"I La Nouvelle Orléans er Francesca vampyr og drevet af en stærk trang til at hævne sig på mænd, der udnytter kvinder. I samme by søger sheriffen Beau også retfærdighed ved at jage en usynlig morder.
I New Orleans er Magalie enlig mor og historieprofessor med speciale i vampyrer. Hun er dedikeret til sin undervisning, men da flotte Rhett flytter ind overfor, bliver hun en smule distraheret. For hvem er Rhett, og hvilke mørke hemmeligheder gemmer han på?"
På papiret lyder Blodhævn lige som en bog for mig med dens fokus på vampyrer og kærlighed, og jeg havde derfor store forventninger til den, da jeg begyndte på den. Men desværre blev jeg både frustreret, skuffet og irriteret, mens jeg læste den. Det var virkelig ikke en bog for mig, og det er der flere grunde til. Jeg bliver nok nødt til at komme ind på nogle spoilers, så dette er hermed din advarsel, hvis du ikke vil vide noget om bogens handling.
Jeg vil starte med at sige at bogen havde stor potentiale med to forskellige tidslinjer - 1850 og 2024 - og med New Orleans som baggrund for en vampyrfortælling. Men bogen vil alt for meget på én gang, og det ender bare med en utrolig rodet omgang. Det er en vampyrfortælling, men der eksisterer også andre overnaturlige væsner i New Orleans, men de bliver kun nævnt i en scene, og så hører man ikke til dem igen, andet end Beau, som er en skifter. Hvorfor bliver de nævnt, hvis man ikke bruger dem til noget eller nævner dem igen? Det er bare med til at gøre universet svagt og utroværdigt, og det ville have været mere harmonisk at holde sig til en "klassisk" vampyrfortælling i den første bog, og så kunne man vælge at åbne universet op i en efterfølgende bog, hvor de andre væsner rent faktisk fik lov til at spille en rolle.
Skrivestilen er slet ikke i min smag. Jeg er ikke særlig vild med sproget, og jeg synes, at dialogen er kluntet og opstillet. Den benytter sig også af meget infodump til tider, som virker kunstigt og ødelægger flowet i fortælling. Andre steder får læseren alt for lidt eller vag information, og det er heller ikke godt, for det rev mig også ud af historien på en dårlig måde. Der er også fejl, som burde have blevet fanget i korrekturen. Eksempelvis er Francescas kapitler altid i tredjepersonsfortæller på nær en gang, hvor den skifter midt i det hele til førstepersonsfortæller for nogle linjer for så at skifte tilbage igen.
Karakterne er heller ikke lige min kop te. Francesca er en vampyr i 1850, der har som mission at straffe mænd, der hader kvinder. Hendes motivation til det, får læseren først at vide sent, så forståelsen hvorfor hun gør det, halter gevaldigt et godt stykke tid efter min mening. Og jeg forstår simpelthen ikke, at hun vælger at have sex med de her mænd, inden hun dræber dem. De her mænd, som hun hader, fordi de misbruger og voldtager kvinder, og så har hun sex med dem frivillig?! Make it make sense, for jeg forstår det ikke.
Det er også rimelig nemt og hurtigt at gætte at Beau og Rhett er én og samme person, så det var ikke den store overraskelse for mig.
Jeg savner også en reaktion fra Magalie, da hun opdager, at vampyrer rent faktisk eksisterer, og da hun opdager, at hun har magiske evner, men der sker nada begge gange. Hun reagerer nærmest ikke, og det er altså ret store forandringer i hendes liv eller det burde det i hvert fald være.
Og nu til kærlighedsplottet i begge tidsaldere eller hvad jeg nu skal kalde dem, for de er godt nok meget instalust og ikke særlig meget andet. Der er slet ikke noget spænding eller kemi mellem hverken Francesca & Beau og Magalie & Rhett. De mødes én gang og så er de simpelthen vilde med hinanden og næste gang de mødes har de sex, og så bliver de hinandens mager (måske sat lidt på spidsen, men deres forhold gik så hurtigt, at jeg nærmest fik piskesmæld af det). Jeg savner meget mere kød og blod på de to kærlighedshistorier, og ganske enkelt kemi mellem parrene (andet end at de synes den anden er lækker).
Undervejs i historien er der også nogle bipersoner, som ser ud til at få en større rolle i den næste bog, hvis man skal tro epilogen, men i og med de her bipersoner er tynde som pap, så er jeg pænt ligeglad med dem. De kunne snildt skæres væk, da de spillede en minimal rolle.
Blodhævn er første bog i en ny romantasy serie, men jeg kommer ikke til at læse videre i serien, når den næste bog udkommer. Jeg har alt for mange bøger, som jeg gerne vil læse, og alt for lidt tid.
1/5 stjerner
Titel: Blodhævn
Forfatter: L. Sherman
Serie: Vampyrjægerne #1
Sprog: dansk
Forlag: Stream
Udgivet: 25. oktober 2024
ISBN: 9788776351427
Sideantal: 388
Ingen kommentarer:
Send en kommentar