Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 19. december 2024

Dårlig jul af Eva Munk

"Alle elsker jul. Tæller ned. Men ikke Mimi. For alt her ændret sig. Hendes mor og far er blevet skilt. Hun tæller ned, til det er ovre."


[Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Mimi på 14 år har det ikke nemt. Det er jul, og det burde egentlig være hyggeligt, men hun har svært ved at finde juleglæden frem, da hendes forældre blev skilt lige efter sidste jul. Nu er hun på en 7/7 deleordning, og hun føler at hendes liv bliver delt op i to. Hun har det også svært, fordi hun ikke rigtig har nogle at tale med det om i hendes klasse. Alt i alt tegner det sig til at blive en træls jul, men måske er der alligevel et lyspunkt i sigte for Mimi.

Dårlig jul er måske ikke den traditionelle julehistorie fyldt med julehumør og -hygge, for Mimi har det svært med julen og at hun skal holde juleaften to gange, Men mest af alt har hun det svært ved at hendes forældre er skilt og at navigere i hendes nye hverdag. Læseren får et rigtig godt indtryk i Mimis liv og tanker, som giver stof til eftertanke. Og selvom Mimi har det svært byder bogen også på et håb om, at hun ikke står alene og kan få en og dele hendes tanker og følelser med.

Dårlig jul er en del af Hip-serien, som er lette bøger til unge. Den har lix 15, og er skrevet i et lettilgængelig sprog med korte sætninger. 
Det er en rigtig fin bog til målgruppen, der sætter fokus på et svært emne.


4/5 stjerner

Titel: Dårlig jul
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Sprog: dansk 
Forlag: Straarup & Co.
Udgivet: 2024
ISBN: 97887759299016
Sideantal: 62

Ingen kommentarer:

Send en kommentar