"Ni skarpe og diabolske gys skrevet med begejstring og intensitet af Mikala Rosenkilde. Ni historier, der kryber ind under huden på læseren. Her vendes graviditet på hovedet, blomster lover andet end hygge, hjælpsomme børn vækker angst, dukker føles levende, elvere spinder rænker, kendte mødes til middag med særlig menu, en forfatter finder inspiration, en kult dyrker verdens undergang, og en søn vender hjem til mor med døden i sit kølvand."
[Anmeldereksemplar fra forlaget]
Rău clovn er en novellesamling, der består af 9 gysende noveller: Carls quija-bræt // De små synger // Dukkehuset // Den fortabte søn // Hantons venner // Elverdalen 11 // Kendisklubben // Peruviansk virusblomst // Den søde ventetid.
Novellerne tager alle udgangspunkt i hverdagsagtige situationer, som bliver tvistet, og det der før var velkendt bliver nu urovækkende og direkte uhyggelig. Der er både creepy børn, kultaktiviteter, livagtige dukker, specielle blomster, et hus med den perfekte beliggenhed og meget mere.
Jeg blev suget ind i de uhyggelige fortællinger, og jeg kunne ikke slippe bogen igen, da jeg først gik i gang. Mikala Rosenkilde er virkelig god til at bygge en stemning og så skriver hun bare virkelig godt.
Jeg har svært ved at vælge en favorit mellem de 9 noveller, for hver gang jeg tænker på dem har jeg en ny favorit.
Rău clovn er til alle, der elsker stemningsfulde og onde horrornoveller. Der er virkelig meget guf at komme efter i novellesamlingen som horrorfan.
4/5 stjerner
Titel: Rău clovn
Forfatter: Mikala Rosenkilde
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivet: 21. marts 2026
ISBN: 9788779949669
Sideantal: 209


Ingen kommentarer:
Send en kommentar