Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 27. januar 2026

Final Book Support Group #1 - opsummering


Mandag d. 19. januar
Min uge startede med 2 fridage, og mandag var den første af dem. Jeg har vekslet mellem at ordne forskellige ærinder, som at aflevere biblioteksbøger, hente en pakke, handle ind, vaske tøj og rydde op og så slappe af på sofaen med Blood Rites af Jim Butcher. Mens jeg krydsede ting af på min to-do liste fik jeg hørt Throne of Glass af Sarah J. Maas færdig, og da det er en del af en serie tæller jeg sideantallet med her. Jeg havde oprindelig planlagt, at min næste lydbog skulle være Elementprøven af Julie Midtgaard, men den bliver jeg nødt til at vente med, da min reservering af Alchemised af SenLinYu blev opfyldt. Og da lydbogen er over 36 timer lang, skal jeg have lyttet den færdig inden den skal retur. 
Jeg endte med at læse Blood Rites færdig, så det var fedt at at slutte den første dag af med at færdiglæse en bog. Tror ikke det kommer til at forsætte (selvom jeg håber på at læse 1-2 bøger færdige i løbet af ugen).

Antal bøger: 1
Antal sider: 321


Tirsdag d. 20. januar
Jeg endte med at dnf'e Alchemised. Kunne ikke rigtig komme ind i lydbogen, eller for den sags skyld koncentrere mig om den. Måske prøver jeg den fysiske bog på et tidspunkt, måske ikke.  
I dag var lidt en slow fridag, men jeg fik da taget nogle billeder til bloggen, gået en tur i solskinnet, rengjort badeværelse og forgang, ryddet lidt op samt bagt cookies. Alt imens hørte jeg Elementprøven, som var min oprindelig lydbog for denne uge. 
Efter aftensmaden læste jeg Lore Olympus: Volume Nine, som jeg blev færdig med inden sengetid. Derfor tog jeg A Psalm for the Wild-Built med i seng, og jeg fik læst 50 sider af. 

Antal bøger: 2
Antal sider: 895

Onsdag d. 21. januar
I dag var min fødselsdag. Hurra!
Jeg startede dagen med at træne på mit løbebånd, efterfulgt af et bad og morgenmad. Derefter tog jeg på arbejde. Efter arbejde havde jeg et par timer, hvor jeg stenede YouTube i stedet for at læse...
Min mor, far og ene lillebror kom på besøg, fordi vi skulle fejre min fødselsdag ved at tage ud og spise. (Vi fejrede også min fødselsdag i lørdags, hvor hele familien var ude at spise.)
Begge gange var rigtig hyggelige og fyldt med hygge og god mad.
Jeg fik ikke læst særlig meget i dag, fordi jeg var simpelthen for træt, men det blev dog til et kapitel i A Psalm for the Wild-Built.

Antal bøger: 2
Antal sider: 912

Torsdag d. 22. januar
Endnu en god arbejdsdag, men jeg var dog lidt træt bagefter, så derfor fik jeg ikke læst særlig meget i A Psalm for the Wild-Built (fordi jeg stenede tv). Til gengæld fik jeg lyttet en del af Elementprøven.

Antal bøger: 2
Antal sider: 1.042

Fredag d. 23. januar
Jeg havde en del praktiske gøremål, der gjorde at jeg fik lyttet færdig til Elementprøven. Yeah, det betyder endnu en bog læst færdig. Det er en genlæsning for mig, og nu er jeg klar til at læse videre i serien.
Jeg fik også læst A Psalm for the Wild-Built, og det var virkelig en skøn lille sci-fi bog. Jeg kunne rigtig godt lide bogens stemning, og karakterne var så lette at holde af. Den er første bog i en dualogi,  og jeg vil meget gerne læse den næste bog snart.
Dette betød også en ny bog, og her faldt valget på Den brændende gud af R. F. Kuang, som er tredje og sidste bog i The Poppy War trilogi. 

Antal bøger: 4
Antal sider: 1.366

Lørdag d. 24. januar
Lørdag blev ikke den store læsedag, da det kun blev til 17 sider i Den brændende gud. Jeg var desværre alt for træt til at koncentrere mig om at læse.

Antal bøger: 4
Antal sider: 1.383

Søndag d. 25. januar
Søndag blev lidt en gentagelse af lørdagen, i hvert fald hvad kommer til læsning. Dog fik jeg læst mere end i går, og jeg fik også startet på en ny lydbog, nemlig The Way of Kings af Brandon Sanderson, som blev klar til mig på Libby. Jeg fik hørt en lille smule af den, og fik også læst lidt i Den brændende gud.

Jeg er imponeret over, hvor meget jeg rent faktisk nåede at få læst i ugen, da jeg havde flere ting på programmet og mit energiniveau fik lidt op og ned undervejs. 

Antal bøger: 4
Antal sider: 1.439

Ingen kommentarer:

Send en kommentar