"Christian og hans lillesøster Maria leder efter deres mor. Hun forsvandt for flere år siden, og hverken dem eller deres far kan rigtigt huske hende. Sporet efter hende er fuldstændig koldt, men Christian hører stemmer, der fortæller ham, at de skal skal lede i byens kirke.
I kirken finder han en notesbog og et kort, der måske har tilhørt hans mor. På vej ud af lokalet opdager han, at en underlig skikkelse blokerer udgangen. I panik flygter han ud på kirkens tag, men den mærkelig person følger efter. Christian styrter ned fra taget, slår hovedet og brækker armen...
Da han vågner igen, har han det underligt nok helt fint. Men han er sikker på, at der var noget mystisk ved skikkelsen, havde den ikke haft et næb og store runde ugleøjne?"
[Anmeldereksemplar fra forlaget]
Nogle gange matcher jeg bare ikke med en bog, og det var desværre tilfældet med Uglemanden. Det startede ellers fint nok ud, hvor vi bliver introduceret til Christian og lillesøsteren Maria, som har startet et privatdetektiv bureau, Ravnstrups Blodhunde, hvor deres eneste opgave er at finde deres forsvundne mor. Problemet er at ingen rigtig kan huske hende, men en mystisk stemme i Christians hoved leder ham til kirketårnet, hvor han møder den uhyggelige uglemand. Derefter bliver historien en rodet, og der sker ting, som jeg ikke fandt særlig troværdige.
Christian skal forestille at være en 14 år dreng, og det bliver nævnt et par gange, men lige pludselig nævner han at der kun et halvt år til, at han bliver 16 år og der er altså kun gået et par dage imellem de to udtagelser, så jeg ved ikke om han ældres superhurtig eller hvad der lige skete der. Det er måske blot en detalje, men det forstyrrede min læsning.
Et andet eksempel er at Maria bliver ond uden nogen som helst grund eller forklaring, og begynder at udøve terror mod Christian og andre, men der er ingen konsekvenser for hende (selv ikke da hun sammen med to andre opildner en fjerde til at sparke en lærer i ryggen der prøver at skille dem ad mens de slås, og det ender så galt at vedkomne bliver indlagt og mister følelsen i benene). Christian skifter mellem at være bange for hende, ville redde hende (uden at undersøge hvordan det lige skal lade sig gøre), og så ofre hende til sidst for at redde en anden (hvem fanden ofrer lige sin egen lillesøster?).
Christian bliver også smidt ned fra et tag af klassens bøller mens han er bundet, men det får ingen konsekvenser for dem. Det bliver derimod lagt op til at det er Christians egen skyld, og at han hoppede med vilje!? Det synes jeg godt nok er lidt vildt.
Generelt synes jeg er karakterne til tider handlede meget utroværdigt, og nogle af dem har ret så gifte forhold til hinanden blandt andet Christian og bedstevennen Emil. Og så er det Christians far (Løvefar) og deres babysitter (Babe) der har et eller andet kørende, og jeg er ret sikker på at Babe er gravid. Det bliver godt nok ikke sagt, men hun rører sin mave ofte, og Christian tror bare hun har spist for meget kål, fordi den er udspilet. (Og igen bliver jeg i tvivl om, hvor gammel Christian skal forestille at være). Især da det er ham, der forklarer til Maria at Løvefar og Babe har noget kørende. Generelt er Babe også en virkelig irriterende karakter og det er Løvefar sådan set også.
Humoren ramte heller ikke plet for mig. Der var nogle enkle gange, hvor den virkede på mig, men for det meste synes jeg den faldt flad.
Jeg kunne rigtig godt lide monstrene, som Christian opdager via morens bog, men jeg synes det var en skam at de ikke var mere med. Det måtte de godt have været for min skyld.
Uglemanden var desværre ikke en bog for mig, og sådan er det nogle gange. Jeg vil forsøge at læse 2'eren, da jeg har den stående på hylden, og jeg har måske ikke de højeste forventninger, men jeg håber på det bedste.
1,5/5 stjerner
Titel: Uglemanden
Forfatter: Jesper Riel
Serie: Uglemanden #1
Sprog: dansk
Forlag: Superlux
Udgivet: 2021
ISBN: 9788793796270
Sideantal: 277
Ingen kommentarer:
Send en kommentar