albus must struggle with the weight of a family legacy he never wanted. As past and present fuse ominously, both father and son learn the uncomfortable truth: sometimes, darkness comes from unexpected places."

Den her anmeldelse har været længe undervejs. Jeg læste dette stykke tilbage i oktober, og jeg sad tilbage med modstridende følelser og tanker. Jeg var skepsis, før jeg begyndte at læse Harry Potter and the Cursed Child, meget på grund af den måde den er blevet markedsført herhjemme. Nemlig som en bog i stedet for et skuespil, som det jo er. Jeg har mødt mange børn og unge på mit arbejde, der er blevet utrolig skuffet, når de fandt ud af sandheden. Jeg har sågar haft en mor i telefonen, der spurgte om det virkelig kunne passe, at det ikke var en bog hendes søn skulle læse.
Så markedsføringen har jeg været temmelig sur over. Den satte folks forventninger op og gav dem så noget helt andet end det de havde forventet. Jo mere jeg har tænkt over dette stykke, jo mere skuffet og vred er jeg også blevet, og det bærer min anmeldelse i høj grad præg af. Så hvis du kun er til positive anmeldelser så stop med at læse nu.

Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod at læse dramaer. Det er blot en anden kunstform end romaner. Så min kritik går ikke på Harry Potter and the Cursed Child som et skuespil. Jeg tror at det vil være et rigtigt fedt stykke at se og opleve.
Min kritik går derimod på selve plottet og karakterne.

Hvis vi starter med plottet. Åh alle de plothuller som jeg ikke hverken kunne overse eller ignorere. Vi følger Harrys søn Albus, som hader at leve i sin fantastiske fars skygge. For Albus selv er ikke særlig fantastisk. Far og søn forstår ikke hinanden og det leder jo selvfølgelig op til en forældreoprør. Albus og hans bedste ven Scorpius Malfoy beslutter sig for at rejse tilbage i Harrys fortid for at rette op på en "uretfærdig" død. Men tingene går jo selvfølgelig ikke som forventet.
Mit største problem er selve tidsrejserne. Det virker bare for letkøbt. Albus og Scorpius bruger en særlig tidsvender til at rejse tilbage i tiden og til begivenheder som vi kender fra oprindelig Harry Potter serie. Og jeg brød mig bare ikke om dette træk. Når man har med tidsrejser at gøre skal de være troværdige inden for deres univers, men det var de slet ikke her. Alle ministeriets tidsvender bliver smadret i bog 5 af Harry Potter, men lige pludselig har vi en meget stærk tidsvender som man kan rejse flere år tilbage med men kun i 5 minutter. Den køber jeg bare ikke. Og det med at pille og forsøge at ændre en tidlig handling brød jeg mig slet ikke om. Hvorfor var det nu nødvendigt? I bog 3 fik vi at vide, hvor svært og ikke mindst farligt det er at ændre på fortiden, og så rejser to drenge frejdigt af sted for at gøre netop det, som en form for oprør mod deres forældre?
Mindst en af tidsrejserne var unødvendigt efter min mening, og føles bare som ekstra fyld, som en gentagelse af den første rejse.

Og så er der karakterne. Albus brød jeg mig faktisk ikke rigtig om. Han er klynkende og irriterende og slet ikke hvad jeg havde forventet. Jeg have ikke noget imod at han var i Slytherin. Det var ganske fint. Jeg ville dog godt have set at han viste husets gode sider, i stedet for at surmule over at var havnet i Slytherin og være vred på sin far. Det klædte ham ikke.
Men også de kendte og elsklige figurer som Harry, Hermione, Ron kunne jeg slet ikke genkende. Jovist der er gået mange år siden vi så dem sidst, men stadigvæk. De var karikatur på dem selv, især Ron er blevet til en latterlig skikkelse, har påtaget sig en klovnerolle, der slet ikke passede til ham.
Og så var der Delphi... Nej, bare nej! Hendes oprindelse stider mod alt hvad vi fik at vide i de 7 oprindelige bøger. Og det kan jeg bare ikke tilgive. Jeg vil ikke fortælle mere, hvis man endnu ikke har læst stykket, men hold op hvor var jeg sur over dette stunt.

Da jeg læste dette stykke, fik jeg også en meget stærk følelse af at jeg sad og læste fanfiktion. Og den følelse forsvandt ikke. Ikke engang da jeg havde vendt den sidste side. Og jeg tror jeg vil betragte det som fanfiktion, for jeg er bare så skuffet over det, selvom jeg ikke engang havde særligt høje forventninger til at begynde med. Den mangler bare så meget - og den mangler i høj grad magi. Den særlig magi, der kendetegner Harry Potter universet.
Hvis man vil have ægte Harry Potter magi, så genlæs de 7 bøger.

1/5 stjerner

Harry Potter and the Cursed Child, Parts 1 & 2 (Harry Potter #8) af John Tiffany, Jack Thorne, J.K. Rowling
Forlag: Arthur A. Levine Books
Udgivet: 31 juli 2016
ISBN: 9781338099133
320 sider

tirsdag den 10. januar 2017

Mareridt & Myrekryb 1 af Nick Clausen

"Historier som sniger - historier som skriger.
Historier som river - historier som siver.
Historier som skræmmer - historier som lammer."

Mareridt & Myrekryb 1 indeholder 7 uhyggelige fortællinger fra Nick Clausens hånd. Jeg har læst en del af Nick Clausens uhyggelige fortællinger og denne her er en god samling af skræmmende noveller. De er letlæste, og kan nydes af både børn, unge og voksne, så længe man her en trang til lidt uhyggelige historier. Historierne er efter min mening mere gys end horror, men det gør bare at flere kan være med. For det er det spændende gys man får. Lidt ligesom en tur i en vild rutsjebane. Man kan blive lidt skræmt på turen, men for det meste kommer man sikker ned på jorden igen.

Novellerne er som sagt letlæste, men de er også i høj grad meget velskrevne. Atmosfæren bliver godt bygget op i de forskellige noveller, og Nick Clausen rammer stemningen helt perfekt, så man få frydefuld gåsehud langs armene. Efter hver novelle er der også et lille efterord, der kort fortæller inspirationskilden eller sjove facts om den enkelte novelle. Jeg holder meget af efterord, hvor man får et indblik i forfatterens inspirationskilder. Det synes jeg er ganske spændende at læse.
Alle historierne var gode efter min mening, men der er dog et par stykker som jeg vil fremhæve.

Fisken Snapper handler om Mie, der har en lillesøster der stjæler forældrenes opmærksomhed. Og Mie hader lillesøsteren for det. Men så får Mie en helt særlig fisk med en ganske særlig appetit. Jeg har selv yngre brødre, og jeg kender derfor godt til den jalousi der kan opstå mellem søskende. Den følelse synes jeg at Nick Clausen fanger virkelig godt, og som han skriver i efterordet har han selv mindre søskende, så det kan jo være at det er derfra noget af inspirationen stammer fra.

Alle fugle hader mig handler om Ørn der lider af en mærkelig sygdom, Omnia Avesodio, der gør at alle fugle angriber ham. Det giver selvsagt nogle problemer for Ørn at bevæge sig udenfor eller bare i nærheden af fugle. Men han har fået nogle piller, der skulle hjælpe mod det. Men hvad nu hvis pillerne ikke længere virker? Denne historie mindede mig om Alfred Hitchcocks klassiske film The Birds, som gav mig mareridt, da jeg var lille. (The Birds er faktisk baseret på en historie af Daphne du Maurier). Jeg har heldigvis ikke selv fugleskræk, men jeg kender et par stykker der er, så jeg kan sagtnes sætte mig ind i frygten for fugle.

Læderhud er inspireret af novellen Værtinden af Roald Dahl. Jeg holder ganske meget af Værtinden og jeg har derfor også læst flere gange. Og jeg synes også meget godt af Læderhud. Den er måske den novelle jeg synes bedst om i samlingen, og den novelle der har det bedste gys efter min mening. Så læs den endelig.

Jeg vil virkelig anbefalde denne novellesamling. Den er gysende, novellerne er gode og fulde af opfindsomhed og glæden ved den gode historie. Jeg glæder mig meget til at læse Mareridt & Myrekryb 2, der udkommer i år.
Mareridt & Myrekryb blev givet i en goodiebag til Bogbloggertræf 2016, og da Nick Clausen også var tilstede som en af de indbudte forfattere, fik jeg den selvfølgelig også signeret ;)

4/5 stjerner

Mareridt & Myrekryb (Mareridt & Myrekryb #1) af Nick Clausen
Forlag: Facet
Udgivet: 29 august 2016
ISBN: 9788793456037
323 sider

fredag den 6. januar 2017

Litterære nytårsforsætter og læsemål for 2017

Et nyt år betyder nye forsætter, nye læsemål og nye udfordringer. Jeg ved ikke om jeg er ambitiøs nok, men på den anden side vil jeg heller ikke opstille mål, som jeg ved, at jeg ikke kommer til at fuldføre. Min læsning har altid været drevet af lyst frem for mål, så jeg er lidt ambivalent ved at opstille mål. På den anden side vil jeg gerne udfordre mig selv og ikke mindst min læsning. Jeg vil gerne rykke mig selv en smule ud af min comfort zone, når det gælder hvad jeg læser. Jeg vil gerne opdage nye ynglingsbøger og jeg vil gerne læse mine ulæste bøger. Og det er meget af det mine læsemål omhandler.

I 2017 vil jeg gerne:
  • Sætte min Goodreads Challenge til 150 bøger. Det var den også sidste år, og selvom jeg i et par år har læst flere end 150 bøger beholder jeg dette tal.
  • Prioritere mine egne bøger. Jeg har så mange ulæste skatte stående, så dem vil jeg fokusere på at få læst. Jeg vil derfor gerne læse mindst 120 af mine bøger. Det betyder derfor også at jeg vil begrænse mine lån på biblioteket. Jeg begyndte allerede at begrænse mine bibliotekslån i december sidste år, så jeg det skal jeg bare forsøge at blive ved med.
  • Læse 12 klassikere. Jeg læste en digtsamling om måneden i 2016, og det gik rigtig godt. Nu vil jeg så i stedet for kaste mig over klassikerne, hvad enten de er af ældre dato eller lidt mere moderne. Én klassiker om måneden skulle være til at overkomme, og jeg kan jo altid læse flere end en om måneden. Jeg vil stadig læse lyrik, nu bliver det bare på et mere løst basis.
  • Læse flere lange bøger. Jeg har en del bøger på 500+ sider, som jeg rigtig gerne vil læse, men de fleste gange når jeg skal læse en ny bog springer jeg over dem. Jeg vil gerne give mig selv den tid det tager til at fordybe mig i nogle af de længere romaner. Derfor vil jeg også løbende sætte fokus på dem og forhåbentlig få læst én hver måned.
  • Færdiglæse flere serier. Lidt lige som med mine klassikere og lange bøger, har jeg også mange serier stående, hvad enten det er duologier, trilogier eller længere serier, hvor jeg enten har læst én eller flere i. I år vil jeg derfor gerne færdiglæse flere serier eller komme up to date med de serier, hvor der stadig kommer nye kapitler til.
  • Prioritere min Well-Read Women udfordring. Jeg må simpelthen have større fokus på denne udfordring om at læse alle 50 bøger fra Well-Read Women. Jeg er stadig meget glad for udfordringen og jeg glæder mig til at få læst bøgerne.