Blood Rites af Jim Butcher

"Harry's had worse assignments than going undercover on the set of an adult film. Dodging flaming monkey poo, for instance. Or going toe-to-leaf with a plant monster. Still, there's something troubling about this case. The Producer believes he's afflicted by an entropy curse - but it's the women around him who are dying. And Harry only got involved as a favour to Thomas, his flirtatious self-absorbed vampire acquaintance. Thomas has a personal stake in the case Harry can't work out, until his investigation leads him straight to Thomas's oversexed relatives. Harry's about to discover the skeleton in Thomas's family closet: a revelation that will change Harry's life for ever."

○ Storm Front ○ Fool Moon ○ Grave Peril ○ Summer Knight ○ Death Masks ○

Harry har indvilliget i at undersøge en forbandelse, der rammer kvinderne omkring en pornofilminstruktør, som en tjeneste for vampyren Thomas, der stammer fra White Court vampyrerne, der lever af seksuelle energier. Der er en voldsom kraft bag forbandelsen, som også udfolder sig på en tegneseriekomisk måde, der resultere i mærkværdige ulykker og dødsfald. Samtidig har vampyrerne fra Black Court ikke opgivet deres ønske om hævn, så Harry må konstant kigge sig over skuldrene. 

Blood Rites er en underholdende tilføjelse til Dresden universet, men den har desværre også nogle problemer.

Jeg brød mig ikke om, hvordan kvinderne er beskrevet. Tonen er unødvendigt seksuel og til tider sexistisk. Jeg ved serien trækker på pulp og krimi noir traditioner, hvor der har tradition for overseksualiseret kvindeportrætter, men jeg håber virkelig snart at kvinderne bliver mere helstøbte karakterer og ikke kun sexsymboler, blåøjede jomfruer og gamle kællinger (for at sige det lidt groft).

Jeg synes også at handlingen er ved at blive en anelse skabelonagtig og gentagende. Harry har ingen penge, han får et nyt job, nye fjender, dør næsten et par gange eller tre, opbruger næsten alle magiske kræfter, dør ikke alligevel og ender med at redde dagen. Tilsat eventuelle forholdsproblemer og lignende.

Jeg ser gerne at forfatteren snart begynder at ryste posen og lave om på tingene, så jeg bliver mere overrasket næste gang jeg tager en Dresden bog op, og ikke har regnet det hele ud på forhånd.

Når det nu er sagt, synes jeg stadig at Blood Rites er en let og fin bog. Den kræver ikke det store af sin læser, men det gør heller ikke så meget, når den nu tilbyder nogle timers virkelighedsflugt og afslapning. Den har nogle rigtig gode og humoristiske øjeblikke, og så kunne jeg rigtig godt lide at vi fik mere at vide om Harrys familiemæssige baggrund. 

Jeg er bestemt ikke færdig med Harry Dresden og co. for jeg har hørt at bøgerne bare bliver bedre og bedre, så jeg glæder mig til at læse Harrys næste eventyr.

 3/5 stjerner

Titel: Blood Rites
Forfatter: Jim Butcher
Serie: The Dresden Files #6
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 5. maj 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. august 2004
ISBN: 9780356500324
Sideantal: 387

Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens

"I mange år har rygtet om ”marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove, en stille by på North Carolinas kyst. Så da byens unge hot shot, den flotte Chase Andrews, sidst i 1969 findes død i mudderet under brandtårnet lidt uden for byen, mistænker de lokale straks Kya Clark, hende, de lokale kalder marskpigen.

Men Kya er ikke, som man siger. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene i en hytte i marsken, som hun kalder sit hjem. Hun har fundet venner i mågerne og hejrerne og taget ved lære af de smukke og voldsomme hemmeligheder, som naturen gemmer på. Da to unge mænd bliver fascineret af hendes skønhed, begynder Kya at indstille sig på et nyt liv – indtil det utænkelige sker."

Hvor flodkrebsene synger er en bog, som jeg længe har haft lyst til at læse, og nu har jeg endelig fået det gjort. Jeg vil nemlig meget gerne læse bogen inden filmen udkommer lige om lidt, så det var god motivation til at komme i gang.

Kya Clark bor ude i marsken sammen med sine forældre og søskende. Én for en forlader de hende indtil hun er helt alene, og må overleve så godt hun nu kan og med lidt hjælp fra nogle venlige mennesker. De fleste ser nemlig skævt til hende og kalder hende marskpigen, fordi hun lever i kanten af samfundet. 

To unge mænd bliver dog fascineret af hende, og de ændrer begge hendes liv på den ene eller den anden måde.

Hvor flodkrebsene synger var en overvældende fortælling for mig. Jeg skulle lige i gang med (og det var ikke bogens skyld - jeg havde bare gang i alt for meget på samme tid), men jeg blev fuldstændig opslugt af Kya, naturen og historien. 

Forfatteren vil rigtig mange ting med romanen, og bruger forskellige genrers virkemidler for at komme i mål. Det er er både en coming of age historie, en dysfunktionel familiesaga, en kærlighedshistorie, et mordmysterium og utallige naturbeskrivelser. Selvom det lyder af mange ting, synes jeg det fungerer virkelig godt. Jeg er især vild med alle naturbeskrivelserne. De er fuldstændige fantastiske og jeg har stor lyst til at drage ud og bor i en marsk. En skov kan også gøre det., hvis det skulle være 

Den ensomhed og isolation som Kya føler er fuldstændig hjerteskærende. Hun bliver forladt af alle hun kender, og tvunget til at lære at overleve. Hun møder også kærligheden, men da den ikke helt går som forventet, bliver hun igen ramt af svigt fra én hun elsker. Det er bare så godt skrevet og utrolig medrivende. Sproget er meget smukt og blomsterende, og siderne vendte nærmest sig selv. 

Jeg forstår til fulde, hvorfor så mange har rost Hvor flodkrebsene synger til skyerne, og jeg melder mig straks til koret. Det er en stærk og barsk historie, og jeg håber virkelig meget at filmen yder den retfærdighed og formår at indfange Kyas styrke og skrøbelighed. 

5/5 stjerner

Titel: Hvor flodkrebsene synger // Originaltitel: Where the Crawdads Sing

Forfatter: Delia Owens

Serie: -

Originalsprog: engelsk // læst på dansk

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 30. januar 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet 14. august 2018

ISBN: 9788702288889

Sideantal: 373

Any Way the Wind Blows af Rainbow Rowell

"In Any Way the Wind Blows, Simon and Baz and Penelope and Agatha have to decide how to move forward.

For Simon, that means deciding whether he still wants to be part of the World of Mages -- and if he doesn't, what does that mean for his relationship with Baz? Meanwhile Baz is bouncing between two family crises and not finding any time to talk to anyone about his newfound vampire knowledge. Penelope would love to help, but she's smuggled an American Normal into London, and now she isn't sure what to do with him. And Agatha? Well, Agatha Wellbelove has had enough."

○ Carry On ○ Wayward Son ○

Any Way the Wind Blows er tredje og sidste bog om Simon, Baz, Penelope og Agatha. 

De er nu tilbage i England, men er travlt optaget af personlige ting, så de har ikke rigtig mulighed for at fortælle andre om deres oplevelser i USA.

Simon skal tage stilling til om han ønsker at være en del af den magiske verden. Bazs stedmor har forladt familien, så Baz skal prøve af afvæbne en familiekrise. Penelope har smuglet Shepard ulovligt ind i landet, og er opsat på at hjælpe ham med den dæmoniske handel han har indgået. Agatha har reelt set fået nok og ønsker blot at fokusere hendes kræfter på at tage sig af dyr, men kommer på sporet af en trussel mod Watford. Eventyret er slet ikke fordi for vores venner.

Jeg var en smule inde på det i min anmeldelse af Wayward Son, men jeg savner, at der var en større forbindelse plotmæssigt imellem de tre bøger. Især 2'eren stikker ud og flagrer for sig selv, og det bliver endnu mere tydeligt, når man begynder at læse 3'eren. Jeg kan se bort fra det, for jeg synes 3'eren er en stærk afslutning, men en tydeligere rød tråd imellem bøgerne, (som ikke kun var karaktererne) havde været rart. Når det nu er sagt er der uafklarede ting i bog 1, som vi får svar på her i bog 3, hvilket jeg synes var godt. Nogle ting havde jeg gættet for længst, mens andre gættede jeg undervejs før de blev afsløret, men det var rart, at der blev bundet nogle sløjfer på nogle af de løse ender.

Plottet er spændende og interessant. Jeg blev revet med af al dramaet omkring vores karakterer. Jeg savnede dog at de var mere sammen og samarbejde om nogle af tingene, i stedet for at fare ud og forsøge at løse dem selv. Det er nemlig interaktionerne mellem karakterne, som jeg synes er det fedeste ved denne serie, og den var en del sporadisk denne gang.

Baz er stadig min yndlingskarakter, og det tror jeg ikke bliver lavet om på. Der bliver skruet op for varmen i Baz og Simons forhold, for hvor det i starten ser ud til at de går fra hinanden, er de nu meget opslugt af hinanden, og forsøger at have sex de mærkeligste steder. Det gør mig ikke så meget, for jeg synes de passer godt sammen, men skiftet sker meget pludselig. Men det var rart at de for alvor forsøgte at kommunikere med hinanden, og at de rent faktisk fik løst nogle af deres problemer.

Any Way the Wind Blows er en rigtig god afslutning på en fantasifuld og magisk trilogi, som selvom den ikke er perfekt er meget underholdende og medrivende. Har du læst de to andre bøger, må du bestemt ikke snyde dig for dette sidste episke eventyr med Simon og Baz.

4/5 stjerner

Titel: Any Way the Wind Blows

Forfatter: Rainbow Rowell
Serie: Simon Snow #3
Sprog: engelsk
Forlag: Wednesday Books
Udgivet: 6. juli 2021
ISBN: 9781250254337
Sideantal: 579

Blodtåge af Nicole Boyle Rødtnes

"En blodtåge opstår, når nogen har gjort noget så utilgiveligt, at hele byen er i fare. Af skam brækker slægtsskelettet sine knogler i stykker og lader sit rituelle blod lægge sig omkring byen. Blodtågen er en advarsel til alle om, at noget ondt er på spil."

[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

○ Dødsbørn ○

Davie er nu uden lærerplads efter begivenhederne i Dødsbørn. Men det er ikke hans eneste problem. Hans fætter, Devon, er stadig på fri fod, Temate er forsvundet, hans gamle lærermester er i fængsel, og Davie frygter at alle hans hemmeligheder snart vil blive afsløret. 

Da en blodtåge sænker sig omkring byen bliver Davie opsøgt af Edward, som er skeletinspektør. Han vil have Davie som læring, men arbejdet som skeletinspektør er ikke en dans på roser.

Blodtåge er efterfølgeren til Dødsbørn, og den fortsætter i samme flotte stil. Faktisk er den endnu bedre end første bog.

Davies gode væsen får han til stadighed rodet ud i en række af problemer og hemmeligheder, som han håber ikke bliver afsløret for de forkerte. Og selvom jeg godt kan lide Davie, håber jeg der kommer lidt mere modstand eller oprør i ham, så han ikke hele tiden bukker under for andres krav. 

Hvor den første bog kredsede om dødsbørn er fokusset i 2'eren på slægtsskeletterne, og hvordan de fungerer og magien (i mangel på et bedre ord) omkring dem. Slægtsskeletterne er utrolig fascinerende og det var spændende at få mere at vide om dem.  

Skrivestilen er let og ligetil, og siderne vender nærmest af sig selv. Handlingen er spændende, og romanen er meget underholdende. Blodtåge får en stor anbefaling herfra.

4/5 stjerner

Titel: Blodtåge
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Skeletter i skabet #2
Sprog: dansk
Forlag: Facet
Udgivet: 2010 // genudgivet i 2020
ISBN: 9788792366597
Sideantal: 258

Skoven af Sarah Engell

"Det er sidste skoledag i 9. klasse, og Ask tager i Dyreskoven for at feste med hele årgangen. Det er nu eller aldrig, hvis han skal score Emma, og måske flirter hun faktisk med ham? Aftenen starter lovende - lige indtil Emma går ind i skoven for at tisse og ikke kommer tilbage. Ask leder efter hende, men hun er som sunket i jorden, og pludselig er det umuligt for ham at finde ud af skoven igen. Det er kun træer, så langt øjet rækker, men alligevel har ham en følelse af at blive betragtet. Hvad sker der? Kan det passe, at skoven udvider sig? Og hvorfor opfører dyrene sig så underligt?"

Ask har sidste skoledag. Opvarmningsfesten bliver fejret med klassekammeraterne i Dyrehaven. Emma som han længe har haft et godt øje til er også med. På et tidspunkt går Emma ind i skoven for at tisse, men hun kommer ikke ud igen. Ask går ind for at finde hende, og to af hans klassekammerater følger efter. Men der er noget fuldstændig galt med skoven. Den synes at vokse og forandre sig hele tiden, og jo længere de er i skoven, jo mærkeligere føler de sig.

Der har været en del hype omkring Skoven, og det har selvfølgelig skudt mine forventninger i vejret, så jeg var noget spændt, da jeg gik i gang. 

Jeg kan rigtig godt lide den dystopiske setting, hvor mennesket leger med naturen igennem gensplejsning. og det får fatale konsekvenser. Naturen vs. mennesket er et emne som optager mig rigtig meget, og jeg synes det er spændende at læse eller se fiktioner, hvor naturen slår tilbage mod det misbrug, som mennesket har udsat den for.

Sproget er virkelig godt. Det er billedskabende og fuld af liv. Sarah Engell kan skrive så hårrene rejser sig. Jeg fløj igennem romanen, fordi sproget var så let at læse. Beskrivelserne af skoven og naturen, som et utrygt sted er helt vildt gode.

Jeg synes dog at karakterne fremstår en kende flade. De var ikke lige så interessante som skoven var, og derfor var jeg også lidt ligeglade med, hvad der skete med dem. 

Selvom jeg synes Skoven kan flere ting, følte jeg desværre også, at jeg manglede noget. Jeg kan ikke helt sætte finger på, hvad det var jeg manglede. Men det var det der ekstra umph, der gør at historien for alvor kryber ind under huden på én. Romanen er alt for kort efter min smag, og jeg så gerne at der var visse ting, der var blevet mere udfoldet. Det blev lidt for overfladisk nogle steder. Slutningen gik også alt for hurtigt.

Når det nu er sagt synes jeg Skoven var fængende. Den behandler flere emner, der sætter tankerne i gang hos én, hvilken jeg rigtig elsker. Det var en rigtig fin læseoplevelse, så den kan bestemt anbefales til teenagere og voksne, der godt kan lide dystopiske romaner, hvor ikke alt bliver forklaret.

3/5 stjerner

Titel: Skoven
Forfatter: Sarah Engell
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet: 2. juni 2022
ISBN: 9788727011790
Sideantal: 192

Fantasyfestival 2022

[Reklame - aktivitetsarmbånd sponsoreret af Fantasyfestivalen]

Årets Fantasyfestivalen er vel overstået, og som altid har det været en fest. Årets tema var nordisk mytologi, og det var meget gennemført.

Jeg var afsted både lørdag og søndag (faktisk ankom jeg til Esbjerg allerede fredag - fordi offentlig transport), selvom jeg dog tog lidt tidligere hjem om søndagen. Det var fin beslutning for jeg var pænt træt om søndagen, og jeg tror ikke, jeg havde fået særlig meget ud af resten af dagen, hvis jeg var blevet. Hellere stoppe festen på sit højeste.

I år har jeg valgt at lave et samlet blogindlæg for lørdag og søndag, så det bliver måske lidt længere end normalt, men jeg håber I stadig vil læse med.

LØRDAG

Jeg startede som altid med en lille runde i messeområdet inden det blev tid til at høre åbningstalen eller rettere sagt åbningstalerne. Der blev sagt flere fine ting, og vi blev præsenteret for Fantasyfestivalens helt egen lydspor/musikstykke, som vi forhåbentlig får mulighed for at høre igen næste år.

Mit første foredrag var Kan de nordiske myter stadig bruges i 2022 som var en samtale mellem Malene Sølvsten og Jeanette Varberg. Det var en fin samtale, selvom jeg vidste en del i forvejen.

Det næste på mit program var Årets Danske Fantasy Pris, som skulle uddeles igen i år. Jeg var en af de bogbloggere, der var med til at lave en shortlist til juryen, så derfor ville jeg gerne overvære prisoverrækkelserne. Vinderne blev:

Årets Danske Fantasyforside | Dragesværdet – Dragernes Æra 2 af C. G. Valentin | Omslag af Mette Breth

Årets Danske Fantasydebutant | De glemte vogtere af Andreas Boeskov

Årets Danske Fantasybog | Illiéndirs Flamme – Stjernekrønikerne 5 af Mads Schack-Lindhardt

Stort tillykke til alle vinderne og alle de nominerede!

Jeg var dernæst til bogreception for Dina K. Sjöbloms debut Mellem Verdener - Ragnarok på forlaget Klippe, og ikke så længe efter var jeg til en samtale mellem Dina og Eva Munk, hvor titlen var Når sorg og identitetskrise finder vej til den nordiske mytologi. Det var rigtig spændende, og jeg kan også varmt anbefale Dinas bog.

Mit sidste foredrag var Tryllestave, amuletter og nedgravede dyr. Det var ikke helt hvad jeg havde forventet, da det mere var en gennemgang af ting, man har fundet i tidens løb, men der var nogle ting, som jeg synes var interessante.

SØNDAG

Søndagen startede ud med et bogbloggerevent med Anne-Marie Vedsø Olesen. Hun er en virkelig levende fortæller, så det var en fryd at høre hende fortælle om forfatterskab, skriveproces, bøger og meget mere.

Mit sidste foredrag var Guderne som vi ser dem, var med Peter Madsen og Johan Egerkrans som blandt andet snakkede om, hvilke take de hver især havde taget på de nordiske myter.

Jeg var selvfølgelig ikke kun inde og høre foredrag, men tog også flere omgange i messeområdet, hvor jeg kiggede på mange stande, og også fik snakket med nogle forfattere, bogbloggere og fantasyelskere.

Der var rigtig mange mennesker på meget lidt plads, så nogle steder var temmelig klaustrofobiske. Jeg kom derfor ikke rundt til alle stande, for det kunne jeg ikke lige overskue, og jeg fik derfor heller ikke snakket med alle dem jeg gerne ville. Afhængig af programmet næste år, kan det godt være at jeg skruer lidt ned for foredragene, og måske koncentrere mig lidt mere om messeområdet. Tiden går utrolig hurtigt og jeg kan derfor aldrig nå alt, men jeg vil gerne tage det lidt mere afslappet næste år for det blev lidt for hektisk til tider i år med meget få åndehuller, hvor jeg kunne få mulighed for at trække vejret.

Jeg fik selvfølgelig også købt en god stak bøger og noget merch. I år blev det til flere engelske bøger end danske (tak til Fantask). Jeg vil dog ikke gennemgå bøgerne her. Jeg viser dem frem i et blogindlæg, som kommer på et senere tidspunkt.

Ophav del 1 af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

"Jeg mærker mørket brede sig i mit sind. I stedet for at løse situationen, her jeg måske blot gjort det hele værre ved at føre os til Hymers gård. Hvad nu, hvis Asgårds hærfører bliver slået ihjel, inden vi får ham med hjem?"

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

○ Prøven ○

Uhh, hvor har jeg ventet længe på denne fortsættelse af Thor og Lokes eventyr. Og jeg må sige at ventetiden har været det værd (men jeg håber dog på, at jeg ikke skal vente lige så længe på næste bind).

Thor og Loke er blevet sendt ud på deres Gudeprøve. De er stadig i Jotunheim og må flygte med en flok jætter i hælene. På deres flugt møder de vølven Groa, der leder dem i retning af den person, som skal blive Asgårds hærfører. Men det er ikke en helt ufarlig rejse, og de to må bruge alt deres snilde og kampstyrke for at gennemføre deres mission.

I Prøven var det Thors synsvinkel vi fulgte, og i Ophav er den nu skiftet til Loke. Det fungerer rigtig godt, og jeg er glad for, at Loke nu også får mulighed for at fortælle fra hans synspunkt. Vi møder jo Loke og Thor som unge, så der er en del usikkerhed at spore i dem. Loke er i hvert fald i tvivl om han er god nok, og hvem de kan stole på. Samtidig har han haft nogle syner, som ikke lover helt godt for hans fremtid. 

Loke og Thor er stadig meget fandenivoldske, og det er spændende at følge med i deres venskab, både når de er enige, men bestemt også når de er uenige om tingene.

Illustrationerne er stadig fascinerende og interessante. De er med til at understrege den barske og rå stemning, og jeg synes de spiller rigtig godt sammen med handlingen og ordene på siderne. 

Ophav er en velskrevet og spændende take på den nordiske mytologi, som jeg kan anbefale til dem, der godt kan lide genfortællinger af de gamle myter. 

4/5 stjerner

Titel: Ophav del 1

Forfatter: Emil Blichfeldt

Serie: Den barske sandhed om Thor + Loke #2

Sprog: dansk

Forlag: Calibat

Udgivet: 6. august 2022

ISBN: 9788794164986

Sideantal: 100

Gideon the Ninth af Tamsyn Muir

"The Emperor needs necromancers. The Ninth Necromancer needs a swordswoman. Gideon has a sword, some dirty magazines, and no more time for undead bullshit. Brought up by unfriendly, ossifying nuns, ancient retainers, and countless skeletons, Gideon is ready to abandon a life of servitude and an afterlife as a reanimated corpse. She packs up her sword, her shoes, and her dirty magazines, and prepares to launch her daring escape. But her childhood nemesis won't set her free without a service.

Harrowhark Nonagesimus, Reverend Daughter of the Ninth House and bone witch extraordinaire, has been summoned into action. The Emperor has invited the heirs to each of his loyal Houses to a deadly trial of wits and skill. If Harrowhark succeeds she will become an immortal, all-powerful servant of the Resurrection, but no necromancer can ascend without their cavalier. Without Gideon's sword, Harrow will fail, and the Ninth House will die. Of course, some things are better left dead."

Jeg har haft Gideon the Ninth på min radar længe, og nu hvor jeg endelig har fået den læst, har jeg kun mig selv at skyde skylden på, at jeg har været så langsomt til at gå i gang med den. Det er en af de bedste bøger, som jeg har læst i år!

Gideon er en sværdkæmper, der er vokset op som en forældreløs på en planet. som en del af Ninth House. Hun har lagt adskillige planer for at slippe væk fra planeten og dens herskere, men de er altid gået i vasken. Nu forsøger hun igen, men Harrowhark, arving og nekromancer, forpurrer Gideons flugtplaner ved at snyde og får Gideon til at drage med hende til kejserens planet, hvor de skal bestå en række prøvelser for at Harrowhark kan blive lyctors (en del af kejserens indercirkel).

Nu har jeg forsøgt at løfte lidt af sløret for handlingen i Gideon the Ninth, og det var faktisk ikke en særlig nem opgave. Fordi noget af det fede ved romanen er, at man ikke får alt forklaret, faktisk langt fra. Man får selvfølgelig forklaret noget hen af vejen, og det bliver gjort på en virkelig fed måde, men plottet tager så mange drejninger, at man ikke altid er sikker på, hvor man vil ende henne. Kort sagt er det bare noget, som man skal opleve. 

Skrivestilen er virkelig smuk og kreativ. Jeg var totalt opslugt af den, og havde svært ved at give slip på romanen, når jeg først var gået i gang. Worldbuilding er intens og meget fascinerende. Jeg elsker en god historie med en solid worldbuilding og det må man sige at Gideon the Ninth er.

Jeg har også fået to nye favoritkarakterer i Gideon og Harrowhark. Gideon er vittig, sjov, og sarkastisk med muskuløse biceps og en forkærlighed for at være en torn i Harrowharks side. Harrowhark er derimod meget dedikeret til at blive den allerbedste, men bag det hårde ydre er der en lidt blødere inderside. Relationen mellem de to er helt igennem fantastisk, og jeg elsker når de for alvor slår sig løs.

Gideon the Ninth er science fiction/fantasy når det er allerbedst, og jeg kan simpelthen ikke får armene ned over hvor fed og fantastisk denne roman er. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien, og jeg håber at mine høje forventninger bliver indfriet.

5/5 stjerner

Titel: Gideon the Ninth
Forfatter: Tamsyn Muir
Serie: The Locked Tomb #1
Sprog: engelsk
Forlag: Tor
Udgivet: 10. september 2019
ISBN: 9781250313195
Sideantal: 448

Program for Fantasyfestival 2022

Efter flere måneders ventetid, slår Esbjerg Bibliotek lige om lidt dørene op til dette års Fantasyfestival.

Jeg glæder mig vildt meget til en weekend med spændende oplæg, bøger, merch og fantasynørderi. 

Årets tema er Nordisk mytologi, og da jeg er meget glad for bøger, der er inspireret og/eller genfortællinger af myterne, glæder jeg mig til at se, hvordan temaet bliver ført ud i livet.

Jeg har selvfølgelig hentet et program på biblioteket, og jeg har fundet nogle foredrag, som jeg gerne vil se. Men som altid har jeg givet mig selv lidt luft i programmet, så jeg kan se, hvad jeg har lyst til, når jeg først er der.

LØRDAG
10.30-10.45: Åbningstale - Fortællertrappen
11.15-12.15: Kan de nordiske myter stadig bruges i 2022 - Alkymistens Tårnværelse
12.30-13.00: Dansk Fantasy Pris - Fortællertrappen
13.30-14.00: Bogreception for Dina K. Sjöblom - Forlaget Klippe
14.30-15.00: Når sorg og identitetskrise finder vej til den nordiske mytologi - Våbenkammeret
16.00-17.00: Tryllestave, amuletter og nedgravede dyr - Vanaheim

SØNDAG
10.30-11.30: Guderne som vi ser dem - Alkymistens Tårnværelse
12.00-13.00: Vølvens magi - Alfheim

13:45-14:15: Danske myter og sydvestjysk folklore - Våbenkammeret

14:30: Uglernes verden - Markedspladsen

Ses vi til Fantasyfestivalen?

Across the Green Grass Fields af Seanan McGuire

"“Welcome to the Hooflands. We’re happy to have you, even if you being here means something’s coming.”

Regan loves, and is loved, though her school-friend situation has become complicated, of late.

When she suddenly finds herself thrust through a doorway that asks her to "Be Sure" before swallowing her whole, Regan must learn to live in a world filled with centaurs, kelpies, and other magical equines―a world that expects its human visitors to step up and be heroes.

But after embracing her time with the herd, Regan discovers that not all forms of heroism are equal, and not all quests are as they seem…"

○ Every Heart a Doorway ○ Down Among the Sticks and Bones ○ Beneath the Sugar Sky ○ In an Absent Dream ○ Come Tumbling Down ○ 

Across the Green Grass Fields er sjette bog i Wayward Children serien, og denne gang følger vi Regan Lewis, som kommer fra en kærlig familie, er stor hesteelsker, samt har nogle gode venner, som hun gør alt sammen med. Det ændrer sig dog, da hun finder ud af at hun er anderledes. Hendes krop udvikler sig ikke ligesom de andre pigers, og da hun spørger hendes forældre hvorfor, forklarer de på en meget empatisk måde, at hun er interkønnet, og at hendes krop måske aldrig vil udvikle sig som andre pigers. Regan kommer til at fortælle det til de forkerte, som mobber hende, og tvinger Regan til at løbe ud i skoven for at komme hjem. Men her dukker en dør op, og den fører hende ind i en verden af kentaurer, enhjørninger, kelpier og heste.

Først og fremmest elsker jeg Seanan McGuire for al den repræsentation, der er i hendes bøger, og denne er ingen undtagelse. Jeg kan ikke komme i tanke om jeg tidligere har læst romaner, hvor hovedpersonen er interkønnede, så jeg er virkelig glad for at have læst denne. Det er gode og veludførte repræsentationer, som Seanan McGuire har med, og det sætter jeg meget stor pris på.

En anden ting jeg elsker ved forfatteren, og som jeg har nævnt i alle mine anmeldelser er hendes sprog. Det er poetisk, billedskabende og simpelthen helt fortryllende. Hun formår at skabe stærke følelser i én og knuse ens hjerte undervejs. 

Jeg elsker også al den worldbuilding forfatteren kan skabe på forholdsvis få sider. Jeg har aldrig været en hestepige (selvom jeg dog godt kan lide heste), men verdenen er interessant. Den er måske ikke blandt mine favoritter, når man ser på nogle af de andre verdener serien består af, men jeg var stadig godt underholdt. 

En ting jeg savnede meget ved bogen (og som trak læseoplevelsen en smule ned for mig), var fraværet af de andre hovedpersoner fra de tidligere bøger. Vi er sjette bog inde, og jeg havde håbet at i det mindste en af de tidligere hovedpersoner ville have en cameo eller lignede. Det ville have bundet bøgerne bedre sammen. Og jeg ved godt at det er meningen at bøgerne kan læses selvstændigt, men jeg savnede noget nostalgi og forbundenhed, som jeg synes var tydeligere i de forgående bøger.

Across the Green Grass Fields er underholdende og en rigtig fin tilføjelse til serien. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan Ragan kommer til at passe ind i de kommende bøger. 

Leder du efter en medrivende og smukt skrevet fantasyserie, kan jeg varmt anbefale Wayward Children.

4/5 stjerner

Titel: Across the Green Grass Fields
Forfatter: Seanan McGuire
Serie: Wayward Children #6
Sprog: engelsk
Forlag: Tor.com
Udgivet: 12. januar 2021
ISBN: 9781250213594

Sideantal: 174

Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen..."

Snehild bor med sin mor, Asdis, i kongebyen Himlinge. Snehild blev født under en voldsom snestorm, hun aner ikke hvem hendes far er, og så bærer hun på synets gave. Evner, der bringer hende i fare, da byens magtfulde ypperstepræstinde, Ragnfrid, opdager dem. Ragnfrid har ikke lyst til at dele magten med nogle, og får snedigt arrangeret det således at Snehild skal ofres til guderne. Men det lykkes Snehild af flygte til Jotunheim, jætternes land., hvor hun skal lære at kontrollere sine evner.

Jeg var faktisk ved at opgive Snehild, inden jeg for alvor var kommet i gang med den, og det var på grund af skrivestilen. Den hev mig ikke ind i historien, men derimod gjorde den nærmest alt for at ødelægge min lyst til at læse romanen. Men jeg ville lige give den en chance og da jeg var kommet et punkt ca. 50-70 sider inde, vendte min læselyst tilbage. Jeg kan normalt rigtig godt lide et poetisk sprog, så jeg ved ikke lige, hvad der skete her. Måske vænnede jeg mig til skrivestilen eller så blev den bare bedre jo mere jeg læste.  

Snehild er hovedpersonen, og i starten synes jeg, at hun er meget interessant. Jeg kan generelt godt lide den udvikling hun går igennem, i hvert fald i starten, men så sker der et skift, da hun kommer tilbage til Himlinge. Hun er blevet alt for stærk og nærmest urørlig, og det gør hende flad og uinteressant. Jeg savnede nogle flere ridser i lakken, og jeg savnede at mærke hende og hendes følelser og tanker, som jeg kunne i starten. 

Det er ikke kun Snehild, som romanen følger, da der er flere forskellige synsvinkler i spil. Nogle fungerer, mens andre er underudviklet. De får simpelthen for lidt tid og plads og bliver derfor flade i det, hvilket er en skam, for deres skelet virker spændende. Jeg håber, at der bliver mere tid til at udvikle dem i den næste bog, så de fremstår mere levende. 

Jeg kunne rigtig godt lide beskrivelserne af jernaldersamfundet, ritualerne, intrigerne, Snehilds tid sammen med jættekvinden Hyrrokin, nornerne samt trådene til de nordiske myter. Det var meget interessant og medrivende. Jeg håber dog, at der kommer endnu flere guder, jætter og magiske væsner med næste gang.

Snehild er en fin læseoplevelse, hvor der dog er større fokus på slægt- og historiedelen end der var på fantasydelen (i hvert fald efter min mening). Og jeg savnede altså noget mere fantasy.

Jeg havde nok også (for) store forventninger til den, da den for det første er blevet hypet alle steder, og for det andet inddrager den nordiske mytologi. Jeg har elsket den nordiske mytologi, siden jeg var barn, så derfor stiller jeg høje krav til bøger, der bruger den nordiske mytologi. Så selvom Snehild gjorde det godt det meste af vejen, savnede jeg lide det ekstra. 

3,5/5 stjerner

Titel: Snehild
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: Vølvens vej #1
Sprog: dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 3. september 2021
ISBN: 9788711985991
Sideantal: 416

Blood Bound af Patricia Briggs

"A vampire has to deliver a message to a fellow undead and needs a witness that won't be noticed - and Mercy Thompson's shapeshifting abilities make her the perfect candidate. But the assignment turns into a bloodbath and Mercy attracts the attention of not just a powerful vampire, but the even more powerful demon possessing him."

○ Moon Called ○

Blood Bound er anden bog i serien om Mercy Thompson, og denne gang kommer Mercy i problemer, fordi hun skylder en tjeneste. Stefan, som er både vampyr og ven, beder Mercy om at være til stede, når han skal besøge en ny vampyr. Cory Littleton er dog ikke en helt normal vampyr. Han er besat af en dæmon, og det står ikke klart hvem, der kontrollere hvem, og han er derfor til stor fare for både vampyrer, varulve og mennesker. Mercy og Stephen slår sig derfor sammen med andre vampyrer og varulve for at opspore Littleton og uskadeliggøre ham.

I Blood Bound dykker vi en smule dybere ned i universets vampyrpolitik, og jeg er som altid en sucker for en en spændende vampyrfortælling. Jeg er også vild med, når vampyrerne rent faktisk har tænder og ikke er bange for at bruge dem. Bogen har nogle rigtig spændende og nervepirrende actionscener, hvor der ikke bliver lagt fingrene imellem og hvor blodet flyder.

Der er også plads til romantiske forviklinger idet Mercy står imellem to mænd eller rettere sagt to varulve, der meget gerne vil have hende som partner. Den ene er Samuel, som var Mercys første kærlighed, men som svigtede og forrådte hende, mens den anden er hendes nabo og leder af varulvene, Adam. Jeg ved godt, hvem der er min favorit, så jeg er spændt på hvem Mercy ender med (eller om der kommer nogle nye potentielle partnerne på banen senere i serien).

Romanen er meget velskrevet med en fængende skrivestile, der er fuld af humor og rappe replikker. Jeg var rigtig godt underholdt fra start til slut, og jeg glæder mig til at læse videre i serien. 

Jeg vil anbefale Blood Bound til dem, der godt kan lide en god urban fantasy roman med en selvstændig og interessant kvinde i hovedrollen.

4/5 stjerner

Titel: Blood Bound
Forfatter: Patricia Briggs
Serie: Mercy Thompson #2
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 1. jnui 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 30. januar 2007
ISBN: 9780356500591
Sideantal: 352

Wayward Son af Rainbow Rowell

"The story is supposed to be over. Simon Snow did everything he was supposed to do. He beat the villain. He won the war. He even fell in love. Now comes the good part, right? Now comes the happily ever after…

So why can’t Simon Snow get off the couch?

What he needs, according to his best friend, is a change of scenery. He just needs to see himself in a new light…

That’s how Simon and Penny and Baz end up in a vintage convertible, tearing across the American West.

They find trouble, of course. (Dragons, vampires, skunk-headed things with shotguns.) And they get lost. They get so lost, they start to wonder whether they ever knew where they were headed in the first place…"

○ Carry On ○

Da jeg første gang læste Wayward Son sidste år, var jeg ikke helt solgt. Jeg synes, den var okay, men jeg fandt den rodet og at den led af bog 2 symptomer. Men så jeg læste den igen her i år, og den voksede på mig, og jeg var bedre underholdt anden gang end første gang. 

Wayward Son foregår i tiden efter at Simon, den udvalgte, bekæmpede skurken og vundet krigen. Han er endda i et forhold til Baz, hans tidligere nemesis. Så alt burde være godt, men det er det bare ikke, for Simon har det svært. Tidligere var han den mægtigste magiker i hele verden, men han har mistet sine kræfter, og har nu blot et par dragevinger og -hale, som minde. Samtidig kan han og Baz ikke finde ud af at kommunikere med hinanden, så de er begge bange for at deres forhold vil løbe ud i sandet (selvom om de ikke kan finde ud af at sige det til hinanden).

Penelopes løsning på alle deres problemer er at tage på et roadtrip på tværs af USA. Det er meningen at det skal være et eventyr, men intet eventyr uden udfordringer, der skal overvindes.

Jeg synes stadig, at Wayward Son er meget rodet visse steder. Blandt andet blev sideplottet med Agatha først rigtig spændende hen mod slutningen af bogen. Baz' møde med de amerikanske vampyrer er spændende, men jeg havde håbet på lidt mere substans (og at det også havde været en plottråd, der forsatte i bog 3).

Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide introduktionen af Shepard. Han er et helt almindeligt menneske, der ved at magiske væsner eksisterer og frivilligt opsøger dem, for at høre deres historie og blive venner med dem. Igennem ham får vi flere glimt af de væsner, der bebor USA, hvilket var oplysende og spændende.

Jeg kunne også rigtig godt lide at se Simon og Baz ganske langsomt komme tættere på hinanden igen. Der er intet quickfix, og det går både frem og tilbage med deres forhold. Det er meget realistisk og troværdigt, og det var virkelig dejligt.

Fordi Carry On var en afsluttet historie (og som sagtnes kunne have stået for sig selv) føles Wayward Son lidt som en fyld bog, hvor vi som læser skal finde ind på livet af karakterne igen efter de har oplevet livsændrende begivenheder, mens vi venter på bog 3. Det er lidt en skam, for de gennemgår nogle ret intense følelsesmæssige ting, som lidt drukner, fordi historien virker afskåret fra Carry On.

Jeg er nu glad for, at jeg læste romanen igen, for som jeg skrev tidligere voksede bogen på mig. Jeg er stadig fuldstændig vild med karakterne, og jeg elsker alle deres interaktioner og forviklinger med hinanden. Så elsker du karakterne ligesom mig, bør du bestemt prøve kræfter med Wayward Son og tage på et roadtrip igennem USA sammen med dem.

3,5/5 stjerner

Titel: Wayward Son
Forfatter: Rainbow Rowell
Serie: Simon Snow #2
Sprog: engelsk
Forlag: Wednesday Books
Udgivet: 24. september 2019
ISBN: 9781250146076
Sideantal: 356

August 2022

[Anmeldereksemplarer: Blodtåge // Se på os nu // Tour de chambre]

Sommerferien synes allerede langt væk, nu hvor jeg har været tilbage på arbejde i over en måned. 

Der har været gang i mange ting på arbejdet. Blandt andet har vi afholdt Forfattervandring, som var en fed aften. Jeg har set gadeteater, hvilket virkelig var en oplevelse. Jeg har også været et smut i Randers Regnskov, og det var også altid en udsøgt fornøjelse at gå rundt og kigge på alle dyrene og fuglene.

Jeg har fået skrevet virkelig mange anmeldelser af allerede læste bøger til de næste par måneder. Det er super rart, og jeg er så glad for, at jeg ikke længere har en kæmpe stak liggende, men nu er nede på et par stykker, der stadig mangler. Jeg vil gerne forsøge at bevare den gode stil, for det er virkelig motiverende for mig.

Jeg har selvfølgelig også fået læst en del - faktisk mere end jeg læste i min sommerferie.

_________

Jeg fik læst 26 bøger, hvoraf 4 blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 5.912 sider.

I august kom jeg endelig videre med A Song of Ice and Fire, da jeg fik læst/lyttet til A Clash of Kings. Det blev så også den længste bog på 1010 sider (so far er det også den længste bog jeg har læst i år).

De korteste bøger var Hollywood Boulevard, Deep South og Swinging London på 47 sider.

Jeg fik læst en del gode bøger i løbet af august, heriblandt Fokus, Persuasion, Blodtåge, Ingenting, Forræder, Hævner samt de første 7 bind i Ekho Spejlverdenen.

To bøger der virkelig overraskede mig og som ramte mig hårdt på følelserne var Et lille liv og Sult. To meget forskellige bøger, men meget stærke på hver deres måde.

Jeg kunne slet ikke med The Boys Omnibus Vol. 1. Jeg synes ellers præmissen med at superhelte er nogle egoistiske røvhuller og mere til skade for deres omgivelser end til gavn var interessant, men jeg kunne overhovedet ikke lide udførelsen. For det første er kvinderne reduceret til sexdukker, bliver udsat for voldtægt, bliver dræbt for at motivere heltene, og den eneste kvinde, der er med de gode fyre, har ingen dialog og hedder The Female. Så kort sagt - kvinder er intet værd i dette univers, og det er ikke noget jeg er interesseret i at læse. Udover at den er sexistisk er den også homofobisk og racistisk. Tegnestilen er heller ikke særlig køn efter min mening, og den ændre sig også undervejs for så at ændre sig tilbage. Jeg er dog stadig interesseret i at se tv-serien engang, da jeg har hørt at den skulle være bedre, så det krydser jeg fingre for. 

Jeg var desværre heller ikke særlig glad for Narcisse, som er en anden tegneserie. Tegnestilen var virkelig flot, men handlingen var rimelig meh og hovedpersonen fandt jeg usympatisk, og så er en smuk tegnestil simpelthen ikke nok til at redde læseoplevelsen for mig.

Jeg må også erkende at Se på os nu heller ikke var en bog for mig. Jeg brød mig ikke om nogle af karakterne, og historien var ikke særlig interessant.

Anmeldelser i august:

Udskud af Emil Blichfeldt

Det løfte du gav mig af Nicole Boyle Rødtnes

Skyggen fra Nord af Julie M. Day

Blodbadet i Baria af Lars Bøgeholt Pedersen og Jacob Oliver Krarup

Alle sammen døde af Charlaine Harris

De Dødes Tid af Thomas Helle

Carry On af Rainbow Rowell

Dødsbørn af Nicole Boyle Rødtnes

Stjernernes Øje af Camilla Wandahl

Dragesværdet af C.G. Valentin

The Stand af Stephen King

Den sidste alliance af Julie M. Day

Rød måne af Jette Kjær Petersen

_________

I september er det endelig blevet tid til årets Fantasyfestival i Esbjerg, og jeg glæder mig virkelig meget. Jeg har fået lagt et program, som jeg deler her, når vi kommer lidt tættere på. 

Andre planer for september er at besøge familie, gå lange ture, læse nogle gode bøger og generelt bare nyde livet.

Læste bøger:

Trine Kolding: Fokus: Sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne

Katia Evan, Sokie og Marina Duclous: Narcisse

Cecilie Lind: Pigedyr

Sarah Engell: Skoven

Hanya Yanagihara: Et lille liv (lydbog)

Victoria Schwab: City of Ghosts (Cassidy Blake #1) (lydbog)

Lily Williams & Karen Schneemann: Go with the Flow

Garth Ennis: The Boys Omnibus Vol. 1 (The Boys Omnibus Editions #1)

Jane Austen: Persuasion

Christophe Arleston: New York (Ekho Spejlverdenen #1)

John Kenn Mortensen: Løøøøb!

Nicole Boyle Rødtnes: Blodtåge (Skeletter i Skabet #2) (anmeldereksemplar)

Martin Demant Frederiksen: Ingenting (Tænkepauser #97)

Tine Høeg: Sult 

Christophe Arleston: Paris Empire (Ekho Spejlverdenen #2)

Christophe Arleston: Hollywood Boulevard (Ekho Spejlverdenen #3)

George R.R. Martin: A Clash of Kings (A Song of Ice and Fire #2) (lydbog)

Christophe Arleston: Barcelona (Ekho Spejlverdenen #4)

Christophe Arleston: Persaunernes hemmelighed (Ekho Spejlverdenen #5)

Christophe Arleston: Deep South (Ekho Spejlverdenen #6)

Christophe Arleston: Swinging London (Ekho Spejlverdenen #7)

Emil Blichfeldt: Forræder (Anno Draconi #2) 

Emil Blichfeldt: Hævner (Anno Draconi #3) 

Geir Gulliksen: Se på os nu (anmeldereksemplar) (lydbog) 

Ulrik Uggerhøj: Tid (Tænkepauser #17)

Tine Høeg: Tour de chambre (anmeldereksemplar)