Jeg har tidligere besvaret tagget Spring Has Sprung Book Tag, men det er ved at være mange år siden, og jeg har lyst til at genbesøge spørgsmålene.
Det oprindelige tag er skabt af booktuberen The Naughty Librarian og kan ses lige her.
Nu er det tid til at komme i gang med spørgsmålene.
1. Flowers
All the flowers we remember are blooming again. Pick a book that’s a fresh take on a retelling.
Her vil jeg fremhæve I den mørke skov af Gry Kappel Jensen, som er en genfortælling af eventyret om Hans og Grete, men som handler om to søstre i stedet for. Det er en stemningsfuld fortælling, som godt nok er inspireret af Hans og Grete, men som samtidig er helt sin egen. Det er en virkelig god roman, som jeg varmt kan anbefale.
2. Cadbury Mini Eggs
Obviously the superior springtime candy of choice. Pick a book that you consider to be a sweet treat.
Sidste gang svarede jeg Elle Kennedy og hendes Off-Campus serie (de to første), og den vil jeg holde fast i. Det er nogle virkelig humoristiske og sexede romaner, og jeg vil derfor også tilføje nogle en anden romance forfatter, nemlig Ali Hazelwood. Jeg har kun læst to af hendes bøger so far, Bride og Frit fald, men de var også virkelig søde.
3. Allergies
Seasonal allergies often make your eyes water. Pick a book that made you cry.
Billedbogen Kaffe Kanin Vintergæk Væk af Betina Birkjær er en virkelig smuk og fin fortælling om demens, og jeg fældende et par tårer eller 100, da jeg læste den.
4. Spring Cleaning
Out with the old and in with the new. Pick a book to unhaul.
Jeg har i en længere periode været i gang med at gennemgå mit bibliotek, og få unhaulet de bøger, som jeg ikke længere er interesseret i at læse af den ene eller anden grund. Jeg er langt fra færdig endnu. Men jeg har indtil videre fået samlet nogle stakke sammen, som ikke længere skal bo hos mig.
5. Spring Break
It’s the perfect time for an adventure. Pick a book involving a road trip.
Pramdrageren af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe er nok hvad man vil kalde en alternativ road trip. Personerne i bogen rejser op ad Gudenåen med start i Randers, og der sker nogle specielle hændelser på deres rejse. Jeg har ikke lyst til at opleve det samme som dem, men jeg har planer om at gå langs pramdragerstien på et tidspunkt.
6. Mating Season
It’s that time of year in the animal kingdom to make some babies. Pick a book with some smutty delights.
Jeg holder fast i mit svar fra sidst, som var: Jeg elsker Laurell K. Hamiltons serie om vampyrjægeren Anita Blake. De første bøger er ikke fyldt med sex, men det skal jeg love for vender senere hen. Jeg bliver altid helt opslugt af universet, når jeg samler en af bøgerne op og jeg skal helst have en fri kalender, for det bliver ikke til meget andet end læsning og de mest nødvendige praktiske ting.
Og så vil jeg tilføje, at jeg læse mere og mere spicy og dark romance, og noget af det er mega godt og andet er skrald.
7. Rainbows
I just feel like Spring is made of freaking rainbows. Pick a book featuring an LGBTQ+ character(s).
Kvadrantiderne og Lyriderne for Noahs og Albans skyld. De er så skønne, så frustrerende og nogle virkelig dejlige teenagere. I love them!
8. Spring Awakening
Pick a book that’s filled with completely dysfunctional characters.
Her vil jeg fremhæve tegneserien I Hate Fairyland af Skottie Young. Alle er dysfunktionelle på et eller anden plan, men hovedpersonen Gert er den mest dysfunktionelle af alle. Hvis noget hun siger eller gør giver mening logisk, skal man være ekstra på vagt, for det er godt nok ikke tit det sker.
9. In like a lion, out like a lamb
Pick a book series that didn’t get better as it progressed.
Uglemanden af Jesper Riel var virkelig ikke en serie for mig. Jeg havde en forhåbning om at 2'eren ville være bedre end 1'eren, men det var desværre ikke tilfældet.
10. Fun in the Sun
Tag some Friends!
Jeg ved ikke, hvor mange, hvis nogen, laver tags mere, men hvis du gør, er dette hermed din invitation til at besvare Spring Has Sprung Book Tag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar