Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 4. juli 2022

Nye bøger #84 - tilføjelser i juni


Det er blevet tid til et nyt bookhaul for i løbet af juni fik jeg skrabet 20 bøger til mig. Jeg har også nogle forudbestillinger til at hænge, som jeg ikke helt ved, hvornår jeg får. Men jeg har planer om at holde lidt igen med mine bogindkøb de næste par måneder, da der er Fantasyfestival i september, og jeg derfor gerne vil spare lidt penge op til det.


A Lesson in Vengeance af Victoria Lee så jeg anbefalet på Instagram, mens Jade Legacy af Jane Fonda er tredje bog i The Green Bone Saga


Seasonal Fears af Seanan McGuire er efterfølgeren til Middlegame, som jeg satser på at læse til efteråret. The Atlas Six af Olivie Blake er en bog, som jeg har glædet mig til at læse virkelig længe.
The Girl Who Fell Beneath the Sea af Axie Oh og Six Crimson Cranes af Elizabeth Lim har nogle utrolig flotter forsider, som jeg håber indholdet matcher. 


Idol af Louise O'Neill og Our Wives Under The Sea af Julia Armfield er to bøger, som Jen Campbell har anbefalet, og som lyder meget spændende. 
Jeg har store forventninger til I Kissed Shara Wheeler af Casey McQuiston, og nu må vi se om den kan leve op til dem.


Jeg købte en god stak John Gwynne bøger, som alle sammen er fantasy og murstensromaner. 
A Time of Dread, A Time of Blood og A Time of Courage som er den afsluttede trilogi Of Blood and Bone.
The Shadows of the Gods og The Hunger of the Gods er de første to bøger i The Bloodsworn serie.


Jeg købte to smukke graphic novels, som jeg allerede har læst, og som jeg gerne vil eje.
Lore Olympus vol 1 af Rachel Smythe, som er en genfortælling af myten om Hades og Persephone.
En dag - altid af Jordi Lafebre er en virkelig smuk og bittersød fortælling om kærlighed mellem to mennesker, der aldrig rigtig fik hinanden.


Jeg fik opstøvet nogle Spice Girls bøger, og det var ikke helt let, men nu er de mine.
Brutally Honest er Melanie B's biografi, mens Learning to Fly er Victorias. 
De to andre har fokus på hele gruppens op- og nedture, og de er Spice Girls af Sam Smith og Spice Girls Revisited af David Sinclair.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar