Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 30. maj 2017

Mareridt & Myrekryb 2 af Nick Clausen

"Historier som lurer – historier som knurrer.
Historier som bider – historier som svider.
Historier som tænder – historier som brænder.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb."

Ligesom Mareridt & Myrekryb 1 indeholder Mareridt & Myrekryb 2 syv noveller, der fokuserer på forskellige former for uhygge og horror. Vi møder blandt andet aliens, spil der slår en ihjel og krabber. Mareridt & Myrekryb 2 er en god blanding af både realistiske og mere overnaturlige gys. Der er lidt for enhver smag. De syv noveller er Babysitter, Dødelige Drømme, Skole-hjem-samtalen, Brønden, Indtrængeren, Krabbernes herre, Knurhår. Og af dem kunne jeg især godt lide Brønden (som var min favorit - den var dejlig skræmmende), Dødelige Drømme, Babysitter og Knurhår.

Jeg savnede noget mere fokus på det uhyggelige og det skræmmende. Det synes jeg, der var lidt for lidt af. Det var kun et fåtal af novellerne der rent faktisk skræmte mig eller hvor jeg i hvert fald følte en ridslen ned af ryggen. Jeg har læst rigtig meget horror og set ganske mange horrorfilm, så jeg kan godt mærke at der skal mere og mere til at skræmme mig, når jeg læser horror. Men det skal bestemt ikke fjerne fokusset fra at Mareridt & Myrekryb 2 er en meget velskrevet novellesamling. For det er den. Clausen er fuld af virkelig interessante ideer, som han får fortalt videre virkelig godt og på en sådan måde at man får lyst til at læse mere. Sproget er let, levende og fuld af billedskabende sætninger. Igen må jeg nævne novellen Brønden, hvor jeg synes det hele fungerede rigtig godt. Stemningen blev bygget virkelig godt op, mens uhyggen langsomt sneg sig tættere og tættere på og så var monsteret også pænt skræmmende. Jeg fandt også at ideen til Dødelige Drømme meget interessant. Et spil til mobilen, hvor man skal gennemfører banerne både på mobilen, men også i ens drømme, hvor det pludselig bliver meget virkeligt og ens eget liv er indsatsen.

Ligesom i Mareridt & Myrekryb 1 runder Clausen hver novelle af med et lille efterskrift, hvor han fortæller hvor ideen til novellen stammede fra. Jeg synes stadig det er virkelig fascinerende, når forfattere afslører hvor deres inspiration stammer fra.

Mareridt & Myrekryb 2 er alt i alt en veludført novellesamling. Den er nok mere målrettet læsere der er mere til gys end horror. Eller som i hvert fald ikke har læst meget horror. For mig blev det aldrig helt uhyggeligt og skræmmende, som jeg havde håbet på. Men sådan er vi jo alle heldigvis forskellige. Og jeg vil helt klart anbefale Clausens forfatterskab, for der er noget for enhver smag.
Jeg krydser dog i al hemmelighed fingre for at Nick Clausen engang skriver en horror roman for voksne, for det tror jeg kan blive virkelig uhyggeligt.


3,5/5 stjerner

Mareridt & Myrekryb 2 (Mareridt & Myrekryb #2) af Nick Clausen
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2 februar 2017
ISBN: 9788793456143
232 sider

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

lørdag den 27. maj 2017

Free Country: A Tale of The Children's Crusade af Neil Gaiman m.fl.

"When several children go missing in a small English town, the Dead Boy Detectives are on the case. A series of strange and unexpected twists takes them to Free Country, a place that dates back a millennium, where children never grow old and are free from the abuse and tyranny of adults. But Free Country is failing, and what it needs is the strength of five innately powerful children – including the young sorcerer Timothy Hunter – to restore their uncanny world to what it once was."


Jeg troede ikke det var muligt, men jeg har faktisk læst noget af Neil Gaiman, som jeg overhovedet ikke brød mig om.

Historierne (for der var også flere sidehistorier, der blev flettet ind i hovedhistorien) var simpelthen bare så rodet, at jeg flere gange tænkte var det nu nødvendigt at have med? Og vi er også i den anden grøft, hvor jeg på tidspunkter følte, at der var klippet grundlæggende handling ud. Det hele var så fragmenteret, at jeg sad tilbage med flere store spørgsmålstegn. Gaiman skriver selv i introduktionen:
"I remember the main problem being that bits of plot that had been handed out to the other books weren't actually in those books when they were done. In retrospect, it's not even surprising: nobody told any of the Vertigo writers what to do, the editors actually overseeing things had never done a crossover, and actually, herding cats is easier than persuading writers to take part in a crossover once the rural retreat is over." 
Så jeg ser Free Country: A Tale of The Children's Crusade som et puslespil, der hverken er sat sammen rigtig og som også mangler flere vigtige brikker. Det er kort sagt en meget rodet sag.

Og så er der karakterne, hvor de vigtigste er taget fra andre tegneserieserier og sat ind i denne historie, samt nogle der nok er skabt til formålet. Og de var bare hverken særlig interessante eller særlig spændende. Hvad de rendte rundt og lavede var heller ikke særlig spændende og jeg havde ikke rigtig sympati med nogle af dem.

Tegnestilen fangede mig desværre heller ikke rigtig. Jeg havde kigget lidt på tegnestilen før jeg begyndte at læse, og synes ikke at den var noget særligt, men jeg valgte at give det en chance, fordi Gaiman havde haft en finger med i spillet. Det skulle jeg nok bare have ladet være med. Tegnestilen var ligeså rodet som historien. Og der var alt for mange tekstbokse (og ja der kan godt være for mange tekstbokse i en graphic novel). Det handler mest om at der ikke rigtig var en balance i det hele. Eller jeg kunne i hvert fald ikke finde den.

Den sidste ting jeg har at sige om Free Country: A Tale of The Children's Crusade var, at jeg kedede mig utroligt meget, da jeg læste den. Så jeg kan kun konkludere at Free Country: A Tale of The Children's Crusade ikke var noget for mig.


1/5 stjerner

Free Country: A Tale of The Children's Crusade af Neil Gaiman m.fl.
Forlag: Vertigo
Udgivet: 29. september 2015 (denne udgave) / oprindelig udgivet 22. september 2015
ISBN: 9781401242411
200 sider

torsdag den 25. maj 2017

Currently reading #7 - Kristi himmelfartsdag edition

For mange betyder Kristi Himmelfart en forlænget miniferie eller weekend. Jeg har da også fri i dag, men skal på arbejde i morgen, da biblioteket åbner igen, og folk skal jo have noget at læse i weekenden. Men det er nu altså rart med en lille fridag ind imellem. Så derfor har jeg også besluttet mig for at dagen skal bruges på at slappe af. Det betyder ingen huslige pligter eller lignende - de må vente til i morgen, hvor hverdagen igen kalder for en kort stund. I stedet for vil jeg bruge dagen med med en god bog som Sense and Sensibility, en stak Doctor Who noveller, anden sæson af Buffy the Vampire Slayer og actionfilmen Deepwater Horizon.

Der er lagt op til en dejlig afslapningsdag :)

tirsdag den 23. maj 2017

Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay af J.K. Rowling

"When Magizoologist Newt Scamander arrives in New York, he intends his stay to be just a brief stopover. However, when his magical case is misplaced and some of Newt's fantastic beasts escape, it spells trouble for everyone…"

Så jeg så selvfølgelig Fantastic Beasts and Where to Find Them i biografen sidste år. Faktisk så jeg den to gange, første med en veninde fra arbejde og anden gang med min ene lillebror. Og jeg var så positiv overrasket, da jeg havde set den. Jeg havde frygtet filmen lidt på grund af de forventninger jeg havde til filmen. Nu er det jo J.K. Rowling og det foregår i Harry Potter universet uden at være Harry Potter. Men som sagt blev de fleste af mine bange anelser gjort til skamme, der er lige en enkel skuespiller, som jeg har et par forbehold til - det kan blive meget godt eller det kan blive for meget. Men altså det var en helt igennem eventyrlig film. Var den perfekt, nej det var den bestemt ikke, men den var rigtig underholdende, og den gav mig en følelse af magi og eventyr.

Efter at have set filmen ville jeg gerne læse filmmanuskriptet til den. Og det fik jeg så gjort her i april måned. Og det var som at se filmen igen. Jeg kunne levende forstille mig scenerne og karakterne. Og derfor vil jeg også sige at dette manuskript ikke nødvendigvis kan stå alene. Manuskriptet og filmen er ganske enkelt for sammensmeltet. Man kan sagtnes se filmen uden at læse manuskriptet, det mister man ikke noget ved. Men jeg tror man mister en hel del ved kun at læse manuskriptet og ikke se filmen. Man mister den magi der blev levendeliggjort på filmen, og det gode arbejde som skuespillerne gør. Der er stadig noget magisk over manuskriptet, men det er ikke den samme form for magi. Og de karakterer som Rowling har skabt er jo bare så skønne. Jeg holder især af Queenie, Newt og Jacob. Men Tina er også ved at vinde indpas.

Og nu til skabningerne! Jeg har altid været meget fascineret af magiske væsner, og da jeg var barn slugte jeg alle de bøger om emnet som jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var endda igang med at skrive mit eget Bestiarium på et tidspunkt. Det var helt klart Niffleren der var sat op til at stjæle billedet, og også det væsen der fik mest spilletid. Og den er da også ganske sød, og giver nogle gode grin i dens evige jagt efter alt hvad der skinner og helst den dyre slags glitter.
Jeg var vild med Swooping Evil, den var bare sej. Men her vil jeg igen sige at man også skal se filmen, for selvom der er små beskrivelser, tegninger samt Newt Scamander forklarer en hel del om skabningerne, så giver det ikke helt det samme som at se det i filmen. Hvis det havde været en fagbog tror jeg det havde fungeret fint uden en tilsvarende film.

Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay er et herlig gensyn, der dog ikke kan stå alene, men en herlig tilføjelse til Harry Potter universet, og som bringer noget magi ind i en travl hverdag.


4/5 stjerner

Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay af J.K. Rowling
Forlag: Little, Brown Book Group
Udgivet: 19. november 2016
ISBN: 9781408708989
294 sider

lørdag den 20. maj 2017

Habibi af Craig Thompson

"Fra den guddommelig pen faldt den første dråbe blæk. Og fra en dråbe en flod. Da tørken ødelagde mine forældres jord, giftede de mig bort."

Habibi er fortællingen om den unge pige Dodola, der bliver bortgiftet som en meget ung pige. Hendes mand bliver dræbt og hun bliver solgt som slave. Her møder hun den yngre dreng Zam, og sammen forsøger de at overleve i en yderst brutal verden.

Jeg har tidligere læst Blankets af samme forfatter, og som handlede om forfatterens opvækst, ungdom og brud med hans tro. Jeg længe haft et øje på Habibi på mit bibliotek og overvejet om jeg skulle læse den. Endelige fik jeg taget mig sammen og lånt den med hjem og jeg har ikke fortrudt det et sekund.
I Habibi har forfatteren blandt andet fundet inspiration i fortællinger fra Koranen som han for det meste lader Dodola fortæller. Men Habibi fortæller også historien om de to unge mennesker Dodola og Zam, om deres liv sammen, de svære valg de må foretage for at kunne overleve, deres adskillelse og deres genforening.

Jeg læste denne grahic novel en søndag under TomeTopple Readathon, og det egnede den sig rigtig godt til. Den er med sine 672 sider en af de længere graphic novel, og jeg havde brug for at læse den i et komprimeret tidsrum, så jeg ikke hele tiden blev rykket ud af fortællerytmen. For Habibi har en fortællerrytme, der kræver at man læser den intenst og koncentreret.

Jeg synes Habibi var meget interessant læsning, men den er godt nok også meget grum til tider. Der var meget seksuelt betinget vold og kvindeundertrykkelse og det var uhyggelige ting vores hovedpersoner blev udsat for og ikke mindst gjorde mod dem selv for at overleve.
Dodola er intelligent og kan både læse og skrive, men det kan hun ikke rigtig bruge til noget (andet end til at fortælle historie), for mænd ser kun hendes krop og skønhed som et værktøj til at opfylde deres behov og lyster. Mens jeg læste havde jeg gerne set Dodola klare sige uden at hun var nødsaget til at sælge sig selv, men der gik langt imellem de episoder, hvor hun kunne bruge sine evner.
Også Zam bliver også underlagt et seksuelt aspekt, da han er voldsomt tiltrukket af Dodola, som er en form for surrogat mor for ham. Så selvfølgelig bliver han forvirret over sine følelser og forsøger at undertrykke dem og det ender med nogle katastrofale valg.

Habibi kan til tider være hård at læse for der bliver ikke lagt fingre imellem. Men den er også fuld af fortælleglæde og kærlighed både til sproget og historierne, men også mellem Dodola og Zam der skal gå så frygtelig meget igennem at man ikke tror at det kan blive værre.
Samtidig synes jeg også at tegnestilen er meget interessant og fint understøtter fortællingen, og der er mange detaljer man kan fortabe sig i under læsningen.


Habibi en interessant læseoplevelse og jeg kan helt klart anbefale den. Jeg er i hvert fald glad for at jeg endelig fik den læst.


3,5/5 stjerner

Habibi af Craig Thompson / Originaltitel: Habibi
Originalsprog: amerikansk / læst på dansk
Forlag: Forlaget Fahrenheit
Udgivet: 2014 (denne udgave) / oprindelig udgivet i 2011
ISBN: 9788792320469
672 sider

torsdag den 18. maj 2017

Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

"Du kender Thor og Loke. Du er stødt på dem i sagaer, tegneserier og film, men hvem var de, før de blev voksne guder? Og hvorfor gik det så galt, hvorfor endte det med verdens undergang?
Følg med ind i en verden, hvor du møder aserne som unge. Følg med ind i en anden og mere rå tidsalder."


Jeg har læst mange fortællinger om de nordiske guder, men i de fleste af dem er guderne voksne eller gamle. I Prøven følger vi derimod Thor og Loke som unge guder (med alt hvad det indebærer), der skal prøves af i Gudeprøven for at se hvilket stof de er gjort af.
"Dagen for jeres Gudeprøve har længe været under opsejling. Mange mener, I er for unge, hvisker om jeres svaghed, taler om, at Heimdal burde være den første. Efter dagens optrin, kan der ikke længere være nogen tvivl. Enten er I parate, eller også er I ikke værdige. Hvis I ikke er værdige til det blod, der ruller i jeres årer, vil I for evigt være udelukket fra gudernes rige."
Så der er altså meget på spil for de to unge guder og bedstevenner. De må bevise deres værd som kommende guder eller forlade det eneste hjem de har kendt. Så der er intet at sige til at de går til prøven med krum hals, og de får da også rodet sig ind i en del problemer på vejen.

Jeg kunne rigtig godt lide at følge Thor og Loke som unge. De havde en herlig fandenivoldske attitude som passer godt til deres status som teenager og ikke mindst gudesønner. Samtidig har de også de karaktertræk man forbinder med deres navn. Thor er stærk og her et heftig temperament, mens Loke er mere tilbagetrukken og udspekuleret. Og så var deres venskab og relation til hinanden meget troværdigt beskrevet. Jeg fik virkelig fornemmelsen af at de står sammen i tykt og tyndt.
"Vi har en regel. Ingen pisser på os. Hvis nogen gør det, så går vi hele vejen.”
Men Prøven består ikke kun af fængende ord og sætninger, nej romanen er også krydret med nogle virkelig flotte og rå illustrationer. Dette tilføjer en ekstra dimension til fortællingen og gør den mere intens og stemningsfuld. Illustrationerne var virkelig interessante og meget dramatiske - det eneste jeg savnede var flere af vores hovedperson Thor og hans bedste ven Loke.

Prøven var en virkelig spændende læseoplevelse med et godt og flydende sprog, et medrivende plot og interessant karakterer. Jeg skal i hvert fald læse næste bind, når det udkommer for at finde ud af hvad Thor og Loke nu får rodet sig ud i.


4/5 stjerner

Prøven (Den barske sandhed om Thor + Loke #1) af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Forlag: Calibat
Udgivet: 2016
ISBN: 9788793281196
141 sider

tirsdag den 16. maj 2017

Tidevandet af Nick Clausen

"De lokale holder på en hemmelighed. Noget har hjemsøgt egnen i årevis. Noget dukker op, når mørket falder på. Noget kommer med tidevandet."


Fire gode venner, Janus, Richard, Sille og Max, har "lånt" Richards forældres sommerhus, hvor de er taget op for at feste og hygge. Det starter ud som en klassisk hyttetur, men snart begynder der at ske mærkelige ting og naboerne er vist heller ikke helt normale. Og med mørket og tidevandet er noget på vej mod det lille sommerhus og de festglade unge, og det kræver ganske særlig beskyttelse mod det som havet gemmer.

Tidevandet er Nick Clausens debut og den er et ganske vellykket teenagegys. Den er i år blevet genudgivet med ny forside og lækker hardback indpakning.
Clausen forstår at udnytte de små gys, og det er tydeligt at inspirationen er hentet fra gysets mestre som Stephen King og H.P. Lovecraft. Clausen forstår at udnytte genrens klicher og gør dem til sine egne på den gode måde. Uhyggen bygges langsomt op indtil vi kommer tæt på klimaks og så går det stærkt.
"Vi traskede tilbage. Sille havde en arm om nakken på mig. Jeg kunne fornemme hendes parfume under lugten af saltvand på hendes hud. "Hvad er det?" spurgte hun, da hun fik øje på det Max havde opdaget. "Det ligner.." begyndte Richard og gik i stå. "Jeg tror sgu det er et skelet," nikkede Max. "Jeg kan bare ikke gennemskue fra hvilket dyr." Aftegningen af en snoet rygsøjle og to parallelle rækker ribben kunne skimtes i sandet. Små, hvide knoglespidser stak op i luften."
Tidevandet er en rimelig klassisk fortælling om unge mennesker, der bare gerne vil feste og have det sjovt inden virkeligheden melder sin tilbagekomst. Vores hovedperson er Janus, en ganske fornuftig teenager på 17 år. Han er (selvfølgelig) forelsket i Sille, men er hun forelsket i ham? Det er det store spørgsmål indtil tidevandet begynder at søge op mod sommerhuset.

Skrifttypen er rimelig stor og da historien også er spædet op med sort/hvide illustrationer af Christian Guldager er Tidevandet en hurtiglæst lille sag (jeg valgte da også at læse den til Dewey's Read-A-Thon). Handlingen er også med at speede ens læsning op, for man vil meget gerne vide hvad der sker på næste side. Illustrationer er med til at bidrage til romanens stemning der bliver mere og mere trykkende og truende som historien skrider frem og vores hovedpersoner kommer op sporet af hvad det er der foregår.

Jeg vil anbefale Tidevandet til alle der elsker et let gys. Den er spændende og letlæst og får nok et nakkehår eller to til at rejse sig.


3/5 stjerner

Tidevandet af Nick Clausen
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 7 februar 2017 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2009
ISBN: 9788793456228
152 sider

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

lørdag den 13. maj 2017

Overløber af Tatiana Goldberg

"I en ikke så fjern fremtid, hvor uautoriserede genmanipulationer har skabt grobund for udbredt kriminalitet, er det op til politiorganisationen PURGE at bekæmpe de genetisk modificerede forbrydere. Kijara er en af dem."


For nogle år siden læste jeg Tatiana Goldbergs Anima, som er en psykologisk horror graphic novel. Jeg fandt den meget fascinerende og da jeg så fandt ud af at Goldberg havde lavet en ny graphic novel lånte jeg den derfor straks med hjem fra biblioteket.

Overløber er første bind i serien om Kijara. Den foregår i fremtiden hvor kontrolleret genetisk modifikation af mennesker er hverdag, men så er der den ulovlige genetiske modifikation af mennesker med DNA fra dyr. Illegale GMI'er (genetisk modificerede individer) har ingen rettigheder og er for det meste henvist til et liv som kriminelle. Sådan er livet for Kijara og hendes tre brødre, Coyoterne. De er alle illegale GMI'er og arbejder for Klanen som er en kriminel organisation. Klanen ligger i evig krig med PURGE, en politi specialenhed, der bekæmper dem. Kijara bliver selvfølgelig fanget imellem Klanen og PURGE og må træffe nogle svære valg.

Kijara er en interessant person. Hun bryder sig ikke rigtig om de kriminelle ting, hun render rundt og laver. Og det virker heller ikke til at hun bryder sig specielt meget om hendes "brødre". Og det kan jeg godt forstå for de er ikke specielt rare ved hende eller andre for den sags skyld. Men det er det eneste liv hun har kendt til og derfor er det ikke så let bare at vende ryggen til det. Kijara er ofte vred og aggressiv, når hun er sammen med andre, men når hun er alene lader hun følelser som tristhed og angst komme frem. Jeg glæder mig til at se i hvilken retning hun udvikler sig i.

Jeg synes Goldbergs tegnestil er meget interessant. Der var altid et eller andet der fangede min opmærksomhed, mens jeg læste. Der er også stor forskel på stemningen når Kijara er hos Klanen og når hun er hos PURGE, og det får Goldberg formidlet virkelig godt i tegningerne. Der er til tider så mange forskellige detaljer man kan fortabe sig når man læser og tilføjer noget ekstra til historien. Sidst i graphic novelen har Goldberg tilføjet en skitsebog, hvor hun fortæller om figurdesign af udvalgte karakterer og miljødesign. Det var rigtig spændende at blive lukket ind i baggrunden og få kendskab til nogle af de overvejelser Goldberg har haft under skabelsen af universet.

Overløber er en spændende historie om en fremtid jeg helst ikke ville leve i (det kunne nu være sejt at være i stand til at flyve), men jeg skal helt klart læse videre når næste bind udkommer.


3,5/5 stjerner

Overløber (Kijara #1) af Tatiana Goldberg
Forlag: Comic Factory
Udgivet: 2017
ISBN: 9788799963119
79 sider

fredag den 12. maj 2017

Nye bøger #17 - April


Så er det atter blevet tid til at fremvise de bøger som jeg har købt i april. 17 nye skønne bøger er det blevet til. I april har jeg modtaget 1 forudbestilling, 1 anmeldereksemplar, 7 bøger fra Krimimessen og 1 kasse fra Saxo indeholdende 8 bøger.


På Krimimessen købte jeg de første 2 bøger af Tess Gerritsens krimiserie om Rizzoli & Isles. De kostede en 50'er hver og jeg fik dem skam også signeret af Gerritsen.
Jeg faldt også over Den hengivne hr. X af Keigo Higashino. Jeg tog den med fordi den var billig og fordi en af mine kollega havde rost den til skyerne.


Jeg har læst disse tre bind i Dennis Jürgensens serie om Roland Triel, men jeg ville bare gerne eje. Og dem fik jeg skam også signeret af forfatteren.


Min sidste bog fra Krimimessen var igen en bog jeg havde læst (venter spændt på bind 2), nemlig Vejen til Panteon af Boris Hansen (og gæt engang - den fik også en signering af forfatteren).
Jeg forudbestilte en gang i marts sidste bind i serien om Ravneringene Evnen af Siri Pettersen og den kom ind af døren først på måneden.
Death note af Tsugumi Ohba er en manga jeg har hørt meget godt om og derfor skal jeg selvfølgelig se om jeg er enig med de gode anmeldelser.


Jeg har også købt 2 bøger af Joyce Carol Oates. Jeg kan godt lide de bøger jeg har læst af hende og vil gerne læse lidt mere af hende. Hun har skrevet virkelig mange bøger, men mit valg faldt på The Corn Maiden og Blonde, som jeg glæder mig til at læse.


En anden serie jeg har hørt meget godt om er The Bronze Horseman trilogi af Paullina Simons. Genren er romantik og historisk fiktion, så jeg tror de vil være ideel til sommerferielæsning.


Grunden til at jeg bestilte bøger fra Saxo i første omgang (andet end jeg ikke kunne lade være) var Laini Taylors nye bog Strange The Dreamer, som simpelthen lyder helt fantastisk, så den glæder jeg mig til at læse.
Three Dark Crowns af Kendake Blake lyder også som en ganske interessant fantasy roman.


I det øjeblik var jeg din er Mhairi McFarlanes debutroman og et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Den har en skøn orange forside synes jeg og ser ud til at være perfekt læsning til de lange lyse nætter vi går i møde.

torsdag den 11. maj 2017

Majs klassiker og murstensroman


Majs murstensroman gav lidt sig selv, da A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas dumpede ind af min postkasse d. 2 maj. Men inden jeg fortaber mig i bogen skal jeg lige havde skrevet min anmeldelse af A Court of Mist and Fury, som knuste mit hjerte, så jeg håber at ACOWAR ikke gør det værre, men jeg har mine tvivl...

I år er det 200 år siden at Jane Austen døde, og et af mine uofficielle læsemål er at få læst alle Jane Austens romaner helst i løbet af i år. Jeg har tidligere læst Pride and Prejudice og Persuasion, men dem vil jeg gerne genlæse.
Jeg overvejer om jeg skal læse romanerne i den rækkefølge de er udgivet i. Det vil altså sige Sense and Sensibility (1811), Pride and Prejudice (1813), Mansfield Park (1814), Emma (1815), Northanger Abbey (1818), Persuasion (1818). I denne udgave er Persuasion og Lady Susan (1871) samlet i et bind, så jeg regner med at læse Lady Susan ved samme lejlighed. Alt hvad jeg kan sige at majs klassiker bliver et af Austens værker.

Har I planlagt at læse noget særligt i maj?

tirsdag den 9. maj 2017

Chokolade til morgenmad af Pamela Moore

"Efter en uheldig hændelse med sin kostskolelærerinde er femtenårige Courtney tvunget til at flytte hjem til sin selvoptagede mor i Hollywood og siden New York.
Courney føler sig forsømt og misforstået, og sammen med veninden Janet begynder hun at udforske de mørke sider af New Yorks high society-miljø."

Chokolade til morgenmad blev oprindelig udgivet i 1956, derefter blev den sådan set glemt i ca. 60 år, før den blev fundet frem igen og genudgivet. Emma Straub har skrevet et meget rosende forord til den nye udgivelse, og det har nok været med til at sætte mine forventninger en smule op. Det og så alle de andre positive anmeldelser den har fået rundt omkring.

Courtney Farrell går på en dyr kostskole, men passer ikke rigtig ind. Hun har svært ved at få venner på hendes egen alder, hun søger derimod venskaber hos mennesker der er 10 år ældre eller mere end hende selv. Samtidig har hun en skuespillermor der kun går op i karrieren, der er en del haltende, og faren er for det meste fraværende. Ingen af forældrene forstå at sætte ordentlige grænser, som nok er det Courtney har mest brug for. Det og så at nogle stoppede hende fra at drive formålsløst rundt og rode sig ind i dårligt selvskab.

Under min læsning følte jeg mig løsrevet fra historien og især fortælleren. Jeg kom aldrig rigtig ind under hendes skin, og jeg følte aldrig rigtig hvad hun følte eller havde medfølelse for hende for den sags skyld. Jeg var for det meste lidt ligeglad med hvad der skete med Courtney, og det er bare ikke godt i denne sammenhæng.

Chokolade til morgenmad er ikke en lang bog med sine 273 sider, men det tog mig overraskende en del tid at få den læst, selvom den ikke er så lang. Jeg tror det er, fordi jeg aldrig rigtig blev engageret i hverken Courtney eller hendes historie. Hun fangede aldrig min opmærksomhed, i hvert fald ikke på en positiv måde.
Jeg blev også træt af den underlæggende fortælling at Courtney blev til en kvinde, fordi hun havde sex med en mand. Nej, du er stadig et barn også selv om du har haft sex. Hele den iscenesættelse, hvor hun skal pointere overfor veninden Janet, at hun er en kvinde nu, fordi hun har haft sex og at hun ydermere har en højere moral end Janet, fordi hun kun har været i seng med en mand, hvorimod Janet har været i seng med to, var ved at drive mig til vanvid.

Det kan godt være det her er en glemt klassiker, men det var desværre ikke en klassiker for mig. Det var en ok læseoplevelse, men så heller ikke mere.


Pamela Moore bliver flere steder sammenlignet med Sylvia Plath (blandt andet i bogens forord og bagside). Nu har jeg kun læst Plaths digte så kan ikke sige noget om en sammenligning mellem Chokolade til morgenmad og The Bell Jar, men jeg håber at når jeg skal læse The Bell Jar, at jeg kommer til at holde mere af The Bell Jar end jeg gjorde af Chokolade til morgenmad.

2/5 stjerner

Chokolade til morgenmad af Pamela Moore / Orginaltitel:
Originalsprog: amerikansk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 20 januar 2017 / oprindelig udgivet 1956
ISBN: 9788711563779
274 sider

søndag den 7. maj 2017

The Reading Habits Tag


Jeg er blevet tagget af Line til at svare på The Reading Habits Tag og det vil jeg selvfølgelig gøre. Jeg elsker nemlig både at læse andres svar på tags og at udtænke mine egne svar.
The Reading Habits Tag er oprindeligt lavet af TheBookJazz. Simone har oversat spørgsmålene til dansk, og det er dem jeg bruger.
Men nu til spørgsmålene!

1. Har du et bestemt sted til læsning derhjemme?
Jeg læser for det meste i min lænestol eller i min seng, når jeg er hjemme.
Hjemme hos min forældre læser jeg i sofaen inde i tv stuen, i min sovesofa, ved bordet i køkkenet eller udenfor i en havestol. Når jeg læser har jeg altid et tæppe eller min dyne i nærheden, for det er så hyggeligt lige at smide tæppe/dyne hen over benene. Og jeg læser for det meste et sted hvor jeg kan have flere bøger liggende på samme tid (det kniber dog med pladsen på mit sengebord) samt plads til noget at drikke.

2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Jeg foretrækker at bruge et bogmærke, men hvis jeg ikke lige har fundet et frem og der ikke er et i nærheden, kan jeg til nød bruge et random stykke papir eller en anden bog for den sags skyld. Men jeg foretrækker bogmærker og jeg bruger gerne dem jeg har dobbelt af (jeg samler på bogmærker, så det sker engang imellem at jeg har to eller flere af det samme bogmærke). Men jeg laver aldrig æselører i mine bøger og kan simpelthen ikke forstå dem der gør.

3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/ du har læst et bestemt antal sider?
Jeg kan sagtnes stoppe ved det næste punktum, hvis det skulle være, men jeg foretrækker et nyt afsnit eller kapitel. Det gør det nemmere at finde stedet igen.
Jeg er begyndt på, når jeg læser tomes (bøger på 500+ sider), at vil jeg gerne læse 50-100 sider før jeg lægger bogen fra mig igen, hvis jeg har tiden til det. Så har man ligesom fået gjort et indhug i historien.

4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Jeg drikker vand, nogle gange mælk eller juice. Varme drikke kan jeg ikke finde ud af at drikke mens jeg læser, de når altid at blive kolde. Hvis jeg sal spise kommer det an på hvilket jeg spiser. Frugt og gulerødder er nemme snacks, men der ryger da også nogle gange lidt mere usunde snacks ned. Og jeg kan også finde ud af at læse under aftensmaden. Men det kommer også an på hvilken bog jeg læser og her mener jeg hvilket design eller udformningen. Nogle bøger er nemmere at håndtere med en hånd og nogle bøger skal bare overhovedet ikke i nærheden af mad.

5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Jeg kan godt læse til begge, hvis det skulle være. Under det sidste Deweys Read-A-Thon hørte jeg eksempelvis soundtracks fra Studio Ghibli film uden sang, men jeg elsker også at høre Loreena McKennitt, for hun skriver nogle virkelig stemningsfyldte og smukke sange både med og uden vokal. Når jeg er hjemme ved mine forældre læser jeg nogle gange inde i tv stuen, mens de ser tv.
Men det kommer også an på hvor god min koncentration er på pågældende tidspunkt og hvor fanget jeg er af bogen.

6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Jeg læser altid flere bøger på en gang. Jeg kan nemt have gang i 4-5 bøger ad gangen. Det er yderst sjældent at jeg kun læser i en bog og så går der ikke særlig længe før jeg går i gang med bog nummer 2.


7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Jeg kan læse alle steder og det gør jeg! Så længe jeg bare har en bog med mig, og ve de gange jeg har glemt det.

8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Stille læsning i mit hoved, men nogle gange læser jeg højt. Det kan eksempelvis være et digt, som jeg starter med at læse i hovedet og som jeg så læser højt efterfølgende, men får det meste foregår det inde i mit hoved. Jeg læste højt for mine brødre, da vi var yngre og jeg synes det er rigtig sjovt, så nogle gange ske det at jeg læser højt for min kat.

9. Læser du forud eller springer sider over?
Som udgangspunkt nej. Jeg kan godt finde på at springe en lang introduktion over fordi jeg gerne vil i gang med selve historien (og nogle gange afslører de væsentlige dele af plottet - og det gør man bare ikke!). Men så vender jeg for det meste tilbage til den igen.
Og jeg har heller ikke den store lyst til at spoile mig selv, så jeg undgår at læse forud.

10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Jeg forsøger at beholde mine bøger så godt som nye. Så jeg kunne aldrig finde på at knække en ryg med vilje. Men jeg kan også godt lide at bøger ser ud som de bliver læst i.

11. Skriver du i dine bøger?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg har nogle gange skrevet i studiebøger (og kun studiebøger), men det var godt nok svært at overkomme mig selv. Jeg foretrækker post-its, hvis jeg skal markere et citat eller skrive nogle tanker ned.

12. Hvem tagger du?
Det har tag har vist eksisteret i et stykke tid, så jeg aner ikke hvem der allerede har svaret på det, så derfor har jeg valgt ikke at tagge nogen specifik. Men hvis du er en af dem der endnu ikke har svaret på The Reading Habits Tag, så tagger jeg dig og håber du har lyst til at lege med :)

lørdag den 6. maj 2017

Måske af Dennis Jürgensen


ske fortæller i tre noveller om hvad der måske kan ske i fremtiden, hvor teknologien og lægevidenskaben har udviklet sig, men hvor de moralske værdier ikke helt har fulgt trop. For hvad sker der med de menneskelige konsekvenser når teknologien og lægevidenskaben får frit spil?

Jeg har altid godt kunne lide hvad-nu-hvis fortællinger. Hvad nu hvis du skyldte staten penge, som du ikke kunne betale, og for at indfri din gæld tog de en kropsdel eller et organ? Eller hvad nu hvis du mistede dit barn, men begyndte at se det over alt? Eller hvad nu hvis du lever i et samfund. hvor androider går frit omkring?
I Dennis Jürgensens ske er alt det her muligt.

Jeg har læst ske flere gange, og første gang for flere år siden var forbundet med overraskelse, for jeg troede at jeg havde læst alt hvad Jürgensen havde udgivet på det tidspunkt. Men det viste sig at det havde jeg ikke, så jeg lånte straks bogen med hjem fra biblioteket. ske indeholder tre science fiction noveller, Den Blå Service, Klonede dage og Jeggørdigingenting.
Ved alle min genlæsninger holder jeg mindst af Den Blå Service. Jeg synes den grundlæggende ide er meget god og skræmmende, men jeg bryder mig bare ikke rigtig om karakterne. Det er blevet bedre efter jeg har læst den flere gange, men det er ikke min ynglings i samlingen netop på grund af karakterne.
Derimod kan jeg rigtig godt lide Klonede dage som jeg synes er meget tankevækkende og skræmmende. Det med at klone mennesker og dyr er en meget fascinerende tanke og jeg har læst flere romaner/noveller og set film om emnet. For det meste ender det ikke godt når man kloner mennesker eller for den sags skyld dyr i disse fortællinger. Det jeg godt kunne lide ved Klonede dage, udover selve udførelsen af ideen, var at jeg virkelig følte med forældrene der havde mistet deres søn. Den sorg, fortvivlelse, vrede og håb de skiftede imellem var meget medrivende.
Jeggørdigingenting er også en stærk fortælling med en rammende slutning. Den handler om barndomstraumer og dagdrømme der lige pludselig bliver til virkelighed bare ikke lige som hovedpersonen havde forstillet sig.

Selvom ske så dagens lys i 1994 vil jeg mene at den stadig er relevant i 2017. Især når man ser på de fremskridt der sker indenfor teknologien. Så derfor vil jeg anbefale den til alle der godt kan lide hvad-nu-hvis fortællinger. For hvem ved hvad fremtiden bringer?


3,5/5 stjerner

ske af Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1994
ISBN: 8758806342
203 sider

fredag den 5. maj 2017

Spring into Horror readthon - Wrapup


Spring into Horror readathon var det andet ud af tre readathons som jeg deltog i april måned. Det to andre kan ses her og her, og min tbr til dette readathon kan ses lige her.
Jeg startede readathonet lidt senere end det officielle tidspunkt (fordi jeg var godt i gang med Tome Topple Readathonet), men jeg fik alligevel læst en del. Jeg har også valgt at tælle alt med hvad jeg læser under readathonet, ligegyldigt om det er horror eller ej.


Fredag d. 21 april
Jeg havde en fridag, som jeg brugte på at træne, læse og slappe af. Lige hvad jeg havde brug for.
Jeg startede på Doll Bones af Holly Black om en dukke der bliver hjemsøgt af et spøgelse. Jeg fik læst næsten halvdelen af den.
Jeg fik også læst 3 graphic novels. Heraf havde to af dem horror elementer. Jeg læste det 27 bind i The Walking Dead af Robert Kirkman. Det er stadig en god serie, selvom den har gået lidt op og ned for mig, og så sluttede den med en cliffhanger, så nu må jeg vente på at det næste bind en gang bliver udgivet.
Den næste graphic novel jeg samlede op er en ny serie af Tatiana Goldberg, der foregår i en hvad-nu-hvis dysptopisk verden. Første bind hedder Overløber og genmanipulation og konsekvenserne ved dette spiller en stor rolle. Den var ganske spændende med en god streg og jeg glæder mig til at læse videre.
Den tredje graphic novel jeg læste var den satiriske og humoristiske Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog - af Margaux Motin. Nogle af hendes tegninger og små historier ramte plet, mens andre ikke gjorde. Alt i alt var det en rigtig fin læsedag, hvor jeg fik læst nogle af de bøger jeg har haft stående på forskellige tbrlister.

Antal læste bøger: 3
Antal læste sider i alt: 524


Lørdag d. 22 april
Jeg var til holdtræning om morgen. Det var hårdt, men godt at være med igen, så det vil jeg helt klart holde fast i og komme lidt oftere af sted. Jeg havde også en times arbejde, fordi vi fik besøg af nogle musikere og rollespillere. Musikerne spillede middelalder og vikinge musik og det lød helt fantastisk. Vi dansede også kædedans i udlånet.
I løbet af lørdagen fik jeg ogs¨å færdiglæst Doll Bones. Den var ikke så uhyggelig som jeg havde håbet på, men en fin historie om venskaber. 

Antal læste bøger: 4
Antal læste sider i alt: 638

Søndag d. 23 april
Endnu en afslapningsdag. Det bliver hårdt at starte på arbejde i morgen. Min næste bog var Kværnen, en zombieroman skrevet af Martin Schjönning og illustreret af Tom Kristensen. Den var underholdende og Schjönnning forstår at lege med sproget. Tilsæt Kristensens tegninger og du får en spændende og blodig historie.
Den næste bog jeg samlede op var manuskriptet til Fantastic Beasts and Where to Find Them skrevet af J. K. Rowling. Jeg blev hurtigt fanget af stykket. Jeg har selvfølgelig set filmen, faktisk et par gange, og det var som at være tilbage igen.

Antal læste bøger: 5
Antal læste sider i alt: 950

Mandag d. 24 april
Til træning mandag morgen begyndte jeg på science fiction novellesamlingen Who Goes There? af John W. Campbell Jr. Jeg fik læst 38 sider af den første novelle. Der er syv i alt.
Jeg havde en lidt længere arbejdesdag, hvor jeg først var ude og undervise 2 klasser i hvordan man skriver anmeldelser. Dernæst havde jeg lidt almindelig biblioteksarbejde, og jeg sluttede arbejdsdagen af med et arrangement, hvor en kollega og jeg tilbød at flette lånernes hår vikingestil. Det var i forbindelse med et tema vi har kørende på biblioteket pt. og som er et samarbejde mellem flere af landets biblioteker og DR.
Jeg fik læst en lille smule mere i Fantastic Beast, men ikke meget inden jeg gik i seng.

Antal læste bøger: 5
Antal læste sider i alt: 1001

Tirsdag d. 25 april
Var igen til morgentræning, hvor jeg fik læst resten af den første novelle i Who Goes There? færdig.
Jeg havde taget en feriedag i dag, hvor jeg fik ordnet en helt masse praktisk. Det hjælper meget for så skal jeg ikke tænke på det i weekenden, hvor jeg jo skal koncentrere mig om at læse.
Jeg fik også hørt 3 timer og 12 minutter af Wool. Der begynder at ske lidt mere og jeg bliver mere og mere fanget af handlingen og personerne.
Jeg var også til bogklubsmøde, hvor vi skulle snakke om 1984 af George Orwell. Vi havde lidt delte meninger om den, men det var rigtig dejligt at tale om den, for den indeholder virkelig meget.
Jeg nåede også at blive færdig med Fantastic Beasts and Where to Find Them og jeg fik sørme også set filmen.

Antal læste bøger: 6
Antal læste sider i alt: 1194

Onsdag d. 26 april
Jeg fik ikke læst så meget denne dag. Jeg fik dog hørt ca. 20 minutter af Wool, samt læst ca. 31 sider i Who Goes There? Jeg har valgt at fokusere på at få læst Who Goes There? færdig inden Dewey's Read-A-Thon på lørdag. Jeg kan godt mærke at det kniber lidt om at koncentrere mig om den. Den har nogle gode ideer, men jeg ved ikke hvor vild jeg lige er med skrivestilen.

Antal læste bøger: 6
Antal læste sider i alt: 1225

Torsdag d. 27 april
Igen ikke en særlig aktiv læsedag, men det blev til 1 times Wool og 20 siders Who Goes There?
Men så fik jeg rengjort lejligheden og set nogle tv-afsnit.

Antal læste bøger: 6
Antal læste sider i alt: 1245

Fredag d. 28 april
Dette var tilgengæld en bedre læsedag. Jeg skulle møde sent, så jeg fik læst noget i Who Goes There? om morgenen og formiddagen. Jeg blev ikke helt færdig med den, så jeg håber på at få den læst i min pause i morgen på arbejde.

Antal læste bøger: 6
Antal læste sider i alt: 1317


Lørdag d. 29 april
Dagen for Dewey's Readathon og jeg nåede sørme at blive færdig med Who Goes There? Yay! Resten af dagen og en god del af søndag med brugte jeg på Dewey's Read-A-Thon.

Antal læste bøger: 7
Antal læste sider i alt: 1346

Så for at summe Spring into Horror readathon op:
  • Jeg fik læst 7 bøger i alt. 3 var graphic novels, 1 screenplay, 1 novellesamling og 2 romaner.
  • Jeg fik læst 1346 sider og hørt lidt over 4½ timer af min lydbog.
  • Og jeg fik læst nogle horrorbøger (hvilket jo var formålet med dette readathon).
  • Jeg kunne måske have fået læst noget mere i slutningen af readathonet, hvis jeg ikke havde valgt at fokusere på Who Goes There? men jeg er glad for at jeg den læst.
  • Jeg skal helt klart læse nogle flere horrorhistorier i den nærmeste fremtid. Og de må gerne være af den skræmmende slags.