Emma O’Donovan bor i en lille by, hun er 18 år gammel, smuk, populær og selvsikker. Men en aften tager hun til en fest, som ændrer alt. Dagen efter vågner hun foran sin hoveddør. Hun kan ikke huske, hvad der er sket. Hun ved ikke, hvordan hun er endt der. Hun ved ikke, hvorfor hun har ondt. Men det gør alle andre.
Der er taget billeder af, hvad der skete til festen – af hvad de gjorde ved Emmas krop. Alle har set dem, og de siger, at det er hendes egens skyld."
Den 18 årige Emma O’Donovan bor i den lille irske by Ballinatoom. Hun er både smuk, populær og selvsikker, men hun behandler ikke sin omgangskreds særlig godt. Hun kan være både ondskabsfuld og manipulerende.
Hendes liv ændres dog en aften, hvor hun er til en fest med andre unge. Hun har taget euforiserende stoffer og kan derfor ikke huske, hvad der er sket i løbet af aften og natten. Men der er blevet taget billeder af hende og de viser ganske tydeligt, hvad en gruppe drenge har gjort mod hende og hendes krop. Billederne spreder sig lynhurtigt rundt i byen og hendes vennekreds og resten af byen vender sig imod hende og siger at det var hendes egen skyld.
Jeg har ventet utrolig længe med at skrive denne anmeldelse, og det skyldes til dels at jeg har været utrolig vred og frustreret over det jeg har læst. For selvom det snart er et år siden, at jeg læste bogen, sidder den stadigvæk dybt begravet i mig. Det Emma bliver udsat for både hvad angår voldtægten og den efterfølgende udfrysning og knusende tvivl fra vennekredsen og lokalsamfundet, er noget utrolig mange kvinder bliver mødt med og det gør mig simpelthen så vred og arrig på det samfund vi har, hvor det er okay at udskamme og tvivle på kvinder, der er blevet udsat for noget så frygtelig som en voldtægt, for de bad jo højst sandsynligt selv om det, ikke? Fuck, jeg er vred!
Hvis man ikke har lyst til at blive bevæget af følelser, hvad enten det er vrede, frustration, tristhed eller en stor klump i halsen, ja, så skal man ikke læse Hun bad selv om det. For man slipper ikke for at føle et eller andet mens man læser. Den graver sig simpelthen ind under huden på én og giver ikke slip igen. Når det er sagt er det en bog, som alle burde læse. Mænd som kvinder, unge som gamle. Den sætter virkelig tankerne i gang og stiller spørgsmål ved flere tankegange som "mænd vil være mænd", "det er jo bare drengestreger" og "det var hendes egen skyld". Det er tankegange som vi skal have ændret i vores samfund, og her stiller litteraturen en stor rolle. For hvilke andre steder kan vi sætte os i en anden persons tankegang og opleve hvad hun føler og tænker, og dermed blive klogere og mere empatiske. Og når det er så mesterligt fortalt som Louise O'Neill gør det her, er det muligt at kigge væk.
Louise O'Neill tager fat i de tunge og tabubelagte emne voldtægt, voldtægtskultur og victim blaming, og jeg kan ikke understrege, hvor vigtig jeg synes det er. Hun tager også fat i et kvindesyn, der er helt forfærdeligt, men som eksisterer i bedste velgående her i 2020. Hvordan vi taler til og om hinanden har så stor betydning, og når noget først har fået en negativ klang eller det er blevet acceptabelt at sige, så kan det være meget svært at ændre det igen.
Hovedpersonen Emma er bestemt ikke en sympatisk person, og jeg har læst flere anmeldelser, hvor folk havde det svært med hende og hendes opførelse. Og jeg synes da også hun opførte sig rædsomt til tider og var forfærdelig overfor for de mennesker, der stod hende nærmest. Men det gør jo ikke at hun fortjente det, der sker med hende? For uanset hvor rædsom Emma er, kan jeg relatere mig til hende og hendes tanker og følelser.
Hun bad selv om det er en virkelig barsk historie, og det er en utrolig vigtig historie. Jeg kan ikke anbefale den nok, og jeg vil bære Emmas historie i mit hjerte i mange år.
5/5 stjerner
Titel: Hun bad selv om det // Originaltitel: Asking For It
Forfatter: Louise O'Neill
Serie: -
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 20. august 2017 (denne udgave) // oprindelig udgivet 3. september 2015
ISBN: 9788702225587
Sideantal: 392
Den er så barsk, så vigtig og så god.
SvarSletEnig! Den er så fantastisk.
Slet