"”Rid videre.” Hans stemme var så lav at jeg knap hørte den gennem havets brusen. ”Nu!”
Jeg drejede hovedet og mødte hans grågrønne øjne. Det hårde glimt i dem mindede om en rovfugl, og min mave trak sig sammen. Han var ved at bortføre mig, og det måtte jeg ikke glemme.
Layna vil hjem. Hun føler sig spærret inde og savner friheden til at gå og komme som hun vil.
Men stærke kræfter pønser på at tage magten i Kytol, og snart er det ikke kun Laynas frihed der er på spil."
○ Guldstenen ○
Layna lever på kongeslottet i Kytol sammen med hendes bedstefar og bedstemor, som er konge og dronning. Men Layna længes efter sin mor og hjem, så hun planlægger sammen med Ubion sin egen bortførelse. Det lykkes dem at flygte, og de når et godt stykke igennem landet, inden onde kræfter kræver at de vender tilbage til kongeslottet for at redde riget.
Så den her bog er i bund og grund en fin tilføjelse til serien, men jeg synes godt nok at plottet går lidt i ring. Den første bog handler om at hun bliver bortført fra sit hjem, ender hos hendes skumle onkel, lærer at bruge en magisk sted for til sidst at komme til kongeslottet. I bog nr. 2 bliver hun igen bortført af den samme mand, nu fra slottet, da hendes bedsteforældre ikke vil lade hende rejse. De rejser en del, men så sker der noget, som gør at de skal rejse tilbage igen, og Layna lærer at kontrollere en ny sten. Så jeg synes, at der gik meget lang tid med at rejse frem og tilbage, og det blev lidt for kedeligt og gentagende.
En anden ting er at ordet lumsk blev lidt misbrugt i denne serie. Alle er lumske og gør lumske ting, så nu har jeg et had-forhold til det ord.
Nu lyder det måske, som om at jeg ikke kan lide denne bog. Jeg havde helt bestemt forventet noget mere/andet, men den er fin nok som den er, og jeg er ikke dens umiddelbare målgruppe.
Jeg tænker, at der sidder flere læsere, som måske er nybegyndere indenfor fantasygenren, som vil elske denne bog og serie. Og disse læsere skal helt klart læse den.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar