Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 12. november 2018

Tome Topple Readathon // round 7 TBR


En ny omgang af Tome Topple Readathon begynder lige lidt, og jeg skal selvfølgelig være med igen. Tome Topple handler som altid om at få læst murstensromaner på over 500 sider og udfordringer er de samme som de sidste par gange.
Readathonet varer to uger og starter d. 16. november og slutter igen d. 29. november.

Læseudfordringerne er som altid:
  • Læs mere end én murstensroman
  • Læs en grafisk roman
  • Læs en murstensroman, der er en del af en serie
  • Buddy læse en murstensroman
  • Læs en voksenroman
Da jeg lavede min tbr skelede jeg ikke til læseudfordringer, men kiggede derimod på min reoler for at finde nogle af de murstensromaner, der trængte til at blive læst. Alligevel fik jeg alligevel dækket både serieudfordringen og voksenromanen. Så må tiden vise, om jeg får læst mere end én murstensroman. Min tbr kom til at bestå af de 4 følgende bøger:

  • Ravenens Hvisken 1 af Malene Sølvsten (707 sider). Jeg har faktisk læst denne bog tidligere, men da det er vores næste bog i læsekredsen, må jeg hellere lige få frisket handlingen op på ny. 
  • The Stand af Stephen King (1325 sider). The Stand er den bog, jeg regner med at bruge størstedelen af min energi på under Readathonet. Jeg har haft den stående siden 2014, men jeg har endnu ikke fået den læst, fordi den er så massiv og lang. Jeg håber på, at jeg kan få den læst i løbet af de 14 dage.
  • Ursiderne af Nanna Foss (547 sider). Endnu bog, jeg har haft stående ulæst længe (dog ikke så længe, som The Stand). Jeg er rigtig spændt på denne bog, da vi følger en karakter, der ikke var med i de to første bøger. Så hvordan det hele kommer til at passe sammen bliver spændende at finde ud af. 
  • Akkanas Gåde af Boris Hansen (594 sider). Jeg skal lige have genlæst den første bog for at få opfrisket handlingen, før jeg kaster mig over denne mursten. Men jeg glæder mig til at læse videre i serien, nu hvor jeg har alle bind i serien.
2 uger, 4 bøger og 3.173 sider - det burde være til at gennemføre, ikke?

Jeg regner med at lave en opsamling her på bloggen efter readathonet er slut. Under readathonet regner jeg med at opdatere på Instagram (@pthoustrup) og muligvis også Twitter (@pthoustrup).

Deltager du i Tome Topple Readathon?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar