Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 9. september 2018

Fairyloot #15 - Mutinous Pirates August 2018


Det er igen blevet tid til endnu en FairyLoot unboxing. Månedens tema var Mutinous Pirates, og jeg var meget spændt på indholdet. Endnu en gang sætter designet af månedens spoilerkort stemningen helt perfelt.


Den første ting jeg fiskede op af kassen var dette sorte vægflag med et citat i sølvglimmer. Citatet er taget fra Grisha trilogien af Leigh Bardugo (som jeg endnu ikke har læst, men som står højt på min tbr). Vægflaget er designet af Reverie and Ink, men det har desværre en stavefejl. FairyLoot har meldt ud at de vil sende en erstatning.


Når man taler om pirater, er det nok svært at komme uden om en af de mest kendte fra nyere tid, nemlig Captain Jack Sparrow. Med inspiration i et af Jack kendte citater: "Why is the rum gone?" har KDP Letters designet en vandflaske med pågældende citat. Jeg synes, at det er en genial ide, og det passer så godt til temaet.


Et nyt duftlys blev det også til i denne omgang. Det er inspireret af piratprinsen Elian fra bogen To Kill a Kingdom af Alexandra Christo (som jeg ikke har læst). Den skulle dufte af havtåge og musk og er fyldt af guldglimmer.


Med denne gestand kan det næsten ikke blive mere piratagtig. Det er nemlig et Pirate Wax Seal designet af FairyLoot selv. Jeg synes at det er en virkelig god og sjov ide, og jeg glæder mig til at prøve det.


Endnu en gang har Geeky Clean bidraget med et skønhedsprodukt. Denne gang med en Sweet Peat Sugar Scrub Soap, der er inspireret af månedens bog. Jeg har ikke afprøvet det endnu, men jeg kan rigtig godt lide dens duft.


Derudover var der en magnet med et citat fra Daughter of the Pirate King af Tricia Levenseller (som jeg er rimelig sikker på at jeg har læst). Jeg er vild med de blålige farver, skibet i baggrunden og skrifttypen. Det kommer til at se rigtig godt ud på mit køleskab. Magneten er designet af Miss Phi.


Som bonus var der inkluderet en eksklusiv King of Scars læseprøve/plakat. Jeg var ikke så imponeret af designet, men jeg vil vildt gerne læse bogen, når den engang udkommer.


Der var også inkluderet et reklamekort for MinaLimas flotte udgivelser. Jeg har selv fire af dem og mangler kun The Secret Garden.


Nu er det så blevet tid til at fremvise månedens bog. Jeg havde som sædvanligt ingen anelse om, hvilken bog det var, andet end den selvfølgelige havde noget med pirater at gøre. Bogen er These Rebel Waves af Sara Raasch. Den har smukke grønne sprayede sider og er signeret af forfatteren. Forsiden er virkelig fin efter min mening, og jeg er også virkelig spændt på indholdet.
Som altid var der et brev fra forfatteren. På brevets bagside var der også et artprint af bogens hovedpersoner. Derudover var der et botaniske plantekort, som jeg regner med har noget med bogen at gøre.
FairyScoop, kort med hashtag til min reading buddy samt månedens bogmærke var også at finde.

Mutionus Pirates var en gennemført boks med et interessant tema, og jeg glæder mig til at tage flere af tingene i brug og ikke mindst få læst bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar