Alene hjemme af Kirsten Hammann

"Sara er i slutningen af trediverne, freelance-journalist og bor sammen med den fraskilte forretningsmand Philip i hans store herskabslejlighed i midten af København. Ovenover bor den smukke og lidt skøre Frederikke. Hver anden uge kommer Philips små døtre på besøg.

Sara elsker Philip. Det eneste der mangler er et fælles barn. Og at han var lidt mere hjemme.

En dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun falder i søvn hele tiden. Så begynder hun at se syner. Eller gør hun?

Er der nogen, der prøver at stjæle hendes lykke?"

Jeg havde nogle udfordringer med denne roman, eller nærmere bestemt med hovedpersonen, Sara. Hold da op, hvor fandt jeg hende irriterende til tider. Jeg havde flere gange lyst til at tage fat i hende og ruske hende hårdt, for at få noget fornuft ind i hende og måske også noget kærlighed til sig selv. Hun er så selvdestruktiv, særligt i forhold til Philip, men også i forhold til hendes eget værd som menneske. Jeg fandt en hende også en kende svag, og sammenlagt er disse karaktertræk bare ikke særligt tiltrækkende for mig. Jeg mister den sympati, jeg kunne havde haft for Sara hvis hun kunne have handlet og tænkt anderledes. Jeg ved godt dette er noget hårdt sagt, men hvis så Sara bare havde udviklet sig lidt i løbet af romanen kunne jeg godt have ignoreret det meste af dem. Men det synes jeg ikke rigtig hun gør.

En af grundene til at jeg blev lidt sur på Sara, er nok fordi at Kirsten Hamman beskriver hende så fantastisk godt. Man kommer virkelige ind under huden på denne super neurotiske kvinde, der bare venter på at Philip forlader hende. Man følger hendes tanker, der som de fleste af os andre, går i selvsving når vi tænker noget negativt især om os selv og vores nærmeste. Men til tider blev det bare lidt for meget for mig.

Historien er som sådan også spændende nok, men slutningen (hvis man kan kalde den det) var alt for brat og ikke særlig elegant, og jeg havde desværre regnet ud at det var derhen historien gik meget tidlig. Så meget mysterie var der ikke for mig i historien, så det blev jeg lidt skuffet over. Jeg havde forventet noget mere, og jeg synes at en anden slutning havde klædt romanen bedre.

Et plus ved romanen er Kirsten Hammanns skrivestil, som jeg virkelig godt kunne lide. Sproget flyder, og romanen er meget letlæst. Jeg har efter jeg læste Alene hjemme vaklet mellem 2 og 3 stjerner, men jeg endte til sidst på 3 stjerner.

3/5 stjerner

Alene hjemme af Kirsten Hammann

Forlag; Gyldendal

Udgivet: 2015

313 sider